mandag den 29. august 2011

Til .com os skiller...

Undskyld, men hvad fanden sker der for kvinder, der deler mailadresse med deres mænd/partnere?

Bent-Inga@whatever.dk
TommyogTulle@forstadsidyl.dk
Belinda-Ziggi@kolonihavehelvede.com

.... What?

Er der ikke nogen der gider forklare Inga/Tulle/Belinda at det ville klæde dem med en lillebitte smule selvstændighed? Selvom det er nok så lille en ting som en mailadresse...


søndag den 28. august 2011

Tryk-på-karton-trang

Nå, men to-back to the fromtime på trods af tømmermænd og momental sindsyge (også bedre kendt som The Blues, eller bare slet og ret; humørsyge...(og hvad skete der i øvrigt lige for dét? Come on?)

Jeg har fået trykt verdens lækreste visitkort! Prøv lige at se engang;


Hver og én er sin egen. Der er ikke to, der ligner hinanden... (jo ok, måske faktisk lige præcis to?)
De er så fine og lækre.
Prøv lige at se den med strikketøjet, er den ikke bare perfekt? Eller den med kasettebåndet. Eller dén med 42 (for 42 er stadig svaret på alting og Universet!)

De bliver svære at give væk, selvom det der er formålet med dem... Det bliver nok sådan noget ala "Jo, du må gerne få ét af mine kort, men så skal du også LOVE at du kontakter mig, ok!!!!?"

Kortene er fra Moo.
Kender du Moo? Det burde du - hvis du også er sådan én der skal have trykt visitkort, postkort eller lignende. Rigtig lækre sager, rigtig god service.
(Og igen skal jeg nok lige pointere: Jeg er add-free herinde; jeg skriver hvad jeg mener, ikke hvad nogen betaler mig for at mene! Nå, tilbage til dét som det rigtig handler om:)
Moo. Moo.
Hvis du får tryk-på-karton-trang får du lige min rabatkode smidt i nakken, så der vanker minus 10 % på din første bestilling!


Men visitkort, Trine? Hvorfor nu det?

Tja, det kan vel skyldes en form for forfængelighed?
Eller måske, fordi jeg er ved at springe ud i noget som føles som et liv som selvstændig?

Og sådan noget kan man jo ikke arrangere uden at have et (lækkert) visitkort, vel?

lørdag den 27. august 2011

Finally

... Ud af sofaen, og lige direkte ned til festen!
Lækker-lørdag.
Der findes intet bedre til at kurere The Blues end en blød kærestehånd, en ROM og gode menneskers selskab!
Rock on!



- Posted using BlogPress from my iPhone

Sofa af øv.

Grrrr.
Røv med røv på. Blå dag, gå væk. Bliv væk. Jeg gider ikke mere blå.
Jeg vil feste og hygge og rocke og elske. Ikke bare sidde og skære tænder i en sofa af øv.
Møg. Røv. Øv.

fredag den 26. august 2011

Min klub

Sidsel er bare så laid back og lækker i det pulserende hippe byliv... Og mig? Jeg tror vist ikke jeg kan lade være med at skabe mig når der kommer kamera på. Ikke engang når det er mit eget.... phhfffttt... Men hey, jeg har da killerhøje heels på, i det mindste!

Godt selskab og sparkling champagne.
Sidsel og Alberte. 
Dødlækker shop og dødlækker inspiration.
(ÅRH WOW, hvor er jeg tanket op med ideer og stemninger til dét der, jeg er igang med at planlægge sammen med hende den anden lækre fra min klub!)

Festen startede på en onsdag. Jeg nynner stadig og vipper med på beatet på vej til fredag.
God weekend derude i jeres klub!

torsdag den 25. august 2011

Iført nye klæder

Sidsel har kreeret et fabelagtigt logo til mig - for HUNDREDE år siden...

Men nu - nu har jeg endelig fået taget mig sammen og puslet færdig.
Bloggens udseende har fået noget mere kant. Lidt mere råstyrke. Lidt mere mig.

