Skynd dig!

55 kroner i Netto?!
Det er ho næsten for godt til at være sandt....

Cykler, garn og Hama - kvaster

I forbindelse med mine cykelløbs-strikkecaféer har vi sat en hel masseproduktion i gang af disse fine, fine kvaster.
De er supernemme, totalt enkle - og af én eller anden grund er det umuligt at stoppe igen, når først man er kommet i gang.
Vi har allerede fået konstrueret en hel bunke, og meningen er at de skal hænges op i træerne langs ruten, til undren og glæde for de 100.000vis af cykelgæster.

Ok. Måske skal vi nøjes med at hænge dem op i et enkelt træ eller to, men I forstår meningen, ikk?
Det bliver så fint, altså!

Du kan selv få sving i din egen lille produktion - cykelløb eller ej ;-)
Selv de allermindste unger kan være med her.

Du skal bruge:
Garn
Pap-form
Stoppenål
Perler, fx Hama

Stil med hverdag på?

Christina skrev om det for noget tid siden.

Hverdagsstil. Hverdags-look. Hverdag. Med Stil.

Jeg har sgu ikke stil hver eneste dag. Men indimellem lykkes det alligevel lidt. Måske oftere i mit eget hovede, end hvis jeg så mig i spejlet?
(og i så fald - lad venligst være med at ødelægge min illusion!)

Jeg holdt op med at købe dameblade engang for hundrede år siden da jeg også holdt om med at have råd til dem. Og det tøj de fortæller om.
Jeg holdt aldrig op med at sukke efter tøjet.
Eller stilen.

Et liv med meget få penge sætter visse begrænsninger i forhold til hvor meget dame-lir der kan blive råd til en almindelig måned.
Og et liv med Baby-Bob i maven stiller også visse udfordringer til hvad jeg efterhånden kan være i.

Det er ikke tit jeg har lyst til at vise billeder af mig selv, og endnu mere sjælendt at jeg har lyst til at vise billeder af det tøj jeg har på.

Men Christina har jo ret - hvorfor ikke være hinandens dameblad og hverdagsinspiration, når den er bedst?

Min fantastiske blå kjole fra Bruuns Bazar - og min elskede kashmircardigan fra Månestråle (den er så smadret efterhånden, at Fyrbøderen siger han ikke vil følges med mig, hvis det er den jeg har på!)
Og sutsko.
Man har vel hjemmearbejdsplads ;-)

Hvad siger du? Må jeg se hvad du har på i dag???

Barndomseventyr

Der var et sted jeg blev nødt til at se igen.
Der var nogle historier, som de store drenge skulle fortælles.
Der var en Fyrbøder, der skulle mærke det sted mine barndomseventyr blev skabt.

Mange gange oplever jeg, at steder jeg vender tilbage til ikke længere er magiske. At enten stedet eller jeg er vokset ud af eventyret.
Men lige denne skov ved lige denne sø var... fuldstændig som den var. Dengang.

Det er 25 år siden jeg var vild og vovet på lige præcis den her sti.
25 år siden min bedste legekammerat og jeg stak af fra vores små søskende og byggede huler, lavede gynger, fiskede i søen, kravlede i blade, kastede os i mudder, cyklede, lavede bål og svinede os til.

Det lyder som en god historie af den slags man fortælle sine børn 25 år senere.
Men det var sådan det var. For 25 år siden.

Min allerbedste veninde fra dengang står stadig levende i min erindring. Hun er årsagen til at min datter hedder dét hun gør - for jeg håber lidt at magien og uskylden fra dengang kan leve videre i hende.

Det var en god tur. Jeg var 10 år igen. Og intet var forandret - ikke engang stiens vej rundt om de forvitrede stammer var ændret.
Noget mister måske alligevel aldrig sin magi?

Og så smager kaffen altså bare ekstra godt i magi og forårssol. Ikk?

dilemma?

Jeg overvejer om jeg måske skulle vaske op i dag.
Men jeg ved ikke om jeg gider?

I *knit* Horsens - fordi vi kan

Jeg tror sgu P4 er brændt lidt lun på mig?

I hverfald har jeg her til morgen endnu en gang måtte svare på en hulens masse spørgsmål om hvad katten det egentlig er vi ( I *knit* Horsens) render rundt og laver med alt det garn i Horsens.....?

