mandag den 31. oktober 2011

Gamle hunde, gamle kunster


Historien fra Hormonella-land er ganske simpel, og du har helt sikkert hørt den før:

Jeg er giga kvalm, og giga svimmel og giga glad og giga svedig og giga træt.
Min mave har så affundet sig med min nye tilstand med et veltilpas suk og en udånding.
Velkommen 4. gravidtitet, som allerede kan ses INDEN barnet overhovedet er undfanget. phew...

Nå. Men den kvalme dér. Den havde jeg ligesom glemt.
Det samme gælder halsbranden og diverse hormonelt betingede svedeture.
En smule klamt og en smule op ad bakke at være svedklistret over det hele, samtidig med at man forsøger at arrangere markeder og foredrag og lissom forsøge at få en hverdag som kommende selvstændig til at hænge sammen.

Hm. Det slår mig pludselig, at jeg burde ha tænkt over den slags noget før? Måske endda inden jeg blev gravid?
Men på den anden side ville det så være første gang i verdenshistorien at jeg gjorde noget gennemtænkt. Og hvorfor ændre på den slags småting?





lørdag den 29. oktober 2011

Kitty goes bye-bye

Mens jeg står på hovedet i lagkage og 14-års fødselsdag kan du jo lige overveje hvorfor det rent faktisk ER nysgerrighed der slår katte ihjel...


fredag den 28. oktober 2011

November-forsæt

Jeg har været ego-blogger i tusinde år for meget. 
Derfor er mit november-forsæt, at jeg vil kommentere hos alle dem jeg læser fast med hos, og jeg vil huske at klikke forbi alle de dejlige, rare mennesker der lægger skønne kommentarer hos mig.

Egentlig ikke for noget. Andet end af dårlig smag i munden over aldrig nogensinde at hilse igen, når folk siger 'hej'.
Det er sgu da for ringe, helt ærligt!

Jeg glemmer det garanteret. Så distræt er jeg nemlig. Men det er aldrig af ond vilje. Kun vanilje.

afsti-afsted

Nå, men i mit utilregnelige kvalme-liv, hvor jeg prøver at lade som om jeg da er fuldstændig med på hvad der sker omkring mig... så er det egentlig meget ok at have både en mor og en svigermor, der begge insisterer på at køre med mig til Fredericia.
Og tænk engang, jeg vidste ikke engang at jeg skulle afsted.

Så hep hey, afsted med os.
Jeg glæder mig, for der er adskillige folk dernede, som jeg lige trænger til at gi en krammer inden det bliver i Horsens vi skal holde den næste fest :-)


torsdag den 27. oktober 2011

kvalmende kærlighed

Åruhgg... kvalme...

TUSINDE tusinde tusinde tak for jeres kæmpe-dejlige hilsner, både her og på facebook og mails og tanker (jo jo - dem mærker jeg skam også!)

Det er jo lidt spøjs, for jeg skriver jo ikke blog for at skabe en 'se-mig'-attitude - og det kommer stadig vildt bag på mig at der er så mange af jer som føler det er hilsner og gode tanker værd, når jeg skriver noget I kan relatere til.
Tak altså. Selvom jeg måske ikke får sagt det tit nok så gør det mig virkelig glad at I er her!

Nå ja. Men hey.
Jeg er sgu gravid. Sgu.

Kan I lige høre mig?
'Jeg skal ikke have flere børn'
'Arh-HARJ - tre børn er sgu rigeligt'
'Jesus, hvor er jeg lykkelig over ikke at have små børn længere'

Ja ja. Jeg ved det godt.
Men nogen gange sker der altså de der småting der gør, at man ændrer holdning. Igen.
(For som bekendt skulle jeg jo heller ikke have nummer tre...)

Og én af de ting der skete går under betegnelsen Fyrbøder. Min elskede helt.
Ham der får alting til at slå gnister i mig, ham der altid bærer brænde til mit bål, og nænsomt pusler om mig og min kærlighed.
Han er det mest vidunderlige menneske jeg kender - så generøs med sin kærlighed og omsorg, så empatisk og lyttende, så vidende og samtidig så naiv.
Han rummer alle aldre på én gang, og jeg er stadig lige forundret over den måde han tænker og forstår verden på.

