onsdag den 29. februar 2012

Skynd dig!

55 kroner i Netto?!
Det er ho næsten for godt til at være sandt....

Cykler, garn og Hama - kvaster



I forbindelse med mine cykelløbs-strikkecaféer har vi sat en hel masseproduktion i gang af disse fine, fine kvaster.
De er supernemme, totalt enkle - og af én eller anden grund er det umuligt at stoppe igen, når først man er kommet i gang.
Vi har allerede fået konstrueret en hel bunke, og meningen er at de skal hænges op i træerne langs ruten, til undren og glæde for de 100.000vis af cykelgæster.

Ok. Måske skal vi nøjes med at hænge dem op i et enkelt træ eller to, men I forstår meningen, ikk?
Det bliver så fint, altså!

Du kan selv få sving i din egen lille produktion - cykelløb eller ej ;-)
Selv de allermindste unger kan være med her.

Du skal bruge:
Garn
Pap-form
Stoppenål
Perler, fx Hama









tirsdag den 28. februar 2012

Stil med hverdag på?




Christina skrev om det for noget tid siden.

Hverdagsstil. Hverdags-look. Hverdag. Med Stil.

Jeg har sgu ikke stil hver eneste dag. Men indimellem lykkes det alligevel lidt. Måske oftere i mit eget hovede, end hvis jeg så mig i spejlet?
(og i så fald - lad venligst være med at ødelægge min illusion!)

Jeg holdt op med at købe dameblade engang for hundrede år siden da jeg også holdt om med at have råd til dem. Og det tøj de fortæller om.
Jeg holdt aldrig op med at sukke efter tøjet.
Eller stilen.

Et liv med meget få penge sætter visse begrænsninger i forhold til hvor meget dame-lir der kan blive råd til en almindelig måned.
Og et liv med Baby-Bob i maven stiller også visse udfordringer til hvad jeg efterhånden kan være i.

Det er ikke tit jeg har lyst til at vise billeder af mig selv, og endnu mere sjælendt at jeg har lyst til at vise billeder af det tøj jeg har på.

Men Christina har jo ret - hvorfor ikke være hinandens dameblad og hverdagsinspiration, når den er bedst?

Min fantastiske blå kjole fra Bruuns Bazar - og min elskede kashmircardigan fra Månestråle (den er så smadret efterhånden, at Fyrbøderen siger han ikke vil følges med mig, hvis det er den jeg har på!)
Og sutsko.
Man har vel hjemmearbejdsplads ;-)



Hvad siger du? Må jeg se hvad du har på i dag???

mandag den 27. februar 2012

Barndomseventyr



Der var et sted jeg blev nødt til at se igen.
Der var nogle historier, som de store drenge skulle fortælles.
Der var en Fyrbøder, der skulle mærke det sted mine barndomseventyr blev skabt.

Mange gange oplever jeg, at steder jeg vender tilbage til ikke længere er magiske. At enten stedet eller jeg er vokset ud af eventyret.
Men lige denne skov ved lige denne sø var... fuldstændig som den var. Dengang.

Det er 25 år siden jeg var vild og vovet på lige præcis den her sti.
25 år siden min bedste legekammerat og jeg stak af fra vores små søskende og byggede huler, lavede gynger, fiskede i søen, kravlede i blade, kastede os i mudder, cyklede, lavede bål og svinede os til.


Det lyder som en god historie af den slags man fortælle sine børn 25 år senere.
Men det var sådan det var. For 25 år siden.

Min allerbedste veninde fra dengang står stadig levende i min erindring. Hun er årsagen til at min datter hedder dét hun gør - for jeg håber lidt at magien og uskylden fra dengang kan leve videre i hende.

Det var en god tur. Jeg var 10 år igen. Og intet var forandret - ikke engang stiens vej rundt om de forvitrede stammer var ændret.
Noget mister måske alligevel aldrig sin magi?




Og så smager kaffen altså bare ekstra godt i magi og forårssol. Ikk?

dilemma?

Jeg overvejer om jeg måske skulle vaske op i dag.
Men jeg ved ikke om jeg gider?

lørdag den 25. februar 2012

Her går det godt - send mere garn


Jeg blev håbløst inspireret, da jeg så AB's fine-fine-fine puffstitches.

Vi skal have en lille, fed, skaldet og robust baby engang til sommer - ikke sådan en bette skrøbelig én, men en med gods i.
Og han skal putte godt i sin barnevogn, med et AB-inspireret barnevognstæppe med fede, robuste puff-masker!
Nål 4,5 - jeg bliver færdig på notime!


torsdag den 23. februar 2012

Høne. Og æg.