Og det kan jeg da egentlig godt forstå - for hvordan kan forklarer man at det såmænd bare er en mellemstor provinsby vi er ved at pakke ind i håndstrikkede herligheder og perleplader???
Og det såmænd bare er fordi der kommer et bette cykelløb forbi engang til maj?

Og hvorfor gør vi det?

Fordi, øhm... det er sjovt. Og fordi vi elsker at byen bliver invaderet af blød, indbydende gadekunst. Blødt for øjnene, indbydende for skabeglæden.
Måske i grunden bare fordi vi kan?

Her går det godt - send mere garn

Jeg blev håbløst inspireret, da jeg så AB's fine-fine-fine puffstitches.

Vi skal have en lille, fed, skaldet og robust baby engang til sommer - ikke sådan en bette skrøbelig én, men en med gods i.
Og han skal putte godt i sin barnevogn, med et AB-inspireret barnevognstæppe med fede, robuste puff-masker!
Nål 4,5 - jeg bliver færdig på notime!

Høne. Og æg.

Nå, men altså.

Som jeg skrev satte Monica en lang række tanker i gang hos mig.

Og i dag kan du så læse den helt ultra-korte version af, hvad jeg mener om at blogge og bruge sin blog til markedsføring.

Tag lige og læs det her, inden du læser videre....

Men når det så er sagt bliver jeg nødt til at tilføje, at jeg jo ikke nødvendigvis synes det er en hat ALLE bloggere, eller ALLE der bruger blogs til markedsføring, skal have trukket ned over sig.
Det er min helt subjektive opfattelse af min egen blog og min egen virksomhed jeg beskriver.

MEN.
For der er jo altid et men, ikk?!

Bare fordi jeg ikke selv benytter mig af diverse markedsføringsstategier ved jeg jo godt at de findes.
Jeg læser de samme bøger, jeg taler om de samme emner, jeg følger de samme ekspertbloggere - jeg er jo for katten også nystartet selvstændig og ved godt hvilke emner det er klogt at sætte sig ind i.

Og en invitation til at skrive 400 småbitte ord ned virker pludselig som alt for lidt.
For jeg mener meget mere om hvordan man kan være en god blogger, og hvordan man kan være en virksomhedsejer der lytter til sit hjerte i stedet for alle de mere eller mindre kloge råd man får af 'eksperterne'.

Og jeg er sgu ikke sikker på, om min såkaldte ikke-strategi er fornuftig eller rigtig.
Den føles rigtig, og det er dét jeg læner mig op ad.
Men om det rent faktisk batter nogen steder - altså, om mine blogslæsere nu også føler sig som målgruppen for det arbejde jeg laver i Meraki - det har jeg den ringeste fornemmelse af.
Jeg kan gætte.
Og jeg gætter at det er tilfældet.
Men jeg ved det jo rent faktisk ikke, vel?!

Jeg spørger ind i mellem mig selv om jeg er dum?
Er det åndsvagt, at jeg ikke bruger min blog mere målrettet til at gøre reklame for mig selv, blive mere feteret, få flere projekter og - formentlig - tjene flere penge.
Er det dumt?

Og samtidig spørger jeg også mig selv, om hvad der i grunden kom først; hønen eller ægget?

Jeg er virksomhedsejer fordi jeg er blogger.
Jeg ville aldrig ha nået til det her punkt som selvstændig, hvis ikke det var for alt det vidunderlige min blog har ført med sig.
Og jeg er blogger fordi jeg brænder for det jeg arbejder med i min virksomhed.

Høne. Og æg. You see?

Så hvordan skal jeg nogensinde kunne kreere og gennemføre en målrettet markedsføringsstrategi, når der er så meget hjerteblod og hjerteblog på spil?
Nej, vel?
Men derfor tænker jeg sgu alligevel tit over det. Om det er det rette valg...

Jeg føler det er det rette valg.
Og jeg bilder mig ind og gætter på, at I, mine fantastiske læsere, også synes om dét I læser herinde - også når det handler om Meraki og hjerteblod og alle mine skæve projekter.

Og som med alt andet er det fordi jeg ikke kan lade være....!
Og hvis du nu heller ikke kan lade være - så hop lige en tur forbi kommentarfeltet inde på Meraki, for jeg vil HELT VILDT gerne høre dine holdninger til det her.

Slik

Jeg er næsten færdig med Karens nye cardigan.
Hun har selv valgt farverne, og hendes sans for sorbet og slik fornægter sig ikke.
Vi mangler blot et par pompons - så er den klar.