En mand som ham kan ikke gå gennem sit liv uden at være nogens far!
Han er far til 3. Bonus. Og han møder dem med den samme kærlighed (og vilje!) som havde de været hans egne.
Men han skal ha én, skal han! Hans barn, som kommer til at bære hans gener og hans navn.

Det blev pludselig en af de vigtigste tanker der fyldte mit hjerte - og når man har det sådan er der ikke andet at gøre end at... gøre...

Så vi gjorde. Gjorde vi. Og så gjorde et par celler noget de gerne måtte.
Og nu gør jeg så til gengæld ikke meget andet end at ligge fladt i min sofa, ramt af svimmelhed og hjerteflimmer.

I vikeligheden er jeg overhovedet ikke særligt gravid.
Kun lige akkurat så gravid, at der ligge et par celler på størrelse med en æblekerne og svømmer rundt.
Lige præcis så gravid, at et mikroskopisk hjerte er begyndt at slå i dobbelt takt med mit.

Men lige akkurat så gravid, at hele systemet svømmer over af kvalmende kærlighed til det hele. Og mest til ham, Fyrbøderen.

tirsdag den 25. oktober 2011

Ord skaber det de siger!

.... elsker at TøseTrolden kalder det at være 'Handy-kappet'..



Velocipedi


Hey - halløj.

Vil du ikke hjælpe mig med en gang brainstorming?

Hvis jeg nu siger cykelløb og street-art i samme sætning - hvad siger du så?

mandag den 24. oktober 2011

WANTED!!!





Seriously wanted!
Jeg kan umuligt forestille mig hvordan mit liv kan blive ved med at være lykkeligt uden disse smukheder?
(Klik på billederne, og lad dig førføre!)

Hængekøjetanker og giveaway




Jeg er flyttet hjemmefra.
Der er håndværkere lige ude foran mine vinduer, og det er IKKE de små maskiner de har taget med i dag. Hele huset ryster og buldrer, og det er hverken til at koncentrere sig eller holde ud.

Så nu er jeg flyttet ind på Gran - for alvor.
Morgenmad, kaffe, hygge og kaffe.
En gammel kollega/ny ven kiggede forbi, og her er - som altid - bare så rart at være. Jeg overvejer om jeg skal droppe at strikke de nye benvarmere færdige - eller om jeg bare skal kaste mig ud i at lave en hængekøje, så jeg lige så godt (først som sidst) kan flytte 'rigtig' ind hernede.

Men mens jeg overvejer hvordan jeg mon strikker en hængekøje kan vi jo lige hoppe over til noget helt andet:



Trine har trukket lod - og hendes valg faldt på nummer 35.
Og tælle, tælle...

Den glade og heldige vinder er FRAU PUTZ, det kære væsen!
Kære søde Frauen - vil du ikke være sød at sende Trine din adresse, så sender hun noget lækkert videre til dig
:-)




søndag den 23. oktober 2011

Kvalmesøndag


Jeg holder kvalme-søndag i sofaen!

Min skønne, dejlige Fyrbøder-skat havde fødselsdag i går, og dagen bød på én af den slags overraskelser der nu betyder, at jeg ligger i sofaen med kvalme og popcorn...
Ok. Jeg ligger fint nok.
Men jeg skal ikke bevæge mig mange meter, før det hele kører rundt for mig.
Så er det godt at jeg stadig kan strikke selvom jeg ligger ned.

Jeg er ved at udarbejde endnu en opskrift til min amio- og ravelry-shop; det bliver et halsrør (eller et såkaldt 'cowl') i vævestrik.
Det ser svært ud - men teknikken er så fed og enkel, at selv den grønneste nybegynder stadig kan være med.
Retmasker på en kæmpestor rundpind - og så noget med at løfte masker af en gang i mellem.

