lørdag den 30. juni 2012

Sæt igang...

... Altså, med det der cykelløb, ikk.
(jeg skal jo passe på hvordan jeg formulerer mig i disse dage!)

Lige nu begynder tre ugers 'shhh, mor ser fjernsyn'.
Og jeg sidder klar, gør jeg! Med lagkagerester fra i går, babystrik på pindene og fødderne oppe.

Nu kan det ikke blive meget bedre. Kun en lillebitte smule. Men det må gerne vente til efter dagens etape...

fredag den 29. juni 2012

36


Jeg har blogget så længe, at jeg efterhånden kan fejre min fjerde fødselsdag herinde...:

Der var engang, hvor jeg blev 33. I et andet liv, en anden verden.

Så fyldte jeg 34. Det var... noget andet...

Jeg blev også 35. Og anede ikke dengang, at jeg ville sidde højgravid ét år senere.


Og i dag bliver jeg 36. Med torden og lynild. Og morgen-tummelumske unger, der allerede er drønet afsted til deres sidste skoledag.
Og en Fyrbøder-skat, der nuller mig, og stadig lader som om han heller ikke er ved at sprække af utålmodighed efter den anden slags fødselsdag vi også venter på.

36 smager godt!
Jeg er glad for min alder.
Jeg lå i min seng i morges (ja ja, og lod som om jeg sov, ikk...) og spekulerede over det faktum, at jeg snart ikke længere er midt i trediverne - men sidst. Og synes egentlig at det er helt ok. På den voksne måde.

Jeg er 36.
Mor til 4.
Midt i min anden kæmpestore kærlighed.
Midt i mit liv.
Jeg har været gift.
Jeg har boet i mindst 4 forskellige landsdele.
Jeg har holdt kobberbryllup.
Jeg har prøvet at blive skilt.
Jeg har både købt og solgt mere end ét hus.
Jeg har prøvet både de store opture. Og den gigantiske nedtur.

Jeg elsker min Fyrbøder.
Jeg har de skønneste, vildeste børn.
Jeg tror på kærlighed.
Om få år er jeg sikkert hus-ejer igen.
Jeg må strikke alt det jeg overhovedet har lyst til.
Jeg elsker mit arbejdsliv.
Jeg har de lækreste veninder i verden.
Min familie er skønne og nærværende.
Jeg føler mig glad og fuld af energi og kærlighed.
Jeg bestemmer selv i mit liv.

Og nøhj, nvor er jeg ofte taknemmelig over at være hér i livet.
Jeg har ingen ønsker om at være 17 igen. Eller 23. Heller ikke 29.
Jeg ELSKER at være 36. Vide dét jeg ved. Være dén jeg er.
Jo.
36 smager godt!

tirsdag den 26. juni 2012

fredag den 22. juni 2012

Solskins-trækning

Karen, yndlingsdatteren, Frøken Feodora, The artist formely known as SkrigeSkinken... (kært barn har mange navne!)... har bestemt en vinder:

video


Kæmpe tillykke, Erika - du kan forvente en herlig lille pakke én af dagene.
Og tak til alle jer andre for at ville lege med :-)

tirsdag den 19. juni 2012

ufiltreret lykkeglimt


Der er nogen herhjemme, der har været til en meget vigtig snak i går.
En snak om at vende hjem. Vende hjem til sig selv, vende hjem til sine værdier, til fred i hjertet og til viljen om at ville gøre en forskel.

Jeg sidder lige så stille ved siden af og smiler så mine kinder gør ondt af det, og ved simpelthen ikke hvordan jeg skal finde ord og tak der dækker.
Måske behøver jeg ikke finde ordene? Måske er det nok, at det fylder hele mit bryst med stolthed og kærlighed og håb. Håb!
Håb for et menneske, der fortjener al den medvind og kærlighed man overhovedet kan forestille sig. For han er så godt et menneske, og det er hans tur nu. Til at noget skal lykkes. Og være godt. Og smukt. Og ægte.


mandag den 18. juni 2012

Lap på lap

Hold nu op, hvor er jeg stille, hva?!

Nå, men jeg venter altså stadig. Og stiller mig fluks op i køen af dem som efterhånden synes de fortjener en tålmodighedsmedalje...
BabyBob har det godt, jeg har det godt.
Han vokser og vokser og er på den gode side af 3,5 kilo. Jeg venter og venter og er på den gode side af desperation.
Jeg tror vist egentlig bare, jeg er løbet tør for noget som helst andet end ord.
Og garn.




Heldigvis for mig er der utrolige mængder af garnrester i mit overdrevne garnlager.
De grøn/blå/grålig/gule af dem bliver hæklet til kvadrat på kvadrat - jeg er indtil videre oppe på en 65 stykker - og på et tidspunkt bliver de vel til et fint, uldent restetæppe til en baby. Når han gider komme ud og ligge på det, forstås.