Imens står et endnu et vidunderligt nøgle og venter - denne gang er det sarte silke-lækkerier der venter på noget puffstitch-magi.

Udfordret

Jeg har lige sendt en mail afsted til Monica.

Hun skrev til mig for noget tid siden og spurgte om jeg ville bidrage med et gæsteindlæg om at bruge sin blog til markedsføring.
Det tog mig så lang tid at tænke de tanker færdige, at jeg både glemte at svare hende tilbage og overholde deadlinen.

Men nu har hun fået en mail. Med mange tanker, kogt ned til 400 ord.
Ukonventionelle tanker.
For uanset hvor meget jeg forsøger er jeg stadig en stjerneformet klods som ikke passer ned i nogle huller.
Og det er ok.
Og faktisk helt vildt udfordrende. På den gode måde!

Så det lader jeg være med.

Min krop er træt og mit hoved summer.

Jeg er forvirret og kedelig, og har i virkeligheden ikke noget at sige i dag.

Regnen kommer!

Yushui er det kinesiske navn for dagen i går; 19. februar.
De har udtryk for alting - og har derfor også en hel kalender der fortæller noget om hvordan den værdifulde te på markerne har det.

Og Yushui var dagen i går - og betyder 'regnen kommer'.

Opskriften er fiks og færdig, den ligger til download lige her.
Jeg håber du får glæde af den, regn eller ej. :-)

Et langt forår

Mit hyggelige netto-eksperiment er færdig.

Det endte med vævestrik i klare farver - og om lidt ender det med en opskrift, som du kan få glæde af.

Der har lige været en sol og et par knægte og en weekend og noget kage der skulle gøres noget ved - men lige straks kan du også komme til at lave dig dine egne.
Lad os håbe på et laaaaangt forår, så de kan komme til stor glæde :-)

Stille revolution

Der er en stille revolution i gang.

En revolution som ikke råbes og bekriges.
Men en revolution der mærkes og åndes.

Det handler ikke om kompetencer - men om dannelse.
Det handler ikke om prestige - men om værdi.
Det handler ikke om finanskrise - men om indre rigdom.
Det handler ikke om ord - men om handling.

Det handler om stilhed, inderlighed, filosofisk undren - det handler om plads til store følelser, om værdien i de små detaljer.
Det handler om kærlighed, omsorg, slowspeed, nærvær, glæde, mindfulness, gavmildhed, indsigt, kreativitet, håndværk, grundighed, inderlighed, inderlighed, inderlighed.

Jeg mærker det tydligere dag for dag.
Gør du også?

Vagt!

Vi skulle egentlig finde en seng. Fordi den gravide halvdel af os ikke længere kan komme op fra gulvhøjde om morgenen.

Men så stod der altså lige et bord. I vild eg (!) - sat så urimeligt meget ned, at jeg lige nu holder vagt for at ingen snupper det for næsen af os...
Ok, jeg ved så egentlig ikke hvorfor jeg holder vagt over et bord af massiv eg - for der er næppe nogen der kan slippe ubemærket afsted med en 2-300 kilo træ på ryggen.
Men så kan jeg da i det mindste lade som om jeg bestiller noget fornuftigt, mens andre tager sig af de alt det praktiske med trailer og betaling og den slags.

Men ingen seng i dag. Hvem siger i øvrigt at man ikke må sove på bordene??

Fra mig til dig!

Jeg har samlet ALLE mine strikkeopskrifter og lagt dem hvor du kan finde dem - nemlig her på bloggen.

Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring ophavsret og hvorvidt jeg skulle tage penge for mine opskrifter - men er kommet frem til den beslutning, at alle mine opskrifter for fremtiden er gratis.
Som i helt og aldeles gratis.

Jeg brænder for garnet og glæden ved at skabe med pinde og garn.
Og jeg håber på denne måde at fiberfeberen kan smitte som en lille, ulden steppebrand.

Jeg håber, håber, håber at mit arbejde kan inspirere og bruges!

Og i stedet for betaling håber jeg på at den gode strikkekarma skal herske - og udtrykker blot et stilfærdige ønske om links til min blog, hvis én af mine opskrifter skulle falde i din smag!

Fra mig til dig.
Glædelig garn!

Smagsprøver fra Netto

Det startede egentlig med at jeg fandt et nøgle garn i Netto (af alle steder?) med de fineste, langsomme farveskift.
Og inden jeg fik set mig om sprang en idé af sig selv på pindene.