Nå, men altså.

Som jeg skrev satte Monica en lang række tanker i gang hos mig.

Og i dag kan du så læse den helt ultra-korte version af, hvad jeg mener om at blogge og bruge sin blog til markedsføring.

Tag lige og læs det her, inden du læser videre....

Men når det så er sagt bliver jeg nødt til at tilføje, at jeg jo ikke nødvendigvis synes det er en hat ALLE bloggere, eller ALLE der bruger blogs til markedsføring, skal have trukket ned over sig.
Det er min helt subjektive opfattelse af min egen blog og min egen virksomhed jeg beskriver.

MEN.
For der er jo altid et men, ikk?!

Bare fordi jeg ikke selv benytter mig af diverse markedsføringsstategier ved jeg jo godt at de findes.
Jeg læser de samme bøger, jeg taler om de samme emner, jeg følger de samme ekspertbloggere - jeg er jo for katten også nystartet selvstændig og ved godt hvilke emner det er klogt at sætte sig ind i.

Og en invitation til at skrive 400 småbitte ord ned virker pludselig som alt for lidt.
For jeg mener meget mere om hvordan man kan være en god blogger, og hvordan man kan være en virksomhedsejer der lytter til sit hjerte i stedet for alle de mere eller mindre kloge råd man får af 'eksperterne'.

Og jeg er sgu ikke sikker på, om min såkaldte ikke-strategi er fornuftig eller rigtig.
Den føles rigtig, og det er dét jeg læner mig op ad.
Men om det rent faktisk batter nogen steder - altså, om mine blogslæsere nu også føler sig som målgruppen for det arbejde jeg laver i Meraki - det har jeg den ringeste fornemmelse af.
Jeg kan gætte.
Og jeg gætter at det er tilfældet.
Men jeg ved det jo rent faktisk ikke, vel?!

Jeg spørger ind i mellem mig selv om jeg er dum?
Er det åndsvagt, at jeg ikke bruger min blog mere målrettet til at gøre reklame for mig selv, blive mere feteret, få flere projekter og - formentlig - tjene flere penge.
Er det dumt?

Og samtidig spørger jeg også mig selv, om hvad der i grunden kom først; hønen eller ægget?

Jeg er virksomhedsejer fordi jeg er blogger.
Jeg ville aldrig ha nået til det her punkt som selvstændig, hvis ikke det var for alt det vidunderlige min blog har ført med sig.
Og jeg er blogger fordi jeg brænder for det jeg arbejder med i min virksomhed.

Høne. Og æg. You see?

Så hvordan skal jeg nogensinde kunne kreere og gennemføre en målrettet markedsføringsstrategi, når der er så meget hjerteblod og hjerteblog på spil?
Nej, vel?
Men derfor tænker jeg sgu alligevel tit over det. Om det er det rette valg...

Jeg føler det er det rette valg.
Og jeg bilder mig ind og gætter på, at I, mine fantastiske læsere, også synes om dét I læser herinde - også når det handler om Meraki og hjerteblod og alle mine skæve projekter.

Og som med alt andet er det fordi jeg ikke kan lade være....!
Og hvis du nu heller ikke kan lade være - så hop lige en tur forbi kommentarfeltet inde på Meraki, for jeg vil HELT VILDT gerne høre dine holdninger til det her.




onsdag den 22. februar 2012

Slik

Jeg er næsten færdig med Karens nye cardigan.
Hun har selv valgt farverne, og hendes sans for sorbet og slik fornægter sig ikke.
Vi mangler blot et par pompons - så er den klar.

Imens står et endnu et vidunderligt nøgle og venter - denne gang er det sarte silke-lækkerier der venter på noget puffstitch-magi.

Udfordret

Jeg har lige sendt en mail afsted til Monica.

Hun skrev til mig for noget tid siden og spurgte om jeg ville bidrage med et gæsteindlæg om at bruge sin blog til markedsføring.
Det tog mig så lang tid at tænke de tanker færdige, at jeg både glemte at svare hende tilbage og overholde deadlinen.

Men nu har hun fået en mail. Med mange tanker, kogt ned til 400 ord.
Ukonventionelle tanker.
For uanset hvor meget jeg forsøger er jeg stadig en stjerneformet klods som ikke passer ned i nogle huller.
Og det er ok.
Og faktisk helt vildt udfordrende. På den gode måde!

tirsdag den 21. februar 2012

Så det lader jeg være med.