Men ok, det er da rart at den kan bruges til ét eller andet imens...
Jeg bruger alle de forskellige rester jeg har kunne finde. Men kun dem som minder om strømpegarn i tykkelsen; sådan cirka beregnet til en pind 2-3 stykker.

Hver lap er 20 luftmasker, og så en hulans masse fastmaske-rækker ovenpå, indtil lappen er lige så høj som den er bred.
Ok, de varierer lidt i størrelse, men jeg hepper på det ordner sig, når det hele skal samles engang.


fredag den 15. juni 2012

Næsten nem giveaway:

Match made in heaven; Chanel & Phucisme 

Jeg har nupset verdens FE-DE-STE ring fra de sindsygt dygtige Phucister

- ikke til mig selv, dog. Men til dig! (yepii)

Ringen er størrelse 55 og lavet af horn.
Jeg er VILD med disse ringe, for de er håndlavede med hver sin skønhed. Og så er de i øvrigt vanvittigt smukke til solbrune hænder ;-)

Ringen kan blive din i denne lille fine giveaway:
Det er ikke spor svært, det kræver bare lige at du...

- regel nummer 1: Danser en dans

- regel nummer 2: Skriver en kommentar i feltet herunder

- regel nummer 3: Komponerer et episk rock-nummer

- regel nummer 4: løber ud i køkkenet og råber "Digiluu digileii" mens du ryster en hat


... og så ellers bare venter til fredag 22/6, hvor jeg vil trække den heldige vinder.



En giveaway handler om at GIVE noget væk - ikke om betingelser for at deltage. 
Derfor er der ingen regler for om du kan deltage eller ej. 
For god ordens skyld; jeg modtager ikke noget for at give Phucisme omtale - andet end glæden ved at kende de dygtige mennesker, der står bag - og glæden ved at kunne gøre én af jer glad!

tirsdag den 12. juni 2012

Mental træning



Lad mig bare være helt ærlig; der er ikke mange tanker der fylder mit hovede i disse dage!

Jeg har ramt undtagelsestilstanden, hvor det eneste jeg sådan for alvor spekulerer over er hvor mange is der mon er tilbage i fryseren.
Og så de daglige snakke med BabyBob om at han gerne må trykke på knappen, og komme herud til os andre!

Men jeg tænker også på fødslen.
For hvordan skal jeg nogensinde kunne forberede mig på den?

Jeg kan huske hvordan det er at føde.

Det kunne jeg ikke efter hverken første eller anden gang - hvor naturen var så skånsom, at den lod min hjerne fortrænge alt om smerter, men udelukkende lod en tåget erindring om noget ve stå tilbage.
Jeg tror i grunden, at naturen er så snedig indrettet at det er meningen vi ikke skal huske vores fødsler. Ikke i detaljer. For at sikre, at vi sætter mere end ét barn i verden...

Men jeg kan huske det nu. Og jeg kan huske da min tredje fødsel gik i gang, og det ALT sammen kom screaming tilbage til mig.
Jeg kan huske hvordan det er at føde, kan jeg!

Hvordan forberede Andy Schleck sig på at cykle op ad Alpe d'Huez?
Når han står dernede for foden af bjerget med sin cykel i hånden og kigger op - har han så en plan for hver meter han skal bestige? Eller sætter han sig bare op, går i gang med at træde i pedalerne - og tager hver meter som de kommer?

Jeg går rundt lige nu og kan ikke finde ud af om jeg enten

1) skal prøve at huske endnu mere?
Om jeg skal sætte mig ned, virkelig koncentrere mig og på forhånd visualisere alt det jeg ved kommer til at ske. Forberede mig selv på smerterne. Og på forløsningen. På at det vil komme til at tage nogle timers megahårdt arbejde. Forberede mig selv på hvilken måde jeg skal trække vejret, hvordan jeg forestiller mig min krop kommer til at reagere.
Jeg kan jo huske det, og har 3 x erfaring at trække på. Måske skal jeg huske - for at lære?

eller

2) skal prøve overhovedet ikke at tænke ét splitsekund på det?
Lade som ingenting. Stole på, at naturen nok skal holde styr på det som kommer til at ske, også uden min hjælp. Stole på, at når det gik godt de første 3 gange - og min krop fandt ud af hvad der skulle gøres - så kommer det også til ske 4. gang?
Jeg huskede ingenting de andre gange jeg fødte - måske behøver jeg ikke huske denne gang, heller?

Jeg ved det kommer. Jeg kan huske hvordan det er.
Jeg er ikke bange. Blot i tvivl om hvilken måde jeg sætter bedst fra land?

mandag den 11. juni 2012

I dag



I dag fik jeg havregryn til morgenmad. Med glimmer i.
For så meget smitter hun af, hende den 7årige dimse-datter...

