Vi var der jo.
Og de var der jo - alle dem vi elsker mest.
Og når kærlighed er stilfærdig behøver man intet andet end et fast greb i ham, som man fra nu af kan kalde sin mand.
Et fast greb om hans hånd. Et fast greb i mit hjerte. Og et ja.
Det handler om hverdagskærlighed. Om ydmygheden over at få lov til at føle sig så rig. Om taknemmelighed over at jeg får lov til at være i så meget kærlighed.
Det er hvad det handler om. Og intet andet end dét.
Hverken store kjoler, vilde planer, kæmpe arrangementer og voldsomme udbasuneringer.
Det handler om kærlighed. Kun kærlighed.
"Om lidt skal vi døbe Laurits, men først er der lige noget vi skal have ordnet", sagde præsten.
Det var sjovt at tage fusen på familien. Og det føles meget meget smukt og rigtigt og ægte at få lov til at cementere vores liv som hinandens på denne måde.
Og mens jeg stod dér foran alteret og lyttede til Fyrbøderens hjerte der slog så højt, at det fik mit til at synge med - så jeg i et splitsekund de sidste 3-4 år for mit indre blik - og jeg er ikke helt sikker på jeg begriber hvordan det er lykkedes for mig - men jeg har fundet hjem.
Fyrbøderen, min mand, får mig til at ville være den bedste version af mig. Det vil jeg elske ham for, for altid!
(Nåh ja - og BabyBob fik sit navn, men først efter at have skreget sig tværs gennem præstens tale til os, så ingen alligevel kunne høre et ord. Man kan ikke få det hele. Og det er vist meget godt...)

24 kommentarer:
Et kæmpe tillykke med kærligheden til jer:)
Et stort og vildt tillykke til jer allesammen.
KÆMPE stort tillykke!!! Der fløj lige en sommerfugl eller 20 gennem maven da jeg læste overskriften:-)
Stort tillykke med den store dag for begge begivenheder :-)
Jeg er SÅ glad på dine/jeres vegne! Kæmpekæmpe tillykke.
Med ønsket om alt det bedste til jer.
hvor skønt.
Tillykke med kærligheden <3
Hvor er det stort. Og Tusinder tillykke :)
Årrhhh Trine. TILLYKKE til jer begge. Med det hele!
stort tillykke til jer alle 3 ;-) og fed ide lige at tage fusen på alle på den måde :-)
stort tillykke til jer alle 3 og fed måde lige at tage fusen på alle på, og ikke gøre det til noget kæmpe :-)
For størst af alt er kærligheden. Stort tillykke!
Meget smukt indlæg.
Kæmpe stort tillykke!
Laurits er et smukt navn.
Åh så fin beskrivelse! Og ja hvordan det lykkes at finde hjem kan virkelig være svært at beskrive eller forstå nogle gange. Tillykke til jer.
stort tillykke til jer alle :)
Tusinde tak for alle jeres gode tanker!
Kærlig hilsen Trine
Tillykke til jer alle sammen
Tillykke, tillykke!
Jeg synes det lyder som en vildt god måde at gøre det på :)
Iiiiih, kæmpestort tillykke, Trine. Er SÅ begejstret og helt rørt over det ægte og fine i jeres kærlighed, som den kommer ud af dine hænder og står der sort på hvidt.
Kh T
Hvor er det smukt skrevet! Stort tillykke med babyBob, kærligheden og ja'et til hverdag og fest, i lyst og nød.
Hjertelig, hjertelig tillykke :-)
Tillykke - jeg tuder lige lidt, ing? KH Lisbeth
Å så fint, så rigtigt og måske den allerfineste måde at blive gift på. Tillykke til jer allesammen.
Åh, hvor ville jeg have elsket at sidde i den kirke og blive overrasket på den måde. Så ville jeg have tudet og mit hjerte ville hoppe indeni. Måske ville jeg ligefrem have rejst mig op og klappet af kærligheden;) Kæmpe tillykke søde Trine, du har fortjent det.
Jeg er da vist ikke den eneste der har gennemgået nogle store forandringer? :D
Tillykke med ægteskabet. Du beskriver det så smukt, at jeg får helt lyst til at tude...
Knus fra Anne Lotte
Send en kommentar