Klip en hæl & hug en tå

I knit

2012-02-11T11:54:00.002+01:00

Source: Uploaded by user via Trine on Pinterest

Strik og kål

2012-02-10T13:12:00.000+01:00

Jeg er landet i min sofa igen - efter en rigtig hyggelig formiddag og en majet, majet god oplevelse.

Hvis nu du er hoppet herind fordi du hørte radio i formiddags må jeg hellere skynde mig at sige
"Hej og velkommen indenfor".

Det her er min egen lille oase på internettet, og du er mere end velkommen til at slå dig ned - måske med et strikketøj?

Hvis du gerne vil vide lidt mere om min lille virksomhed, Meraki, så er det her ovre det foregår.

Og skulle du nu sidde på pinde for at komme med til at strikke by-udsmykning til cykelløbet skal du klikke forbi facebook, hvor alle datoer for de næste strikkecaféer også kan findes :-)

Og skulle du nu ikke ha hørt programmet kan det genhøres her - men jeg kan desværre ikke fortælle noget om hvor længe sådan et program bliver liggende derude...

Alle mine strikkede sommerfugle i maven blev gjort til skamme.
Det var faktisk meget betryggende at se Kasper blive lige så perpleks over at sidde med et strikketøj mellem hænderne, som jeg var det i starten over de røde lamper der lyste mig lige i hovedet.

I øvrigt et meget, meget underligt setup at blive kryds-sendt med en kål-entusiast, men det var i det hele taget en rigtig afslappet og hyggelig oplevelse!

Ah.
Sikke en gave, at få lov til at fortælle om al min håndholdte kærlighed og oven i købet også blive kaldt 'ung, smuk og veltalende' i samme omgang.
Ok, han kaldte mig så også både for Husmor og Strikke-Dame, så lidt kompensation havde jeg vel krav på ;-)

Jeg er (?) klar. -Er I?

2012-02-10T09:46:00.001+01:00

Kan man strikke i radioen?

2012-02-09T13:45:00.000+01:00

Ved du ikke hvad du skal i morgen formiddag?

Så vil jeg foreslå at du tænder for P4 formiddag - for mellem 10 og 11 vil du kunne høre mig snakke (og snakke og snakke og snakke) om strik!

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor jeg overhovedet skriver det herinde, for bare tanken om at nogen kunne gå hen og høre mig skræmmer mig til døde.
Lov mig at være søde, når I bagefter dømmer mig, ok!?

Sådan en dag

2012-02-08T21:40:00.002+01:00

Jeg har haft én af de der dage idag.
Igen.

Én af de der dage, hvor alting synes muligt, og hvor endeløse rækker af synkrone begivenheder bider hinanden i halen, og omkranser hele tilværelsen med god mening.
Endnu en af den slags dage.
Jeg er fandme så skide heldig, altså.
At få lov til at have den slags dage holder hele min tilværelse kørende!

Der var engang, hvor jeg rigtig rigtig rigtig tit glemte at lægge mærke til dén slags dage. Hvor det var de negative spiraler der fik lov til at fylde mine tanker mest.
Jeg fik et wakeup-call af de helt store; halvandet års kamp med depressionen tog mig i skole og lærte mig, at den eneste der kan gøre forskel i mit livog mine tanker... er mig!
- og joda, selvfølgelig popper alle de triste og trælse tanker op, hver dag, hele tiden.
Forskellen er måske bare, at jeg ikke giver dem lov til at vokse sig nær så store længere!

I dag var en helt igennem vidunderlig dag.
Lige fra den hyggelige sms fra én jeg ellers ikke plejer at høre fra så tit - til det spontane eftermiddagsmøde, der bragte nye og spændende bekendtskaber med sig.
Sådan en dag, hvor ordene har hængt helt rigtig sammen, og hvor travlheden har føltes som én lang strøm af kreativ energi.
Sådan en dag.

Tak.
Tak, altså. Og tak til mig - for at jeg husker at huske, at den slags dage er vidunderlige!

Uhm. Varme!

2012-02-08T09:36:00.001+01:00

Jeg har strikket et par bløde varmlinger.
Til kolde fødder og ømme hjerter.

De ligger til salg lige hér, men skynd dig - der er kun de to!

Leg i sne

2012-02-07T15:36:00.001+01:00

Udeleg. Mig og Karen. På hver vores måde.
Kælk og kamera.
Og solskin.

Grå og blå

2012-02-06T17:08:00.000+01:00

Drengedrømmene dukker op:

Links når du klikker på billederne!

Både Karen og jeg er vilde med Totoro-huen.

!

2012-02-06T11:12:00.003+01:00

Vi skal have en dreng.

Fyrbøderen skal have en søn.

Jeg er fuld af tak. Og forventning!

Fordi DET vil være et problem?

2012-02-06T06:54:00.001+01:00

Mig: "nu glæder jeg mig til at høre hvad de kan se inde i maven i dag"

Karen: "Ja, så håber vi det bliver en pige, ikk"

Mig: "Åhjo - og hvis det ikke kan blive en pige så vil vi gerne have en hund..."

Karen "Men vi må jo ikke have husdyr??"

Et liv uden drama!

2012-02-05T19:03:00.000+01:00

Jeg sidder og stirrer på skærmen og leder efter de rigtige ord.

Normalt synes jeg ikke jeg har svært ved dét der med ordene, men lige nu er der noget der er gået op for mig, som er så vildt og så stort i al sin enkelthed, at jeg simpelthen ikke aner hvordan jeg skal finde ord der beskriver det godtnok.

Der er sket noget i mit liv.
Der er sket noget med mit liv.

Eller rettere... der er ikke-sket noget. Og det er dét som er det vilde!

Hvordan skal jeg forklare det?

Der er ikke-sket noget. Fordi der ikke er sket noget. Og det er fordi der ikke er sket noget, at jeg sidder her og leder efter den rigtige mening og de rigtige ord.

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg... øhm... KEDER mig! Jeg ved dårligt nok hvad jeg ellers skal kalde det?

Der er opstået en form for livs-kedsomhed i mit indre, hvis eksistens jeg aldrig nogensinde er stødt på før.

Livs-kedsomhed.

Det føles af stilhed og fredelig sameksistens.

Det føles lidt ligesom et meget, meget kedeligt afsnit af 'pausefisk'

En følelse af 'ahh'.

En oplevelse af 'hmmmnnn'

Jeg kan også vende den en smule på hovedet og skrive at det føles som om der mangler noget...

Der mangler noget af dén slags, der får indvolde til at krølle sig sammen. Og hjerter til at krympe sig af angst.

Et fravær af 'arghh!'

En oplevelse af at gå rundt og vente på hvornår der næste gang sker en katastrofe.

Et underligt tomrum, hvor der førhen har været gråd og tænders gnidsel, men hvor der nu er... tomt?

Det er meget, meget besynderligt.

Men for første gang - i hvad jeg tror gælder for hele mit samlede liv - er der ikke noget drama!

Der er ikke noget drama.

Ikke noget. Overhovedet.

Ingen. Drama!

(gulp. Dét er så hér jeg sidder og stirrer tomt på skærmen, fordi det går op for mig hvad jeg netop sidder og skriver!)

Der er ikke mere drama i mit liv!

Ikke mere drama.

Ingen overvældelser. Ingen panik. Ingen skænderier. Ingen elendigheder. Ingen skilsmisser. Ingen der er ved at dø for øjnene af mig.

Ingen misforståelser. Ingen halve og/eller usagte drømme og håb.

Ingen tovtrækkeri. Ingen miserable sindsstemninger.

Ingen angst. Ingen depression.

Ingen skjulte dagsordner. Ingen forkvaklede selvbilleder.

Der er ikke ret meget tilbage, hvis man vælger at se på det på dén måde.

Der er ikke mere tilbage. Andet end.... fred?!

Jeg kan godt li min nye livs-kedsomhed.

Selvom det skræmmer mig af helvede til! For livs-kedsomhed rimer alarmerende på småborgerlighed eller stilstand.

Jeg har ingen anelse om hvordan man lever liv på den her måde? Uden drama. Men med ro til at trække vejret.

Men jeg lægger mærke til at jeg faktisk synes det klæder mig en smule ikke altid at være i panik!

Jeg har rent faktisk tid og lyst til at gøre mine ting færdige!?

Jeg har energi og ro til at mærke efter hvad mit hjerte og min mave fortælle mig - inden jeg kaster mig forvildet ud i nye ting.

Jeg har tid til at være stille. Jeg har fred til at gøre de ting jeg godt kan lide. Sammen med de mennesker der gør mig glad og giver mig næring.

Jeg har faktisk lyst til at gøre ting helhjertet. Være ordentlig tilstede. Ikke stikke af. Ikke panikke. Ikke finde på tusinde undskyldninger for at gøre noget andet, være en anden!

Øhmn, sig-mig-lige-engang? Er det sådan alle andre mennesker lever normalt?

Er det dét her der betyder at leve et normalt, roligt, afdæmpet og harmonisk liv?

Jeg har aldrig! prøvet noget lignende - og der er dage, hvor jeg er ved at rive håret ud af hovedet på mig selv, og får trang til at skrige lange serenader af frustration over manglen på... noget. Bare noget.

Men det noget jeg får trang til at skrige efter er jo ikke noget noget jeg har lyst til at dyrke særlig meget når det kommer til stykket.

Så jeg lader være med at skrige. Kaster måske bare lidt med et par småting. Indtil det går over igen, og livs-kedsomheden sætter ind på ny.

Et liv uden drama.

Shit. Er det det samme som at blive voksen?

Kraka

2012-02-04T09:30:00.002+01:00

Der var lige præcis garn nok!

Min Kraka er færdig, og jeg har simpelthen ikke haft lejlighed til at fotografere den - fordi den har hængt om min hals siden den sidste tråd blev fæstnet!
Der er folk der mumler om -15 grader udenfor i dag, men jeg er ligeglad, for jeg har varm, blød, skøn og fin alpacka viklet om mig.

Og så er jeg i øvrigt nået dertil, hvor det kan ses på mine kinder at jeg er gravid!!!!

Børnekultur, for fan'!

2012-02-02T09:44:00.000+01:00

Hvad sker der, når man udstyrer tusinde børn med tusinde stickers?
Billederne stammer herfra.

Det er ingen hemmelighed at jeg er fan af både børn og kultur.

Det er heller ingen hemmelighed, at jeg har fundet en hjemby til både mine børn og deres kulturhungrende mor, der gør hvad den kan for at stå mål med vores behov for underholdning og inspiration.

Ok. Indrømmet;
Horsens kan godt være ret død ind imellem.... Der er ikke mange ud over kommunens (sindsygt gode!) kultur-damer der gør en ihærdig indsats for at bringe farver, toner og spræl helt ind i Horsensfamiliernes nærmiljø. Jeg savner flere tilbud. Jeg savner flere sanseeksplosioner!

Men igen - hvis man gerne vil have lavet noget om bliver man nødt til at starte et sted, og som regel bliver man også nødt til at starte med sig selv.

Jeg drømmer store drømme om alt det børnekultur der kan være i Horsens. Det er ikke så lidt endda!
Noget af min inspiration til projekter - eller bare sindsyge løse ideer samler jeg på Pinterest.
Jeg har et par forskellige boards, blandt andet 'Outdoor childplay' og 'It's hip to be square'.

Mange af mine drømme er stadig for sindsyge og dyre til at jeg kan forestille mig dem realiseret.
Nogle af dem er til gengæld ikke! - og det er drømmene af den sidste slags der optager mine tanker for tiden.

Med jævne mellemrum udgiver Horsens Kommune et helt katalog over alle de muligheder der findes de kommende måneder for byens børn og unge.
Det næste katalog er lige præcis udkommet i de her dage, og det bugner med aktiviteter, og jeg bliver så glad.
Blandt andet kan man i kataloget læse om at der er 'nogen' der holder strikkecafé for at strikke al det pink, der skal bruges til byudsmykning når Giro'en invaderer byen til maj.

Du kan selv se det (superinspirerende) katalog lige her.
Hit så med noget børnekultur, for fan'!

Lige ved og næsten

2012-02-01T15:35:00.001+01:00

Jeg er ved at afslutte ét af de lækreste projekter jeg har haft mellem hænderne længe.