Jeg strikker i marineblå og cremehvid, og jeg er temmelig godt tilfreds med mønstret efter et 2-3 prøver, der ikke blev helt så gode som forventet.
Men nu er den dér, så jeg sofa-strikker på livet løs, så jeg så hurtigt som muligt har et billede at vise.

Uhm. En hjemmestrikket (og NEM!) julegave. Jeg skynder mig at blive færdig, så I kan få chancen for at komme i gang, mens der stadig er tid!


Kvalme!




Puh, jeg synes faktisk det er lidt synd for mig i dag...

fredag den 21. oktober 2011

(argh?)

HOLDNUKÆFT.
Oktober bliver ved med at tage fusen på mig.

Må jeg ikke bare lige have lov til at sige aaaaaaarrrrgggghhhhhhhhhhhhh!

AAAARGGGHHHHHHHHHH!!

torsdag den 20. oktober 2011

Hemmeligheder



På tirsdag skal jeg til et meget interessant møde.
Noget som involverer en hulens masse pink garn, adskillige kilometer strik og et cykelløb.
'Nuf said ;-)

tirsdag den 18. oktober 2011

I like to dress up




"Dressing up is an exercise in creativity"

Er jeg den eneste der lige pludselig glæder mig til at blive ældre og ligeglad med andres meninger?


mandag den 17. oktober 2011

Kender du Trine?

... Altså Trine - der er keramiker, og laver så skønne sager, at de er svære at holde nallerne fra?


Jeg har mødt Trine i forbindelse med markederne i Odense.
Eller - det vil sige; først mødte jeg Trines lækre sager, for det var dem jeg fik øje på først.
Jeg kom vist nok til at købe mere end én af hendes smukke fyrfadsstager - blandt andet den grønne på billedet ovenover.

Men da jeg løsrev blikket fra de skrøbelige herligheder fik jeg øje på en kærligt smilende Trine, som er lige præcis så dejlige som al hendes keramik!

Jeg synes der er flere der skal lære Trine at kende. Det er ikke et bekendtskab man bliver ked af. Tværtimod.

Trine er også én af de kommende udstillere på julemarkederne vi holder her i Horsens, men hvis du simpelthen ikke kan vente er der en løsning lige her:

Du har nemlig mulighed for at vinde ét af hendes lattermilde lattekrus:


Du kan få fingrene i dit helt eget krus, og du får selv lov til at bestemme om du er en kaffesøster, en sludretante, en nice cup eller noget helt andet - for ordene på koppen bestemmer du selv.

Hvis du vil vinde et lattermildt lattekrus skal du blot lægge en kommentar på dette indlæg - og så trækker Trine & Trine lod blandt alle kommentarer om 1 uge, dvs. mandag 24/10-11.



Og så er der alt det med småt:
En giveaway er en give-a-way - altså noget man gerne vil give væk for at gøre andre glade. 
Derfor hører diverse betingelser om at linke eller lodde eller danse boogie ikke hjemme her. I hvert fald ikke her hos mig.
Jeg har arrangeret denne giveaway sammen med Trine - og får ikke selv noget for at reklamere for hendes sager - det er ren linklove og ønsket om at gøre både Trine og jer glade.
Og så skulle den ged vist være barberet!

Oktober i mit hjerte...


Der er noget med denne måned, der får min hud til at fryse.
Der er noget med oktober der spiller mig et puds.

Oktober er så barsk, og den lave sol skinner ubønhørligt, og afslører de skarpe kanter uden blidme.
Det er oktober der har taget fusen på mig. Hver gang.

Oktober 1997 blev jeg mor for første gang.
Det var det vildeste, sejeste, skrøbeligste og mest fantastiske jeg nogensinde har prøvet.
Mit hjerte knækkede i to i oktober 1997, og kærlighed fik pludselig en nuance jeg ikke havde kendt til før.