Min krop er træt og mit hoved summer.
Jeg er forvirret og kedelig, og har i virkeligheden ikke noget at sige i dag.

mandag den 20. februar 2012

Regnen kommer!



Yushui er det kinesiske navn for dagen i går; 19. februar.
De har udtryk for alting - og har derfor også en hel kalender der fortæller noget om hvordan den værdifulde te på markerne har det.

Og Yushui var dagen i går - og betyder 'regnen kommer'.

Opskriften er fiks og færdig, den ligger til download lige her.
Jeg håber du får glæde af den, regn eller ej. :-)



lørdag den 18. februar 2012

Stille revolution

Der er en stille revolution i gang.

En revolution som ikke råbes og bekriges.
Men en revolution der mærkes og åndes.

Det handler ikke om kompetencer - men om dannelse.
Det handler ikke om prestige - men om værdi.
Det handler ikke om finanskrise - men om indre rigdom.
Det handler ikke om ord - men om handling.

Det handler om stilhed, inderlighed, filosofisk undren - det handler om plads til store følelser, om værdien i de små detaljer.
Det handler om kærlighed, omsorg, slowspeed, nærvær, glæde, mindfulness, gavmildhed, indsigt, kreativitet, håndværk, grundighed, inderlighed, inderlighed, inderlighed.

Jeg mærker det tydligere dag for dag.
Gør du også?

fredag den 17. februar 2012

Vagt!


Vi skulle egentlig finde en seng. Fordi den gravide halvdel af os ikke længere kan komme op fra gulvhøjde om morgenen.

Men så stod der altså lige et bord. I vild eg (!) - sat så urimeligt meget ned, at jeg lige nu holder vagt for at ingen snupper det for næsen af os...
Ok, jeg ved så egentlig ikke hvorfor jeg holder vagt over et bord af massiv eg - for der er næppe nogen der kan slippe ubemærket afsted med en 2-300 kilo træ på ryggen.
Men så kan jeg da i det mindste lade som om jeg bestiller noget fornuftigt, mens andre tager sig af de alt det praktiske med trailer og betaling og den slags.

Men ingen seng i dag. Hvem siger i øvrigt at man ikke må sove på bordene??

tirsdag den 14. februar 2012

Jeg, en original!



Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg gennem årene har siddet i samtaler med veninder, kærester, nære venner og familie og fortalt om den kæmpestore, forvirrende tvivl jeg bar rundt på i så mange år:

"Hvorfor skal det være så svært at passe ind i de kasser der allerede eksisterer?" 

Jeg nåede at slide adskillige år og samtaler i stykker ved at stille de samme spørgsmål om og om igen. Der var ingen kasser der passede til mig, følte jeg.
Jeg følte mig som en stjerneformet klods, som man med magt forsøgte at tvinge ned i et rundt hul. 
Det kan man ikke. Og det gik ikke, vel?!

Til sidst gik min forestilling om at der nogensinde ville blive 'et rigtigt sted' til mig i stykker.
Jeg gik også selv i stykker.
Men især min forestilling om at det kunne være muligt at blive ved med at være stjerneformet og samtidig være lykkelig fik sig et ordentlig drag over nakken.

Der var faktisk heller ikke så skide meget for dem som stod omkring mig at sige, når det kom til stykket. 
Følelsen af at passe ind kan ikke genereliseres. Det som kunne føles rigtigt for dem, føles ikke nødvendigvis rigtigt for mig. Og omvendt.
Det er meningen, at det skal være sådan. 
Enhver har sin egen frie vilje og sin egen magt til at tage ansvar for at finde det sted som føles rigtigt. 
Enhver har sine egne følelser og længsler at tage til efterretning, enhver har ansvar for at lytte til sin egen mavefonemmelse og bevæge sig derhen, hvor der er godt at være.
Nogen er bare længere tid om det end andre. Åbenbart?

Jeg har brugt mange år. 
Alt for mange år, er jeg ked af at indrømme. År, der kunne være blevet brugt på så mange andre (og gladere) ting.
Men år, som pludselig synes godt givet ud - fordi jeg endelig har fundet den der fornemmelse af noget godt.