I dag har jeg sovet til middag. Fordi det er en ret effektiv måde at få noget tid til at gå. Når man venter.

I dag har jeg vasket lidt mere babytøj. Og længtes lidt mere.

I dag fik jeg en idé i dag. Én af de bedre...
Noget om noget blogging, der har med mit Meraki-liv at gøre.

I dag har jeg fået tusinde kys af min Fyrbøder. Han lader også som om han ikke er utålmodig.

I dag har jeg købt nye forsyninger af is. Fordi man bare aldrig helt kan vide, hvornår man får brug...

I dag har jeg drukket et helt glas rødvin. Og elsket hver en dråbe. Og spist bruchettas til. Og har ladet som om det er bare en lille smule italiensk sommer.

I dag har gulvet gungret ovenpå. Fordi en størrelse 43 øvede sig i en trommesolo. Uden hverken stortromme eller pedaler.

I dag har jeg hæklet på mit overspringsprojekt. Som bliver rigtig fint. Og er godt at springe over med.

I dag har jeg set frem til i morgen, hvor en jordemoder forhåbentlig skal fortælle mig hvordan han har det derinde, ham den 'lille'

I dag har været i dag. På en fin og stilfærdig og god måde.


søndag den 10. juni 2012

Ting jeg (heller ikke) kunne nå i dag...






Note to self:

Lad være med at tabe noget, forsøge at nå noget i de nederste skuffer - eller bilde dig ind at det er muligt at pille lakrids mellem tæerne...

Syv Sieben Seven






Smukke syvårige krøllede Karen med de lange ben havde en vidunderlig dag - lige fra morgenstund og kæmpefamilie-fødselsdagssang, til aftenstilheden og træthedsgråden satte ind.

Fødselsdage i vores familie er aldrig en lillebitte affære!
De Mange Forældre (aka os...) har udviklet en fin tradition - den ene part lægger hus, mad og indkvartering til, og den anden part kommer med kage i så rigelige mængder at ingen kan mangle...

Vi prøver i så vidt muligt omfang at planlægge alle 3 børnefødselsdage i så god tid som muligt - det er en kæmpestor familie vi skal have trommet sammen - og vi forsøger også at planlægge det således, at vi skiftes til at være dém der lægger hus til.

Jeg er fandme et heldigt menneske!
Jeg har 3 vanvittigt lækre unger.
Jeg har en eksmand, som er den bedste far til de unger man kan ønske sig.
Jeg har en bonus-mor til mine unger, som er lige så loyal, konsekvent og kærlig man overhovedet turde håbe på - og mere til!
Jeg har en Fyrbøder-skat, der knuselsker sine første 3 unger og vader lige direkte ind i det her komplicerede menageri med åbne arme og hjerte.

Og jeg har en kæmpefamilie med forældre, svigerforældre og eks-svigerforældre i alle afskygninger - der bare slår sig ned, hulter til bulter, fylder hver en kvadratmeter af mit hus og mit hjerte - og jubler i flok over Familiens Unger - og Danmarks scoring i EMkampen.

Det bliver ikke større end det!




fredag den 8. juni 2012

Mens vi venter...


... sidder jeg bare lige lidt her, ikk.

Tak guderne for Game of Thrones, hækle-reste-tæppe og internettet!



16 dage til termin.
Men bare lige sådan mellem os, ikk, - så hepper jeg på næste uge!
Come on, Baby Bob!

En håndfuld syrlig sødme


Hun er heldig, er hun.
Hende den krøllede, der fylder 7 på lørdag....

Sidste år var det ét af de største ønsker, og vi holdt vejret i spænding - men i år har vejrguderne været med os, og de første bær pibler allerede frem derude i haven.



torsdag den 7. juni 2012

Sidsten



Og mens ældsteknægten sparker sit liv igang med overgangs-stemme, lange lemmer og tigerspring... er der en lillesøster, der stilfærdigt er ved at vokse ud af sit gode skind...

Nogle gange synes jeg simpelthen det er så synd for de der yngstebørn, der aldrig får lov til at være de første med noget som helst.
Der er altid nogen der har prøvet de samme ting - bare for et par år siden.
Aldrig en voksen, der løfter et øjenbryn over at man nu kan noget nyt, eller ved noget sejt.

Jeg siger tit til mig selv (måske i en eller anden form for selvforblændelse?) at jeg er god til at se alle 3 unger som de er, hver især. At jeg husker at skelne, at jeg viser dem den omsorg og nærhed de hver især har brug for, lige præcis dér hvor de er.
Men gør jeg nu også det, når det kommer til stykket?
Sådan helt ærligt?