Men lige nu holder jeg vejret i spænding - mon der er garn nok til afslutningen?

j-URL-bel!

2012-02-01T14:21:00.001+01:00

Efter at have været domæne-ejer i temmelig lang tid er det nu ENDELIG en realitet...

Fra nu af er adressen blot www.hverdagsjunkie.dk

- men det burde ikke skabe ballade i din ende af forbindelsen, for du burde blive sendt videre helt automatisk.

*Ok, det har betydet at faste læser-funktionen er piiist forsvundet. Og jeg kan forstå, efter flere timers trawlen rundt på nettet, at Google ikke længere tilbyder den funktion, hvis ikke man har en blogspot-adresse.
Så vi må prøve at klare os uden. Mon ikke det går?

9.10

2012-02-01T09:10:00.001+01:00

Herfra min verden går!

Hvorfra går din?

Sig navnet

2012-01-31T10:52:00.000+01:00

Vi ved endnu ikke hvad det er for én vi går rundt og venter.
Én af dem med drengenavn. Eller én af dem med pigenavn.
Jeg er ved at dø en lille smule af spænding over uvisheden, og så snart der er mulighed for at kigge derind ønsker jeg mig brændende at få vished!

Men uanset hvilken én af slagsen vi venter på står vi allerede overfor én af de største udfordringer i barnets liv.
For det skal have et navn.

Et navn er en helt utrolig stærk ting.
Et navn kan sige så meget hvis det er 'rigtigt' - men kan omvendt også sige noget helt forkert, hvis ikke det passer til den person der bærer det.

Jeg hedder Trine.
Det er et godt navn. Solidt. Enkelt. Ikke så mange dikkedarer. Jeg synes Trine passer godt til mig.
Men det er de færreste der ved, at jeg også hedder Luise.
Ja. Uden o.
Jeg har aldrig affundet mig med mit navn nummer to. Jeg bruger det aldrig, skriver det aldrig, glemmer det faktisk konstant.
Jeg ved ikke hvorfor, i grunden - måske fordi jeg er godt tilfreds med at være Trine?
Men mit lidt anstrengte forhold til Luise har betydet at jeg aldrig nogensinde kan finde ud af at skrive et stort L i hånden, som jeg rent faktisk synes ser pænt ud.....

Men jeg holder fast i Luise. For jeg har engang fået fortalt, at det var det eneste min mor fik lov til at bestemme, dengang mine forældre tog deres førstefødte i øjensyn og stod dér med en kæmpestor beslutning.
Så Luise bliver hængende. Fordi det er det navn jeg fik af min mor....

Men én ting er at få et navn, som enten ikke passer til dén man er - eller som ikke falder i ens egen smag.
Prøv at forestille dig slet ikke at have noget navn?

Den er straks meget, meget værre, ikk?

Hvis man tænker over det - så er dem uden navne de mest skræmmende man overhovedet kan komme i nærheden af.
Nogle har slet ikke fået et navn, men er blot en skikkelse af ondskab og gru.
Andre har et navn der er så stærkt - enten ondt eller godt - at det ikke tåler at blive udtalt.
Listen er lang, og der kommer helt sikkert flere til:
He-who-must-not-be-named, The evil eye, De onde stedsøstre, Den onde stedmoder, Den grå Troldmand, Den kutteklædte Hævner osv osv.

Kan du huske eventyret om Rumleskaft?
Den lille pisseirriterende gnom, der stjæler folks børn og holder alle som gidsler i sin ondskabsfulde magt - men hvis magt bliver brudt i dét øjeblik hans navn bliver gættet og sagt højt?!
Eller Voldemort?
Der først for alvor møder modstand i dét øjeblik resten af troldmandsverden tør sige hans navn?!
De onde stedsøstre har heller ingen navne. Men de er skam ondskabsfulde nok - meget mere, end hvis de hed fx Lone og Jette....

Så det er ikke for sjov, at vi som det allerførste i et menneskes liv finder et navn til det.
Navnet gør os små. Menneskelige. Navnet er dét som giver os sjæl, vrister os ud af den intethed de navnløse svæver i.

Jeg har allerede givet 3 navne.
Jeg har en David. En Magnus. Og en Karen.
Gode navne. Som passer til hver og én af dem. Selvom Karen ikke rigtig skulle hedde Karen...

Nu skal jeg finde endnu et navn til én jeg allerede elsker, men endnu ikke har mødt.
Det er ikke let. Men det er superinteressant.
For gad vide, hvem det egentlig er der putter sig derinde?
Hvem kommer han/hun til at blive? Og finder vi et navn der passer til dén han/hun er?

Vi taler om Sine. Og om Sigrid.
Vi taler også om Stine - efter min mormor, der døde længe inden jeg fik lov at blive til en Trine Luise.
Vi taler også om Jakob. Og om Anders. Lidt om Laurits.
Men vi taler altså mest om pigenavnene. Måske fordi vi har en fornemmelse? Måske fordi de er nemmeste at finde på?

Vi ved det sikkert først når vi ser hvem der dukker op engang til sommer.
Til et navn, der bliver hængende resten af livet.

Stormsalen

2012-01-30T21:26:00.001+01:00

Vi har et navn.

Stormsalen.

Skål i Asti og forventningsglæde!

På pind

2012-01-30T09:58:00.001+01:00

Morgensol og puslerier.
Jeg har ingen anelse om mønstret bliver godt, men om lidt ryger det på pind og så er jeg spændt på at se det 'live' engang i løbet af formiddagen.
Gad vide hvad det ender med? En pude, et ærme, et sjal?

Hurra, jeg skal ha bil

2012-01-27T16:18:00.000+01:00

Spiller wordfeud med min søster.
Hun er desperat. Efter vokaler.

Så nu har jeg vundet en bil. Og min yndlingsnevø.

Os

2012-01-27T09:50:00.001+01:00

Inden for den sidste uge er der vokset ikke mindre end to kreative netværk frem i min allernærmeste sfære!
Fra ingenting til to. På en uge?
Jeg føler mig meget heldig, og jeg føler mig ramt på den rigtig gode måde.

Et tegn, måske? Om nyt og solidt forankret kreativitet fællesskab og samarbjede.
Et tegn på at min lille, ensomme en-mandshær skal ha nogle dygtige legekammerater?

Jeg blev vist lidt præget under min opvækst af de mange, stærke mødre jeg har. Eller måske meget.
For i min verden er fællesskabet den største styrke et individ kan blive en del af.
I fællesskab kan vi så meget mere, end hvis vi står hver for sig og prøver at løfte de samme udfordringer, de samme byrder, de samme glæder.
Det dårlige føles ikke nær så skidt, når vi har nogle at dele det med - og det gode bliver en million gange bedre når vi kan glæde os sammen med nogen.

Jo. Jeg er sgu heldig!
Et kreativt fællesskab her, i min egen by, vokser frem. Vi er meget meget spændte og udsigterne er spændende og engagerede.
Om lidt har vi - forhåbentlig- lokaler og et navn. Måske også en hjemmeside.
Men allerede nu har vi viljen. Og den ekstatiske følelse af 'Os'.
Og det er det bedste sted at starte!

Nogen skylder noget velfungerende understel!

2012-01-26T10:15:00.001+01:00

Jeg løj!
Jeg vidste ikke jeg løj, men det gjorde jeg.

Her er ikke en skid forårskåde fornemmelser.
Bare et skodkadaver og en graviditet der har lange udsigter. Lige i dag, altså.
Pis fuck muggen røv, jeg vil ha et refund på mit korpus. Eller i det mindste en tilgodeseddel på det spolerede bækken.

Jeg keder mig. Har strikket. Har læst. Har set skodtv. Nu gider jeg ikke mere.
Bare føde. Tak!

Indretning med forårsfrø

2012-01-25T17:12:00.001+01:00

Ligger på min sofa i ynkelig forfatning.
Mit bækken straffer mig for de to seneste dages kreative og udadfarende aktiviteter, og sofaen kommer til at klistre til min bagdel et par dage frem.

Men et par hektiske dage i solskin og kreativ firspring har lokket en spirende forårsfølelse frem. Bare et lillebitte frø, som ligger og venter på at få lidt mere sol, lidt mere kreativ firspring og en lun plads i læ for frosten.

Det var det lille indre forårsfrø der var skyld i at jeg kom til at købe to oliventræer med hjem i dag. De stod ulykkelige og tørre og kaldte på mig i Fakta..
Det var også forårsfrøets skyld, at jeg kom til at gå forbi den mest farveglade butik i hele byen og købe to meget grønne urtepotter til de smukke træer.

Det er også forårsfrøets skyld at jeg her i min liggende sofastraf har kastet mig over Ranvitas smukke indretningsbog.
Forårsfrøet læser om boligindretning med en iver jeg næsten ikke genkender, og det er helt sikkert også frøet der har besluttet at feng shui er det helt rigtige at gå op i nu hvor det næsten føles som forår.

Eneste problem er så bare, at oliventræerne stadig står ude på køkkenbordet, urtepotterne endnu venter på at få pillet prismærkerne af - og den eneste form for chimes hér i huset er den lange guirlande spindelvæv der hænger i loftet lige over min sofa...

Nå ja. Man kan vel ikke få det hele på én gang - og heldigvis er der stadig lidt tid til resten af Verden opdager det er forår.
Men bare vent! Til den tid bliver hverken jeg eller den spirende forårsfornemmelse i min mave til at styre på fem tønder land!

Bird

2012-01-24T20:38:00.001+01:00

Og er det sørme ikke en børnerocker dér??? Så sejt!

Amimonos næste kollektion er snart klar!
via Revolver

Karen strikker

2012-01-24T19:09:00.001+01:00

Hun STRIKKER!!

Mest med hjerte

2012-01-23T16:17:00.000+01:00

Jeg tillader mig at være virksomhedsejer med hjerte.
Det vil sige... jeg VED godt, hvad alle de kloge mennesker siger om at starte virksomhed op, men jeg har altså givet mig selv lov til at gøre tingene på min egen måde.
Og min måde handler om at stole blindt på hvad Universet og synkroniteten sender i min retning.

Min måde er helt vildt risikabel.
Ingen faste aftaler, ingen fast løn, ingen faste rammer for indtægter og/eller udgifter, ingen fastlagt plan.
Ingen retning, intet mål (eller, jo - men på et meget åndeligt plan!), intet sikkerhedsnet, ingen materiel tryghed.

Men min måde er også helt vidt vidunderlig.
Ingen bånd, ingen hindringer, ingen fordomme, ingen stramninger, budgetter, hindringer. Ingen regler for hvad der kan/ikke kan lade sig gøre, ingen der bestemmer, ingen grænser.

Min måde føles meget nøgen. Meget sårbar. Og så uendelig stærk, når det kommer til stykket.
Min måde er tillid. Udelukkende.

Jeg er helt bevidst om hvorhenne jeg står, fordi jeg vælger at drive forretning på denne måde.
Men dage som denne mandag føles på alle måder som om at mit valg er det eneste rigtige. Sådan en dag som denne mandag er det hele værd!

Mandag morgen

2012-01-23T08:24:00.002+01:00

Morgenrøde morgenstund, med morgenhår og mandagsstemme.
Mandag morgen mønstrer møde med mennesker der magter meget, så morgendagen kan fyldes med menageri og muligheder.
God mandag, dejlige mennesker!

Se, Mor!

2012-01-19T12:04:00.002+01:00

... er din sofa klar??

Opskriften er fra Amimonos Home Collection.
Garnet er Isagers det lækreste. Du kan se mere her.
Knapperne fandt jeg på garnmesse i Vejle for nogen tid siden - lækre, limegrønne, stofbetrukne.

Jep. Jeg er godt tilfreds!

Bare lidt?

2012-01-18T18:03:00.001+01:00

Har Verden i grunden ikke fortjent, at vi tænker lidt pænere om den?
At vi faktisk tænker at den er et godt sted at være?

Bare en tanke...

Streetknitters

2012-01-18T12:35:00.003+01:00

Jeg er opslugt af mit street-knit projekt.
Indtil videre er vi en håndfuld strikkere, der alle har haft gang i pindene - og der vokser efterhånden en lille stak færdigstrikkede tags ud af vores anstrengelser.
Indtil videre ligger alt det færdigstrikkede bare lige her og kukkelurer i en kasse - men bare vent til maj!!!

