tirsdag den 27. september 2011

Pin-up

Billedet er herfra, hvor du oven i købet også kan se hvordan det er lavet!


Shhh.... stille! Mor pinner!

Pinterest er seriøst én af de største tidsrøvere i min virkelighed pt.
Men holdnuop, hvor ligger der meget lækkert billedværk, der bare venter på jeg finder det - og lader mig inspirere.

Pinterest er fedt til at samle gode ideer - men det er endnu mere fedt, når man begynder at bruge det målrettet.
Jeg har lavet forskellige pinboards, for at holde styr på mine mange ideer og planer:

Julemarked i Horsens - her pinner Lis og jeg amok, og samler inspiration til hvordan vi gerne vil have lokalerne skal tage sig ud når vi slår dørene op i Horsens til november og december.

Home office - gode ideer og inspiration til mit kommende hjemmekontor

Nerd - fordi jeg elsker nørder og alt dét som nørder elsker.

Curvy Revolution - fordi sådan én som mig med kvindelige former insisterer på at kurver er sexede.

This is my life - fordi det er sådan mit liv ser ud. Indefra.

Men mit yndlings pinboard over dem alle er Knit It.
Der ligger allerede alt for mange billeder og alt for meget inspiration. Og jeg elsker det.

Pinner du?

mandag den 26. september 2011

Søg, og du skal finde?


Nisse?
Ok, det kan jeg lige til nød forstå. Det er jo trods alt snart jul, og jeg skrev da vist nok også et temmelig pjattet indlæg om noget nisse på et tidspunkt.


Men den her?
Jeg sværger det ikke er mig. Helt ærligt. Det er det altså ikke!



Tænker du det samme som mig, B1?



En bænk, som min allerdejligste veninde var så kær at sende mig et billede af.

Og se lige, hvad der står i min stue.....:



Hmmmm???!!!

Bæven, og eksplosive sommerfugle



Jeg ved sgu ikke helt hvad jeg har gang i hér?
Hvad fanden er det jeg siger? Er jeg ved at blive selvstændig?
Altså selvstændig, som i; dårlig økonomi, usikkerhed og minus fremtidssikring?

Hver anden dag synes jeg det er verdens bedste idé. Og de andre dage er det den lammeste idé jeg nogensinde har fået.

Men altså, set i realiteternes klare mandag-morgen-lys så har jeg været arbejdsløs i 1 1/2 år. Der er ansættelsesstop for lærere i kommunerne omkring mig (så selvom jeg skulle krybe til korset og bevæge mig tilbage af dén sti ville det ikke kunne lade sig gøre), og de øvrige jobs der er at søge, handler om noget rengøring af andre menneskers røv eller store industriagtige maskiner.
Nej, vel?

Så noget bliver nødt til at ske, og når nu ingen andre kan forære mig en løsning er det i øvrigt også meget federe selv at finde én.
Med en slags angst og bæven. Og en del af de der eksplosive sommerfugle i maven.

Jeg har en plan. Har jeg.
Jeg ved ikke om det er en helt vildt åndsvag plan, men den er min.
Den involverer noget med noget facebook og noget freelance kommunikationsarbejde, og noget med noget strik og nogle workshops og nogle markeder og såhn.
For jeg er nemlig god til at organisere. Jeg er pizzegod til at organisere. Så det kan jeg lige så godt begynde at tage penge for. Synes jeg.

I morgen skal jeg til møde - det første rigtige møde - om min plan. Hos en erhvervskonsulent, der forhåbentlig kan hitte med lidt flere nuancer og gode (irriterende) spørgsmål, så jeg kan blive endnu mere klar i mælet.

Og bagefter?
Ja. Bagefter skal jeg så bare lige have fundet mig en kunde mere, eller to.
Så det hele kan hænge sammen. Herhjemme.
Om jeg vil lade være - selvom det hver anden dag ligner den lammeste idé jeg nogensinde har fået?
No way!

Yeiks. Jeg har ben der blævrer af bæven, og en mave der eksploderer med kamikaze-sommerfugle.

torsdag den 22. september 2011

Glæden i hjertet



Jeg vælter. Lidt.
Ah. Ok... meget.

