fredag den 23. november 2012

What if money didn't matter?



Hvad ville du kaste dig ud i? Hvad ville gøre dig glad? Hvor ville du bo? Med hvem? Hvad ville dine dage være fyldt med? Hvad ville du grine af? Hvad ville du fordybe dig i?

Den sætter tingene på spidsen, denne video - på den gode måde.

Jeg ønsker at definere mit liv uden at penge må få en afgørende betydning. Sammen med Fyrbøderen har jeg lavet et manifest for vores liv: vi må aldrig nogensinde træffe afgørende beslutninger på baggrund af penge. Det er ikke (og må aldrig blive) pengene, der styrer vores beslutninger og lykke!

Vi taler ofte om penge. Og jeg er efterhånden ved at blive mere og mere klar over, at jeg er allermest lykkelig, hvis min økonomi går i 0.
Jeg vil ikke skylde nogen noget. Men jeg ønsker heller ikke at eje for meget. Jeg ønsker mig et liv, som går op. Hvor jeg har råd til de ting vi har brug for - plus det løse. Og ikke mere.

Jeg er faktisk stolt over at opdage - fx når jeg ser en video som denne - at jeg er skidegod til at være fattig som en kirkerotte, og mere lykkelig end jeg nogensinde har været.

Hvad ville du vælge? Hvis penge ikke spillede en rolle?

12 kommentarer:

Konen sagde ...

Som i "hvis man havde alle de penge det skulle være" eller som i "hvis man ikke skulle bekymre sig om mad og husly"? (kan ikke få videoen til at afspille med lyd)

Jeg drømmer om at bygge et hus, med en TARDIS-dør og hemmelige rum under trappen.

Og jeg drømmer om at kunne gå hjemme. Det drømmer jeg meget om. At jeg ikke følte mig afhængig af uddannelse (og senere job) på grund af penge.

Jeg er lykkeligst når jeg kan sætte penge til side, og se vores opsparing vokse. Men det er ikke fordi det gør mig lykkeligere at eje mere - jeg har nok bare egern-mentalitet og har det bedst med at gemme til vinteren

Elisabeth - frufausingsfiflerier.blogspot.com sagde ...

Ih altså Trine, du er og bliver en af mine yndlingsbloggere, fordi du altid inspirerer til eftertanke og reflektion! Jeg ved godt, hvad jeg ville gøre - og det er noget vi vender herhjemme engang imellem, når drømmene får frit spil.
Jeg ville tage Fyrsten under armen og flytte til Vejlø (jeg ved ikke, hvor meget du har luret hos mig, men det er en lille ø, som har været i familien siden 50'erne, og som mine forældre nu ejer). Vi ville sætte gården i stand og lave et opholdssted eller skoletilbud for børn og unge, som kunne ha' brug for lidt andet og lidt ekstra. Vi ville dyrke jorden, så æbleplantagen kunne finde tilbage til det, den engang var. Jeg ville sy, male og bage, Fyrsten ville hamre, banke og fløjte. Og vores barnløshed ville være lige gyldig, for vi ville bare adoptere 4 unger!
Jeg tror, at Fyrsten og jeg er glimrende kandidater til det der med at være lykkelige uden at eje alverden. Desværre tror jeg ikke, vi kan blive helt igennem lykkelige uden en familieforøgelse, og da det koster kassen, er økonomi et evigt problem herhjemme. Men hey, det er et midlertidigt problem, så lykken venter lige om hjørnet!
Dejlig weekend til jer:)

Gitte K sagde ...

Jeg ville fortsætte med at arbejde, for jeg holder meget af mig job, men jeg ville gerne kunne arbejde mindre, så der var mere tid til familien, tid til at hjælpe min ældste søn med de mange udfrodringer han står overfor, ja og så ville det også være skønt, hvis der var mere tid til at dyrke den kreative side. Da mine drenge var små gik jeg hjemme i godt 4 år, pengene var små, men måske de lykkeligste år af mit liv.

Gitte K sagde ...

Jeg ville fortsætte med at arbejde, for jeg elsker mit arbejde, jeg ville dog gerne arbejde lidt mindre, så der var mere tid til familien, tid til at hjælpe min søn med de udfordringer som han står overfor,Det ville da også være rart hvis der var mere tid til at dyrke den kreative side. Da mine børn var små gik hjemme i godt 4 år, pengen var små, men måske de lykkeligste år af mit liv.

Christina sagde ...

Hold da fast- der fik du mig til, at tænke!

Tak for kaffe... Hovedet kværner!

RIGTIG GOD WEEKEND!
/Christina

Gaia´s mor sagde ...

Lige netop - har vi hvad vi har brug for, så er det fint! Man behøver ikke en fed bankkonto. Lykke drejer sig ikke om penge.

familiendanmark.bloggersdelight.dk sagde ...

