tirsdag den 29. november 2011

Hunting-season




Fra Topshop
Tror jeg frivilligt vil gnave min højre arm af, for at få fingrene i især den blå skønhed!

mandag den 28. november 2011

Damn you, influenza

Jeg blogger fra min sofa, fordi jeg -selvfølgelig- har lagt mig syg. Den slags sker pr. naturlov når jeg har ting der venter på mig (såsom en lillebitte detalje næste weekend...)

Jeg troede filme lige et øjeblik, at det var spiren der var noget galt med, for jeg begyndte pludselig at få voldsom kvalme - meget mere end jeg har haft indtil nu (og det er ikke så lidt endda), og da jeg i nat opdagede jeg befandt mig i fosterstilling på badeværelsesgulvet blev jeg helt kold indeni.
'Heldigvis' har jeg fået feber i dag, så jeg er ret overbevist om det bare er en almindelig omgang influenza, men jeg bliver hurtigt helt i tvivl om alting nu er som det skal være med maven og spiren.
Jeg sagde det jo; det gør ingen forskel om det er første eller fjerde gang - nervøsiteten er kommet for at blive!

Måske tænker jeg også en del over om alting fungerer som det skal, fordi jeg i denne graviditet har været meget mere kvalm end nogensinde før. Og fordi jeg allerede har lagt alt mit tøj til side - kan simpelthen ikke være i det mere, på trods af jeg ikke engang har gået 3 fulde måneder endnu.
For at være helt præcis er jeg i 10. uge - og det er allerede lang tid siden jeg ikke kunne passe mine bukser mere...
Jeg er blevet tyk, og jeg er meget synligt gravid.
Fyrbøderen vågnede med rædsel malet i ansigtet forleden morgen, efter et mareridt om at vi venter 3 (!) piger (!) på én gang. Jeg forstår godt hans uro!
(Jeg vil ikke sige det højt, men der er flere ting der peger i en bestemt retning. Nej ok - i to forskellige retninger. Den ene handler om at min krop bare er 'ret go' til det her gravid-halløj og opfører sig lige præcis så gravid som den vil. Den anden handler om at jeg synes jeg er meget gravid. Som i MEGET gravid...)

Og alle disse tanker skyldes kun at jeg har haft alt for lang tid til at ligge og mærke efter hvert eneste lillebitte knirk fra maven og resten af kroppen, mens jeg venter på at sygdommen forlader min krop igen.
Og alt for god tid til at spekulere over alle de knirk og skvulp min krop laver.
Damn you, influenza - du gør mig skør i hovedet. Dig, og alle graviditetshormonerne.

Pyha. Det skal sgu nok blive et sjovt kommende halv-år med alle de bekymringer og spekulationer jeg kan nå at gøre mig...

torsdag den 24. november 2011

Med fare for flæsk


For nu smutter jeg med hele bundtet af afskyeligt afkom til Lalandia.


(i øvrigt; når man søger på 'blæver flæsk' på google, så dukker ham her op!)

mandag den 21. november 2011

Mandagstreat






De røde vingummier er de bedste. Jamen, det er de bare!

For første og fjerde gang


Jeg havde sgu glemt det.
Den der følelse af bekymring for om den lille spire inde i maven er sund. Og følelsen af bekymring over om jeg selv er.

Den ramte mig i morges, da jeg cyklede ned til lægen til første kig på hele maskineriet.
Hvad nu? Er der mon sukkerstoffer i urinen?
Bare der nu ikke er noget galt med blodprøven?
Åh nej, shit - jeg er sgu da blevet 35 siden jeg sidst fik barn, gad vide om det er et problem?
Yeiks. De er vist nok blevet helt vildt strikse med vægten også? Bare jeg nu ikke allerede vejer for meget?
Og hvad nu med de to glas vin jeg drak i lørdags - mon det går an?
Holdt, vent? Jeg ved jo i virkeligheden intet om arvelige sygdomme i Fyrbøderens familie. Hvad nu hvis der er noget jeg skulle huske at have spurgt dem om, inden jeg tager til læge i dag?
Hvad med de bækkenløsninger jeg har døjet med - skal jeg nævne dem, eller er det bare at tage sorgerne på forskud.
Og hvad nu med vitaminer, hvordan filan er det nu det hænger sammen?
Må man overhovedet spise sushi mens man er gravid?
Og hvorfor er jeg så træt? Var jeg også det de andre gange? Sgudda ikke lige så voldsomt, var jeg? Er det normalt?