Jeg dobbelttjekker og grifler ned - og lige om lidt er der en opskrift på et par superenkle NEMME og lune fingerløse handsker klar til bloggen :-)

Jeg, en original!

Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg gennem årene har siddet i samtaler med veninder, kærester, nære venner og familie og fortalt om den kæmpestore, forvirrende tvivl jeg bar rundt på i så mange år:

"Hvorfor skal det være så svært at passe ind i de kasser der allerede eksisterer?" 

Jeg nåede at slide adskillige år og samtaler i stykker ved at stille de samme spørgsmål om og om igen. Der var ingen kasser der passede til mig, følte jeg.

Jeg følte mig som en stjerneformet klods, som man med magt forsøgte at tvinge ned i et rundt hul. 

Det kan man ikke. Og det gik ikke, vel?!

Til sidst gik min forestilling om at der nogensinde ville blive 'et rigtigt sted' til mig i stykker.

Jeg gik også selv i stykker.

Men især min forestilling om at det kunne være muligt at blive ved med at være stjerneformet og samtidig være lykkelig fik sig et ordentlig drag over nakken.

Der var faktisk heller ikke så skide meget for dem som stod omkring mig at sige, når det kom til stykket. 

Følelsen af at passe ind kan ikke genereliseres. Det som kunne føles rigtigt for dem, føles ikke nødvendigvis rigtigt for mig. Og omvendt.

Det er meningen, at det skal være sådan. 

Enhver har sin egen frie vilje og sin egen magt til at tage ansvar for at finde det sted som føles rigtigt. 

Enhver har sine egne følelser og længsler at tage til efterretning, enhver har ansvar for at lytte til sin egen mavefonemmelse og bevæge sig derhen, hvor der er godt at være.

Nogen er bare længere tid om det end andre. Åbenbart?

Jeg har brugt mange år. 

Alt for mange år, er jeg ked af at indrømme. År, der kunne være blevet brugt på så mange andre (og gladere) ting.

Men år, som pludselig synes godt givet ud - fordi jeg endelig har fundet den der fornemmelse af noget godt.

Og hvor paradoksalt det end lyder... så har jeg fundet ud af, at jeg slet ikke passer ind nogen som helst steder. At det var det svar jeg forsøgte at undgå i alle de år, som viste sig at være det sande!

Man kan ikke presse en stjerneformet klods ned i et rundt hul.

For der findes heller ingen runde huller, når det kommer til stykket.

Da jeg blev skilt og havnede i mit brune solo-liv, med alt for få kvm og alt for mange tanker - hængte jeg en seddel op på min væg.

En tanke der nagede mig, og vendte tilbage igen og igen - og som jeg blev nødt til at huske mig selv på!

På sedlen stod der: "Hellere være en original end en dårlig kopi!"

Selvom den hængte dér på væggen i mange, mange måneder - og selvom jeg jævnligt minder mig selv om at den seddel stadig sidder tapet fast til mit hjerte, så er det en sandhed som har taget meget lang tid at turde stole på.

Men jeg tror jeg er ved at være der nu.

Selvfølgelig skriver jeg 'tror'. For jeg er ikke en skid klogere og modigere eller dygtigere eller noget som helst. Jeg er måske bare lidt mere beslutsom.

Jeg har besluttet mig for at turde stole på, at det er det bedste i verden - for mig - at turde være en original. 

Og i min verden vil det sige; at turde være mig. 

Trine.

En original!

Uge 7

Og så sidder man her. I en tom stue.

Midt i dét som engang var vinterferien og hele sæsonens højdepunkt.
Midt i dét som engang var en fest af fastelavnskostumer, kagebagninger, børneballade, fridage, dynetumlerier, farveladeeksplosioner, perleplader, kommercielle børnefestivaller, lego-leg, kælketure og flyverdragter.

Lige midt i det.
Uden børn. Og uden ferie.

Nå, men ok?


Kan man overhovedet kalde det vinterferie, så? Eller fastelavnstid?
Skal jeg måske bare kalde dét det som i virkeligheden sker:
'Abejdsløsheds-bækkenløsnings-strikketøjs-vasketøjs-uge'.

