onsdag den 22. oktober 2014

Flyv fisk, flyv!



Som en fisk, der kun kan stå på stranden og stirre tørt ud på det hav, som den så inderligt længes efter at boltre sig i.
Det er sådan det føles. Når man står dér og kan høre, at de kaotiske bølger kalder og lokker noget så besnærende.

Tørt sand, tørre ord, tørre tanker. Sand i tankerne, grus i maskineriet.
Tørt sand er bare ikke det rette element at boltre sig i for en fisk.

Jeg troede, at coachforløbet skulle lære mig at kravle hen over det tørre sand, så jeg endelig ville komme ned til havet, hvor jeg hører hjemme.

Men i stedet skete der noget andet. 
Det gør der altid. Hver gang. Hver eneste gang!

Så i stedet for at kæmpe mig tværs hen over tørken, opdagede jeg pludselig at jeg bare kunne gro mig et par vinger.
Eller... jeg havde faktisk vingerne i forvejen. Jeg vidste det bare ikke?

Og fordi jeg er i Lykkes trygge hænder, så har jeg fuldstændig glemt at være bange for, om jeg ikke kan flyve. 


 

lørdag den 18. oktober 2014

LYT!

”Hun kalder på ham!”

”Hvad mener du?”

”Hun kalder på ham. Lige nu. Jeg hørte det.”

Jeg kan næsten ikke stå stille. Hele min krop bobler af en indestængt latterenergi, og jeg har lyst til at hoppe og danse for at få det ud. Ud af systemet. Ud i verden. Ud i virkeligheden. Ud til dig. Jeg har lyst til at dele det med dig.

”Luna?” Nu smiler du også. ”Det er Luna du mener, ikke?”


”Hun kalder på ham. Hun lyder så glad, og hun kalder på ham. Hun kommer hjem nu. Det lover hun.”

onsdag den 15. oktober 2014

Bob, din røver



'














16 billeder.
Er det for meget?
Bare lige lidt?

Jeg kan ikke gøre for det. Men han er SÅ LÆKKER, den dreng. Jeg kunne æde ham i én mundfuld, simpelthen bare fordi han er så blød og dejlig og mild og glad og hysterisk og fjollet og stædig og kærlig. Alt sammen på én gang.
Han er lavet af chokolade og kærlighed. Og han véd det.
Han kan sno os alle sammen om sin lillefinger. Og han véd det.

Gode, milde, smukke, dejlige, glade Bob.

tirsdag den 14. oktober 2014

Om at blive set for dén man er...



Og sådan ser man altså ud, når tager tilløb til at gøre dét som man troede ville få hele verden til at implodere, og hjerne til at bryde sammen i små flager, som - puff - ville forsvinde ud i vinden og intetheden.

Kom nu, Trine. Du kan ikke bare sidde dér og stirre ordene perfekte. De bliver ikke bedre nu, og hvis du tror, de skal være de smukkeste ord et forlag nogensinde har set, så får du aldrig sendt den mail.
Kom nu. Gør det nu bare. Vi holder dig.

Det var stemmerne fra de smukke, nærværende kvinder fra Hjertebanken der talte i mine tanker.
Og lige ved siden af mig stod hun - hende, som sagde dét der til mig om at holde min kæft eller gøre noget ved det.



Sådan et øjeblik skal foreviges, sagde hun. Så det gjorde hun.

Lige her. Lige her. Klikker jeg på send.
Og fordi jeg gik i panik og baglås, så sørgede min dejlige veninde for at danse en jubeldans for mig. Og da jeg stadig var i panik og baglås, så dansede hun sgu lige én mere. Og gav mig et knus. Og råbte hurra.

Og jeg døde ikke. Verden står (vistnok?) stadig. Min hjerne er (vistnok?) stadig intakt.

Mail til et forlag. Med et forslag til den børnebog, som Karina og jeg har gået og puslet med.

Bogen handler om at finde sine egne rigtige farver.
Den handler om at blive ked af det, når man får kritik. Om at ville gøre så mange mennesker glade på én gang, at man til sidst glemmer, hvem man selv er.
Men den handler også om håb. Om at blive set, for den man er. Og om at ville anstrenge sig for de rigtige menneskers skyld.
Dem, som får én til at føle sig smukke.

Illustration af Karina Bækkelund

Tingenen hænger sammen. Som altid. Selv, når jeg ikke ser det.

Og mailen er faktisk allerede besvaret. Der tænkes i den anden ende.
Det er til gengæld slet ikke svært - for nu er det ude af mine hænder. Jeg har gjort, hvad jeg kunne.

Og verden står stadig. Tak fordi I holdt den for mig!

tirsdag den 7. oktober 2014

Forunderlige oktober



Og så blev det oktober.
Rørende, skræmmende, foruroligende, forunderlige oktober.

Oktober 2011 trådte jeg ud i mit liv som selvstændig. Og blev gravid.
Oktober 2013 fik jeg et spark i sjælen, da det der blogindlæg indhentede mig som en boomerang.