Hvad synes du?





... Sommerfuglen, spørger du?

Sommerfuglen startede i virkeligheden sit liv som en møl.
Dengang, i mine tanker, da jeg skulle beskrive for Sidsel hvad jeg drømte om.
Møllen der kredser om ilden, betaget af flammen, et natdyr, lidt lodden, insisterende, i bevægelse, magisk med støv på vingerne.
Men ideen om sommerfuglen voksede derfra.
For sommerfuglen er i min verden et symbol på at livet er flygtigt, at ideerne flakser omkring, svær at fange, svær at blive klog på.
Sommerfuglen er det blide og skrøbelige midt i alt det kantede, rå og hårde.

Sommerfuglen er det utal af ideer der forpustet sætter sig til hvile på kanten.
Sommerfuglen er kaosteori!

onsdag den 24. august 2011

vic


Hvad? Er jeg ikke hip nok til den slags?
Måske...
Men altså - hvad nu, hvis jeg loooover jeg nok skal tage stilletter på?

Jeg tager i hvert fald afsted, ha.
De lover nemlig at det er stedet 'where originals feel at home'. Og jeps, jeg kan klart se mig selv i dén betegnelse!

tirsdag den 23. august 2011

blå

Jeg er træt og ked.
Jeg er kommet til at såre et menneske, jeg rigtig godt kan li.
Det var ikke med vilje - det var mig, der var alt alt alt for hurtig og impulsiv og energisk.
Og mig, som glemte at tænke mig om.
Jeg er flov. Og ærgerlig.
Og jeg har sagt undskyld. Men det kan bare ikke lave det om, vel?

lørdag den 20. august 2011

What's new, Pussycat?

Tjoo...

Nogen er begyndt i skole:


Nogen er tålmodige når andre skal lære at binde snørebånd:


Nogen går ind for børnearbejde:


Og andre er gået i gang med et livstidsprojekt:


fredag den 19. august 2011

Meraki



Meraki

"At gøre noget med kreativitet, kærlighed og sjæl - og lægge en lille smule af sig selv i dét man gør"

Det er her ovre det foregår!
Og vi er KUN lige ved at komme igang :-)

10.19



Jeg elsker simpelthen de dage hvor alt kan lade sig gøre.
Sådan en dag er det idag.
Sådan en dag var det også i går.

Jeg var ikke tyk, da jeg kiggede mig i spejlet i morges. Bare sådan lige tilpas.
Mit pandehår har lige præcis den rigtige længde.
Ungerne var hyggelige, og morgenen var rar.
Madpakkerne var nemme.
Jeg har lige præcis fundet alle de rigtige ord til de mails jeg har sendt.
Jeg har lige præcis fået de tilbagemeldinger med andre gode ord, på de mails jeg har sendt.
Gode mennesker jeg kender får gode beskeder.
Stuen er hyggelig mens det regner udenfor.
Det lykkedes mig at lave en helt perfekt afslutning på en stump strik.
Jeg har fået morgenmad i dag.
Jeg glæder mig til jeg skal på arbejde.
Vaskemaskinen opfører sig eksemplarisk.
Bilen er rengjort og motoren har fået olie.
Fyrbøderen kyssede mig farvel tre gange, fordi intet mindre kunne lade sig gøre.
Der dukker nye spændende mails op, med nye spændende muligheder.
Jeg bor i en kommune, der i den grad er parat til at ville lege med kulturliv og mig, når jeg siger til.
Mine ben er nybarberede, og mit hår er blødt af en hårkur.
Jeg smiler. Fordi jeg har lyst.

Så fuck alle de andre dage, når man får lov til at have et par stykke eller tre af denne slags!

torsdag den 18. august 2011

Måske kan den bruges til gulvvask?


Der var engang hvor jeg syede en kjole (jeg nævner simpelthen ikke navnet, nix, jeg gør det ikke!)
Det var en lidt særlig kjole, som egentlig ikke engang var en kjole.
Bare en klud. En lilla klud.
Som kunne vikles.