Og hvor paradoksalt det end lyder... så har jeg fundet ud af, at jeg slet ikke passer ind nogen som helst steder. At det var det svar jeg forsøgte at undgå i alle de år, som viste sig at være det sande!
Man kan ikke presse en stjerneformet klods ned i et rundt hul.
For der findes heller ingen runde huller, når det kommer til stykket.

Da jeg blev skilt og havnede i mit brune solo-liv, med alt for få kvm og alt for mange tanker - hængte jeg en seddel op på min væg.
En tanke der nagede mig, og vendte tilbage igen og igen - og som jeg blev nødt til at huske mig selv på!

På sedlen stod der: "Hellere være en original end en dårlig kopi!"

Selvom den hængte dér på væggen i mange, mange måneder - og selvom jeg jævnligt minder mig selv om at den seddel stadig sidder tapet fast til mit hjerte, så er det en sandhed som har taget meget lang tid at turde stole på.
Men jeg tror jeg er ved at være der nu.
Selvfølgelig skriver jeg 'tror'. For jeg er ikke en skid klogere og modigere eller dygtigere eller noget som helst. Jeg er måske bare lidt mere beslutsom.

Jeg har besluttet mig for at turde stole på, at det er det bedste i verden - for mig - at turde være en original. 
Og i min verden vil det sige; at turde være mig. 
Trine.
En original!




mandag den 13. februar 2012

Uge 7



Og så sidder man her. I en tom stue.

Midt i dét som engang var vinterferien og hele sæsonens højdepunkt.
Midt i dét som engang var en fest af fastelavnskostumer, kagebagninger, børneballade, fridage, dynetumlerier, farveladeeksplosioner, perleplader, kommercielle børnefestivaller, lego-leg, kælketure og flyverdragter.

Lige midt i det.
Uden børn. Og uden ferie.

Nå, men ok?


Kan man overhovedet kalde det vinterferie, så? Eller fastelavnstid?
Skal jeg måske bare kalde dét det som i virkeligheden sker:
'Abejdsløsheds-bækkenløsnings-strikketøjs-vasketøjs-uge'.

Så har jeg i hvertfald ikke lovet for meget!



ps. Ungerne har ferie. Hos deres far.
Nogle af dem er i København for at blive røvforkælet af noget farmor, og andre af dem tøsehygger med deres nye lillebror lidt længere nede i byen. De skal vist nok ikke klædes ud i år - det er nogen vistnok blevet lidt for store til.
Men pyt med det - de har jo ferie!!!

torsdag den 9. februar 2012

Kan man strikke i radioen?



Ved du ikke hvad du skal i morgen formiddag?

Så vil jeg foreslå at du tænder for P4 formiddag - for mellem 10 og 11 vil du kunne høre mig snakke (og snakke og snakke og snakke) om strik!

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor jeg overhovedet skriver det herinde, for bare tanken om at nogen kunne gå hen og høre mig skræmmer mig til døde.
Lov mig at være søde, når I bagefter dømmer mig, ok!?

onsdag den 8. februar 2012

Sådan en dag


Jeg har haft én af de der dage idag.
Igen.

Én af de der dage, hvor alting synes muligt, og hvor endeløse rækker af synkrone begivenheder bider hinanden i halen, og omkranser hele tilværelsen med god mening.
Endnu en af den slags dage.
Jeg er fandme så skide heldig, altså.
At få lov til at have den slags dage holder hele min tilværelse kørende!

Der var engang, hvor jeg rigtig rigtig rigtig tit glemte at lægge mærke til dén slags dage. Hvor det var de negative spiraler der fik lov til at fylde mine tanker mest.
Jeg fik et wakeup-call af de helt store; halvandet års kamp med depressionen tog mig i skole og lærte mig, at den eneste der kan gøre forskel i mit livog mine tanker... er mig!
- og joda, selvfølgelig popper alle de triste og trælse tanker op, hver dag, hele tiden.
Forskellen er måske bare, at jeg ikke giver dem lov til at vokse sig nær så store længere!

I dag var en helt igennem vidunderlig dag.
Lige fra den hyggelige sms fra én jeg ellers ikke plejer at høre fra så tit - til det spontane eftermiddagsmøde, der bragte nye og spændende bekendtskaber med sig.
Sådan en dag, hvor ordene har hængt helt rigtig sammen, og hvor travlheden har føltes som én lang strøm af kreativ energi.
Sådan en dag.

Tak.
Tak, altså. Og tak til mig - for at jeg husker at huske, at den slags dage er vidunderlige!

Uhm. Varme!




Jeg har strikket et par bløde varmlinger.
Til kolde fødder og ømme hjerter.