Ikke sådan vælter, som når man dejser omkuld.
Men vælter, som i: vælter rundt.

Der sker ting i mit liv. Vilde ting. Store ting.
Ting der tidligere har skræmt mig og skabt panik. Ting, som jeg kun har turde drømme om i det skjulte. Ting jeg har været sygeligt bekymret for om kunne ødelægge mit ægteskab, mit omdømme, min energi, mit liv.
Ting jeg tit er blevet advaret om, bedømt på, vejet - og fundet for let - på.
Den slags ting. Altså; småting!

Nej. Pjat.
Det er ikke småting, der jeg vælter mig i for tiden.

Men det paradoksale er, at dét som før synes så kæmpestort og ufremkommeligt skræmmende er langsomt rykket tættere og tættere på. Og nu er det ikke længere så kæmpestort. Eller skræmende.
Faktisk er det efterhånden bare et spørgsmål om tid, før end det jeg vælter mig i bliver en fysisk realitet.

Jeg snakker selvfølgelig om job. Om fremtid. Om muligheder. Og om leg. Om hjerteblod.
Jeg snakker om det faktum, at jeg lige om lidt bliver selvstændig!

Det er ikke mange år siden jeg ikke kunne sige ordet 'selvstændig' uden næsten at få kvælningsfornemmelse ved at skulle vriste ordet ud gennem struben.
Det er heller ikke mange år siden jeg blev skudt i skoene at det ikke var muligt at leve af at arbejde med noget man rent faktisk synes var sjovt.

Ha. Men det var dengang.

For jeg tror virkelig på det!
Jeg tror virkelig-virkelig på, at jeg er i stand til at leve af de ting som gør mig glad. Når jeg er lykkelig er jeg også pisseskarp, og en virkelig fantastisk ressource.
Det er alle, vel?
Når jeg føler mig godt tilpas, og føler stor glæde ved de ting jeg får lov at arbejde med - så bliver resultatet også meget bedre/kønnere/sjovere/ordentligt.
Glæde gør bare noget ved det arbejde man sidder med.

Derfor tager jeg nu skeen i egen hånd, og sørger for at jeg kommer til at arbejde udelukkende med de ting der gør mig glad, sprudlende, lykkelig og dygtig.
For gu er jeg dygtig. Jeg er nemlig dygtig, fordi jeg kan lide dét jeg laver!

Det er en lang proces, og den har også taget dé der år for mig.
Ideen er modnet, og efterhånden er den rykket længere og længere ind i min favn.
Lige nu er jeg der i processen, hvor ideen om et liv som selvstændig ligger helt tæt på mit bryst - men stadig uden på kjolen.
Men ikke længe. For om lidt rykker den helt ind i hjertekulen - helt derind, hvor der ikke længere er frygt, tvivl eller bekymring.
Derind, hvor der kun er glæde og hjerteblod.


onsdag den 21. september 2011

Stick with it

Tror nogengange jeg er uegnet for blogland.
Fx kan jeg ikke helt se fidusen i det der maskingtape, som alle pakker alting ind i.

Jo, det er da fint og kønne farver. Men hvad skal man dog bruge det til?

Men så faldt jeg over den her, og nu er jeg alligevel kommet lidt i tvivl...:


tirsdag den 20. september 2011

10


10 ting, du garanteret ikke vidste om mig:

1.
Jeg har virkelig store fødder. Som i virkelig store.
De er ikke brede, men bare unaturligt lange... Og i øvrigt er det en familie-ting.
Fx har min snart 14-årige søn større fødder end mig. Og det er ikke småting!

2.
Jeg har engang stået på en scene med Lars Lilholt.
Jeps. Med mikrofon og sang og hele pivtøjet.
Til mit forsvar må jeg hellere tilføje at jeg var 8 år, og min far/Lars havde ét eller andet kørende med nogle violiner og noget hash...
Og i øvrigt fik jeg en cola som tak.

3.
Jeg er blevet friet til over storskærmen i Parken. Men det er 100 år siden.

4.
Jeg drømte engang om at jeg skulle være psykolog når jeg blev voksen. Men så blev jeg voksen.

5.
Jeg gik i 1.g på en kostskole og havde en tysklærer der hadede mig. (Eller var det omvendt?)
Da jeg skiftede skole frydede jeg mig over at slippe for hende. Men gæt selv, hvem der så var censor til min tyskeksamen?