Hvis der er nogen som helst der bilder sig ind at man bliver meget mere rolig og sikker og tryg og nonchalant bare fordi det er 4. gang - så glem det!
Det er kun på ydersiden.
For indeni er det lige så nyt som første gang, med alt hvad dertil hører af bekymring og bobler og spirende baby-forelskelse og bekymringer og forventning og kriller og angst. Og det hele.

Nå. Men jeg blev sendt hjem med besked om at jeg er den sundeste 4. gangs-gravide de havde set hele dagen! Så nu har jeg købt en rød sodavand og har tænkt mig at fejre mit første sundhedstjek med dén.

søndag den 20. november 2011

Velkommen til det liv du drømte om, Trine!

Der er mange ting jeg har drømt om i mit liv.
Der findes den slags drømme som forbliver drømme og uopnåelige dagdrømmerier.
Og så findes der den slags drømme som på et eller andet tidspunkt bliver til beslutninger, for at udvikle sig til handling.

En af den sidste slags drømme blev til realitet i denne weekend.
Jeg har drømt den samme drøm i tusinde år.
Den har handlet om at skabe mig et arbejdsliv, hvor det skabende arbejde og fællesskabet mellem kreative mennesker kan få lov til at blomstre.

Den drøm gik i opfyldelse i weekenden, da Lis og jeg slog døren op for vores første (og aldrig sidste!) designermarked.

Jeg er stolt og ydmyg over at få lov til at bygge den form for glæde og smittende skabertrang som vores julemarked har emmet af hele weekenden.
Jeg er taknemmelig over at have fået muligheden for at skabe mig mit eget arbejdsliv, hvor denne slags begivenheder ikke bare er en uopnåelig dagdrøm, men en konkret ambition om hvordan kreative mennesker kan mødes, dele, skabe og stråle!

Jeg er stolt. Ydmyg. Taknemmelig. Og meget, meget træt.



Tak for en vidunderlig oplevelse.

torsdag den 17. november 2011

Vind og tab i samme skab (eller hvordan var det nu den var?)


Mr. Random - the Artist Formerly Known As Fyrbøderen - siger at den heldige kartoffel har nummer 13.
Fordi det har været en 13-dag. Siger han....
(spørg mig ikke hvad det betyder?)

Men det vil altså sige, at vinderen af Mettes Krea-herligheder er Ninchen.

Tillykke, tillykke. Din fine gave venter på dig ned i Mettes krea-hule, og jeg håber du kommer et smut forbi, ellers er hun altså også temmelig meget til at tale med, hvis nu man skal lokke hende til at sende.
(Men pas på! For der kommer nemt til at snige sig flere bestillinger med, når først man går igang!)

Og mens du hygger dig over at have vundet en dejlig gave, så græmmer jeg mig (dog ikke så meget) over at det ikke var mig der vandt 92 millioner i Lotto i går.
Nui - en masse penge.
Men i grunden tror jeg slet ikke det ville være sundt for nogen at få så mange millioner på én gang. Ud af det blå.

Jeg kom til at sige til drengene i går, at hvis jeg vandt så måtte de få en million hver. Men da jeg fik tænkt tanken færdig gik det op for mig, at gu ville de aldrig få lov til at få så mange penge. No way!
Måske ville jeg sætte en million til side på hver af ungernes konto, sådan at de havde til fremtidige studier, lejligheder, familie-opstart og så videre.
Men bare at forære dem en mill til fri afbenyttelse - ikke på vilkår. Jeg vil gå med til at gi dem ... måske 5000,- hver til nye cykler og playstationspil und so weiter. Men så heller ikke en skilling mere.
Og tænk engang, det tillod de sig så at blive fornærmede over...

Hvis jeg vandt... så ville jeg købe den første og bedste rejse til hele familien ét eller andet sted hen, hvor solen var mild og havet var blåt. Og drinksene gratis (- og uden alkohol. Hrmf!)
Måske ville jeg forbarme mig over mine grådige sønner og gi dem hver en is eller noget.

Hvad ville du gøre hvis du vandt, tror du?

(gud ja - jeg lovede jo faktisk hende i kiosken at hun også måtte få en million hvis jeg vandt. Måske er det derfor jeg ikke vinder noget som helst? Fordi jeg altid har brugt hver en øre inden jeg overhovedet får lagt min klamme hånd på skejserne?)

onsdag den 16. november 2011

I godt selskab...