I forgårs kom en gigantisk kasse fra Garnudsalg.dk med uld i alle de skønneste pink og rødlige nuancer - lige klar til et pink streetartprojekt!

Én ting er selvfølgelig at få lov til at kaste sig ombord i et strikkeprojekt af denne størrelse - en anden ting er at få lov til at gøre det i SÅ lækre materialer.

Jeg må indrømme, at jeg tænker meget over det; altså hvad vi hænger ud i byen og naturen!
Jeg kan ret godt lide tanken om klare, tydelige, opsigtsvækkende farver - men jeg er ikke glad for tanken om at hænge garn nogensomhelst steder, der er alt for kemisk eller kunstigt fremstillet.
Ren uld. Det passer både til mit temperament - og til projektet.

Jeg har investeret i en fantastisk bog; 'Yarnbombing' af Mandy More og Leanne Prain.
Den er superinspirerende, og helt fantastisk at bladre rundt i.
De beskriver en hel masse praktiske hensyn man skal tage, når man vil tagge med garn, og jeg klapper i mine små hænder - for godtnok er det her ikke svært, men det er alligevel skønt at andre har lyst til at dele ud af deres erfaringer.

Bogen er desuden spækket med billeder fra yarnbombing-projketer rundt omkring i verden - og jeg lover jer, det er ikke småting der bliver fundet på af kreative damer med adgang til for meget garn...!

En af de ting jeg er allermest vild med ved yarnbombing og streetknitting er, at intet er rigtigt eller forkert.

Når man yarnbomber finder der ikke nogen regler for hvad der er pænt eller ej, og der findes helt afgjort ingen normer for hvad der er korrekt, i orden, tilladeligt, på mode, fashionabelt osv osv.

Der findes ingen 'forkert' - der findes KUN teknikker og modeller der ikke er blevet opfundet endnu.

Yarnbombing er noget af det mest rummelige håndarbejde jeg har arbejdet med hidtil, og jeg elsker det!

Klar?

2012-01-17T10:48:00.000+01:00

Små børn, små bekymringer... store børn, store.... glæder?

Jeg har i dag tilmeldt ældsteknægten et besøg på den efterskole vi (hans mange, mange forældre) synes ser mest lovende ud.
Efterskole.
Som i 'flytte hjemmefra'.
Som i 'stå på egne ben'.
Som i 'uuaarrgggghhh'.

Alle børn fortjener at få lov til at komme på efterskole. Synes jeg - sådan helt principielt.
Det ene - eller to - år af ens spirende voksenliv kan få så store konsekvenser i form af ansvarlighed, indsigt, integritet, venskaber, selvstændighed, styrke, mod osv osv.

Mine unger skal på efterskole - synes jeg, sådan helt principielt.
Selvom jeg hader tanken om at de ikke skal være lige her, under mine vinger.

Jeg tror han er klar. Det store, store, lille menneske.
Min klodsede teenager med de alt for lange arme og ben, og den alt for krøllede hjerne.
Jeg tror han er ved at være klar.
Klar til selv at skulle stå for sit sociale liv. Klar til at stå til ansvar for sine handlinger og beslutninger.
Klar til at savne og få defineret sine helt egne værdier.
Klar til det næste store spring ud i det kommende voksenliv; klar til efterskolen.

Spørgsmålet er nok snarere om efterskolen er klar til ham? Og hans alt for lange arme og ben, og hans alt for krøllede hjerne?

Nej.
Spørgsmålet er om JEG er klar til at han skal på efterskole?
Om jeg er klar til at se ham i dét lys han nok i grunden har set sig selv i et stykke tid; som et selvtænkende, selvstændigt, ligeværdigt væsen.
Ikke min lille søn. Ikke ham jeg skal nusle og pusle om.
Ikke min lille søn, ham hvis liv jeg i grunden bestemmer ret meget over...
Men min søn, der gerne vil have sine egne meninger, gøre sine egne erfaringer, leve sit eget liv.
Min søn, den snart voksne.

Konkrete drømme

2012-01-16T10:28:00.002+01:00

Huhah.

Har holdt et par meget, meget spændende møder. Og har lige sendt en meget konkret mail.
Om dét, der lader til at blive det største projekt min lille en-mands-hær kommer til at få fingrene i i 2012.

Kryds fingrene for mig, derude!
Hvis dét her bliver en realitet, så kommer jeg til at danse rundt og råbe med armene over hovedet så længe, at alle når at råbe 'hold kæft' ad mig tusinde gange!

For syv sytten, hvor jeg glæder mig til at fortælle om det. NÅR det bliver en realitet!

Noget er lykkedes med den knægt!

2012-01-15T16:43:00.000+01:00

Sms fra 14-årig søn, en stilfærdig søndag:

Totaltstrikkende
Rumaltindrettende
Intelligenssøgende
Normal
ElskerRenéende
T.R.I.N.E

Århh. Årrrrhhhhh! Hva?!

Bump

2012-01-13T14:51:00.001+01:00

Ostemanifestet

2012-01-12T12:12:00.000+01:00

Jeg bestemmer... hrmm... en del herhjemme.

Der er de hverdagsagtige ting, såsom hvad ungerne skal have med på deres madpakker, hvem der trænger til at blive klippet og få renset ører.
Jeg bestemmer hvornår børnene skal i seng, jeg bestemmer hvornår børnene og de voksne må få slik (og ja, der er forskel...).
Jeg bestemmer om vi kører i bil når vi skal handle, jeg bestemmer over vasketøjet. Jeg bestemmer hvilke bøger det er sundt for børnene at læse, og jeg bestemmer hvilke film vi skal se, når de voksne holder filmaften.

Der er også alle de andre, lige så hverdagsagtige men knap så konkrete ting.
Dem bestemmer jeg også.
Jeg bestemmer om det er et godt tidspunkt at få en baby, jeg bestemmer om vi har overskud til at have familie og venner på besøg, jeg bestemmer om vi må have kæledyr og hvilken slags det så skal være.
Jeg bestemmer hvordan vores hjem skal indrettes, og hvad der hænger på væggene. Jeg bestemmer om vi har råd til en ny bil eller ej, jeg bestemmer hvornår Fyrbøderen har arbejdet længe nok om aftenen.
Jeg bestemmer om vi skal bruge penge på enten sommerferie eller bryllup, og jeg bestemmer sågar hvornår vi skal giftes.

Jeg bestemmer endda, at Fyrbøderen får lov til at være med til at lade som om han også er med til at bestemme!

Men der er én ting jeg ikke bestemmer over, og det er vores ost.
Fyrbøderen har udviklet et sært og temmelig neurotisk forhold til oste (tak for dét, svigermor og svigerfar!) - og det betyder, at alt andet i verden kan være mit at bestemme, så længe jeg BARE IKKE HULER OSTEN!

Han tillader sig endda at rette på mig, hvis jeg skærer osten forkert.
Og henviser mig til sit ostemanifest, hvori der er beskrevet meget nøjsommeligt præcis i hvilken vinkel osteskæreren skal holdes, og hvilken side man skærer med.
Fx var jeg ikke klar over at man kan skære imod ostens retning?
Men det kan man altså - ifølge ostemanifestet.

Og ét eller andet sted giver det fin-fin balance i karma-regnskabet.
Jeg bestemmer det meste. Han bestemmer ost!

Ja

2012-01-11T17:43:00.001+01:00

Min mor hun side mad tit ja!!!!!!!

Karen børnestaver. Den bedste, bedste, bedste måde at lære skriftsproget på - hvis nogen ellers vil høre en tidligere børnehaveklasselærers mening.

Børns umiddelbarhed og deres tolkning af verden er så forunderlig. Ikke mindst hendes.

I hendes tegning og hendes ord læser jeg meget mere, end hun selv er i stand til at udtrykke.

"Min mor hun siger meget tit ja"

Ledsaget med 7 udråbstegn.

Og mor? Hun ligger på sofaen, med hjertemund og hånden på sin store, gravide mave. Smilende. Og kigger på det store krølhårede barn, der står ved siden af. Og smiler.

Er det en tåre i morens øje?

Hvis det er - så er det godt set.

For i min verden er det stort at være sådan en mor, der hellere siger ja end nej. Og som er lige i nærheden, sofaliggende eller ej. Med hjertemund.

Sådan en mor, som får et barn til at føle sig set. Og accepteret. En ja-mor.

*update*

... Jeg var så den ENESTE, der ikke så det;

Min mor hun siger meget tit ja. Og nu er hun gravid igen......
Jatak, AB (min såkaldte ven...) - nu kommer jeg aldrig til at se på den tegning på samme måde igen, jeeeezzz!

gyyyys

2012-01-11T09:55:00.001+01:00

Hitchcock og Bergman.
I skøn garn-union.

Jeg elsker, når jeg rundt omkring på nettet falder over gamle billeder af de gudesmukke, ikoniske Hollywoodstjerne med deres klassiske outfits - og deres strikketøj.
Jeg har fundet dette billede hér... og inde på pinterest kan du se mange flere billeder at min Hollywood-strikker-fetish

Detaljen

2012-01-10T15:56:00.001+01:00

Som håndstrikker ved jeg noget om tålmodighed.
Den tid man lægger i et stykke arbejde, den omsorg man giver hver eneste lille detalje, den nydelse det er at følge sit projekt maske for maske, bid for bid.

Kærligheden ligger i detaljen.

Men om jeg nogensinde når til et punkt, hvor flere millioner små blækklatter definerer min kreativtiet - det tror jeg alligevel aldrig:

Hero from Miguel Endara on Vimeo.

Imponerende!

Swirp

2012-01-10T11:48:00.001+01:00

I dag har jeg hørt et lillebitte upbeat swirp, fra et lillebitte menneskehjerte dybt inde i min mave.
Uanset hvor mange gange, og hvor 'garvet' man bliver er det fantastisk.

Der gror et barn. Inde i mig.
Et barn med fingeraftryk og anlæg til hår på kroppen. Som ligger og trækker vejret i vand, og øver sig i at bevæge sine arme. En lillebitte fyrbødling, med tæer og hjernevindinger og øregange og øjenlåg og et mikrobitte hjerte, som hamrer afsted.

Jeg nyder at være gravid, på trods af alt for tidlige plukveer og alt for hidsige bækkensmerter.
Men det er ikke graviditeten der tænder mig denne gang.
Det gør til gengæld tanken om det lillebitte væsen, som kommer herud til os til sommer for at gøre vores liv kaotisk vidunderligt.

Shit. Det bliver svært at vente!

Jeg brugte den jo alligevel ikke?

2012-01-10T09:57:00.001+01:00

Jeg har mistet stemmen.

Karma har en syg form for humor.....!

Her går det godt - send mere garn?

2012-01-09T19:59:00.000+01:00

Elsker, elsker, elsker min Army of Love!
Den blev færdig efter 3/4 års finstrikning på pind 2 1/2. Men den er hele besværet værd.
Garnet er den lækreste uld fra Garnudsalg.dk - og farven er den helt rigtige.

Modellen fandt jeg på Ravelry, og selvom det var lidt af en mundfuld at gå i gang med en hel tunika på så tynd en pind fortryder jeg intet. Nu, hvor jeg altså er færdig....

Mit grungeprojekt skrider til gengæld hastigt fremad.
Opskriften er så larmende nem, og da det er meningen at modellen skal se sådan lidt sjusket ud passer det lige til mit hastigstrik-tempo.
Den kommer til at sidde overraskende godt (havde ellers aftalt med mig selv at den skulle foræres væk, hvis jeg ligner en spegepølse mast ind i et kondom, når jeg tager den på...) - så mine forventninger er tårnhøje.
Har endda droppet ideen om at jeg behøver småbitte, heroine chic bryster og kort, afbleget hår for at den kommer til at sidde super!
Men ok, stilen passer fedt til mine nye sko ;-)

Happy feet

2012-01-09T14:47:00.001+01:00

Nå, men så ok da.
Det er heller ikke til at stavre rundt på hæle længere. Og da slet ikke med bækkensmerter.
Så ned på jorden med mig.

Findes der spændetrøjer til gravide?