Oktober 2007 sad jeg i en sofa og græd. En beslutning blev truffet om at jeg ville hjem, mens jeg stadig havde tid. Jeg nåede det. Lige akkurat. Den oktober blev det endelig klart for mig, at jeg havde flygtet længe nok.

Oktober 2009 sad jeg i en anden sofa og græd. Jeg græd af lettelse over endelig at have fundet ud af, at lærerfaget ikke var min vej.

Oktober 2009 lå jeg på et gulv og skreg. Et ægteskab var slut, og et nyt liv skulle defineres. Det var dén oktober der ændrede alting. For altid.
Ikke godt. Ikke skidt. Men ændret! For altid.

Oktober 2010 stod jeg med en nøgle til et hus og et liv og en fremtid med glæde.
Oktober 2010 stod jeg med en mands hånd på mit hjerte, og gav ham et svar jeg ikke selv havde troet. Et lillebitte kort ord, der igen ændrede alting. For altid.

Oktober 2011 står jeg overfor et liv som selvforsørgende, selvstændig, selv. Mit hjerte er så fuld af oktober, at intet andet kan være muligt.
I oktober 2011 synes jeg at tingene giver så uendelig meget mere mening end nogensinde før.

Jeg har oktober i mit hjerte, og oktober har vist også fat i mig!

lørdag den 15. oktober 2011

F for fodbold, fri og flet

Fyrbøder-fodbold og fletstrik i flertal.
Fodbold-drengens sidste kamp i denne sæson blev nydt under høj sol og bidende kulde.
Nu er der fjernsynshygge og børne-fred, mens vi lader op til flere fantastiske feriedage.


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 14. oktober 2011

Samson


"Mor, Slash ligner mig på håret. Tænkte du på ham da du fødte mig?"

mandag den 10. oktober 2011

Når man ikke har nosser har man....


Nå, men så går man dér midt på gågaden, og vil lige fortælle sin veninde, at man har været mega-sej på den selvstændige måde.
(sådan noget med ikke bare at være flinke-skole-pige-pæn, men rent faktisk at vide hvad man selv er værd!)

Hvorefter man får en heytell-besked på sin telefon, der naturligvis ikke er sat på lydløs, og venindens stemme skråler ud over hele Horsens:

'SÅDAN, nu har du sgu groet dig en VAGINA!!'


søndag den 9. oktober 2011

Facebook-fåret!



Får du et får?
Eller får du et føl?

Ælle-bælle-facebook-tælle...

Random.orc valgte en vinder af min stilfærdige lodtrækning:

Og nummer 68 er Marianne. Som tilfældigvis også er bedre kendt som Cirkusprinsesse.
Tillykke, du skønne og dygtige dame!

Og tak fordi I liker.
Jeg liker også jer! Helt vildt meget!

Knus fra Trine

Noget om bagland!

Jeg elsker, at min mor ringer og roser mig fordi hun synes jeg er modig når jeg kaster mig ud i det her sindsyge selvstændig liv.

Jeg elsker, at min søster bare nikker og siger 'Det var da også på tide, hva?!'.

Jeg elsker, at min eksmand roser mig.

Jeg elsker at møde mennesker, der af sig selv fortæller mig, at de har ventet på hvornår jeg dog tog springet.

Jeg elsker, elsker, elsker, elsker at min Fyrbøder holder mit hjerte og min økonomi. Jeg elsker, at han er min største indpisker og min største fan. Jeg elsker at han er med - hele vejen - og jeg elsker ham. Virkelig!

Og jeg elsker tanken om, at han havde ringet i dag - min far - for at småsludre og hyggesnakkke. Og jeg elsker at jeg ved han havde stillet alle de kritiske spørgsmål. Men med slet skjult stolthed.

lørdag den 8. oktober 2011

100 km i timen!


Hvis I ser en bebrillet dame, der tager iphone-billeder ind af vinduer forskellige steder i Horsens - så vær ikke bekymret, det er hverken indbrudstyve eller ejendomshajer - det er bare mig, der er på jagt efter lækre, tomme bygninger man kan bruge til noget af alt det fede kulturliv i Horsens.

