fredag den 30. marts 2012

... og en snas


Der er lige præcis 3 måneder tilbage nu.
Plus en snas - hvis ellers statestik kan bruges til noget i denne sammenhæng, for jeg plejer at gå mindst en uge over tid...

Der er så meget jeg har glemt. Det er alt for længe siden jeg har gjort det her sidst.
Og der er så meget der føles det skal gøres for første gang igen.

Han har det godt, BabyBob. Og jeg hygger mig SÅ meget med at han kan mærkes så tydeligt efterhånden. Jeg er meget, meget spændt på at se ham.
Gad vide om han ligner de andre 3? Det gør han helt sikkert ikke, for halvdelen af genmaterialet er forskelligt fra deres...
Men omvendt så har de første 3 været fede, skaldede, grinende babyer - og jeg tror ikke BabyBob kommer til at adskille sig meget i dén retning.
Jeg synes allerede nu jeg fornemmer, at det ikke er en lille fyr vi har med at gøre!

Det betyder så også at jeg skal en tur forbi en omgang sukkerbelastning på mandag.
Fordi jeg føder kæmpestore børn, og vi lige skal tjekkes for sukkersyge.
Jeg har ikke prøvet det før - og ved faktisk ikke hvad jeg skal forvente? Nogen har fortalt, at de er blevet møg-dårlige - andre at det ikke var andet end ventetid.
Under alle omstændigheder er det fint med mig - jeg har planer om at snuppe mit strikketøj med, og så skal de par timer nok få ben at gå på!

Vi har også fået den første pose baby-stuff ind ad døren.
Jeg har ikke én eneste ting tilbage fra de første 3 - jeg skulle jo ikke have flere børn, remember? - så vi må ud og låne os frem til det meste.
Heldigvis bugner den øvrige familie med søde, lækre drenge, så der er nok at låne af.
Jeg har ventet til nu med at takke ja til de første sager. Ikke fordi nogetsomhelst - andet end at jeg gerne lige ville forbi uge 28 før jeg for alvor begynder at bygge rede.

Uge 28. Yeiks.
Det begynder at blive snart. Jeg kan slet ikke forholde mig til hvad det egentlig kommer til at betyde for vores liv.
Jeg prøver at forestille mig vores hverdag + én. Og kan overhovedet ikke.
Måske fordi der allerede er + 3, og én fra eller til ikke kommer til at spille den store rolle.
Eller måske fordi det er ALT for længe siden jeg har prøvet det her sidst, at jeg fuldstændig har glemt hvad det egentlig vil sige.
Novra. Pludselig er der godtnok længe til!?
3 måneder. Og en snas....

torsdag den 29. marts 2012

Ikke trist, ikke kedelig - bare en anden slags...

Hveranden uge har en anden tidsregning.
Det er de uger, hvor børnene er nede i den anden ende af byen, i den anden ende af deres liv, i den anden halvdel af deres forældres kærlighed.

Tiden går langsommere når de ikke er her. Jeg savner dem!
Uanset hvor garvet man bliver er det simpelthen bare ikke meningen at man ikke skal være sammen med sine unger.
Det er naturstridigt, det er hvad det er.

Og samtidig ved jeg, at det er lige præcis sådan det skal være. I deres liv. Og i vores liv. Og i mine børns fars og hans families liv.
Jeg vil ikke lave det om. KAN ikke lave det om. Synes ikke det skal ændres spor.
Mine børn har aldrig set mere harmoniske og lykkelige ud, og det er der en grund til.
Og jeg savner dem - for jeg er deres mor, og det er sådan noget mødre gør.

Men jeg er blevet bedre. Til at håndtere mine uger, hvor tiden er en anden.
Og jeg nyder især mine torsdage - efterhånden som klokken nærmer sig eftermiddag, og vi om lidt bliver invaderet af skoletasker og halvspiste madpakker, kæmpe armbevægelser, kaos og latter.

En uge med en anden tidsregning kan blandt andet se sådan her ud:














onsdag den 28. marts 2012

Hæ!


Sådan her så mit skrivebord ud i går!

Og lige om lidt er det torsdag, og så kommer hele flokken af lækre unger hjem til en ordentlig røvfuld påskeferie.
Mon ikke de godt gider lege - med garn og cykler og forår!?

tirsdag den 27. marts 2012

3. trimester incoming

Hej fede ankler!
Nå, der var I? Jeg havde egentlig også spekuleret over hvor længe jeg fik lov at slippe...

fredag den 23. marts 2012

onsdag den 21. marts 2012

Personal shopper


Endelig noget jeg er pissego til;
At sidde i en dyb, blød stol og komme med mine uforbeholdne meninger om hvad der er god stil!