6.
Det er ikke noget jeg skilter særlig meget med. Men mit mellemnavn er Luise. Ja. Uden o.

7.
Jeg har været virkelig, virkelig, virkelig vild med New Kids On The Block.
Så meget, at jeg græd af lykke, da jeg endelig så den her for første gang på MTV.
(Siden er jeg blevet lidt ældre. Men de fortsætter vist bare der hvor de slap?)

8.
Jeg. Spiser. IKKE. Bananer.
Det er klammo!, og jeg tror jeg skal kaste op bare ved lugten.

9.
Jeg har engang ejet et par militærstøvler strørrelse 43, købt på overskudslageret i Århus. De blev klippet af ved anklen og spraymalet sølv. Det synes jeg stod rigtig godt til mine batikfarvede bukser.

10.
Jeg tror på karma. Og jeg tror på at karma kun er en kælling, hvis man selv er!

mandag den 19. september 2011

The real Otto


Otto d. Store af Århus, 18 dage gammel og klar til at indtage sit kejserdømme.
Vel og mærke iført strik designet lige præcis til en lille fedt guldklump som ham!

Suk.
Gimiggimiggimiggimig...
Jeg kunne edderbankme godt lige snuppe én mere...

søndag den 18. september 2011

Nye tider, nye afhængigheder!

Jeg har været uden net i flere ÅR nu!

Jeg har savnet dig, min allerdejligste blog. Og jeg har savnet facebook.
Og hvor mærkeligt er det ikke, at noget så kunstigt kan erstattes med så voldsomt et savn?

Hvad fanden brugte jeg tiden på inden jeg blev bortført ind i www?
Det er gået hen og blevet mit andet liv, alt det der foregår herinde/derinde/derovre/inde ved siden af - og jeg elsker, elsker, elsker det, og samtidig skræmmer det mig lidt at det alligevel får lov til at fylde SÅ meget.

Fyrbøderen grinede grumt i skægstubbene forleden, og mumlede noget med at det vist var meget sundt for mig med et par dage uden net.
Men han skal jo heller ikke arrangere markeder og workshops og holde sig opdateret på alle veninderne rundt omkring i verden, og følge med i valget og dyste i scrabble og finde pins og aftale møder og se hvad alle de andre foretager sig på fb imens, vel?
Så han kan sagtens grine, for han ved jo ikke hvor alvorligt det her er, vel?!!!

Men YEY, jeg er online igen!
Så hele dagen har den fået helvede på alle de sites jeg ellers dagligt er en tur forbi, og jeg har nået både at lave arbejde for min ene kunde og for min anden kunde og for hende den kønne som jeg arrangerer dét der i Horsens sammen med...

Mailen har ikke stået stille, selvom jeg ikke har haft net.
Forleden modtog jeg bland andet den fineste mail fra Mette, der bare lige ville vise mig den ugle hun har lavet sammen med sine skøre unger i sin skøre SFO:

Er den ikke fin?
Jeg er helt og aldeles vild med at mine ideer spreder sig, og jeg elsker at få lov til at se hvordan de ser ud i andres fortolkning. Fedt.
Og tak fordi du skrev, Mette - jeg bliver sgu så glad! :-)

Hurra, jeg kan få mit fix igen.
Og så ikke et ord mere om den sag!

torsdag den 15. september 2011

Små herligheder

Man blir sgu sådan helt glad, når man på sin vandring gennem byen støder på disse små herligheder!
Jeg har ingen anelse om hvor de stammer fra, eller hvem ophavskvinden er - men bare det at hun findes her i min by giver mig håb!











- Posted using BlogPress from my iPhone


tirsdag den 13. september 2011

Et mellemrum for meget


Morgen; op, bad, kaffe, glad!
Sætter mig ved skærmen, skal nok nå at få sendt det nyhedsbrev jeg byggede færdig i går aftes.
Klik. Klik.
Ingen reaktion?
Slukker for strøm og router, prøver forfra.
Ha! Så er der net... Lige tids nok til at få sendt hele moletjavsen.
What? Hvorfor vil den ikke sende?