For det er bare nu engang sådan med yngstebarnet, at hun altid har været min rosin i pølseenden. Hende, der kom ind i en familie der allerede var så godt igang, at hun ikke behøvede at gøre ét eneste krumspring for at ændre på noget.
Eller, jo - krumspring har hun skam gjort rigeligt af, fordi det er sådan en pige hun nu engang er.
Men familien, vanerne, rutinerne, dagsorden, hverdagslivet - det hele var jo på plads da hun meldte sin ankomst.
Skide irriterende, i grunden? (Forestiller jeg mig. For jeg er selv ældstebarnet, og ved intet om at være den yngste...)

Nej, ok - ret skal også være ret:
Selvfølgelig løfter vi massevis af øjenbryn når hun kan seje, dytige, sjove og lillesøster-sprælske ting. Gu gør vi da det!
Men måske bare en kende mere henslængt, end da det var den første...

Nå. Men hendes held er vel, at der lige om lidt kommer en 4'er til at overtage den trælse byrde som 'sidsten'

Men hun vokser og vokser og vokser for tiden.
På en helt anderledes stilfærdig måde end husets teenager.
Sådan noget med pludselig at kunne læse. Og vrikke med hofterne til MGP-sange. Og kende bandeord på spansk.
Og pludselig (og igen helt, helt stilfærdigt) at ha fået lange arme og ben, uden at nogen opdagede det...

"Mor, ved du hvordan man siger fuck på spansk? Nå - men det gør jeg, vil du høre?"

Jeg tror jeg betakker mig for spanske bandeord.
Men forundres og glædes over at hun nok er den yngste, men ikke desto mindre vokser insisterende, uanset om vi ser det eller ej!



onsdag den 6. juni 2012

It's a long way

"Jeg tror du glæder dig mere end jeg gør, mor"

Så knastørt kan en 14-årig sige det i en kommentar på facebook.
Til sin mor. Der glæder sig. På sin søns vegne.

Nå, ja - men det gør jeg måske også? For jeg ved (i modsætning til knægten selv) lige præcis hvad det er han står overfor:

12. august vil han stå på Nordfyn  - med en kuffert fyldt med tøj, sin guitar, de bedste af bøgerne (og garanteret noget lego gemt i en kasse somewhere) - og skødesløst vinke en nonchalant  farvelhilsen til sin mor, der triller ud fra efterskolens indkørsel, mens hun forsøger at skjule at hun græder...

12. august begynder et nyt kapitel af hans liv. Et kapitel der er hans. Helt alene. Fordi det er sådan det skal være.
Ikke mit, ikke vores - men hans.

Efterskoleliv.
Med op- og nedturene. Det vanvittige tempo, der betyder at et helt skoleår er væk med et blink.
Med hjemme-weekends, der ikke vil blive brugt på andet end at sove - simpelthen for at få indhentet energi til alt det der skal konsumeres i hverdagene på skolen.
Med næsten-voksen-attitude og næsten-voksen-følelser, der skal prøves af og føles efter.
Med kærestesorger. Fester. Kriser. Rejser. Venskaber. Ensomhed. Savn og længsel. Kæmpestore følelser, småbitte sejre, vilde erfaringer og cementering af Manden i Drengen.

Efterskoleliv. Med et farvel til barndom. Og et goddag til.... til dét liv han er så klar til, at hans ham næsten er ved at sprække allerede.

Jeg griner lidt af ham. Nej, jeg griner MED ham. I spændt forventning - men med mine egne oplevelser fra det år han står overfor i frisk erindring.
Og ja - gu glæder jeg mig.
Og måske har han ret i at jeg glæder mig mere end han gør - for han ved ikke hvad han går ind til, men det gør jeg.

Han går ind til sit eget liv, gør han.
Og for fanden, hvor jeg glæder mig til det - på hans vegne. Det er nu det er nu!
Det er så kæmpestort og samtidig så naturligt, og jeg er så ydmyg og taknemmelig og spændt. Og ved at dø af skræk.
Men det behøver han ikke få af vide. (Den tid skal nok komme til ham engang også...)

I én målestok nåede vi hertil alt alt alt for hurtigt.
i en anden, er der meget langt til august!

tirsdag den 5. juni 2012

Legestue

En lillebitte snack-snas, som ikke giver nogen mening.
Men i går havde jeg besøg af skaberen af dén her - og inspirerende, som hun er, blev jeg jo nødt til at prøve, ikk!
video




Men der er også en mening med galskaben, fordi jeg har en plan der handler om det her og det her...
Nu håber jeg bare at min leg bærer frugt. Og hvis ikke - så er det heldigvis skide sjovt imens.

lørdag den 2. juni 2012

Decissions decissions...

Jeg er i dilemma.
Mit hår. Igen.

Skal man få håret klippet INDEN fødslen - eller skal man vente??

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...