2012-01-06T14:34:00.000+01:00

Nogle dage sværger jeg til farveladehunger og coloreksplosioner.
Andre dage synes jeg at douce og sart er det eneste der rykker.

Nogle dage synes jeg less is more. Andre dage er more bare more!

Nogle dage er jeg Chanel og Dior. Andre dage er jeg grunge og hiphop.

Resultatet er et hjem, en hjerne og en garderobe der skriger 'stilforvirring' til himlen.
Holder det nogensinde op?
Bliver jeg nogensinde så normal, at jeg kan beslutte mig for om jeg enten er det ene - eller det andet.
Er der nogen der er det? Normale, mener jeg?
Og er jeg unormal fordi jeg ønsker at være det?

Hjælp. Jeg er gravid og kan ikke være i mit tøj og i min sofa og har redebyggertrang. Og nu ser alting pludselig forkert ud i mine øjne.
Jeg vil ha en helt ny garderobe. Og nye møbler.
Det skal være helt vildt sandfarvet og zen. Med et strejf af sigøjner og pink. Nej, grøn. Nej. lilla og grøn. Og med kvaster.
Der skal være kvaster. På det HELE!
Og babyen skal udelukkende ha ting i sort, for så passer det hele sammen, og det gør det meget nemmere. Lige pånær om natten, når man ikke kan finde sit barn i mørket.

Nogen! Stop mig, inden jeg maler alle mine møbler og sender alt mit tøj til Uganda!

Nu må de gerne snart komme hjem...

2012-01-05T13:46:00.000+01:00

I en kæmpefamilie, midt i en giga-social livsførsel, kombineret med en tale-trang langt ud over det sædvanlige lyder det måske rimelig paradoksalt dét jeg vil til at sige nu...:

Men jeg elsker at være alene.

Måske netop fordi jeg altid er lige midt i al det familiære, alle ordene, alt det sociale?

Jeg har indrettet mit liv i fællesskab. Fordi fællesskabet er det vigtigste der findes.
Kærlighed. Forpligtelser. Omsorg. Deltagelse.
Jeg vil ikke kunne leve et liv uden at være forbundet til andre mennesker.

Men når jeg får lov til at være alene får jeg også lov til at nyde stilheden og mine egne tanker.
Det ville drive mig til vanvid hvis det var hver eneste dag, hvert eneste minut. Men når det sker som små, hemmelige afbræk fra mit ellers ret menneskefyldte liv bliver det en sand lise for sjælen.
Stille. Trine. Alene.

Så får jeg lov til at tænke mine tankerækker til ende.
Jeg kan pludselig mærke at jeg savner dem som ellers er tæt på mig.
Jeg har fred til at gøre mine egne ting, i mit eget tempo, på min måde.
Jeg får lov til at kede mig. Og savne. Og længes efter at de skal komme hjem igen.

Jeg elsker at være alene. For når jeg er alene bliver jeg bekræftet i, at mit liv er indrettet til fællesskab og kærlighed.

Challenge #1

2012-01-03T12:59:00.000+01:00

fra dottieangel

Jeg har skudt en kreativ udfordring igang herovre.
Kom og leg med :-)

Skodkadaver

2012-01-02T21:24:00.002+01:00

Jep.
Lige præcis i 16. uge.
Temmelig meget tidligere end jeg havde ønsket. Men ganske forventligt.

Bækkensmerter.
Hurra.
Der er jo heller ikke særligt længe til juni.

Skodkrop!

Mit Meraki

2012-01-02T15:01:00.002+01:00

Til Trine fra Chefen.
Købt på Popops julemarked hos Helle D

Jeg elsker nytår.
ELSKER. Nyt. År.

For nye år er så fulde af løfter og håb, som lige er til at plukke og gemme på.

Jeg har så mange drømme og håb og glæder og forventninger til endnu et spændende år.
Mange af drømmene og glæderne handler om mit lille, forsigtige - men dog ret insisterende projekt; mit firma!
(gyyyys. Bare at kunne skrive det?! Mit. Firma!)

Meraki blev en realitet de sidste to måneder af 2011 - egentlig ville jeg ha ventet til jeg engang var færdig med at gravide og barsle den - men der var ting, der simpelthen ikke ville vente, og spændende bolde som simpelthen blev nødt til blive grebet - så momsregistrering og enmands-hær blev en del af mine drømme og håb... bare lige sådan.

Det selvstændige liv har været omdrejningspunkt i mine drømme og håb i flere år(tier), men har altid været forbundet med en del bekymring, nok mest på grund af uvidenhed om hvordan filan man overhovedet skulle gribe sådan noget an, og om jeg i det hele taget har nosser nok?

Men en dag gjorde jeg det. Bare sådan. Uden angst. Uden bekymring. Men fordi det var blevet tid. Endelig.
(Angst og Bekymring har jeg sgu rigeligt at ta' af. Men jeg øver mit i at tage hver bekymring eller angsfulde djævel én af gangen, og kigge den i øjnene indtil den skrumper ind og bliver lille og ubetydlig igen. Jeg siger ikke det går lige godt hver gang. Men jeg siger, at jeg øver mig. Og det bliver nødt til at være udgangspunktet, for ellers lærer jeg det aldrig??)

Jeg har fanden fisme en god fornemmelse i maven!
Jeg er helt og aldeles vild med at kalde mig selv for indehaver af mit eget firma, og jeg er giga-giga-giga stolt af de projekter jeg allerede nu kan skrive i min portefølje.

Det føles så godt at kalde noget for mit helt eget. Mit firma. Mit hjerteblod. Mit Meraki.

En af de ting jeg har det rigtig godt med, er et løfte til mig selv om at tage god tid om at starte op. Jeg har ingen ambitioner om at skulle tjene styrtende med penge, se mig selv i alle de glittede blade, eller være sådan én der pludselig sidder med et stort firma og ansatte.
Til gengæld har jeg en ambition om at ville gøre tingene grundigt. At drive forretning med hjerte og mavefornemmelse. Kun at tage imod de opgaver der virkelig gør mig glad. Være ordentlig tilstede dér hvor jeg er. Og nyde hvert eneste lillebitte skridt.

Og tænk engang. Indtil videre er det lykkes for mig - og oven i købet har jeg modtaget oceaner af rødme-fremkaldende anerkendelse og gode ord, og jeg bliver rørt og glad og STOLT!

Mit Meraki er mit Meraki.
Det er mit hjerteblod, mit liv, min glæde, min skabertrang.

Men som med alt andet i livet er der ikke en skid sjov ved nogetsomhelst, hvis ikke man har nogen at dele det med.
Det er helt vildt fedt at ping-pong'e - det er fandme trist kun at spille ping med sig selv, ikk?

Derfor har jeg helt vildt meget lyst til at invitere dig med over på Facebook, hvor jeg på Merakis side i løbet af denne uge kaster en kreativ udfordring afsted i din retning.
Facebook er fed til dynamik og ping-pong, så hop med over, og leg med.

Jeg håber vi ses - derovre i mit Meraki. Vores Meraki!

Strikkecafé - nu også for børn

2012-01-01T18:40:00.000+01:00

Har du lyst til at kigge forbi?

Jeg holder nemlig strikkecafé på søndag - for alle, både store og små. Dem som kan strikke og/eller hækle, og dem som ikke kan.

Strikkecaféen kan du læse meget mere om lige hér; - og hvis det er gået nogens næse forbi (pfftt... som om!?), så er det fordi jeg har gang i et streetart-projekt, som ALLE er velkomne til at deltage i!

Jeg har det hele klar på søndag:
både garn og kaffe/te og godt humør.

Vi mødes på Café GRaN i Horsens klokken 12 på søndag 8. januar, og strikker derudaf i et par timer.
Tag ungerne med, hvis du har lyst?!
Jeg er helt sikker på at fingerstrik bliver det nye sort inden for gadekunst!!

Nytår og solskin

2011-12-31T12:11:00.001+01:00

Kan du huske den her?

Nå, men den hænger altså lige oppe på soveværelset og venter på at jeg har været i bad og skal gøre mig lidt nytårsfin på den gravide måde (læs: uden noget som helst, der strammer nogen som helst steder. Eller jeg skriger!!)

Vi får skønne mennesker og anarkistisk afkom.. øh, jeg mener ENGLEbørn... på besøg, og jeg glæder mig allerede.

Desserten er i ovnen og gør sig klar. Den mousserende vin ligger på køl (og JA, gu har jeg tænkt mig at drikke et glas eller halvandet. Sgu!)
Ungerne har fået renset ører og negle, men har ellers gravet sig ned foran deres playstation igen - mens de med jævne mellemrum stikker hovederne ud fra hulen og råber hvornår det er eftermiddag?
Fyrbøderen arbejder (selvom han lader som om han ikke gør), og Tøsebarnet taler i en lind strøm, uden der egentlig er nogen der lytter.

Og mig?
Jeg sidder lige her i min sofa og tænker at mine nytårsforsæt skal være overskuelige - så jeg har besluttet at 2012 bliver året, hvor jeg får vasket BÅDE mine vinduer og gulvet. Mindst ÉN gang. I hvert fald!
Og så nyder jeg solen, der beriger mit humør. Og om lidt kaster jeg mig under et tæppe og gasser mig, inden jeg skal ha den der lækre, blå skønhed på!

Godt nytår, dér hvor du er.
Tag den med ro med de der nytårsforsæt, ikk? Jeg mener - den selvpåførte stress er sgu den værste, så lad nu være med at dunke dig selv i hovedet med alskens dårligdom.

Tak for dig!
Tak for i år, tak fordi du læser med, tak for dine kommentarer og kom godt derind. I 2012.
Med solskin, skønne mennesker og al den håb der kan ligge i lommen en nytårsdag af denne slags.

A child of many faces

2011-12-30T19:40:00.001+01:00

... til gengæld har jeg ikke ét eneste billede fra det seneste års tid af den 14-årige....

en hel?

2011-12-30T11:18:00.002+01:00

Du får en 10'er hvis du gider køre ud og handle for mig?

Der skal bare lige handles til en lillebitte nytårsaften, med et lillebitte vennepar og nogle småbitte teenagedrenge, som stort set ikke spiser noget som helst.
Bare en lillebitte smule mexi-mad, en lillebitte smule sodavand, bare en smule is til ungerne, en lillebitte smule ingredienser til desserten og en anelse pynt og lir til bordet.
Ikke særlig meget.
Kan helt sikkert bare ligge i bunden af en almindelig regular size dametaske.

Kom nu?
Du får en 10'er for det??

Back to basic

2011-12-28T15:36:00.001+01:00

Kan ikke dy mig - mave eller ej!
Jeg MÅ strikke den grungeinspirerede trøje fra Helga Isagers bog 'Strikketøj'.

Oh boy oh boy, hvor blir den fabelagtig!

Så mangler jeg bare et par Doc M's, pænt hår, små bitte bryster og skinny ben - de kulsorte rander under øjnene skal nok komme helt af sig selv...

Håndholdt kærlighed

2011-12-27T09:48:00.000+01:00

Nåmenaltså.
Skal man gøre en lille smule status over dén der jul?

Jeg har været så optaget af at gro en hjemmelavet mave-gave, at det ikke ligefrem har været det vildeste overskud til krea-amok der har præget min december.
Det blev dog til en lillebitte smule, som jeg selvfølgelig glemte at tage billeder af, så hvis jeg gør mig forventninger om igen nogensinde at se den hæklede butterfly jeg lavede til min bror + de strikkede vanter jeg lavede til min søster, må de blive hvis de engang sender mig et foto. Eller noget.

Der var faktisk - til min store overraskelse - heller ingen håndgjorte, hjemmelavede, selvkonstruerede julegaver blandt de mange herligheder jeg er blevet beriget med...
Besynderligt nok, i grunden, når man nu ved hvor pjattet jeg er med håndholdt kærlighed?!

Nåja.
Men nu har jeg det altså også sådan med jul, at den kærlighed der blever afleveret en hvilken som helst anden dato end netop 24/12 betyder væsentligt mere i min verden - netop fordi den bliver afleveret en dag, hvor man ikke behøver - så jeg glæder mig til al den hjemmegjorte kærlighed jeg helt sikker nok skal blive beriget med fremover!