De ligger til salg lige hér, men skynd dig - der er kun de to!

tirsdag den 7. februar 2012

mandag den 6. februar 2012

Grå og blå

Drengedrømmene dukker op:




Links når du klikker på billederne!
Både Karen og jeg er vilde med Totoro-huen. 

!

Vi skal have en dreng.

Fyrbøderen skal have en søn.

Jeg er fuld af tak. Og forventning!

Fordi DET vil være et problem?


Mig: "nu glæder jeg mig til at høre hvad de kan se inde i maven i dag"

Karen: "Ja, så håber vi det bliver en pige, ikk"

Mig: "Åhjo - og hvis det ikke kan blive en pige så vil vi gerne have en hund..."

Karen "Men vi må jo ikke have husdyr??"

søndag den 5. februar 2012

Et liv uden drama!


Jeg sidder og stirrer på skærmen og leder efter de rigtige ord.

Normalt synes jeg ikke jeg har svært ved dét der med ordene, men lige nu er der noget der er gået op for mig, som er så vildt og så stort i al sin enkelthed, at jeg simpelthen ikke aner hvordan jeg skal finde ord der beskriver det godtnok.


Der er sket noget i mit liv.
Der er sket noget med mit liv.

Eller rettere... der er ikke-sket noget. Og det er dét som er det vilde!


Hvordan skal jeg forklare det?

Der er ikke-sket noget. Fordi der ikke er sket noget. Og det er fordi der ikke er sket noget, at jeg sidder her og leder efter den rigtige mening og de rigtige ord.

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg... øhm... KEDER mig! Jeg ved dårligt nok hvad jeg ellers skal kalde det?
Der er opstået en form for livs-kedsomhed i mit indre, hvis eksistens jeg aldrig nogensinde er stødt på før.

Livs-kedsomhed.
Det føles af stilhed og fredelig sameksistens.
Det føles lidt ligesom et meget, meget kedeligt afsnit af 'pausefisk'
En følelse af 'ahh'.
En oplevelse af 'hmmmnnn'

Jeg kan også vende den en smule på hovedet og skrive at det føles som om der mangler noget...
Der mangler noget af dén slags, der får indvolde til at krølle sig sammen. Og hjerter til at krympe sig af angst.
Et fravær af 'arghh!'
En oplevelse af at gå rundt og vente på hvornår der næste gang sker en katastrofe.
Et underligt tomrum, hvor der førhen har været gråd og tænders gnidsel, men hvor der nu er... tomt?

Det er meget, meget besynderligt.
Men for første gang - i hvad jeg tror gælder for hele mit samlede liv - er der ikke noget drama!

Der er ikke noget drama.

Ikke noget. Overhovedet.

Ingen. Drama!


(gulp. Dét er så hér jeg sidder og stirrer tomt på skærmen, fordi det går op for mig hvad jeg netop sidder og skriver!)



Der er ikke mere drama i mit liv!
Ikke mere drama.
Ingen overvældelser. Ingen panik. Ingen skænderier. Ingen elendigheder. Ingen skilsmisser. Ingen der er ved at dø for øjnene af mig.
Ingen misforståelser. Ingen halve og/eller usagte drømme og håb.
Ingen tovtrækkeri. Ingen miserable sindsstemninger. 
Ingen angst. Ingen depression.
Ingen skjulte dagsordner. Ingen forkvaklede selvbilleder.


Der er ikke ret meget tilbage, hvis man vælger at se på det på dén måde.
Der er ikke mere tilbage. Andet end.... fred?!

Jeg kan godt li min nye livs-kedsomhed. 
Selvom det skræmmer mig af helvede til! For livs-kedsomhed rimer alarmerende på småborgerlighed eller stilstand.

Jeg har ingen anelse om hvordan man lever liv på den her måde? Uden drama. Men med ro til at trække vejret.

Men jeg lægger mærke til at jeg faktisk synes det klæder mig en smule ikke altid at være i panik!
Jeg har rent faktisk tid og lyst til at gøre mine ting færdige!?
Jeg har energi og ro til at mærke efter hvad mit hjerte og min mave fortælle mig - inden jeg kaster mig forvildet ud i nye ting.
Jeg har tid til at være stille. Jeg har fred til at gøre de ting jeg godt kan lide. Sammen med de mennesker der gør mig glad og giver mig næring.
Jeg har faktisk lyst til at gøre ting helhjertet. Være ordentlig tilstede. Ikke stikke af. Ikke panikke. Ikke finde på tusinde undskyldninger for at gøre noget andet, være en anden!