Shit. Tiden løber, og strikkebutikken skal åbne om et kvarter!
Pisker afsted på cyklen.

Formiddag; hjertebanken og gang i den på facebook... 'hvornår mon vi modtager nyhedsbrev?'
Jeg løber frem og tilbage mellem skiftevis strikkekunder og låne-computer.
Stadig ingen held, jeg kan simpelthen ikke få det s&!#! nyhedsbrev til at sende.

Min chef forbarmer sig over mig, og sender mig hjem før tid så jeg kan få styr på mine nervøse trækninger...

Eftermiddag; mere kaffe. Ro på, nu skal det nok lykkes!
Klik. Klik. Klik????
Klikklikklikklikklikklikkliiiiiiiiiiiiik....

Forbandet? Hvor blev mit internet af? Hov, heller ikke noget tvsignal? Og hvad laver den gravko egentlig derude på vejen?

Ringer til Stofa med den ringeste vente-melodi i øret. Når at høre den samme sang mindst et par gange, men endelig kommer jeg igennem.
Forklarer problemet, hvorefter han smider på.
Ringer op igen. Ny omgang vente-melodi (utroligt som man vænner sig til at lytte til sådan noget møg?) Sød dame i røret, som lige bliver nødt til at spørge kollega. Mere venten.
Endelig svar; de kan ikke stille noget op.

Koma!

Aften; går på yndlingscafeen hvor der helt sikkert er net.
Medbringer vantro kæreste, der smiler anstrengt hver gang jeg overhovedet nævner noget der har med internet at gøre.
Jah! Netforbindelse!!!

Kan stadig ikke sende nyhedsbrev. Søger i alle tænkelige fora for råd og løsningsforslag. Ingen held.
Spiser mad ved siden af skærmen. Kæresten sukker opgivende.
Kontakter support, får fat i sød fyr. Forklarer problemet, hvorefter han slukker for chatten...
Synes efterhånden der er ved at danne sig et mønster?
Råber lidt af min computer, men skriver så til support igen.
Får fat i Anna - en engel sendt fra net-himlen!
Anna tjekker og tjekker, og vi leder efter fejl.
Endelig finder Anna et mellemrum for meget i en kode (???) og beder mig prøve at sende nyhedsbrev afsted.

Og så virker det!
Endelig! Jah!
Det tog såmænd heller ikke meget mere end en dags tid...

Godt man ikke er afhængig af det skidt, hva!


mandag den 12. september 2011

Jamen, så ok da!

Heh.
Jeg synes det er top-underholdende at én eller anden har fundet herind ved at søge på 'sur nørd'...
Det er sgu da sjovt!

kys kys plaf plaf


Jagtsæsonen er gået ind. Åbenbart.
Dén der jagtsæson som gør det fuldt ud acceptabelt at skyde løs på alt og alle der lugter bare den mindste smule af visioner.

Mange gange finder folk deres skyts frem i én eller anden form for velmenende omsorgsraid, ala 'pas nu lige på at du ikke bygger luftkasteller', eller 'der er mange andre der har forsøgt det samme som dig, men som ikke er lykkedes, så husk nu lige at lære af deres erfaringer'.

Så står man dér med armene over hovedet, og har vild og inderlig lyst til at sprede sin glæde og invitere til leg - og i stedet bliver der skudt med skarpt.
Kys kys plaf plaf.

Det er et velkendt fænomen. 
Lige så snart der er nogen der pipper op om noget stort, noget uprøvet, noget nytænkende - så reagerer mange omkringstående med bekymring og løftede pegefingre.
Det er hverken første eller sidste gang iværksættere og/eller idémagere render ind i det etablerede samfunds normer om hvad der kan lade sig gøre.

Jeg giver bare ikke en skid for den velmenende såkaldte omsorg. 
Omsorg er ikke at skyde andres ideer ned!
Jeg tænker til gengæld der er noget helt andet på spil, og det handler om den der forbandede jantelov!

Undskyld. Lyder jeg en smule irriteret?
Jamen, det er fordi jeg ER irriteret! Jeg er irriteret over at rende ind i mennesker, som tror de kender mine begrænsninger ud fra et kort møde, eller ud fra en fordom om hvem jeg er og hvad jeg kan!