Hvad med dig?
Lå der håndholdt kærlighed til dig under træet?

Min helt egen hjemmegjorte gave, som er begyndt at sprælle så man kan mærke det! Gennemført vidunderligt!!!

Kom jul, kom glæde?

2011-12-26T19:14:00.001+01:00

Der er meget at være taknemmelig og glad for.

Min største juleglæde indfandt sig i lige præcis dét øjeblik min eksmand, hans søde kæreste og deres lille, fede og dødlækre baby pludselig stod med vinterrøde kinder midt i mit køkken 24. december - med favnen fuld af chokoladejulemænd...

Egentlig var de på vej til deres egen juleaften et par gader herfra, men ville lige stikke hovederne ind for at ønske glædelig jul til alle - egne børn, tidligere svigermødre, nevøer, niecer, svogere og svigerinder - kort sagt; hele dén pukkelryggede som en skilsmisse også gjorde kål på.

Jeg er fandme et heldigt menneske. Der er meget at være taknemmelig og juleglad for.
Men mest af alt har jeg i år været taknemmelig for et lillebiitte og kæmpestort julevisit, der fyldte mit julehjerte med den der ægte glæde!

Med ynde og garn...

2011-12-23T10:08:00.003+01:00

Ha ha...

Nej, den skal I simpelthen lige se, den her:

Vores projekt med at julepynte Graven i dejlige pink farver har affødt denne fine lille artikel i den lokale sprøjte.

Jeg ELSKER at jeg hermed er blevet udnævnt til at være strikke-yndig.
Perfect!

Pause, Poul!

2011-12-23T10:02:00.001+01:00

Har besluttet ikke at hade jul idag.
Overvejer om jeg også skal lade jule være i fred i morgen.

Har oven i købet bagt de dér småkager (med massiv indsats fra min juleekvilibristiske søster...) - som en lille slags forsoningsgave.
Kære jul. Til dig, fra Trine. Og undskyld.

Om ganske lidt vælter det ind i mit hus med først afkom, exmænd, nye små-søskende - og senere med mødre, fædre, søstre, brødre og diverse påhæng i alle afskygninger, så i grunden har jeg slet ikke tid til at være vred.

Hey!!

Glædelig jul.
Jeg mener det sgu!

Rigtig glædelig jul. Vi ses på den anden side...

It all comes screaming back to me!

2011-12-21T21:55:00.000+01:00

Og pludselig husker jeg, hvorfor jeg hader jul!

Har lige tilbragt noget der føles som en evighed i Bilka - på jagt efter julens madvarer, de sidste julegaver (ja, for sådan en slags gavegiver er JEG nemlig!) - og med et budget som i virkeligheden kun kan tåle at jeg knækkede mit dankort over, og egentlig burde ha´gjort det allerede i oktober...

Røv.

Følte mig pludselig så fattig mens jeg stod dernede i syntet-helvede at jeg lagde både marcipan, ÆGTE smør og mandler tilbage på hylden, selvom disse småkager - helt uden tvivl - havde være lige præcis prikken over i'et i hele min vidunderlige-jeg-elsker-jul-og-omfavner-alt-der-rimer-på-bjælde-illusion.

Jeg glæder mig i denne tid

2011-12-21T09:46:00.000+01:00

Min store knægt har lige været en tur i Kbh, hvor han sendte mig dette billede - ledsaget af ét eneste ord: 'Paradoks'

Der er noget som nærmer sig.
Det er noget som nærmer sig, og som begynder at lugte fælt af jul!!!

Sidste år kravlede jeg rundt på bunden af en flaske Asti i selvynk og børnesavn.
Not this year, Santa!
Der skal jules på alle tangenter, og vé det barn, der tropper op med teenage-ånde eller dårlig karma!
INGEN holder jul hos mig i år uden at blive tvunget til at have det sjovere og rarere end nogensinde. Om jeg så skal vride armen om på dem!

(Jegglædermigjegglædermigjegglædermigjegglædermigjegglædermig til de kommer hjem!)

Nårh ja, det er da forresten rigtigt....

2011-12-20T17:38:00.002+01:00

Ok.
Jeg er endelig ved at have fattet det nu...

Jeg er (sgudda?!?) gravid.

Jeg glemmer det hele tiden, på trods af kvalme og manglende appetit - af én eller anden grund drysser det lissom ud af min bevidsthed hele tiden.
Det er faktisk lidt let at glemme, når man drøner rundt og har travlt med at leve det liv dér.
I grunden ret mærkeligt - sådan at glemme ét af sine børn - er det ikke?

Lige pludselig er jeg i 14. uge, og det er gået op for mig, at der inde i min mave ligger et væsen med sjæl, øjenlåg og fingeraftryk.
Vildt.
Uanset hvor mange gange man gør det her er det lige overvældende hver gang. Tænk engang, der ligger et helt færdigt barn inde i min mave. Et barn, godtnok kun ca. 7 cm langt, men alligevel... et barn?!

Jeg har en fæl mistanke om at det bliver sværere og sværere at glemme jeg er gravid, sådan cirka fra nu af.
Har du lige set den mave? - den er sgudda begyndt at være i vejen allerede, så der er ikke meget chance for at jeg lige overser den fremover!

Chanel Addict

2011-12-20T08:34:00.001+01:00

Sofahjerne

2011-12-19T16:43:00.000+01:00

To af mine yndlingsmennesker napper en slapper ret tæt på hinanden...

Jeg snuppede mig en hel weekend hvor jeg bildte mig ind at jeg var offline, og tilmed bildte mig ind at jeg var ok med det...

Det passer ikke helt, for mens jeg har ligge på sofaen i al min gravidness har iphonen ikke været mange armslængder fra mig. Men online på sin telefon føles næsten ikke som online, så jeg har levet i skønsom ignorance. Smukt.

Og mens jeg har ligget på min sofa hele weekenden, og aet maven og Fyrbøderens sparsomme lokker, har resten af verden selvfølgelig stået stille.
Og jeg har heller ikke lavet noget særligt.
Så derfor præsenterer jeg:

Min weekend i iphonebilleder:

Jeg har fået rodet mig ind i noget gadekunst-lignende-noget sammen med Phucisme og Jamie. Derfor er én af gågaderne i Horsens nu julepyntet på allerbedste pink manér.
(Flere billeder finder du her!)

Desuden fik jeg i går den aller-aller-allerbedste julegave af Ham min Helt, som lige præcis vidste hvad der skulle til for at gøre en nørd som mig glad.

Og min udsigt fra chips og mave var i grunden heller ikke så tosset...

Hvordan var udsigten fra din weekend?

Ikke mere at miste

2011-12-16T14:57:00.002+01:00

Søren Kirkegaard skrev

"At turde vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at turde vove er at miste livet"

Jeg vil vove at vende hans smukke og meget sigende citat en lille smule på hovedet, for jeg vil fortælle historien om dengang, hvor jeg blev nødt til at miste alt, for at vinde selve livet tilbage.

Dengang var vinteren kold og våd og grå i al sin hvide magt.
Men i den vinter så jeg intet smukt, for det ægteskab jeg havde levet i næsten halvdelen af mit liv var netop sluttet.
Vinteren havde lagt sig som en træt, tæt dyne af sorg rundt om mit indre.
Jeg gik omkring i den helt nye verden jeg skulle til at lære at kende forfra igen, med en bedøvende følelse af skrøbelig usårlighed; alle mine sanser var frostklare og knivskarpe - og alligevel lå der en hinde af sorg og chok hen over alt jeg kiggede på, rørte ved, følte.

Jeg havde ganske kort tid forinden forladt én landsdel og flyttet til en anden, sammen med den mand jeg delte livet med.
Vi flyttede fra en meget stort, rodet og fortumlet liv til et mindre, knap så rodet og mere forstandigt ét af slagsen.
Alt vi ejede og havde tilbage fra vores stor-fortumlede eventyr var vi flyttet fra - med os havde vi kun medbragt de allermest elskede møbler, de uundværlige bøger og de enkelte genstande der havde størst betydning for os i vores liv.
Vi ville rydde op. Og det gjorde vi. I alt.
Landsdele blev byttet ud. Verden skiftede fokus fra landsbyliv til byliv, fra firlænget gård til byhus.
Vi skiftede fokus. Vi gjorde i hvert fald alt hvad vi kunne!

Intentionerne var gode og rigtige. Men vi nåede aldrig dertil. For meget var passeret. For meget var sket. Tiden var parat til at vores liv skulle deles, inden de sidste rester af godhed og velvilje også smuldrede.
Så delt blev de. Vores liv.
Det var en god løsning på en træls situation. Ikke en nem løsning. Men den bedste, og vi er stadig taknemmelige over det venskab vi har formået at bevare, netop fordi det var den bedste løsning af alle.

Mit halverede liv, som i forvejen føltes halveret, idét vi allerede havde været en afskeds- og oprydningsproces igennem, blev endnu en gang en smule mindre.
Først blev en kæmpe firlænget landejendom skiftet ud med et charmerende byhus. Og siden blev byhuset skiftet ud med en lillebitte lejlighed - hvor der til gengæld lige præcis var plads til mit halverede selv, og mine tre loyale væbnere.

Med mig havde jeg halvdelen af de mest elskede møbler, halvdelen af de uundværlige bøger og de få ting, der havde størst betydning for mig i mit liv.

Så dér var jeg. I mit halverede liv, med et halveret hjerte - som godtnok udemærket forstod sammenhængen og fornuften i at træffe den bedste af de bedste beslutninger, men som alligevel havde brug for tid at hele i.
Vinteren var kold, våd og grå i al sin hvide magt.
Men jeg så den ikke.

Til gengæld så jeg mit snit.
Til at ses med en anden, som var rar at være sammen med. På den meget, meget uforpligtende måde, hvor halverede hjerter ikke behøvede at ane frygt.
På sådan en måde, hvor det kunne lade sig gøre at lade som om at tingene føltes helt normale, når vi var sammen, for så bagefter at vende tilbage til den sande, halverede, sorgfulde virkelighed - lige så snart han ikke længere var i nærheden.
Det var nemt. Synes jeg.
Jeg behøvede ikke involvere andre i min sorg, som var min. Og jeg kunne give mig selv lov til at holde pause fra mit halverede liv når jeg var sammen med ham.
Et pusterum. Et frikvarter. Uforpligtende. Nemt.

Det holdt lige præcis til dén aften, hvor jeg sad til en fest på et arbejde sammen med kolleger, der ikke fandt mig specielt festlig, og derfor mest festede med hinanden.

Det holdt lige præcis til dén aften, hvor jeg gik hjem fra en overgearet fest, for i stedet at ses med ham, som jeg så mit snit til at ses med, når jeg havde brug for at stikke af fra mit rigtige liv.

Det holdt lige præcis til dén aften, hvor jeg kom hjem fra fest - for til gengæld at finde min hoveddør brudt op, og min lejlighed raseret af indbrudstyve...

Længere holdt den ikke.
Mit sande, halverede, sorgfulde liv eksploderede lige midt omkring mig, og det menneske som jeg havde forsøgt at holde på afstand af lige præcis mit ægte, sorgfulde, halverede liv - stod pludselig i døren.

Mit halverede liv var definitivt blevet tømt for sine sidste rester.
Alt var endevendt. Alt var hældt ud på gulvet, rørt ved, trampet under fode - af usynlig uhyrer, der satte ulækre fodspor hen over de sidste rester af både mit liv og min værdighed.

Og midt i rodet og vreden blev det definitivt klart for mig:
Jeg havde endelig mistet alt. Alt.

Jeg havde mistet først ét hus, siden endnu et. Jeg havde mistet et ægteskab, en familie og en identitet. Jeg havde mistet fornemmelsen af hvem jeg selv var i mit eget liv. Og nu havde jeg også mistet de sidste af mine ting, som havde været værd at eje.
Jeg havde mistet alt.
Alt.

Følelsen var så massiv at den fyldte mig helt op til op over randen... og dér midt i knasende porcelæn, væltede møbler og betjente med fingeraftryks-udstyr stod jeg - og skreg af grin.
Jeg grinede så meget at betjentene mente jeg måtte være påvirket, og jeg grinede så meget at tårerne løb ned af mine kinder.
Men hele situatinen var så hysterisk, og sandheden om at alt i mit liv var borte var så overvældende, at det måtte blive til noget. Så det blev til latter. Hvor grotesk det end lyder.
Og da tårerne først løb var der ingen vej tilbage.

