tirsdag den 17. april 2012

Det er langsomt ved at gå op for mig...

At jeg lige om lidt har 4 børn. (What? Hvem mig? Du joker, ikk?!)

At jeg ikke aner et klap om småbørn længere. Tror det drattede ud af mit hovede i ren fortrængning. Jeg skulle jo ikke ha flere børn, remember?

At jeg lige om lidt har 4 børn i 4 forskellige aldre. (Åhh gud. Du sagde det igen. Det der med 4 børn. Er du sikker på det stadig er mig du mener??!!)

At hvert af mine børn er på hvert sit udviklingstrin, og det betyder jeg både balancerer et 'goddag' til et spritnyt menneske, og et 'på gensyn' til en spritny teenager, der skal stå selv i sit eget liv...

At jeg på ingen måde kan gennemskue hvordan vi får plads i huset - på trods af at vi bor i et palæ?

At jeg lige om lidt skal have barn med en førstegangsforælder... (Hvem skal jeg så klamre mig til, når jeg går i panik??)

At nattesøvn og ego-bryster og varme måltider og sexliv og tid til veninderne bliver sat på standby for en tid...

Far og søn

Men det er også lige så langsomt ved at gå op for mig...


At jeg snart skal se ham. Lære ham at kende. Og ikke bare inde under min hud, men sådan for alvor!

At jeg lige om lidt er mor til 4!? Jeg troede aldrig jeg skulle få lov til at opleve så meget kærlighed. På én gang?!

At jeg skal have et barn med Verdens Dejligste Far. Jeg glæder mig næsten mere til at se ham som nogens far, end jeg glæder mig til at min søn!

At jeg får min helt egen krammedreng. En lille flødeskumslækker spirrevip. Til mig. Som ikke stikker af når jeg kysser og kysser og kysser ham. Ikke endnu, i hvert fald. Og selvom han forsøger at stikke af skal jeg sgu nok indhente ham. Ha!





(Og så glemmer vi ALT! om at jeg også er kommet i tanke om at han skal ud. Af mig. Og jeg desværre godt kan huske hvordan sådan noget foregår! Og den eneste grund til jeg ikke for længst har bestilt et kejsersnit er fordi jeg er mere bange for bedøvelsen end for selv fødslen... oh gru!)

6 kommentarer:

Cristine sagde ...

Vi kan jo træne i at indhente dem sammen!
Kram skønne Trine

Erika sagde ...

He, jeg fatter det heller ikke selv. Hverken at jeg kan være så heldig, eller at det faktisk er mig, der står lige her og er mor til 4 børn. 4! - det lyder stadigt lidt vildt, når jeg siger det.

Mht. det sidste. Det der med, at babyen jo også skal ud af kroppen igen. Må jeg ikke anbefale den gamle bog "Fødsel uden smerte" (du kan såmænd låne den af mig). Jeg læste den i min 4. graviditet, lavede øvelserne, som er beskrevet i bogen, og det gjorde en forskel, en STOR forskel.


Min 4. fødsel var en regulær drømmefødsel, og jeg havde ellers aldrig troet, at jeg skulle bruge den betegnelse om en fødsel. Det var hårdt arbejde, men jeg var i 100% kontrol hele tiden, og jeg havde det vildeste overskud både under og efter fødslen - og det har jeg sg ellers aldrig haft.

KirstenK sagde ...

Jeg er sikker på, at alt det du tror du har glemt om små børn, dukker op lige præcis på samme tid som den "lille fyrbøder" kommer ud...Heldigvis ved man som flergangsfødende hvordan det foregår... og når først man ligger der, er der ingen vej tilbage...

Louise sagde ...

Hvor er det fantastisk dejligt. Jeg kan godt forstå, du glæder dig helt vildt - sådan alt i alt :)

Pernille sagde ...

Da jeg var ung drømte jeg om at skulle have fire børn. Hverken mere eller mindre. Det blev ikke til mere end to, og selvom jeg er helt sikker på, at der ikke skal flere til, kan jeg ind imellem godt blive en lille smule misundelig på sådan nogen som dig, der får lov at opleve fire menneskeliv helt fra start :)

Og så tror jeg egentlig at glemsomheden og panikanfaldene helt af sig selv udebliver, når først I er der :)

Trine sagde ...

Det lyder da fantastisk. Tillykke med det. Børn er så dejlige, og selvom de nogle gange kan gå en på nerverne og man har lyst til at hoppe ud fra en bro, så elsker man dem stadig og kan ikke leve uden dem, eller forestille sig et liv uden dem.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...