Manner, jeg er så go at jeg burde sende ham Fyrbøderen en faktura!

Til gengæld er jeg ikke særlig god til at finde noget til mig selv.
Åbenbart.
Har været i byen to dage i træk nu - for at lede efter en fin, fin kjole - ikke for meget telt, ikke for meget flæsehelvede, ikke for meget provins. Skal ligesom til en middag i morgen aften, som kræver at jeg føler mig bare en lille smule lex, mave til trods.

Men det er åbenbart sværere end jeg troede, eller også er der noget galt med mine prioriteringer - for begge dage er jeg kommet hjem med poserne fulde af bøger... (og ingen kjole!)




tirsdag den 20. marts 2012

Nedsmeltning

Jeg får SPAT!
Ud med dig, knægt - kom nu...?

Jeg vil hælde drinks i mig og danse på bordene, og det kan jeg ikke fordi du ligger derinde. Kom nu - ud med dig. Så alko-mor kan komme i byen og danse moderne.
Jeg vil købe dyre kjoler og alt for stramme jeans og tårnhøje hæle, men kan.jo.ikke.
Jeg vil ligge på maven og sove. Og alt det andet man også bruger sin seng til.
UDEN dig.

Kom nu ud, hva?! Bare en halv times tid?

mandag den 19. marts 2012

En dårlig hår-dag... øh, måned...



Ok.
Så jeg er gravid.
Så meget har jeg fattet...

Men om jeg fatter hvad der sker med mit hår?
Så vidt jeg husker (og det er knagme længe siden, så det er i virkeligheden ret sparsomt!) er det noget med at håret vist forandrer sig temmelig radikalt under graviditeten?
Eller i hvert fald godt kan ha tendens til at gøre det.

Mit hår er i forvejen stort.
Nu er det kæmpestort. Og fuldstændig uregerligt. Der er blevet så meget af det, og det fylder så meget, at jeg knap nok gider rede det mere.

Jeg har aldrig håret hængende løst. Måske er det tydeligt hvorfor - det er hverken særlig pænt eller særlig praktisk.
Jeg får spat i løbet af 5 minutter, hvis de dersens tunge gardiner fylder hele kraniet!
Det er ok - jeg er egentlig ok tilfreds med den sædvanlige knold, som i løbet af det seneste års tid er rykket mere og mere op på toppen af hovedet (ja ja - for så unik er JEG nemlig!)

Men jeg aner simpelthen ikke hvad jeg ellers skal stille op med det?
Er det tilrådeligt at klippe håret mens man er gravid? Eller 'bør' man vente?

Jeg kan heller ikke lige gennemskue hvordan det der vilde garn kommer til at fungere engang til sommer, når vi får 45 grader i skyggen (JO vi gør!), og jeg skal dalre rundt med BabyBob og barnevogn - og heller ikke til den tid får overskud til at være hår-lækker.

Skal man bare kapitulere først som sidst og klippe hele møget af?

Yey - kan du se hvor TYK jeg er blevet! Han bliver en KÆMPEbaby! Bygget af ren chokolade...

Lærepenge!

Der er nogle lærepenge der er nødvendige.
Og så er der dem, som er for dyre.

Den sidste slags får mig til at glemme hvor smukt foråret i grunden er.
Men husker mig på hvor kort afstanden er mellem den verden jeg bilder mig ind findes - og dén som rent faktisk eksisterer.

Det er ikke sjovt. Men nødvendigt. Og det er sådan det er med lærepenge!
Én eller anden dag bliver jeg nødt til at blive voksen og indse, at verden ikke altid er som jeg forestiller mig....

søndag den 18. marts 2012

fredag den 16. marts 2012

På pinde

Jeg har syge børn liggende i sofaer spredt ud over hele huset.
Der bliver nusset og puslet og lavet havregrød i stride strømme.

Årets hidtil smukkeste forårsmorgen er allerede fyldt med kram og kysserier, og jeg må indrømme at jeg nyder at de ikke kan stikke af når jeg krammer dem (ha!)

Sådan en sygedag kan heldigvis også bruges til andet end havregrød, så nu er der et nyt bestillingsarbejde på pindene; Karen ønsker sig en cardigan til sin elskede Ida, og det behøvede hun ikke hviske mange gange før farverne sprang op på pinden helt af sig selv...

torsdag den 15. marts 2012

nerd in da house...


"There are 10 of millions and millions and millions of particals in the Universe that we can observe - your mother took the ugly ones, and put them into ONE nerd..."




De kommer hjem efter en hel uge nede i den anden ende af byen - og ikke engang efter 10 minutter begynder de at opføre sig som tosser...

