tirsdag den 17. januar 2012

Klar?





Små børn, små bekymringer... store børn, store.... glæder?

Jeg har i dag tilmeldt ældsteknægten et besøg på den efterskole vi (hans mange, mange forældre) synes ser mest lovende ud.
Efterskole.
Som i 'flytte hjemmefra'.
Som i 'stå på egne ben'.
Som i 'uuaarrgggghhh'.

Alle børn fortjener at få lov til at komme på efterskole. Synes jeg - sådan helt principielt.
Det ene - eller to - år af ens spirende voksenliv kan få så store konsekvenser i form af ansvarlighed, indsigt, integritet, venskaber, selvstændighed, styrke, mod osv osv.

Mine unger skal på efterskole - synes jeg, sådan helt principielt.
Selvom jeg hader tanken om at de ikke skal være lige her, under mine vinger.

Jeg tror han er klar. Det store, store, lille menneske.
Min klodsede teenager med de alt for lange arme og ben, og den alt for krøllede hjerne.
Jeg tror han er ved at være klar.
Klar til selv at skulle stå for sit sociale liv. Klar til at stå til ansvar for sine handlinger og beslutninger.
Klar til at savne og få defineret sine helt egne værdier.
Klar til det næste store spring ud i det kommende voksenliv; klar til efterskolen.

Spørgsmålet er nok snarere om efterskolen er klar til ham? Og hans alt for lange arme og ben, og hans alt for krøllede hjerne?

Nej.
Spørgsmålet er om JEG er klar til at han skal på efterskole?
Om jeg er klar til at se ham i dét lys han nok i grunden har set sig selv i et stykke tid; som et selvtænkende, selvstændigt, ligeværdigt væsen.
Ikke min lille søn. Ikke ham jeg skal nusle og pusle om.
Ikke min lille søn, ham hvis liv jeg i grunden bestemmer ret meget over...
Men min søn, der gerne vil have sine egne meninger, gøre sine egne erfaringer, leve sit eget liv.
Min søn, den snart voksne.

5 kommentarer:

Monica sagde ...

Efterskole er bare det fedeste. Hvis I vil have flere valgmuligheder, så kan jeg klart anbefale Ådalen, som ligger i Hørning lidt syd for Aarhus. Der har jeg selv slået mine folder for snart MAAAAAAAAAAANGE år siden. Men minderne står i klar erindring, og opholdet gav mig de bedste venskaber. Min klare anbefaling.

Pernille sagde ...

...Og som i øvrigt ligner dig uhyggeligt meget :)

Jeg er med - alle fortjener at komme på efterskole. Desværre nægtede min den ældste, og jeg overvejer stadig om jeg burde have stået mere fast. For jeg er endnu ikke i tvivl om, at han ville have haft godt af det.
Den næste får ikke noget valg!
Sådan! - nu har jeg bestemt :)

Camille sagde ...

Uha ja, efterskole er bestemt et godt valg! Jeg havde desværre kun fornøjelsen i første halvår af 10. klasse, men ih hvor betød det meget for min videre færd i livet.

Anonym sagde ...

Yes, efterskoler styrer... Er SÅ glad for, at vi havde mulighed for at sende vore to piger af sted til 'min' Flemming Efterskole. Min far gik der i sin tid, jeg selv og mine tre søskende fik også chancen, så der var ingen tvivl, da pigerne begyndte at tale om efterskole.
Held og lykke. Det er en oplevelse for livet. Godt for ham ;o)

Lisbeth

set fra en vinkel sagde ...

Hej
Har selv haft ældste barnet af sted sidste år - dog modvilligt, men afsted kom han også med hjrtet og hjernen .. endt med at blive rigtigt glad for det og han "savner" de andre en gang imellem. Yngstebarnet skal afsted til sommer og hun har set frem til det i knap 4 år .... så længe har hun været skrevet op til hendes, for de har selv valgt og andre end den kunne det ikke blive!! De har ikke valgt den samme og det synes jeg er sundt, for så er man ikke nogen datter/søn eller søster/bror... man er SIG SELV!!