Og ham?
Ham, som jeg havde forsøgt at skærme fra dén del af mit halverede liv, hvor indbrud, identitetstab, sorg og hysteri boede - han sad midt i det hele, og slap mig ikke af syne et eneste øjeblik.

Han var der. Stærk. Rolig. Fattet. Og ægte. Hele vejen igennem ægte.
Ikke skræmt. Men tværtimod taknemmelig over at jeg endelig viste ham den del af mit liv han vidste fandtes - men som jeg havde holdt ham fra.

Den aften mistede jeg de sidste rester af mit gamle halverede liv.
Men fordi der ikke længere var noget som helst tilbage af hverken hele eller halve liv så jeg ham endelig klart.
Jeg så endelig hvem han rigtig er. Jeg så hans ro og hans ærlighed. Jeg så hans ægthed, og jeg så ham med alle mine parader nede. Jeg så ham endelig, og jeg havde ikke mere tilbage at miste.

Pink på hjernen

2011-12-15T12:31:00.001+01:00

Jeg har fået rodet mig ud i et par vanvittige projekter...

Ét af dem handler om at jeg til maj vil have pyntet hele midtbyen i Horsens op med pink yarnbombing.

Hvorfor?
Tjo.
Fordi det er sjovt? Fordi jeg kan? Fordi jeg synes det er alletiders at gøre lidt for at skubbe til provinsfordommene?

Nåh ja, og fordi Giro D'Italia - det kæmpestore pink cykelcirkus - kommer til Horsens 7. maj for at køre en etape.
Hele byen bliver vendt på den anden ende, og som den cykeltosse jeg nu engang er, må jeg indrømme at jeg allerede er begyndt at få gåsehud.

Men som med alle andre projekter synes jeg de er bedst, når man kan deles om glæden.

Derfor holder jeg strikkecafé på mit yndlingssted hver anden uge hele vinteren.
(Datoerne finder du inde på FB - tjek linket forneden...)
Vi skal strikke - hækle - vikle - pompon'e os ind i pink garn.
Og det bedste af det hele er, at man ikke engang behøver at kunne strikke/hækle for at være med!!

Enten kan man lave noget andet spas med det pink garn - eller også kan jeg lære dig det :-)

Og det bedste ved det hele er, at der er rigeligt med garn at lege med, kaffe på kanden - og at det ikke koster en bjælde at være med...

Måske ses vi på mandag fra 18 - 20 på Café GRaN i Horsens?
Kom - det kunne være så hyggeligt!

ps. Du kan også kigge med inde på den facebookside jeg har lavet til formålet :)

Bar barnerøv og hjerteflimmer

2011-12-14T21:55:00.000+01:00

Der var én der moonede mig i dag.
Og da den var færdig med at moone mig, lagde den sig lige så fint til rette på siden med den ene arm over hovedet...

Ind i mellem gav den et ordentlig spjæt fra sig, som om hele konceptet 'at blive kigget på' gik op for den i al sin gru - men i det store hele opførte den sig eksemplarisk.

Hvis jeg kunne få lov til at bestemme, så blev vi deroppe på briksen med den vidunderlig maskine, og kiggede og kiggede på vores fine, lille baby.
Vi kunne såmænd godt blive der helt til sommer. Bare for at få lov til at kigge lidt mere.
Og glæde os lidt mere.

Skæbnens ironi indhenter mig altid. Og derfor har jeg - naturligvis - termin d. 24/6.
For mange en ganske almindelig dag i nærheden af Sankt Hans.
For enkelte andre en dag, hvor en gammel knark ville være fyldt 66 år, og kunne være blevet morfar til sit 6. barnebarn.

24.06.12.
En god dag at have fødselsdag, tænker jeg.

Til glæde og gavn - forhåbentlig!

2011-12-13T13:43:00.002+01:00

I dag blev det min gave-vens tur til at lukke sin pakke op..

Jeg håber hun er til søde sager, for puden dufter forførende af marcipan og er simpelthen ikke til at stå for hér i de mørke vinterdage!

Undskyld!

2011-12-13T11:29:00.000+01:00

... hvordan kunne jeg dog glemme ham....?

Hjemmegjorte fortrædeligheder

2011-12-13T10:18:00.002+01:00

Jeg pusler med en julegave, der blandt andet involverer disse her, en gammel klog bog fra min gemmer, saks, karton, smukke illustrationer og en stor portion tålmodighed.
Jeg ved at gaven kommer til at falde i god jord (- hvis du forstår sådan en lille én?!)
Det bliver så fin en lille ting, og jeg glæder mig til at vise hvor jeg har inspirationen fra, og hvordan jeg har grebet det an...

Jeg ville sådan ønske at jeg kunne nå at lave bare en lille ting til alle dem jeg skal være sammen med i julen, men det er et urealistisk (og selv-pryglende) ønske, så jeg nøjes med at lave de der småting jeg ved jeg kan overskue.

Jeg er ret splittet i forhold til hjemmegjorte gaver, for jeg har lyst til at lave alting selv, men har ikke overskuddet til det - og samtidig ved jeg også godt, at hvis ikke jeg tager mig ordentlig tid til at gøre de ting jeg skal gøre ordentlig - bliver det noget værre lort, og så kan jeg lige så godt lade være.

Det bliver som regel værre og værre efterhånden som december skrider frem - i år heller ingen undtagelse - og der kommer hele tiden liiige endnu en idé op af skuffen til en 'fin, lille sag'...
Ofte er det endt i krea-panik i de sidste dage inden julen brager derudaf - i et desperat forsøg på at få alle klude og ender til at mødes og ligne noget som nogen rent faktisk gider ha...
Så jeg holder mig selv stramt i nakken!
Ikke noget med sidespring og pludseligt opståede spontan-gaver - jeg holder mig til købegaver og de krea-småting jeg har planlagt.

Hvad med dig?
Hjemmegjorte julegaver - stressfaktor eller afslapning?

typisk!

2011-12-12T15:19:00.001+01:00

Uf, hvor jeg er træt af at jeg ikke kan poste billeder af ALLE de hemmeligheder jeg pusler med for tiden.
'Bare fordi' at alle dem jeg skal gi gave i år garanteret læser med ét eller andet sted...
Tssssss.....

12. december - MIN tur!

2011-12-12T14:39:00.001+01:00

... Og se lige engang, hvad vidunderligt dygtige Dorte har strikket til mig:

Og jeg, der netop lige har trawlet diverse strikkesites igennem - netop for at finde en model på mønsterstrikkede luffer... Mere end tilfældigt, eller hvad?!

TUSINDE tak for din flid og dine gode tanker, Dorte! Lufferne kommer til at bo på mig resten af vinteren. (Selvom de godtnok er lidt svære at taste med....)

Sløjt

2011-12-10T21:22:00.001+01:00

Jeeeeez...
Har jeg lige postet to indlæg om togture ?!?

Det er godtnok sløje tider!

Næsen mod vest

2011-12-10T16:26:00.001+01:00

Nu blir det godt at komme hjem...

Nogen der ved om man kan lave alkohol-fri gløgg der ikke bare smager som varm saftevand?

Adios

2011-12-09T13:40:00.001+01:00

Nu hopper jeg på et tog.
Eneste store bekymring er, om jeg kan nå at få strikket på alle de tre strikketøj jeg tager med i mormor-tasken?
(ja, ok. Jeg kunne ikke bestemme mig, vel!)

I pity the chistmas-fool...

2011-12-09T10:39:00.001+01:00

Det dér jul, ikk.
Det larmer i mit hovede!

Jeg har flere gange og adskillige år i træk udråbt mig selv til Julekyniker No 1, men besluttede sidste år at nok måtte være nok - og løftede en lillebitte flig af forhænget ind til det ukendte land, hvor julefred og lyksalig julejinglen lever.

Jeg gør hvad jeg kan, ok.
Men bær over med et gammel kynisk røvhul, som synes at julen i alt for høj grad har handlet om kærligheds-rivegilder og overflodssamfunds-overforbrug.
Jeg øver mig i at lade mig rive med af den kåde tosse-stemning. Det gør jeg altså.
Jeg har både lavet advents'dækken'* med Tøsebarnet og hørt Sinatra! Det har jeg! Virkelig!

Og så er der alligevel alle de der ting, der får mit julepis til at gurgle faretruende. Vil under ingen omstændigheder komme ind på Fætter BR hér. Eller omfanget af reklamer i nærheden af børnetv.
Vil heller ikke under NOGEN omstændigheder kommer ind på dårlige julegave-samvittighed der allerede skinner af frygt i flere af mine bekendtes øjne.
Eller om de 1000 kr hver familie i Danmark i gennemsnit kommer til at smide mad ud for!
Vil ikke nævne det med ét ord.

Jeg har besluttet at grave min sure julekyniker ned i baghaven sammen med alle ønsker om at rejse til Pokker i Vold og sidder dér og surmule på hele Verdens Vegne d. 24. december.
Og det er egentlig ok, sådan det meste af tiden...
Jeg har endda fået juledekorationer (børn + ler + gran + tallerkner = dekorationer. Basta!), og ungerne får sgu også lov til at få pebernødder med på madpakken.

Hold nu op. Måske ender det endda med gammeldaws, regulær julestemning når vi nærmer os slutningen af måneden?
Skulle man endda overveje at hænge lidt julepynt op rundtomkring på matriklen?

*advents'dækken er dén form for adventskrans man får, når man drysser en masse nissefigurer og glimmer ud over noget vat-agtigt-ét-eller-andet, og bagefter sætter 4 lys midt i det hele. Barnet er stolt. Jeg er overbærende!

Glædelig Gilleleje?

2011-12-08T16:51:00.001+01:00

Høp halløj, og glædelig jul.

Så drønede man lige en tur på de glittede sider i lokalavisen deroppe i det nordsjællandske....

Jeg drøner også selv en tur derop til juleworkshop på lørdag - Gilleleje Børnebibliotek kl. 10-14 - jeg håber vi måske ses?

Kreativ pakkekalender

2011-12-07T17:56:00.001+01:00

Jeg er med i Unikarinas kreative pakkekalender i år.
Af én eller anden grund fik jeg mig aldrig tilmeldt sidste år, så i stedet surfede jeg blogs og sukkede hver eneste december-dag, hvor en ny skøn håndlavet kærlighed blev offentliggjort.

Men!

Jeg skulle aldrig ha meldt mig til!
For ind i hele hylende SEVAN, hvor er det ulideligt at vide, at de små finurlige hints jeg har læst handlede om MIN gave.
Min (!) gave.
Som allerede ligger lige hér ved siden af mig. Så fint pakket ind, og som ville være SÅ ulideligt nem at åbne, måske bare en lille smule på klem?

Jeg skulle aldrig have meldt mig til.
Det skulle jeg aldrig have gjort!
Men det gjorde jeg. Og nu lider jeg som jeg har fortjent!
For gaven må først åbnes 12/12, og det er jo om hundrede år.

Så dum er jeg ikke en anden gang - at udsætte mig selv for tortur på den måde.
Øv. Bøv. Altså.

Street?

2011-12-07T15:25:00.001+01:00

Kan man godt tale om streetart, når det bliver organiseret?

Det bryder jeg mit lille hovede med, mens jeg sidder hér, på yndlingscafeen med yndlingsfarven (pt) spredt ud på bordet foran mig.

Streetart er vel kendetegnet ved sin flygtighed og sin karakter af anonym selviscenesættelse - og da mit pink strikeprojekt her hverken er anonymt, spontant eller selviscenesættende kan jeg godt komme i tvivl om hvad jeg så kan kalde det?

Måske er det i virkeligheden heller ikke vigtigt? - altså under hvilken betegnelse vi strikker?

Måske er det i virkeligheden vigtigst AT vi strikker.
At vi strikker offentligt, at vi strikker med et formål, selvom det formål er nok så meget ment for sjov.

Måske er vi i virkeligheden ude i noget event-strik-performance hér?
Og det er sgudda egentlig meget street, er det ikk?!