Så jeg skrev et indlæg og lavede en lille øve-tutorial. For det der med tutorials havde jeg heller ikke prøvet før.

Kjolen havde jeg vist på et par gange eller tre. Det var jo bare en viklet klud, for fanden.

Men indlægget jeg skrev.... phew. Der gik så meget hysterisk diy-feber i dén, at jeg flere gange har tænkt at jeg selv kun var en parantesbemærkning på min egen blog - og at den famøse kjole havde snigløbet sig ind i som den helt store overskrift.
Og den var ikke engang pæn.
Phew. Helt ærligt?

Indlægget fik over 70 kommentarer. Fra alle mulige?
Nogen som bare lige ville rose. Nogen som ville købe.
Og tusinde, tusinde ord og spørgsmål om hvordan den skal konstrueres, hvordan billederne skal tolkes, hvor man ku købe stoffet, om den var for lang, for kort, for bred, for lilla???
I starten svarede jeg beredvilligt på alle deres spørgsmål. Selvfølgelig. Man er vel et ordentligt menneske?!
Men come on. Kjolen er jo ikke engang pæn? Jeg bruger aldrig den jeg selv syede. Tutorialen stinker af at være noget jeg prøvede for første gang. I det hele taget er det så amatør at det næsten gør ondt.
Nej vent, det gør faktisk lidt ondt...

Men nu - FINALLY - har jeg endelig overhalet mig selv.
Indlægget om kludekjolen har ligget i toppen af de meste læste indlæg siden tidernes morgen.
Men nu. Nu. NU?
Hæ hæ hæ hæææ.... Nu rykker det lige så langsomt ned af listen, så der forhåbentlig kan blive plads til noget som er lidt mere interessant end en lilla klud.
For, come on? Så skide interessant er et stykke lilla klud vel heller ikke?
Ikke et ord mere om den klud!

I klikker IKKE på den! Er I med?
Den første der klikker på det møgindlæg får det største lilla klude-los i røven der nogensinde er blevet losset!
Er det forstået?!!

mandag den 15. august 2011

Og i dag


Øhm?

Fuck. Jeg har glemt hvordan man blogger?

Nå - men så kan jeg flashe et billede af noget strik i stedet. Det kan jeg nemlig huske hvordan man gør. I det mindste...
Altså strikke. Ikk?



søndag den 14. august 2011

Musel





Prøv nu lige engang at se hvad hun har lavet!!!
Smukke musel-inspirerede ringe.
Lige til at dø en lille smule over...

Heldigvis nåede jeg at lægge min klamme hånd på en af ringene inden jeg dejsede omkuld.
Men der er flere. Mange flere.
Prøv bare lige at se her!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 13. august 2011

Bare rart


Årh wow, hvor er jeg ligepludselig meget stille herinde på bloggen?

Men altså, det er så hyggeligt at kaste sig i sin sofa med strikketøj og en fodmassageservicerende Fyrbøder, og så er det ikke så meget blogging det bliver til.
Med stilfærdig snak om ingenting og alting. Store planer. Små forventninger. The lot.

Nåh ja - og så gik der tre uger med unger og sommerferie under huden.
Og de forsvandt hjem til deres fædrende ophav i torsdags, men kom fluks retur i fredags, fordi der nede i den anden ende af byen skete ting og sager...

Og drønede en tur til Vejle i dag, og var så heldig at rende ind i skønne, kreative Rikke med de überlækreste kjoler og de dejligste nyheder om spændende fremtid.
Og rendte såmænd også ind i Puk, der ikke KAN holde sig væk når der er lækkert garn i farvandet.
Og fik i øvrigt også hilst på min chef fra gamle-gamle dage, der ikke kunne genkende mig, men - da virkeligheden ramte hende - til gengæld ikke holdt sig tilbage med at fortælle min nye chef at hun havde ramt jackpot ved at få mig inden for døren.

Og drøner en tur til Odense i morgen. For at være sammen med ét af mine yndlingsmennesker og bygge videre på det projekt vi begge har i hjertet!

