søndag den 4. december 2011

4. december - strikket julekalenderlåge



En hyggelig opskrift på et superenkelt og lunt halsrør, som er nem og hurtig at lave.
Hvis du går i gang i dag kan du snildt nå at blive færdig inden jul :-)

Halsrøret kan strikket i to sværhedsgrader;  supernem og en lille smule sværere.
Hvis du strikker halsrøret præcis som jeg har beskrevet det her nedenfor er det en nem opskrift med et twist - men undlader du at strikke boblerne er det den nemmeste opskrift overhovedet, hvor alle (!) kan være med!

Jeg har strikket halsrøret i to forskellige garnkvaliteter; den ene er en blød og neutralfarvet uld, og den anden er spraglet strømpegarn.
På den måde får modellen en omgang spræl, uden at det kommer til at blive det crazy garn der dominerer for meget.


Farve 1 = neutral, blød uld
Farve 2 = spraglet strømpegarn

Halsrøret strikkes på rundpind, og alle masker strikkes ret.

Slå 70 masker op på pind 4 med farve 1
Strik 4 omgange.
Skift til farve 2, og strik 5 omgange.

Strik nu en omgang med bobler:
Strik 5 masker - i den næste maske strikker du 5 masker.
Vend, og strik de 5 nye masker vrang.
Vend, og strik de 5 masker ret.
Vend, og strik dem vrang.
Vend, og strik dem ret.
Løft den første af de 5 masker over alle de øvrige. Så den næste, så den tredje og tilsidst den fjerde, indtil du tilsidst kun har 1 maske tilbage.
Voila; en bobbel.

Strik videre, og lav en ny bobbel for hver 10. maske.

Strik 6 omgang, stadig med farve 2
Skift til farve 1, og strik 5 omgange.
Skrift til farve 2, strik 1 omgang.

Lav nu en ny omgang med bobler:
Strik 10 masker, lav bobbel - og fortsæt med at lave bobler hele omgangen rundt på hver 10. maske
Strik endnu en omgang med farve 2.

Skift til farve 1, strik 3 omgange.
Skift til farve 2, strik 5 omgange.

Lav en ny omgang med bobler:
Strik 5 masker - lav bobbel - og fortsæt som beskrevet ovenover med at lave bobler hele omgangen rundt på hver 10. maske.
Strik 2 omgange, stadig med farve 2.

Skift til farve 1, strik 6 omgange.
Skift til farve 2, strik 1 omgang.
Lav en ny omgang med bobler:
Strik 10 masker - lav bobbel - og fortsæt med at lave bobler hele omgangen rundt på hver 10. maske.
Strik 1 omgang, stadig med farve 2.

Skift til farve 1, strik 3 omgange.
Luk alle maskerne løst af og hæft alle ender.

(Du kan sagtens fortsætte, hvis du ønsker halsrøret længere!)



Dette er mit bidrag til dygtige Charlottes julekalender.
Hver eneste dag i december måned åbner hun en strikket julekalenderlåge med godter til enhver der lider af fiberfeber.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Waaaauw! hvor er det dog lækkert. Hmmm, hvis ikke jeg allerede havde to strikketøj'er i gang, ville jeg straks gå i gang. Men nu må jeg vist liiige blive færdig med i hvert tilfælde ét af dem først.
Og så bagefter.....
TAK! kære Trine. / KH Marianne

Tanja sagde ...

Hvor er det fint:)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...