Sådan noget kan jeg more mig over længe

2011-12-05T19:28:00.001+01:00

Hagekløft - et tegn på overdreven, henkastet maskulinitet?

Næh.

Det skyldes såmænd blot, at ansigtet ikke voksede ordentlig sammen sådan ca. i 9-10. uge i graviditeten....

Dagen derpå...

2011-12-05T13:18:00.001+01:00

Stjernen er flettet efter anvisningen herfra, men hold tungen lige i munden - de er svære!

Uhmn.
Jeg hører Harry Potter, spiser chokolade, strikker lidt (pink), forberede den jule-workshop jeg skal holde på lørdag - og har benene oppe.

Hvad mon du laver i dag?

En weekend i billeder

2011-12-04T21:37:00.001+01:00

Tusinde tak for denne gang!

Jeg har nydt hvert et øjeblik - de våde, de kolde, de lattermilde, de grinende, de underfundige, de varmende og de anerkendende.

Hvert eneste øjeblik har været hele sliddet værd.
At få lov til at skabe rammerne for ét stort kreativt anerkende skulderklap til de vanvittigt dygtige designere - jeg får gåsehud både udvendig og indvendig.

Tak for jeres opbakning, jeres ord og jeres smil.
Uden jer - intet marked.

Vi ses til foråret - og det er et løfte!!

4. december - strikket julekalenderlåge

2011-12-04T10:47:00.000+01:00

En hyggelig opskrift på et superenkelt og lunt halsrør, som er nem og hurtig at lave.
Hvis du går i gang i dag kan du snildt nå at blive færdig inden jul :-)

Halsrøret kan strikket i to sværhedsgrader; supernem og en lille smule sværere.
Hvis du strikker halsrøret præcis som jeg har beskrevet det her nedenfor er det en nem opskrift med et twist - men undlader du at strikke boblerne er det den nemmeste opskrift overhovedet, hvor alle (!) kan være med!

Jeg har strikket halsrøret i to forskellige garnkvaliteter; den ene er en blød og neutralfarvet uld, og den anden er spraglet strømpegarn.
På den måde får modellen en omgang spræl, uden at det kommer til at blive det crazy garn der dominerer for meget.

Farve 1 = neutral, blød uld
Farve 2 = spraglet strømpegarn

Halsrøret strikkes på rundpind, og alle masker strikkes ret.

Slå 70 masker op på pind 4 med farve 1
Strik 4 omgange.
Skift til farve 2, og strik 5 omgange.

Strik nu en omgang med bobler:
Strik 5 masker - i den næste maske strikker du 5 masker.
Vend, og strik de 5 nye masker vrang.
Vend, og strik de 5 masker ret.
Vend, og strik dem vrang.
Vend, og strik dem ret.
Løft den første af de 5 masker over alle de øvrige. Så den næste, så den tredje og tilsidst den fjerde, indtil du tilsidst kun har 1 maske tilbage.
Voila; en bobbel.

Strik videre, og lav en ny bobbel for hver 10. maske.

Strik 6 omgang, stadig med farve 2
Skift til farve 1, og strik 5 omgange.
Skrift til farve 2, strik 1 omgang.

Lav nu en ny omgang med bobler:
Strik 10 masker, lav bobbel - og fortsæt med at lave bobler hele omgangen rundt på hver 10. maske
Strik endnu en omgang med farve 2.

Skift til farve 1, strik 3 omgange.
Skift til farve 2, strik 5 omgange.

Lav en ny omgang med bobler:
Strik 5 masker - lav bobbel - og fortsæt som beskrevet ovenover med at lave bobler hele omgangen rundt på hver 10. maske.
Strik 2 omgange, stadig med farve 2.

Skift til farve 1, strik 6 omgange.
Skift til farve 2, strik 1 omgang.
Lav en ny omgang med bobler:
Strik 10 masker - lav bobbel - og fortsæt med at lave bobler hele omgangen rundt på hver 10. maske.
Strik 1 omgang, stadig med farve 2.

Skift til farve 1, strik 3 omgange.
Luk alle maskerne løst af og hæft alle ender.

(Du kan sagtens fortsætte, hvis du ønsker halsrøret længere!)

Dette er mit bidrag til dygtige Charlottes julekalender.
Hver eneste dag i december måned åbner hun en strikket julekalenderlåge med godter til enhver der lider af fiberfeber.

Tina Tassels!

2011-12-03T21:27:00.001+01:00

Arg, jeg SIGER jer, kvaster (eller 'tassels' på engelsk) bliver det næste helt store!

Se bare lige Tina her, og giv mig ret! Frynserne er kommet - er du klar?

http://www.youtube.com/watch?v=kMb8VJ1Ojtw&feature=youtube_gdata_player

(sorry, aner ikke lige hvordan man laver et lækrere link, så det blir lige på hade-måden i aften... Og skål, i øvrigt!)

Klunker??

2011-12-03T19:36:00.001+01:00

Hvad er det nu de hedder?
Det er ikke pompons, det er ikke frynser, det er ikke .....

Men hvad er det så?

Ok - uanset hvad de hedder er de kommet for at blive, for de er da for festlige til at lade ligge.

Har du i øvrigt lagt mærke til farven?

- Posted using BlogPress from my iPhone

Juleaben og krampen

2011-12-02T18:11:00.001+01:00

Uh, det er fisme hyggeligt!
Men hold nu op, hvor er her også koldt...

Hurra for lange underhylere, julemusik, pebernødder og godt selskab!

Ses vi mon?

Strik en by

2011-11-30T14:16:00.001+01:00

I *knit* sgu også alle jer!

Der har været rigtig mange inde forbi facebook og stemme siden i går, og nu er det rigtige navn valgt :-)
Senere i dag trækker jeg lod blandt alle dem som har stemt - der er én der får en lækker lille ting som tak for hjælpen!

Det er simpelthen den fedeste følelse at kunne byde indenfor til mit næste kæmpestore og GIGAhyggelige projekt, hvor vi skal strikke en lille bitte småting.
Ikke noget stort.
Bare en lillebitte provinsagtig by.

Vi skal strikke Horsens.
Sgu.

Ikke fordi jeg havde regnet med I ikke havde gættet det. I er jo kvikke... (right?)
Men nu er de sidste detaljer faldet på plads, og de sidste aftaler og ender er begyndt at mødes.

I *knit* Horsens

- et streetart-projekt som er for alle

- strikkecafé hver 2. uge centralt i Horsens

- vi strikker i pink, pink, pink garn og gemmer det hele til maj 2012, hvor Giro D'Italia invaderer Østjylland.

- maj 2012 pynter vi hele midtbyen op med garngrafitti, lygtepælssokker, bløde cykler, lommeuld, kæmpedoileys og hvad fantasien ellers har fremtvunget.

- en mulighed for at lære at strikke og hækle

- en chance for at møde kreativt ligesindende skævheder

- en mulighed for at lave noget sammen med sin mor / mødregruppe/ veninderne/ døtre mv.

- gratis. Som i helt og aldeles gratis. Endda kaffen!

- for ALLE. Også for børn!

Det er mig, Trine, Hverdagsjunkie, Meraki-ejer og strikkehystade der står bag initiativet.
(Igen med god hjælp og sparring fra de lækre folk på kommunens Kulturafdeling!)
Jeg er på ingen måde klar over hvor vi ender henne.
Jeg aner ikke hvor meget vi kan nå at strikke/hækle de kommende måneder.
Jeg har ingen anelse om hvor mange der har lyst til at komme til mine strikkecaféer.

Men jeg ved én ting:

Jeg kan ikke få armene ned!
Og hvis dét her lykkes (og i øvrigt, hvorfor skulle det ikke det?) - bliver Horsens den FLOTTESTE by de cykeldivaer nogensinde kommer til at køre igennem!

Skynd dig ind og like I *knit* Horsens på facebook - de første invitationer til strikkecafeer ligger allerede klar derinde og venter på tilmeldinger!

I knit Horsens

2011-11-29T10:19:00.001+01:00

Jeg har noget i posen.
I godteposen, vel at mærke!

Det er ikke fordi jeg med vilje forsøger at spille hemmelighedsfuld - men de sidst brikker skal lige falde på plads, inden jeg for alvor kan løfte sløret for hvad der gemmer sig, dernede i godteposen.

Det handler (stadig) om garn og om Horsens, og om dét der cykelløb.
Og om et projekt som jeg ser spændt frem til at få lov til at invitere ALLE til at være med i!

Men inden jeg overhovedet kan komme så langt har jeg brug for et godt navn til projektet.
Jeg spurgte forleden, herinde på bloggen.
Og nu har jeg samlet de bedste forslag jeg har fået - og sat dem til afstemning inde på facebook.

Vil du hjælpe mig med at finde det absolut fedeste navn?
Så skynd dig at klikke ind forbi Meraki, og klik din stemme.

Til gengæld stiller jeg en præmie på højkant blandt alle dem som gider hjælpe mig.
Gaven vil jeg ikke afsløre endnu. Men jeg kan sige så meget, at den selvfølgelig er .... strikket!

Hunting-season

2011-11-29T08:16:00.001+01:00

Fra Topshop
Tror jeg frivilligt vil gnave min højre arm af, for at få fingrene i især den blå skønhed!

Damn you, influenza

2011-11-28T20:43:00.001+01:00

Jeg blogger fra min sofa, fordi jeg -selvfølgelig- har lagt mig syg. Den slags sker pr. naturlov når jeg har ting der venter på mig (såsom en lillebitte detalje næste weekend...)

Jeg troede filme lige et øjeblik, at det var spiren der var noget galt med, for jeg begyndte pludselig at få voldsom kvalme - meget mere end jeg har haft indtil nu (og det er ikke så lidt endda), og da jeg i nat opdagede jeg befandt mig i fosterstilling på badeværelsesgulvet blev jeg helt kold indeni.
'Heldigvis' har jeg fået feber i dag, så jeg er ret overbevist om det bare er en almindelig omgang influenza, men jeg bliver hurtigt helt i tvivl om alting nu er som det skal være med maven og spiren.
Jeg sagde det jo; det gør ingen forskel om det er første eller fjerde gang - nervøsiteten er kommet for at blive!

Måske tænker jeg også en del over om alting fungerer som det skal, fordi jeg i denne graviditet har været meget mere kvalm end nogensinde før. Og fordi jeg allerede har lagt alt mit tøj til side - kan simpelthen ikke være i det mere, på trods af jeg ikke engang har gået 3 fulde måneder endnu.
For at være helt præcis er jeg i 10. uge - og det er allerede lang tid siden jeg ikke kunne passe mine bukser mere...
Jeg er blevet tyk, og jeg er meget synligt gravid.
Fyrbøderen vågnede med rædsel malet i ansigtet forleden morgen, efter et mareridt om at vi venter 3 (!) piger (!) på én gang. Jeg forstår godt hans uro!
(Jeg vil ikke sige det højt, men der er flere ting der peger i en bestemt retning. Nej ok - i to forskellige retninger. Den ene handler om at min krop bare er 'ret go' til det her gravid-halløj og opfører sig lige præcis så gravid som den vil. Den anden handler om at jeg synes jeg er meget gravid. Som i MEGET gravid...)

Og alle disse tanker skyldes kun at jeg har haft alt for lang tid til at ligge og mærke efter hvert eneste lillebitte knirk fra maven og resten af kroppen, mens jeg venter på at sygdommen forlader min krop igen.
Og alt for god tid til at spekulere over alle de knirk og skvulp min krop laver.
Damn you, influenza - du gør mig skør i hovedet. Dig, og alle graviditetshormonerne.

Pyha. Det skal sgu nok blive et sjovt kommende halv-år med alle de bekymringer og spekulationer jeg kan nå at gøre mig...

Med fare for flæsk

2011-11-24T10:01:00.001+01:00

For nu smutter jeg med hele bundtet af afskyeligt afkom til Lalandia.

(i øvrigt; når man søger på 'blæver flæsk' på google, så dukker ham her op!)

Darling Clementine

2011-11-23T18:55:00.001+01:00

Dukkebarnets dukkebarn sidder her i gyngestolen ved siden af mig, iført sin helt nye kjole.
Dukkebarnets dukkemor kommanderede nemlig, at hendes datter havde alt alt for få kjoler - og heldigvis for det stakkels dukkebarn havde dukkebarnets dukkemoders moder noget smukt, håndfarvet garn liggende - som lige præcis egnede sig til at forkæle dukkebørn og dukkemødre.