Øhmn, sig-mig-lige-engang? Er det sådan alle andre mennesker lever normalt? 
Er det dét her der betyder at leve et normalt, roligt, afdæmpet og harmonisk liv?

Jeg har aldrig! prøvet noget lignende - og der er dage, hvor jeg er ved at rive håret ud af hovedet på mig selv, og får trang til at skrige lange serenader af frustration over manglen på... noget. Bare noget
Men det noget jeg får trang til at skrige efter er jo ikke noget noget jeg har lyst til at dyrke særlig meget når det kommer til stykket.
Så jeg lader være med at skrige. Kaster måske bare lidt med et par småting. Indtil det går over igen, og livs-kedsomheden sætter ind på ny.


Et liv uden drama. 
Shit. Er det det samme som at blive voksen? 

lørdag den 4. februar 2012

Kraka



Der var lige præcis garn nok!

Min Kraka er færdig, og jeg har simpelthen ikke haft lejlighed til at fotografere den - fordi den har hængt om min hals siden den sidste tråd blev fæstnet!
Der er folk der mumler om -15 grader udenfor i dag, men jeg er ligeglad, for jeg har varm, blød, skøn og fin alpacka viklet om mig.

Og så er jeg i øvrigt nået dertil, hvor det kan ses på mine kinder at jeg er gravid!!!!

torsdag den 2. februar 2012

Børnekultur, for fan'!



Hvad sker der, når man udstyrer tusinde børn med tusinde stickers?
Billederne stammer herfra.


Det er ingen hemmelighed at jeg er fan af både børn og kultur.

Det er heller ingen hemmelighed, at jeg har fundet en hjemby til både mine børn og deres kulturhungrende mor, der gør hvad den kan for at stå mål med vores behov for underholdning og inspiration.

Ok. Indrømmet;
Horsens kan godt være ret død ind imellem.... Der er ikke mange ud over kommunens (sindsygt gode!) kultur-damer der gør en ihærdig indsats for at bringe farver, toner og spræl helt ind i Horsensfamiliernes nærmiljø. Jeg savner flere tilbud. Jeg savner flere sanseeksplosioner!


Men igen - hvis man gerne vil have lavet noget om bliver man nødt til at starte et sted, og som regel bliver man også nødt til at starte med sig selv.


Jeg drømmer store drømme om alt det børnekultur der kan være i Horsens. Det er ikke så lidt endda!
Noget af min inspiration til projekter - eller bare sindsyge løse ideer samler jeg på Pinterest.
Jeg har et par forskellige boards, blandt andet 'Outdoor childplay' og 'It's hip to be square'.



Mange af mine drømme er stadig for sindsyge og dyre til at jeg kan forestille mig dem realiseret.
Nogle af dem er til gengæld ikke! - og det er drømmene af den sidste slags der optager mine tanker for tiden.

Med jævne mellemrum udgiver Horsens Kommune et helt katalog over alle de muligheder der findes de kommende måneder for byens børn og unge.
Det næste katalog er lige præcis udkommet i de her dage, og det bugner med aktiviteter, og jeg bliver så glad.
Blandt andet kan man i kataloget læse om at der er 'nogen' der holder strikkecafé for at strikke al det pink, der skal bruges til byudsmykning når Giro'en invaderer byen til maj.

Du kan selv se det (superinspirerende) katalog lige her.
Hit så med noget børnekultur, for fan'!

onsdag den 1. februar 2012

Lige ved og næsten

Jeg er ved at afslutte ét af de lækreste projekter jeg har haft mellem hænderne længe.

Men lige nu holder jeg vejret i spænding - mon der er garn nok til afslutningen?

j-URL-bel!

Efter at have været domæne-ejer i temmelig lang tid er det nu ENDELIG en realitet...

Fra nu af er adressen blot www.hverdagsjunkie.dk

- men det burde ikke skabe ballade i din ende af forbindelsen, for du burde blive sendt videre helt automatisk.



*Ok, det har betydet at faste læser-funktionen er piiist forsvundet. Og jeg kan forstå, efter flere timers trawlen rundt på nettet, at Google ikke længere tilbyder den funktion, hvis ikke man har en blogspot-adresse.
Så vi må prøve at klare os uden. Mon ikke det går?

9.10

Herfra min verden går!

Hvorfra går din?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...