Rolf kommer til at føle sig meget beæret i dag, over at have fået lov til at dele scene med mine cykler!

tirsdag den 15. november 2011

Pimp my ride



Der står to cykler i min kælder.
De er pink. Helt præcis er de pantone 189U.
Hvorfor de står der, er en ret lang historie. Men det hænger sammen med at det her kommer til Horsens i maj 2012:




Der er nogen, som skal holde et stort møde i morgen, hvor et par pink cykler blandt andet skal være med til at sætte forventnings-rammen.
Der er nogen, der nørder den for vildt.

Der er nogen som er begyndt at glæder sig. Helt. Vildt. Meget.
Damn, jeg elsker cykelløb. Cykelløb i sig selv, og cykelløb i særdeleshed, når det betyder at der kommer til at stå pink cykler i min kælder!


Work that shop!






Sorry. Det bliver en værre omgang billedspam!
Men jeg elsker-elsker simpelthen Mettes butik. Den ligger lige her, rundt om hjørnet  - og en hvilken som helst møgdag behøver jeg bare gå derind og få stillet min farveladetrang, så vender humøret med det samme.

Mette er ikke sådan én der praler, så jeg gør det for hende:
Hendes Workshop er så lækker, at hvis du kommer forbi Horsens i denne weekend skylder du dig selv (og dit humør) at smutte en tur forbi. Hun har desuden rigtig gode tilbud, hvis du fortæller du er gæst på  julemarkedet.


Og for at det ikke skal være løwn har hun sendt denne lækre stabel afsted i retning af én af jer - alt du behøver er at smide en kommentar, så trækker vi lod på torsdag.
Den heldige vinder-kartoffel kan nemlig selv smutte ned i Workshop og hente sine lækkerier. (Og lade sig friste. For det gør man nemt!)

Gaven består af 10 ark papir fra Rie Elise Larsen, 3 glasophæng og 4 ruller Masking Tape.

Og så alt det der med småt:
Dette er en give-away, det vil sige der er ingen betingelser for at deltage. Du skal lægge en kommentar på dette indlæg, og så er du med i lodtrækningen om Mettes flotte gave!
Jeg har ikke selv fået noget for at give Mette omtale, det er ren og skær link-love. Som hun fortjener!

Så gå dog i seng?



Fuck.
Man skal gå i seng, når man mærker at man begynder at snøvle i hovedet. Ikke fortsætte med at sende mails. Ikke sende mails til de forkerte mennesker med det forkerte indhold i. Ikke snøvle. Ikke sende mails. Men gå i seng!!

Ellers risikerer man at sidde morgenen efter og konstatere at man bliver nødt til at lave det hele forfra igen.  Og dobbelt, fordi trådene også skal reddes ud.

mandag den 14. november 2011

Hér er der travlt!

Her er der røde kinder af november-luft og forventningsglæde.
Her er der spænding og mavekriller og gode fornemmelser for jul.
Her er der tusinde gøremål, og tusinde litermål af glemsomhed og mangel på tid og arme.
Her er der begyndende trang til at hmmm'e, nej nynne, nej, synge, nej SKRÅLE julesange i pivfalsk falset.
Her er der pakker som skal pakkes og fælder der skal klappes.
Her er der godter der skal godtes, og glimmer der skal glimmes, og dimser der skal dimses, og clementiner der skal klemmes.

Her går det godt, og her går det stærkt.
Her er et marked som kun er 4 dage borte, og som trænger til at blive holdt. NU.

Men for at det ikke altsammen skal handle om julmarked, var der jo også lige det der lille ps.  fra sidste uge.
Og jeg har bestemt at Zanne vinder den ene kuglepen, simpelthen bare fordi!
Og den anden kuglepen går til Laura.
Vil I ikke være søde at sende mig en mail med jeres adresser, dejlige vinder-damer?


torsdag den 10. november 2011

onsdag den 9. november 2011

og det var så dén dag...

Fik en udsmykningsopgave, som har noget med det der lyserøde cykelløb at gøre....
Blev ringet op af lokalradioen og kastet ud i noget interview-ét eller andet om det der marked...
Fik arrangeret 4 billetter til H-faktor finalen, som mine drenge vil ELSKE at få lov at opleve...
Fik arrangeret mormor-hygge til den mindste krøltop, mens resten af familien rocker...
Fik kapret et giga tilskud af den fede slags, til ét af de der fede projekter som jeg arbejder med...
Fik mail om at dukkebarnets dukkebarn har fødselsdag i dag, og bliver sendt med nænsom post...
Fik arrangeret at jeg skal i teateret i aften, med én af de der veninder. (ok, har glemt hvad jeg skal se - men selskabet er argument nok for at tage afsted....)