Det er altsammen overhovedet ikke skidt. Faktisk er det altsammen helt igennem dejligt og rart og hyggeligt.
Måske ikke så bloggerbart. Men rart.

onsdag den 10. august 2011

tirsdag den 9. august 2011

Garn-god

En ny arbejdsdag venter - oh hvilken fryd!
Tænk engang at få lov til at ha det på den måde?

Hver dag i Strikkekunsten er herlig, men idag bliver om muligt endnu bedre, for vi får to nye reoler fra Rowan, og jeg skal bruge min dag på at organisere og fylde hylder og pille og nusse.

Som én af mine kunder sagde forleden; man kan umuligt være i dårligt humør, når man har så meget garn mellem hænderne!

Min dag bliver garn-god!
Hvad med din?


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 8. august 2011

Du købe min bil, jah?

Hey!?

Jeg har alletiders dejlige bil til salg!
Citroën, stationcar, god til både børnefamilien, ferieture og festivaller (!)...

Har ikke brug for den mere, og egentlig ked af at skille mig af med den - men mit hjerte er for rødt til at have en bil holdende i garagen, udelukkende til indkøbsture og henten/bringen folk på stationen.

Du købe min bil, jah?
Jeg lover du får en fair blogger-pris ;-)

Skriv lige, hvis du står og mangler verdens dejligste børnecontainer - så sender jeg dig alle de oplysninger du har brug for!
(Fx at den er ny-synet, at airconditionen lige er udskiftet, at jeg HAR fået skifte gearkablerne fra dengang, og at den er helt, helt, helt vildt billig i forhold til hvor meget bil du får for pengene ;-)

Special price for you, my friend. Yes?


(NB: Link til annoncen på Bilbasen)

søndag den 7. august 2011

Lone Ranger i eventyrland




Helt alene på prærien, i nattemørket, blandt mekaniske dyr...

Eller rettere sagt:
Alene - bare mig og min øl - i en klassisk hotelbar, midt i Jylland, langt fra civilisation.
Her er kun mig, Johnny Cash og et par berusede svenskere.
Nåh ja.
Og flere millioner legoklodser. Og afsindige mængder børn og bedstemødre. Heriblandt mine egne, der i dette øjeblik snorker omkap på hotelværelset.

Midt i dette ingenting har jeg fundet en krog, hvor jeg nyder stilheden, og hviler mine trætte fødder efter en lang dag.

Min geniale mor har inviteret!
To dage i Legoland og en overnatning på hotellet.
Jeg er fuldstændig overvældet - både af hendes generøsitet og over hele dét her velsmurte eventyr vi er trådt ind i.
Intet - og jeg mener intet - er overladt til tilfældigheden, herude på prærien!
Jeg har ofte været i Legoland, men denne gang har vi så god tid, at der er plads til at lægge mærke til detaljerne. Og dem er der fandme en del af!

Parken er magisk og PRAGTFULD og fuld af små og store overraskelser. Præcis som Legoland skal være.
Men når man har tid til at se grundigere efter opdager jeg fx at der aldrig ligger skidt eller affald rundt omkring. Eller at ikke én eneste legodreng eller -pige undlader at drille de besøgende børn eller flirte med de besøgende mødre/bedstemødre. Ingen medarbejdere der vrisser eller har en dårlig dag.
Og selvom parken har været stuvende fuld i dag har der ikke været trangt eller ubehageligt overfyldt, for alle steder i parken er der kroge og hjørner og stier og hemmelige smutveje.
Parken er eventyrlig.




Men hotellet! Hotellet!
En kedelig, typisk midtjysk fladlig bygning, set udefra. Men indvendig er der tænkt på alt. I alle farver.
På hvert barns hovedpude lå der en lego-gave og tegnegrej.
Toiletterne i huset har temaer med lydeffekter. Der er lego over det HELE! Selv tapeterne har legoklodser i mønstret. Og alle steder og på alle værelser er der kasser, spande, bunker af brikker til fri, eventyrlig leg.
Her er overraskende legofigurer hver gang man runder et hjørne. Charmerende kombineret med rolige hjørner til udmattede forældre.
Og samtidig krydret med alt det andet og mere til, som man forventer af et hotelophold.
Hver gang vi er kommet i tanke om ét eller andet vi lige ville har vi blot skulle vende os en kvart omgang, og så var det der.