Og oktober 2014 er ingen undtagelse. Hvorfor skulle det i øvrigt også være anderledes i år? Alligevel har jeg har ventet med tålmodig bekymring og spænding på om oktober mon ville dukke op i år?

Men vi tyvstartede oktober allerede i september. Og i august. Måske også lidt i juli. Og resten af året.
Oktober er ikke længere et kryds i en kalender - oktober er blevet en grundklang i mit følelsesregister.
Lyttende, nysgerrig.
Parat til at hilse på efterårssolens lyssætning, der kaster så skarpe skygger, at man kan skære sig på dem.

Jeg ved godt, hvad der er på spil. Nu opdagede jeg det - endelig.
Oktober er kærlighed.


lørdag den 4. oktober 2014

Fyrbøder

Ved siden af mig sidder han i min sofa uden at blinke, målløs, åndeløst, bevægelseslammet mens hastigheden pludselig blev ændret fra kaos til uendelig.
Han lokker mig drillende så langt ud over kanten for normal, at ord ikke rækker.
Han bærer mit lys, han puster til flammen.
Han puster forsigtigt til mig, og jeg vælter med et kæmpetyst brag af hengivenhed.

Han spørger mig hvad lykken er, og jeg svarer 'nu'.
Jeg spørger ham hvad meningen er, og hans svar er 'nu'.

Han er den blinde plet for mit øje, der gør det umuligt for mig at stille skarpt. Han er den nærende ilt der luftigt, klart, blidt, mildt bærer mig på hænder og fødder.
Han er mine 70.ooo favnes fnisende hybris!

Han er fyrbøderen, der sætter mine historier fri.
Han åbner lugen ind til de ulmende gløder og pusler ganske nænsomt om flammen. Lægger brændet omhyggeligt tilrette og vogter med nidkærlig omhu at ilden tager ved, men ikke tager over.

Han er min bonderøv. Min tidsrøver. Min hjemstavns-floskel.
Min Horisontudvider. Min Livsnyder. Min Ærlighed. Min blide Vedholdenhed. Min upbeat Rolighed. Min insisterende Overraskelse. Min Fakkelbærer. Min Fyrbøder.

Min.


Ordene her skrev jeg for snart 5 år siden. Intet og alt er det samme. 
Jeg ville skrive præcis det samme, hvis det var i dag ordene skulle falde. 
Jeg har ingen og alle ord til at beskrive hans kærlighed. Han gør mig svimmel og ør af lykke.

tirsdag den 30. september 2014

15 shades of I Love You

Jeg elsker dig.

Virkelig. Det gør jeg.
Men jeg hører også alt det, du ikke siger, når du siger det.

Tænk, at blot 3 ord kan indeholde tirader af betydninger. De samme tre ord i præcis den samme rækkefølge. Gang på gang.
Med en ny betydning, for hver gang det blev sagt.

Jeg elsker dig.
Gør du?
Hvad betyder det? Virkelig?



Jeg elsker dig.
Farvel og undskyld. Jeg er lige på vej ud af døren, og jeg ved godt vi ikke har fået talt sammen her til morgen, fordi der skete tusinde ting på én gang.

Jeg elsker dig.
Faktisk ved jeg ikke om jeg elsker dig. Men jeg vil helt vildt gerne knalde dig. Må jeg nu?

Jeg elsker dig.
Jeg er skidesur på dig, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få det sagt. 

Jeg elsker dig.
Ti stille! Bare TI STILLE!

Jeg elsker dig.
Godnat. Jeg orker altså hverken at snakke eller knalde.

Jeg elsker dig.
Hvis jeg nu siger det, holder du så op med at græde? 

Jeg elsker dig.
Hold kæft, hvor gør du mig glad lige nu.

Jeg elsker dig.
Ja. Jeg ved godt jeg gjorde det modsatte af, hvad vi havde aftalt, og du har god grund til at være tosset på mig. Men kan du ikke se, at jeg gjorde det for din skyld... 

Jeg elsker dig.
Hmm. Hvad siger du? Hmmmm.... vent lige... hvad?... Undskyld, hvad sagde du?.... Mnnnn.... ja-ja.

Jeg elsker dig.
Du må ikke gå. Nej, vent - bliv her. Nej nej nej, du må ikke gå fra mig. Jeg er rædselsslagen for at være alene.

Jeg elsker dig.
Lad være med at brokke dig. Kæft, hvor er du utaknemmelig. Du er heldig, at du overhovedet har mig.

Jeg elsker dig.
Kan vi ikke nok snakke om noget andet end mig nu? Jeg kan ikke lide, at du kigger på mig på den måde, som om jeg ikke er god nok. Se, jeg elsker dig. Er du så ikke glad igen nu?

Jeg elsker dig.
Tak for at minde mig om, at jeg intet ville være uden dig.

Jeg elsker dig.
Vil du ikke nok holde om mig, og sige det så jeg kan mærke du mener det?

Jeg elsker dig.
Jeg. Elsker! Dig.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...