Jeg kan simpelthen ikke få armene ned!
Der sker så mange helt vilde ting i disse dage, at det næsten er sindsygt.
Kender I godt de der stunder, hvor alting på én eller anden måde bliver ved med at vokse, at det hele giver sindsyg god mening, at alt det man rører ved lykkes?
Sådan har jeg det lige nu.
Og sådan har det være især de seneste tre dag - og den seneste måned:

Jeg annoncerede for en uges tid siden efter teststrikker på min facebookside - og vupti, så var der 4-5 stykker der meldte sig til at afprøve et par af de opskrifter jeg skriver på pt.
Der kommer blandt andet en opskrift på en skønno-skønno pige-poncho, og én på et pandebånd til vinterdagene.
Ja, og så pusler jeg med en rigtig fed bluse, strikket i lidt tykkere garn. Sådan én man bare flytter ind i.
Jeg glæder mig HELT VILDT meget til at se hvad de dygtige damer får ud af alle de forkortelser og teknikker jeg sender til dem.


Så var der lige et par forskellige mails der skulle skrives.
Mails af dén kaliber, hvor jeg næsten ikke turde trykke send, fordi jeg var bekymret for om jeg nu havde skrevet alting godt nok.
Mails af dén kaliber, som forhåbentlig kommer til at give mig noget at kaste mig over i livet som min egen chef.

Og der var nogle smykker, der blev bestilt og som skulle laves og sendes afsted.
Og der var en strikkebutik der skulle passes, og et foredrag der skulle arrangeres. Og en Kulturmetro, der inviterede til dødspændende snak om hvordan vi kan fremme kulturlivet i Horsens.

Hov. Og inden jeg glemmer det; så var der nemlig også en facebookside der rundede 100 venner, og en giveaway i dén anledning.
Der bliver trukket lod blandt alle likers derinde I MORGEN: 9/10-11! (fuck, det er en fed dato!?)

Og midt i det hele var der pludselig også én der havde tabt sig 5 kilo, og pludselig igen kunne være i sine skinny-jeans for første gang i et år! (Hell yeah!)


Jeg er VILD med mit liv!

fredag den 7. oktober 2011

Lige midt i mit hjerte!

I dag miniblogger jeg på ovre på Meraki om kulturliv i Horsens, og de muligheder der ligger i at udnytte bygninger der står tomme.

Jeg kommer lige fra et foredrag, arrangeret af Kulturmetroen Horsens, som tænker store og spændende tanker om hvordan de forskellige kunstnere og kulturmuligheder kan mødes og skabe et fælles rum.


torsdag den 6. oktober 2011

Jeg siger aldrig aldrig igen!

Der sker også ting herhjemme foran skærmen i dag!
Én vigtig mail lige afsendt. Én vigtig mail skal skrives lige om lidt.

Og hvor crazy det end lyder er det magi fra enhjørningeland, der er landet lige i skødet på mig. Om jeg fatter det?

Fattig


Verden er en lille smule fattigere i dag.
Blomsten er fra en anden stund, en anden familie, et andet liv.
Men følelsen er næsten den samme.

onsdag den 5. oktober 2011

9-10-11 and counting

 Interview, Marts 2010. Foto af Mikael Jansson.

Heyyy - der var du jo?!
Kom ind, smid jakken, bare føl dig hjemme, ikk!?

Min facebookside rundede i går 100 fans!
Og hvis du ganger 100 med det antal jubel-hop jeg har lavet i dag, så får du... øh....
ja ok, du forstår!

Så nu skænker jeg champagne i glassene, og inviterer til fest i høje hæle og højt hår. Ingen fest uden høøøj musik, man simpelthen ikke kan sidde stille til.

Og ingen fest uden gaver, vel??

Skal vi ikke bare sige, sådan lidt diskret, at jeg trækker lod blandt alle mine facebook-likers om en rigtig, dejlig gave på søndag 9/10-11 - bare fordi det er en lækker dato, og bare fordi jeg er skide glad.