Så er det jeg bliver glad, og kommer i tanke om hvor gudsjammerligt kedelig den sidste uge har været!

Teenageren smider om sig med links, og i dag havde han dem her med hjem i godteposen.
Der er dage hvor jeg synes jeg valgte lige præcis de helt rigtige partikler, da jeg satte HAM sammen ;-)






onsdag den 14. marts 2012

Jeg bliver fandme sur!

For øjeblikket tikker der kommentarer ind på min (og ganske givet adskillige andres) blog - med små, kortfattede beskeder ala 'Godt indlæg'....

De er typisk fra 'Lone', 'Helle' eller 'Yrsa'.

Men når man klikker på deres bloggerprofil ryger man direkte ind på telefon-, casino- og andre hjemmesider.

Jeg bliver fandme GAL!
Én ting er at spørge direkte om man vil deltage i annoncering af diverse produkter.
Noget helt helt andet er at spamme!

Jeg har tidligere oplevet massiv spamming af min blog, og har derfor slået kommentar-moderationen til - for min blog er sgu min, og jeg bestemmer selv hvad der skal være tilgængeligt herinde!
Og min blog er reklame-fri - OGSÅ i kommentarfeltet!

Men de snu sataner kommer nu også rundt om det - ved at lade som om de er andre bloggere - så ingen fatter mistanke, før man klikker på deres navn, og pludselig befinder sig på et casino- eller pornosite.

Det er ikke i orden!
DET ER IKKE I ORDEN!
På ingen måde!

Det er i strid med ALLE regler, og derudover er det i strid med ALT hvad jeg synes er acceptabelt!

Lone! Yrsa! Og alle i andre fuck-hoveder!
Pis ud af mit kommentarfelt. Hold jer væk. I er ikke velkomne.

Og bare rolig; - jeg sletter jeres komentarer igen, så spar jer besværet!

tirsdag den 13. marts 2012

Hvad lever du for?



Søde og dygtige Maria er ved at uddanne sig til journalist.

Hun inviterede mig til en kaffe-snak på yndslingscaféen om passion. Intet mindre end passion.
Vores 20 minutter lange samtale kom efter sigende til at fylde 8 tætskrevne sider - men jeg havde advaret hende på forhånd, så jeg har ikke spor dårlig samvittighed, hun spurgte jo selv!

Hvis du vil se hvad hendes anstrengelser mundede ud i kan du klikke lige hér og læse med over skulderen.
Og så er der i øvrigt 41 sekunder med speedsnak på en bagtrappe ;-)

Det er sgu sjovt at se sig selv i en andens udlægning.
Og det er fandeme skræmmende så meget jeg i grunden bander?

mandag den 12. marts 2012

torsdag den 8. marts 2012

Løs

Skal man være bekymret, når det pludselig begynder at drysse omkring én med løse skruer??

onsdag den 7. marts 2012

Snude for fashion!


Karen har fået en ny, skøn veninde.
Og når nu ens nye, skønne veninde har en påklædningskanin MÅ man bare selv eje en af slagsen.

Så der bliver dimset og pillet og nusset om Kaninen Line og hele hendes udstyr, der indtil videre består af;
et spejdersæt, komplet med gummistøvler og praktiske lommer
en smuk balkjole
en strandkjole med praktiske stropper
og
et hjemmesæt, til rolige hyggestunder.

Og så har Kaninen Line og dukkebarnet Karen opdaget endnu en kanin.
Jeg har nok haft en liiiile finger med i spillet - men under alle omstændigheder er Fifi Lapin nu blevet et kaninstilikon for husets langørede beboer.

Kender du ikke Fifi?
Så er det på høje tid, påklædningskanin eller ej!

mandag den 5. marts 2012

Fire svar på en million spørgsmål

Det handler faktisk om det samme. Inde i mit hovede, that is.

Disse fire bøger følger mig rundt i huset for tiden. Jeg læser i den ene. Og den anden. Vender tilbage til den tredje og finder yderligere belæg i den fjerde.

De giver mig noget hver især.
Noget der minder om viden og indsigt i en slags søgen efter mening.

Jeg leder efter svar. Og finder dem skam også. For det meste er svarene dog ledsaget af endnu flere spørgsmål...

Men der er også et billede der tegner sig. Et billede på hvad jeg tror er et godt bud på noget fremtid, noget ærlighed og endnu mere af den der stille revolution.

søndag den 4. marts 2012

En idé er en idé er en idé...


Jeg er fuldstændig opslugt og fascineret af Pinterest. Som et utal af andre verden over.
Jeg synes jeg fornemmer, at Pinterest har fået sindsygt meget bevågenhed de seneste ugers tid - og med rette, for magen til inspirerende sted skal man godt nok lede længe efter!