Det er på alle måder en eventyrlig oplevelse at besøge legoland.
Jeg er LEGO-nørd i mere end én forstand, fordi jeg selv elsker at bygge, elsker hele fortællingen om lego's eksistens og historien om hvordan eventyret startede herude på prærien, fordi jeg elsker dét menneskesyn legokoncernen arbejder og uddanner ud fra - og fordi jeg er mor til et helt kuld legofanatikere!
Jeg elsker Lego!
Og lige nu efter en lang dag i selskab med millioner og millioner af legoklodser elsker jeg endda lego endnu højere.

Legoland er et eventyr.
Og nu drikker jeg min øl færdig, hilser godnat til den sindige bartender-bedstefar og dratter omkuld i mit lego-sengetøj, så jeg kan være frisk til endnu en eventyrlig dag i morgen.

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 3. august 2011

Speechless



Jeg er tom for ord. Men fyldt med .... med...  med... nej, jeg har ikke ord, Lis!

Byg ikke en kasse, du ikke selv kan være i!


Jeg lever et simpelt liv.
Såmænd.

Det er gået op for mig, at drama-delen har fyldt mit liv, så jeg tilsidst kom til at føle mig mere oppustet end efter en ordentlig røvfuld stegt flæsk.
Drama-fedme, og klam overmætheds-ræben. Tyk og blævrende fornemmelse i halsen, og trang til enten at brække sig eller skide i bukserne...

Jeg er så mæt af drama. Jeg gider ikke mere.
Jeg vil have zen, og fred og tryghed og ro. Ikke mere drama. Kun fred med dét som ér!

Der har været perioder af mit liv hvor jeg har spekuleret over hvor al den drama stammede fra. Der har også været perioder af mit liv, hvor jeg har peget på alle andre end mig selv og synes at det enten var 1) mine forældres 2) mit jobs 3) min økonomis 4) mit afkoms 5) min mands  - eller en hvilken som helst andens skyld.
Men dramaerne fulgte altid med hvor jeg bevægede mig hen. Og ja, det har ganske givet været mig selv der har været et kæmpestort fuldfedt blævrende drama.

Men jeg gider ikke mere.
Og hvorfor skulle jeg i grunden?

Jeg er 35 år, og i løbet af den tid jeg endnu har levet har jeg oplevet mere end de fleste oplever på dén tid. Jeg har levet så mange liv på det ene, at det har været nok til at fylde mindst 3 liv ud.
Jeg er træt.
Ikke træt af liv. Men træt af drama.

Måske er det dét der kommer når man bliver voksen?
Hmm... ny tanke! Men hvis det er sandt må det vel også betyde, at jeg endelig er blevet voksen. Nu, i en alder af 35. Måske på tide? Måske en kende kedeligt?
Men ok. Hvis du spør' mig.

(Hvad? Er jeg 35? FUCK??? Hvordan kan jeg være 35, når jeg i virkeligheden kun er 24? Jeg har ikke bedt om at blive voksen? Jeg vil af. NU! Totalt urimeligt, at jeg skal bruge så mange år på endelig at finde mig selv, og så opdage at tiden ikke har ventet på mig imens. For helvede, jeg vil have mine år tilbage, vil jeg! Jeg er blevet SNYDT. Og jeg vil have min tid og mine 62 kilo tilbage. Og lækkert hår. Og en bedre røv. Pis. pis, pis, pis, pis. ... øh..  vent?... jeg mener.... øh.... hrm hrm...  ... nej nej, der er ikke noget drama tilbage i mit liv. Intet!)

Home-work



Det er ikke helt skidt at arbejde hjemme, når det er på denne måde det foregår!

- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...