Jeg bliver irriteret på mine egne vegne. Naturligvis. 
Men min irritation handler i lige så høj grad om at vi bevæger os rundt i en virkelighed, hvor det åbenbart er tilladt at fortælle hinanden, at det er ok at drømme - så lang tid vi bare drømmer om det samme som 'alle de andre'.

Jeg er fandme ikke som nogen andre! Og jeg tillader mig altså at drømme mine drømme om dét jeg vil!
Også selvom det ikke er noget som er afprøvet eller veldokumenteret.
Og så gider jeg simpelthen ikke finde mig i, at nogen andre end mig selv bilder sig ind, at de har pligt til at fortælle mig hvad der er min begrænsning. 
Hvis jeg gerne vil have rådgivning, så skal jeg nok be om det!
Men jeg vil vildt gerne dele og lege og skabe synergieffekt!

Jeg er visionær. Ja. 
Men jeg er saftsørensjaskme også realist. 
Jeg ved udemærket godt hvilke skibe jeg sætter i søen, og hvordan jeg navigerer i de farvande jeg sejler igennem.
Der er ikke noget af dét jeg gør, som ikke er tænkt igennem. Også selvom jeg handler impulsivt.
Jeg har en plan med det jeg gør, og jeg har ikke bygget mig en større flåde end den jeg selv kan manøvrere!

Succeser skabes med anderkendelse; enhver der har haft børn mellem hænderne ved hvor sandt det er. 
Vi er ikke specielt anderledes end de børn vi giver omsorg ved at rose og anderkende, og hvis nogen nogensinde siger noget som helst andet er de fulde af løgn.

Jeg ved, at jeg ikke bliver dødeligt såret - selv når velmenende omsorg bliver leveret med haglgevær!
Jeg ved hvad jeg har, jeg ved hvad jeg står for, og jeg ved at jeg vil lykkes med mine visionære planer.
Men jeg vil vædde min skosamling på, at der findes utallige eksempler på visionære, ud-af-boksen-tænkende iværksættere og kreative sjæle, der har troet på andres fordomme, og er blevet så usikre at de har modereret deres drømme så de faldt inden for normen.

Hold nu kæft, hvor er det synd!
Det er synd for de mennesker, der har troet på jante og har troet på pegefingre og dén form for omsorg der handler om at sætte folk i bås.
Men det er fandme også synd for os allesammen, at vi render rundt i en verden som kalder sig rummelig - men som tillader jagt på skæve tanker og visioner.



lørdag den 10. september 2011

Bigamist to be


Nå? Så går man rundt her i sit lille liv og tror man er skilt...
Måske der var på tide at få styr på papirarbejdet...

Heh! Kunne man lige forestille et scenarie hvor vi i et øjebliks kådhed var væltet ned på rådhuset, men i stedet endte med en dom for bigami?
Ha ha.
Det ku sgu ha været kønt!

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 8. september 2011

Flakse

Via


Hvor vanvittigt er det ikke lige, at jeg allerede har sommerfugle i maven i forhold til det møde jeg skal til i morgen?
Træk vejret ind... puuust ud.
Det bliver så spændende! Kan nærmest ikke vente!

Og hvis du nu også gerne vil vide meget mere om hvad det hele handler om, så vil jeg anbefale dig at klikke ind på min facebookside, hvor jeg for fremtiden kommer til at skrive om alt dét der handler om børneworkshops, kreative eksplosioner og alt mulig inspiration mellem himmel og jord.

onsdag den 7. september 2011

Tak, men nej tak

Jeg spørger lidt mig selv hvor længe man kan blive ved med at drømme en urealistisk drøm?
Og samtidig påpeger jeg overfor mig selv, at en drøm først bliver urealistisk det øjeblik man selv opgiver den.

Endnu et afslag fra et forlag. 
Ikke et dårligt afslag. Men stadig et afslag. 
Nu er ideen om at udgive en skilsmisse-bog, skrevet at de to skilsmisséer i fællesskab/ufællesskab, blevet afvist to gange. 
Den ene gang med begrundelse i at materialet ikke er 'folkeligt' og 'bredt' nok.
Den anden gang med begrundelse i at det vil være en stor mundfuld at kaste sig ud i at realisere en sådan bog.
Det er ikke meget, to afslag, jeg ved det godt. 
Det er faktisk overhovedet ikke særlig meget. Og det er i virkeligheden ingenting i forhold til nogle af de forfattere der har storket omkring i flere år med hundrevis af afslag i rygsækken, men som troligt bliver ved. Og bliver ved med at tro på projektet.