Garnet er noget håndfarvet lækkeri fra Julias hånd, som jeg ikke kunne slippe igen, da først jeg havde lagt hånd på det.
Farven er fabelagtig, og minder mest af alt om farven på clementiner.
Kjolen er strikket i ét stykker, oppefra og ned - sådan lidt på slump.

Nu håber jeg blot, at dukkebarnets dukkemoder bliver tilfreds med sin datters nye klæder når hun kommer hjem i morgen.

Må jeg låne din hjerne?

2011-11-23T13:03:00.001+01:00

Kan du ikke lige se det for dig? Træer og statuer pakket ind i pink?

Der er noget i gære! Og fordi der er noget i gære har jeg brug for hjælp!

Lige om lidt - så meget lige om lidt, at det allerede er til december - inviterer jeg indenfor til et fedt og giga-spændende projekt.

Det er så giga-spændende at jeg kommer til at skrive om det konstant, hvis ikke mere!

Helt kort fortalt handler det om at strikke og hækle, det handler om at skulle dekorere en hel by med yarnbombing og garn-grafitti. Og det handler om at kreative kræfter kan få lov til at mødes og lære af hinanden - og forhåbentlig også lære hinanden bedre at kende.

(Yey. Og det er mig som kommer til at invitere jer allesammen til at være med. Og jeg glæder mig så mega-gigantiske-overdrevent-overvældende-ekstremt meget!)

Men inden jeg overhovedet kan komme videre med mine planer har jeg brug for et FEDT NAVN!

Et navn der skal klinge hos alle - ikke bare bloglæsere eller facebook-brugere.

Et navn, der fortælle noget om hvad projektet indeholder.

Et navn, der gerne må få dig til at trække på smilebåndet.

Et navn, der handler om Horsens, om Giro'dItalia, og strik og garn og grafitti og spass und balladen...

Kan jeg låne din hjerne lidt?

Jeg tænker nemlig, at med så mange kreative hoveder der sidder derude bag alle skærmene burde det være muligt at finde på et navn, som virkelig bliver fedt.

Skyd løs - jeg bliver så glad!

Mandagstreat

2011-11-21T15:16:00.001+01:00

De røde vingummier er de bedste. Jamen, det er de bare!

For første og fjerde gang

2011-11-21T11:11:00.001+01:00

Jeg havde sgu glemt det.
Den der følelse af bekymring for om den lille spire inde i maven er sund. Og følelsen af bekymring over om jeg selv er.

Den ramte mig i morges, da jeg cyklede ned til lægen til første kig på hele maskineriet.
Hvad nu? Er der mon sukkerstoffer i urinen?
Bare der nu ikke er noget galt med blodprøven?
Åh nej, shit - jeg er sgu da blevet 35 siden jeg sidst fik barn, gad vide om det er et problem?
Yeiks. De er vist nok blevet helt vildt strikse med vægten også? Bare jeg nu ikke allerede vejer for meget?
Og hvad nu med de to glas vin jeg drak i lørdags - mon det går an?
Holdt, vent? Jeg ved jo i virkeligheden intet om arvelige sygdomme i Fyrbøderens familie. Hvad nu hvis der er noget jeg skulle huske at have spurgt dem om, inden jeg tager til læge i dag?
Hvad med de bækkenløsninger jeg har døjet med - skal jeg nævne dem, eller er det bare at tage sorgerne på forskud.
Og hvad nu med vitaminer, hvordan filan er det nu det hænger sammen?
Må man overhovedet spise sushi mens man er gravid?
Og hvorfor er jeg så træt? Var jeg også det de andre gange? Sgudda ikke lige så voldsomt, var jeg? Er det normalt?

Hvis der er nogen som helst der bilder sig ind at man bliver meget mere rolig og sikker og tryg og nonchalant bare fordi det er 4. gang - så glem det!
Det er kun på ydersiden.
For indeni er det lige så nyt som første gang, med alt hvad dertil hører af bekymring og bobler og spirende baby-forelskelse og bekymringer og forventning og kriller og angst. Og det hele.

Nå. Men jeg blev sendt hjem med besked om at jeg er den sundeste 4. gangs-gravide de havde set hele dagen! Så nu har jeg købt en rød sodavand og har tænkt mig at fejre mit første sundhedstjek med dén.

Velkommen til det liv du drømte om, Trine!

2011-11-20T19:10:00.001+01:00

Der er mange ting jeg har drømt om i mit liv.
Der findes den slags drømme som forbliver drømme og uopnåelige dagdrømmerier.
Og så findes der den slags drømme som på et eller andet tidspunkt bliver til beslutninger, for at udvikle sig til handling.

En af den sidste slags drømme blev til realitet i denne weekend.
Jeg har drømt den samme drøm i tusinde år.
Den har handlet om at skabe mig et arbejdsliv, hvor det skabende arbejde og fællesskabet mellem kreative mennesker kan få lov til at blomstre.

Den drøm gik i opfyldelse i weekenden, da Lis og jeg slog døren op for vores første (og aldrig sidste!) designermarked.

Jeg er stolt og ydmyg over at få lov til at bygge den form for glæde og smittende skabertrang som vores julemarked har emmet af hele weekenden.
Jeg er taknemmelig over at have fået muligheden for at skabe mig mit eget arbejdsliv, hvor denne slags begivenheder ikke bare er en uopnåelig dagdrøm, men en konkret ambition om hvordan kreative mennesker kan mødes, dele, skabe og stråle!

Jeg er stolt. Ydmyg. Taknemmelig. Og meget, meget træt.

Tak for en vidunderlig oplevelse.

Prøvnuligeoghørher...

2011-11-18T20:14:00.001+01:00

Verdens dejligste weekend er startet! Lige her!
Det er så godt, og jeg har allerede ondt i kinderne af at smile og grine!
Vi ses vel??

Vind og tab i samme skab (eller hvordan var det nu den var?)

2011-11-17T20:50:00.001+01:00

Mr. Random - the Artist Formerly Known As Fyrbøderen - siger at den heldige kartoffel har nummer 13.
Fordi det har været en 13-dag. Siger han....
(spørg mig ikke hvad det betyder?)

Men det vil altså sige, at vinderen af Mettes Krea-herligheder er Ninchen.

Tillykke, tillykke. Din fine gave venter på dig ned i Mettes krea-hule, og jeg håber du kommer et smut forbi, ellers er hun altså også temmelig meget til at tale med, hvis nu man skal lokke hende til at sende.
(Men pas på! For der kommer nemt til at snige sig flere bestillinger med, når først man går igang!)

Og mens du hygger dig over at have vundet en dejlig gave, så græmmer jeg mig (dog ikke så meget) over at det ikke var mig der vandt 92 millioner i Lotto i går.
Nui - en masse penge.
Men i grunden tror jeg slet ikke det ville være sundt for nogen at få så mange millioner på én gang. Ud af det blå.

Jeg kom til at sige til drengene i går, at hvis jeg vandt så måtte de få en million hver. Men da jeg fik tænkt tanken færdig gik det op for mig, at gu ville de aldrig få lov til at få så mange penge. No way!
Måske ville jeg sætte en million til side på hver af ungernes konto, sådan at de havde til fremtidige studier, lejligheder, familie-opstart og så videre.
Men bare at forære dem en mill til fri afbenyttelse - ikke på vilkår. Jeg vil gå med til at gi dem ... måske 5000,- hver til nye cykler og playstationspil und so weiter. Men så heller ikke en skilling mere.
Og tænk engang, det tillod de sig så at blive fornærmede over...

Hvis jeg vandt... så ville jeg købe den første og bedste rejse til hele familien ét eller andet sted hen, hvor solen var mild og havet var blåt. Og drinksene gratis (- og uden alkohol. Hrmf!)
Måske ville jeg forbarme mig over mine grådige sønner og gi dem hver en is eller noget.

Hvad ville du gøre hvis du vandt, tror du?

(gud ja - jeg lovede jo faktisk hende i kiosken at hun også måtte få en million hvis jeg vandt. Måske er det derfor jeg ikke vinder noget som helst? Fordi jeg altid har brugt hver en øre inden jeg overhovedet får lagt min klamme hånd på skejserne?)

I godt selskab...

2011-11-16T11:39:00.001+01:00

Rolf kommer til at føle sig meget beæret i dag, over at have fået lov til at dele scene med mine cykler!

Pimp my ride

2011-11-15T21:39:00.001+01:00

Der står to cykler i min kælder.
De er pink. Helt præcis er de pantone 189U.
Hvorfor de står der, er en ret lang historie. Men det hænger sammen med at det her kommer til Horsens i maj 2012:

Der er nogen, som skal holde et stort møde i morgen, hvor et par pink cykler blandt andet skal være med til at sætte forventnings-rammen.
Der er nogen, der nørder den for vildt.

Der er nogen som er begyndt at glæder sig. Helt. Vildt. Meget.
Damn, jeg elsker cykelløb. Cykelløb i sig selv, og cykelløb i særdeleshed, når det betyder at der kommer til at stå pink cykler i min kælder!

Work that shop!

2011-11-15T07:36:00.001+01:00

Sorry. Det bliver en værre omgang billedspam!
Men jeg elsker-elsker simpelthen Mettes butik. Den ligger lige her, rundt om hjørnet - og en hvilken som helst møgdag behøver jeg bare gå derind og få stillet min farveladetrang, så vender humøret med det samme.

Mette er ikke sådan én der praler, så jeg gør det for hende:
Hendes Workshop er så lækker, at hvis du kommer forbi Horsens i denne weekend skylder du dig selv (og dit humør) at smutte en tur forbi. Hun har desuden rigtig gode tilbud, hvis du fortæller du er gæst på julemarkedet.

Og for at det ikke skal være løwn har hun sendt denne lækre stabel afsted i retning af én af jer - alt du behøver er at smide en kommentar, så trækker vi lod på torsdag.
Den heldige vinder-kartoffel kan nemlig selv smutte ned i Workshop og hente sine lækkerier. (Og lade sig friste. For det gør man nemt!)

Gaven består af 10 ark papir fra Rie Elise Larsen, 3 glasophæng og 4 ruller Masking Tape.

Og så alt det der med småt:
Dette er en give-away, det vil sige der er ingen betingelser for at deltage. Du skal lægge en kommentar på dette indlæg, og så er du med i lodtrækningen om Mettes flotte gave!
Jeg har ikke selv fået noget for at give Mette omtale, det er ren og skær link-love. Som hun fortjener!

Så gå dog i seng?

2011-11-15T07:25:00.001+01:00

Fuck.
Man skal gå i seng, når man mærker at man begynder at snøvle i hovedet. Ikke fortsætte med at sende mails. Ikke sende mails til de forkerte mennesker med det forkerte indhold i. Ikke snøvle. Ikke sende mails. Men gå i seng!!

Ellers risikerer man at sidde morgenen efter og konstatere at man bliver nødt til at lave det hele forfra igen. Og dobbelt, fordi trådene også skal reddes ud.

Hér er der travlt!

2011-11-14T21:47:00.001+01:00

Her er der røde kinder af november-luft og forventningsglæde.
Her er der spænding og mavekriller og gode fornemmelser for jul.
Her er der tusinde gøremål, og tusinde litermål af glemsomhed og mangel på tid og arme.
Her er der begyndende trang til at hmmm'e, nej nynne, nej, synge, nej SKRÅLE julesange i pivfalsk falset.
Her er der pakker som skal pakkes og fælder der skal klappes.
Her er der godter der skal godtes, og glimmer der skal glimmes, og dimser der skal dimses, og clementiner der skal klemmes.

Her går det godt, og her går det stærkt.
Her er et marked som kun er 4 dage borte, og som trænger til at blive holdt. NU.

Men for at det ikke altsammen skal handle om julmarked, var der jo også lige det der lille ps. fra sidste uge.
Og jeg har bestemt at Zanne vinder den ene kuglepen, simpelthen bare fordi!
Og den anden kuglepen går til Laura.
Vil I ikke være søde at sende mig en mail med jeres adresser, dejlige vinder-damer?