Nåh ja. Og fik da lige ordnet den der momsregistrering...





(yey!! Fuck! Så er man vistnok blevet lidt selvstændig i det. Bare lige sådan...)


tirsdag den 8. november 2011

Dinner date for beginner-dinners




Jeg skal ud og spise med min mand, Salgschefen.
Og med min mand, Salgschefens, direktør. Og direktørens frue.

Aner ikke hvordan man gør sådan noget, men har en meget kraftig fornemmelse af at jeg blir nødt til at pakke min egen identitet langt væk og påtage mig en anden, for ikke at falde helt igennem...

Nå, har ikke tid til at sidde her og blogge.
Det slips stryger jo ikke sig selv, vel?

Pinky

Indtil videre har min dag set sådan her ud:


Den har også set sådan her ud:



Og sådan her:




Hvordan ser din dag ud???

(billeder fra Pinterest)

mandag den 7. november 2011

Hvor skulle de ellers lege henne?



Vejret var mildt og råt på samme tid, og vores hjerter trængte til luft og lys i øjnene.

Ud af byen, ud på landet. Efterårsgløder og høj-kølig himmelhvælv.
Lang ud. Videre. Helt derude, hvor vi ikke har været før.
Vi kørte efter næsen og den første indskydelse.

Helt derude hvor alting ender, kunne vi ikke komme videre.
Ikke mere land. Ikke mere fast grund under fødderne. Kun grå himmel, gråt hav og skarp vind.
Vejen gik kun én vej, og det var retur.
Vi var dér hvor alting ender, og hvor ingenting begynder.

Der hvor alting ender, og hvor grå himmel og gråt hav smelter sammen i en uskarp uafsluttet slutning.

Og der hvor alting ender stod en flok storgrinende, grånende gamlinge. Og spillede petanque.
Og på en besynderlig måde giver det rigtig god mening, at de mødes og leger. Der hvor alting alligevel ender.


søndag den 6. november 2011

Snitch



Uh, hvor har jeg længe længtes efter mit eget Gyldne Lyn.

Jeg længes ikke længere, og jeg synes (hvis jeg selv må sige det... og det må jeg godt, for det er min egen blog, ha!) at den er blevet helt vildt fin.

Længes du også? Find dit eget snitch lige her.

fredag den 4. november 2011

Ps. Jeg elsker også dig



Har du fået brev for nylig?
Sådan et brev som virkelig betød noget. Måske oven i købet et håndskrevet brev?

Det har jeg ikke. Ikke sådan lige for nylig i hvert fald.
Faktisk har jeg heller ikke ligefrem selv været top-flittig med at sende den slags breve der betyder noget. Ikke håndskrevne, i hvert fald...

Jeg elsker at få brev.
Da jeg var helt lille-bitte og mine forældre boede langt fra hinanden dumpede der hveranden fredag et brev ind ad brevsprækken adresseret til min lillesøster og mig.
De var fra vores far.
Ofte var de skrevet med fyldepen (yup. Sådan en far havde jeg nemlig...) og ofte stod der ikke andet end småtterier og ligegyldigt hverdags-fyld.

Sådan noget ala; "I kan tro Far har meget arbejde i denne uge" eller "Husk at være søde og flittige og hjælpe mor derhjemme". Nogle gange skrev han "Jeg savner mine piger meget", eller "Jeg glæder mig rigtig meget til vi ses i næste weekend"
Han kunne også finde på at skrive noget om sin skøre kat, eller om den båd han byggede troligt på i mange, mange år.
Nogen gange sendte han en 20-krone-seddel med i kuverten (kan I huske dem?), og ofte havde han revet den over i to, så der var en halvdel til os hver.

Det var små, hyggelige hilsner. Ikke særligt vigtige i grunden.
Men meget, meget vigtige må de jo alligevel have været - siden man som 35-årig stadig har både breve og kuverter gemt i en kasse, omhyggeligt foret med silkepapir.

Jeg elsker at få brev.
Håndskrevne breve. Små uskyldige, charmerende hilsner, som måske/måske ikke sætter sig spor hos os.