Men er det så det der sker? Er jeg holdt op med at tro på projektet?

Ja lidt. Faktisk. 
Eller, jeg mener... jeg synes ideen er virkelig, virkelig, virkelig god. Og vigtig. Og meget vigtig.
Men alligevel er jeg kørt lidt mat i det. Jeg kan ikke rigtig se hvordan vi skal kunne gøre vores idé og skriverier til en færdig bog. Og jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skal kunne gennemskrive og tilføje alt det jeg godt ved mangler, førend mine tekster er så gode, at jeg vil være tilfredse med dem.
Damn you, selvkritik.
Men selvkritik er også ok når det er begrundet i et reelt selvbillede, ikke?
Og jeg ved med mig selv, at de tekster der indtil videre ligger klar ikke er gode nok. Der mangler meget. Faktisk mangler der rigtig meget førend man kan kalde det noget som helst der minder om en god bog!

Så jeg tager afslagene med ro. Jeg kan godt se hvorfor forlagene ikke er hoppet på limpinden. 
Og jeg tænker, at det ikke gør noget hvis projektet får lov til at hvile lidt.

Det er snart to år siden jeg blev skilt. De ting som var vigtige skrev jeg ned mens jeg stod i det. Og de ting som stadig er vigtige vil jeg også kunne huske om et halvt år.
Så nu tror jeg at jeg vil lege en ny leg i stedet. Én som ikke er så halvfærdig og med så lange udsigter!


Ligestilling



NaHARJ - vi har i hvert fald overhovedet ikke faste pladser hjemme hos os!

tirsdag den 6. september 2011

Valgkamp

Midt på gågaden - hende, ung og blond, med et bundt blå/rød/hvide valgkamps-papirsflag i hånden, han, krumrygget og meget vred, med stok og grå tindinger.
Skænderiet rungede mellem gågadens facader, og flere hoveder vendte sig forvirret omkring for at lede efter årsagen til den ophedede diskussion.
Jeg ved ikke hvad de skændtes om. Men jeg tror ikke hun fik hans stemme!

søndag den 4. september 2011

Hvem siger...



... at man ikke kan strikke og heppe på Bolddrengen imens?

Venneanmodningsovervejelser

Hej Trine - længe siden, hva? Hvad laver du så i dag?


... Øh, det ved jeg sgu da ikke? I dag, spørger du?

I dag
- piller jeg næse.
- drikker jeg baljevis af kaffe.
- overvejer jeg om jeg skal beholde mine hyggebukser på når jeg skal ned og handle, for jeg gider ikke skifte.
- strikker jeg på den trøje jeg har lovet min kæreste at lave til ham.
- klikker jeg rundt på internettet for at finde ud af noget med nogle skatteregler.
- har jeg kun røget 1 smøg. Indtil videre...
- er jeg på suppe-kur for at smide et par kilo.
- ved jeg at jeg burde ordne noget vasketøj, for Ældsteknægten har kun ét par rene jeans tilbage.
- har jeg sovet lidt på sofaen.
- vejer jeg for meget.
- skal jeg lave noget med oksekød til aftensmad, og jeg spekulerer lidt på om jeg skal finde på noget med en steg af en art?
- er jeg lidt øm i mine fødder, men jeg tror det er fordi jeg har gået og stået ret meget de sidste par dage.
- har jeg ægløsning, så jeg føler mig lidt krampeagtig i maven.
- skal jeg i bad og have vasket hår.
- vil jeg have besvaret et par mails, og måske have kigget lidt på min blog og på facebook og sådan.

Men det var måske ikke det du mente?


fredag den 2. september 2011

Slut!

Gå nu i seng, hjerne!
Hvad fanden ligner det at køre på overdrive, når resten af mekanikken for længst har slukket for samlebånd og pakkecentral?

torsdag den 1. september 2011

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...