* Partyyyyy! *



Phucisme



Nogen gange går jeg rundt i min by og tænker at den er dødsyg-provins-agtig.
Men så støder jeg på det her!
Og jeg bliver glad.

Phucisme. Er. For. Fede!
Lækkert navn, i øvrigt.


tirsdag den 4. oktober 2011

Og?




Nu dapper jeg ned og passer strikkebiksen, mens jeg tænker flere tanker om hvordan jeg skal sælge mig selv som freelancer.

Hjemme venter endnu flere strikkede herligheder, som skal regnes, pakkes og sendes afsted til de søde teststrikkere, der har meldt sig under Meraki-fanen på facebook.

Men først, kaffe!
God dag derude :-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 3. oktober 2011

Dér hvor enhjørninge bor!



Jeg har tit fabuleret herinde om vovemod.
Og jeg synes faktisk ikke jeg er en pivskid. Helt ærligt, og hånden på hjertet og ingen lys under nogen skæpper hér - så synes jeg egentlig, jeg er et modigt menneske. Nogengange.
Ikke altid. Men på det seneste har jeg kvindet mig op, og jeg tør for alvor se mit liv i øjnene!

Men mit mod er sat på en hårdhændet prøve i disse dage.
Jeg er - for at sige det ligeud - ved at skide i bukserne af panik over at jeg lige om lidt ikke længere er kommunalt 'ansat' (Ha. Hvis du forstår sådan en lille én!), men i stedet skal være hende der henter sine egne penge hjem.

Jeg er ikke nervøs over at skulle være selvstændig. Dén afgørelse har været truffet længe, og jeg føler mig godt tilpas med tanken om at få Verdens Mest Forstående Chef (læs = mig selv!).
Og jeg har det perfekt med at skulle sætte mine egne arbejdsdage i system.
Jeg kan næsten ikke stoppe det idé-mylder der vælter ud af hovedet på mig, og jeg har knap nok timer eller notesbøger nok til at holde styr på alle de ting jeg har lyst til at kaste mig over.

Nej, det som spøger i mit hovede er dét der med at jeg skal til at sælge mig selv.
Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker inde i hovedet på mig, men lige så snart jeg skal til at gøre reklame for det jeg kan, - så knækker min stemme over, og jeg bliver helt tør i munden.
Og imens kører der en speaker inde i hovedet på mig som larmende råber: "Hvad fanden mand, tror du at du kan det der? Bilder du dig virkelig ind, at de vil købe noget som helst af dig, din forbandede amatør"

Jeg ved ikke hvorfor det sker?
Jeg VED, at jeg leverer en virkelig god vare! Jeg VED, jeg er pengene værd. Jeg VED, at jeg er grundig og omhyggelig og at jeg har mit benarbejde i orden.
Og alligevel bliver jeg råbt af. Af mig selv.

Men det nytter ikke noget. Det nytter ikke en skid, vel?

Jeg skal jo sælge mig selv. Og jeg skal sælge de ting jeg ved jeg brænder for og er god til.
Dén verden, hvor opgaverne og Trine-pengene kommer dansende helt af sig selv og lægger sig til rette lige midt i mit skød - det er også dén verden hvor enhjørningene bor!
Den går bare ikke, selvom det ville være sååååå skønt!

Fyrbøderen, min allermest elskede helt, tror så meget på mig, at jeg næsten ikke kan bære det af ren og skær ømhed! Han tøver ikke ét sekund, når jeg gør. Han roser mig til skyerne, så jeg bliver helt forlegen, og den styrke der ligger i hans loyalitet og opbakning gør mig så! stærk!

Men alligevel gibber det i mig ved tanken.
Hvorfor, hvorfor, HVORFOR er det stadig så udfordrende at skulle fortælle om alt det jeg gerne vil - men også gerne vil have penge for - uden at komme til at skamme mig en lille smule?

Hvad fisan gør jeg?
Må jeg ikke have lov til at øve mig lidt herinde hvor jeg føler mig tryg? Er det ok med jer?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...