Pinterest er et MEKKA af ideer, farver og muligheder. Alt kan lade sig gøre - og uanset hvad man forestiller sig af sindsyge ideer behøver man ikke lede i mange minutter på Pinterest, før - vupti - det viser sig, at der selvfølgelig er et billede af dét man lige tænkte på.
Vildt fascinerende!

Pinterest forfører mig. Og giver mig uendelige visioner om alt det som kan lade sig gøre. Jeg kan jo se det med mine egne øjne; eksempel på eksempel af geniale indfald og vidtløftige ideer.

Men.

Der er altså også noget andet ved Pinterest - noget der får mig til at blive helt tør i munden. Nok mest af præstationsangst.
Og som med så meget andet er det det samme; dét som fascinerer mig er det samme som tager pusten fra mig.

For hvordan i alverden skal jeg nogensinde kunne opfinde noget som helst selv?
Kan jeg overhovedet længere bilde mig ind, at der findes unikke spontane ideer længere?

Eller sagt med andre ord:
Hvorfor i alverden skal jeg lave noget/skabe noget/ finde på noget som helst - når der så tydeligt allerede er nogen andre der allerede har gjort det i forvejen?

Og for lige at skære den endnu mere ud i pap:
Hvordan kan jeg nogensinde bilde mig ind, at fx mine strikkerier er så særlige eller unikke - når der allerede ligger billeder på Pinterest af hundrede andre strikkede huer, som allerede er lavet på den måde jeg lige selv synes jeg havde opfundet?

Jeg synes den er svær.
For det rækker meget længere ud end blot Pinterest.
Det handler helt grundlæggende om hvad det vil sige at være et kreativt, skabende individ - og hvor grænsen går mellem at være en original. Eller en dårlig kopi.
(DIY eller DIY, som Lis skrev om for nogen tid siden...)

Og hvorfra stammer ideer i grunden?

Er ideer inspiration fra et 'højere sted' - som man kan få adgang til ved at åbne en tillidsfuld sluse og derfra blot lade sig føre afsted?
Eller er det benhårdt arbejde, baseret på erfaringer, sansninger, observationer, relationer og evnen til at koble alle disse elementer sammen på nye måder?

Jeg sagde det jo. Den er svær!

Jeg tror virkelig på, at vi som mennesker hver især er suveræne og unikke - men uanede muligheder for suveræne og unikke ideer og udtryksformer.
Og samtidig kan jeg jo også god se, at vi befinder os i en verden hvor alt nærmest allerede er afprøvet og eksperimenteret med. Hvor helt nye, eksplosive og banebrydende ideer ikke bare lige hænger på træerne...

Hmm.
Jeg har en idé om at jeg må tænke lidt videre over det her.
Men så kan man også få en idé om at det involverer både strikketøj og chokolade. Og det er ikke en helt skidt idé, uanset om den så er ny eller gammel.


torsdag den 1. marts 2012

Sandt!


Der sker så vanvittigt mange ting lige i disse dage - derovre i arbejdslivet.

Det er et grotesk paradoks; at føle sig som en smule hjemmegående storstrikkende snart-4-børns-mor - samtidig med at min virksomhed får nye opgaver og det kreative samarbejde jeg har kastet mig ud i spirer i forårskådhed.

Paradokset er til at føle på; nogle dage sidder jeg herhjemme med strikketøjet i sofaen. Måske en lille lydbog og en kop te.
Og andre dage spunser jeg afsted til 5-timers-møder, hvor indviklede foreningsregler og udviklingspotentialer bliver klarlagt.

Jeg skal dælme holde tungen lige i munden, og jeg mærker mit gamle forhold til stressen puste mig ømt i øret.
Men alligevel er det anderledes denne gang.
For jeg bestemmer selv!
Og noget af det jeg bestemmer er, at jeg aldrig vil derhen igen, hvor stress og ulykkelighed vokser sig for stor.

Det er ikke hele tiden det lykkes for mig, men jeg øver mig (!!#&?!) i at være lige dér hvor jeg er mens jeg er der. Og husker mig selv på, at 80 % af alt jeg bekymrer mig om aldrig nogensinde bliver til noget (så hvorfor gøre sig besværet)
Og så gør jeg mig helt enormt umage med at afsætte dage i min kalender, hvor jeg ikke er omgivet af andre mennesker. Dage til stilhed, hvor mit sind kan indhente min krop. Og omvendt.
Det hjælper. Og jeg tror det er vejen frem.

Og samtidig niver jeg mig i armen og kan ikke fatte at det er sandt?
At jeg rent faktisk er ved at bygge mig det arbejdsliv jeg aldrig havde troet var muligt?

Men det er det.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...