Så har jeg i hvertfald ikke lovet for meget!



ps. Ungerne har ferie. Hos deres far.
Nogle af dem er i København for at blive røvforkælet af noget farmor, og andre af dem tøsehygger med deres nye lillebror lidt længere nede i byen. De skal vist nok ikke klædes ud i år - det er nogen vistnok blevet lidt for store til.
Men pyt med det - de har jo ferie!!!

I knit

Source: Uploaded by user via Trine on Pinterest

Strik og kål

Jeg er landet i min sofa igen - efter en rigtig hyggelig formiddag og en majet, majet god oplevelse.

Hvis nu du er hoppet herind fordi du hørte radio i formiddags må jeg hellere skynde mig at sige
"Hej og velkommen indenfor".

Det her er min egen lille oase på internettet, og du er mere end velkommen til at slå dig ned - måske med et strikketøj?

Hvis du gerne vil vide lidt mere om min lille virksomhed, Meraki, så er det her ovre det foregår.

Og skulle du nu sidde på pinde for at komme med til at strikke by-udsmykning til cykelløbet skal du klikke forbi facebook, hvor alle datoer for de næste strikkecaféer også kan findes :-)

Og skulle du nu ikke ha hørt programmet kan det genhøres her - men jeg kan desværre ikke fortælle noget om hvor længe sådan et program bliver liggende derude...


Alle mine strikkede sommerfugle i maven blev gjort til skamme.
Det var faktisk meget betryggende at se Kasper blive lige så perpleks over at sidde med et strikketøj mellem hænderne, som jeg var det i starten over de røde lamper der lyste mig lige i hovedet.

I øvrigt et meget, meget underligt setup at blive kryds-sendt med en  kål-entusiast, men det var i det hele taget en rigtig afslappet og hyggelig oplevelse!

Ah.
Sikke en gave, at få lov til at fortælle om al min håndholdte kærlighed og oven i købet også blive kaldt 'ung, smuk og veltalende' i samme omgang.
Ok, han kaldte mig så også både for Husmor og Strikke-Dame, så lidt kompensation havde jeg vel krav på ;-)

Jeg er (?) klar. -Er I?

Kan man strikke i radioen?

Ved du ikke hvad du skal i morgen formiddag?

Så vil jeg foreslå at du tænder for P4 formiddag - for mellem 10 og 11 vil du kunne høre mig snakke (og snakke og snakke og snakke) om strik!

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor jeg overhovedet skriver det herinde, for bare tanken om at nogen kunne gå hen og høre mig skræmmer mig til døde.
Lov mig at være søde, når I bagefter dømmer mig, ok!?

Sådan en dag

Jeg har haft én af de der dage idag.
Igen.

Én af de der dage, hvor alting synes muligt, og hvor endeløse rækker af synkrone begivenheder bider hinanden i halen, og omkranser hele tilværelsen med god mening.
Endnu en af den slags dage.
Jeg er fandme så skide heldig, altså.
At få lov til at have den slags dage holder hele min tilværelse kørende!

Der var engang, hvor jeg rigtig rigtig rigtig tit glemte at lægge mærke til dén slags dage. Hvor det var de negative spiraler der fik lov til at fylde mine tanker mest.
Jeg fik et wakeup-call af de helt store; halvandet års kamp med depressionen tog mig i skole og lærte mig, at den eneste der kan gøre forskel i mit livog mine tanker... er mig!
- og joda, selvfølgelig popper alle de triste og trælse tanker op, hver dag, hele tiden.
Forskellen er måske bare, at jeg ikke giver dem lov til at vokse sig nær så store længere!

I dag var en helt igennem vidunderlig dag.
Lige fra den hyggelige sms fra én jeg ellers ikke plejer at høre fra så tit - til det spontane eftermiddagsmøde, der bragte nye og spændende bekendtskaber med sig.
Sådan en dag, hvor ordene har hængt helt rigtig sammen, og hvor travlheden har føltes som én lang strøm af kreativ energi.
Sådan en dag.

Tak.
Tak, altså. Og tak til mig - for at jeg husker at huske, at den slags dage er vidunderlige!

Uhm. Varme!

Jeg har strikket et par bløde varmlinger.
Til kolde fødder og ømme hjerter.

De ligger til salg lige hér, men skynd dig - der er kun de to!

Leg i sne

Udeleg. Mig og Karen. På hver vores måde.
Kælk og kamera.
Og solskin.

Grå og blå

Drengedrømmene dukker op:

Links når du klikker på billederne!

Både Karen og jeg er vilde med Totoro-huen.