Derfor udskriver jeg en konkurrence, hvor jeg sætter en vanvittigt lækker kuglepen plus en lille, hyggelig notesbog på højkant:

Skriv et brev.
Skriv det i hånden. 
Skriv det med kærlighed og omtanke.
Skriv det til én du synes fortjener at få en hilsen, der er lidt ud over det sædvanlige.

Og når du har gjort det, så lægger du en kommentar hér - du må gerne fortælle om dit brev, men du må også lade være hvis det er for personligt.

Hvis du har lyst må du også meget gerne uploade et billede af din hilsen inde på min facebook-side. En digital hilsen med anlog indhold. Så bliver det ikke meget bedre, vel?

Jeg trækker lod om to af de lækre kuglepenne mandag 14. november
(fra Parker, og du kan se et billede her )
Én af kommentarerne her på indlægget vinder en kuglepen, og ét af de uploadede billeder på facebook vinder en kuglepen.

Jeg glæder mig rigtig meget over al den glæde I kommer til at sprede med jeres hilsner.
Og nej. Selvfølgelig behøver I ikke belønnes for det, vel.
Men det gør ikke noget at vise andre, når man værdsætter det de gør. Og jeg værdsætter at I kan gøre andre glade. Tak for det!



Og så lige alt det der med småt:
Kuglepennene er sponsorerede gaver. Jeg har selv fået én af slagsen som tak for at jeg vil skrive om produktet. Jeg synes det var en fantastisk anledning til at skabe mulighed for at gøre noget rart for endnu flere - derfor denne konkurrence.
Du behøver i virkeligheden ikke andet end at kommentere på dette indlæg for at deltage i lodtrækningen - bare lige for at slå det helt på plads. Men hvorfor skulle du lade være med at sende en hilsen til én der vil blive ufattelig glad for din kærlige tanke? Nej vel? ;-)

torsdag den 3. november 2011

Ud i Verden med jer!




Jeg kan slet ikke lige overskue at de skal afsted i dag.
Allermest har jeg lyst til at kramme dem og putte dem i tæpper og dyner, fortælle dem røverhistorier og lade som om der hverken findes skoler, lektier, fædre, fodboldtræning, legeaftaler eller noget som helst.
De skal blive hos mig!

Det er naturstridigt. Jeg har vredet min hjerne, men det er umuligt at komme på andre ord. Naturstridig.
Børn skal blive hos deres mor. Basta.
Hele tiden. Hver dag. Altid.

Ikke noget med at sjoske omkring på vej hjem fra skole - man kommer LIGE hjem. Ikke noget med at tro de kan balancere hele TO familier, næh nej!. Ikke noget med at finde kærester eller (gulp?) flytte hjemmefra. Ikke noget med at have andre interesser end at komme hjem i mors favn.
Jeg sætter mig på dem, og maser dem, indtil de forstår at de ikke har andet i deres liv der er vigtigere end mig.
Deres mor.

De skal blive hos mig. Ellers går jeg i stykker.
Og så snakker vi ikke om, at det er meningen mødre skal gå i stykker af savn, over at de børn som står lige foran hende allerede er et andet sted i livet og verden.
Vi taler slet, slet, slet ikke om at de forlod mig allerde da de vendte ryggen til mig og kravlede efter den der forræderiske rangle.
Vi nævner ALDRIG det faktum, at ingen vil have en mor der ikke sætter sine børn ud i verden med tillid og tryghed.
De skal blive hos mig. Ellers går jeg i stykker.
I hvert fald i dag.


Den første som sige 'gravid' og 'hormoner' får en spade i hovedet!

onsdag den 2. november 2011

Bussemænd og karrysmag...





Vi hører Harry Potter.
Fabelagtigt oplæst af Jesper Christensen.

Helt tilfældigt stødte jeg ind i frokostvognen fra Hogwarts Ekspressen - og jeg nåede lige at købe et par stribede æsker med Bertie Bott's multismags-bønner.

Lige nu sidder hele børneflokken med kunstigt forlængede ører - og nipper forsigtigt og koncentreret til de farvestrålende bønner. Man skulle jo nødigt få puttet én i munden der smager af sure sokker, vel!?


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 1. november 2011

Pon



Jamen, den ska jeg da HAAAA!

Enten dén, eller en af de tusinde andre ideer jeg efterhånden har fået raget til mig...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...