Hvor er det fint, at kunne tænke som du gør. Det kan jeg bare ikke. Jeg har det bedst med at vide, at vi kan spare op. Ikke fordi at penge i sig selv gør mig lykkelig, men de muligheder de skaber, gør. Ikke at jeg har behov for masser af dem (og det kommer så heller ikke til at ske - er lærer ;-), men jeg føler frihed, når jeg ved, at vi ikke skal føle os begrænsede.

Pialouise sagde ...

If only money didn't matter ....

Uha, der er så meget jeg gerne vil.

Først og fremmest ville jeg rejse jorden rundt med mand og unger - opleve verden, møde andre kulturer, mærke andre værdier, jeg ville give mine børn et endnu bredere menneskesyn og en endnu større rummelighed og tolerance for andre måder at leve på.

God dag
KH Pialouise

Dernæst ville jeg skabe mig en platform inden for nogle af disse områder -

coaching/vejledning/rådgivning af unge mennesker,

udvikling og implementering af inspirerende undervisningsmiljøer, hvor der tages hensyn til at børn er forskellige og hvor forskellighed hyldes og "normalområdet" udvides,

og endelig ville jeg skabe mig et krearum, hvor jeg kunne udvikle, forfine og lege med kreativitet i en mere professionel kontekst, end når jeg bare sidder og strikker hjemme i sofahjørnet.

Jeg er vild med den video, du har lagt op - det er så rigtigt. En ting er at vi spilder vores eget liv med at gøre noget vi egentlig ikke brænder for, men vi lærer vores børn, at engagement og passion er en uvæsentligt ingrediens i livet. Det er det samme som at lære sine børn, at man skal lade sig "nøjes". Det rammer mig.

Anonym sagde ...

Kukkuk... alt vel?

Thea Dam Søby sagde ...

Jeg har det sådan at jeg bedre husker hvis jeg har haft stress og dårlig kontakt med mand og børn, end hvis jeg har manglet penge.
Så det kan godt være surt at mangle penge, men det er ikke følelser der bliver siddende som minder der værker.
Glæde og lykke - det huskes og skal prioteres ♥

Synne sagde ...

Trine, hold så¨op med at skrive mine indlæg ;). Bare fordi man går sådan rundt og er lidt sløv på tasterne i disse dage.

Men jeg har det HELT ligesom dig. Penge er så ligegyldige for mig. Kærlighed, nærvær, gode oplevelser, og TID. Langsommelighedens pædagogik.
Dét er det vigtigste.
Tid til fordybelse, tid til ingenting, tid til alting.

Og alt dette er flotte ord uden det store at gribe direkte i.

Jeg arbejder på, at skabe mig en hverdag hvor vi kan være glade uden det store forbrug.
Være taknemmelige, se glæden ved hverdagens mirakler.
Finde et billigere sted at bo, for det er vigtigere at have tid sammen og bo småt, end at bo flot og til gengæld aldrig se hinanden.
Når vi bor billigere kan jeg også få et deltidsjob som gør at jeg kan hente tidligt nogle dage.
Jeg vil gerne lære mine børn glæden ved at tænde et lys vi selv har dyppet. Tage en trøje på som de har set blive til og ved hvor meget arbejde der ligger bag sådan en.
Værdsætte de ting vi omgiver os med. Ikke bare bruge og smide væk i et væk.

Jeg prøver i dén grad at gå imod travlheden omkring os. Jeg gider den ikke mere. Jeg får ondt i maven og jeg savner dem der betyder mest for mig, når jeg styrter derudad i konkurrencen om 'mest, størst, hurtigst'.

Jeg drømmer om, at rive et år ud af kalenderen og rejse ud i verden og vise min børn verdens skove, de folk der bor i dem, de sidste indianere, de største vandfald, de mindste biller.
Vise dem, at der er andet end mærkevarer og storbyer. At der er en verden at tænke på og at mennesker er ét folk når alt kommer til alt.

Tja... og så gik jeg i stå. Det blev meget filosofisk. Men det er jo også den gave du har Trine :). At sætte tankerne igang hos os.

KRAM til dig!

Anonym sagde ...

Jeg ville beholde mit usle lavtlønnede job, som jeg egentlig synes okay om. Måske bytte det ud med noget andet undervejs. Jeg ville droppe min uddannelse til stor gru for resten af familien. Jeg behøver ikke være rig, bare jeg får tingene til at hænge sammen, og der bliver plads til min store hobby golf, og til min store kærlighed, min kæreste. 2 uger i Thailand hver sommer ville da være rart, men den danske sommer er da os god.. Jeg kan godt nøjes.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...