Har du fået brev for nylig?
Sådan et brev som virkelig betød noget. Måske oven i købet et håndskrevet brev?
Det har jeg ikke. Ikke sådan lige for nylig i hvert fald.
Faktisk har jeg heller ikke ligefrem selv været top-flittig med at sende den slags breve der betyder noget. Ikke håndskrevne, i hvert fald...
Jeg elsker at få brev.
Da jeg var helt lille-bitte og mine forældre boede langt fra hinanden dumpede der hveranden fredag et brev ind ad brevsprækken adresseret til min lillesøster og mig.
De var fra vores far.
Ofte var de skrevet med fyldepen (yup. Sådan en far havde jeg nemlig...) og ofte stod der ikke andet end småtterier og ligegyldigt hverdags-fyld.
Sådan noget ala; "I kan tro Far har meget arbejde i denne uge" eller "Husk at være søde og flittige og hjælpe mor derhjemme". Nogle gange skrev han "Jeg savner mine piger meget", eller "Jeg glæder mig rigtig meget til vi ses i næste weekend"
Han kunne også finde på at skrive noget om sin skøre kat, eller om den båd han byggede troligt på i mange, mange år.
Nogen gange sendte han en 20-krone-seddel med i kuverten (kan I huske dem?), og ofte havde han revet den over i to, så der var en halvdel til os hver.
Det var små, hyggelige hilsner. Ikke særligt vigtige i grunden.
Men meget, meget vigtige må de jo alligevel have været - siden man som 35-årig stadig har både breve og kuverter gemt i en kasse, omhyggeligt foret med silkepapir.
Jeg elsker at få brev.
Håndskrevne breve. Små uskyldige, charmerende hilsner, som måske/måske ikke sætter sig spor hos os.
Derfor udskriver jeg en konkurrence, hvor jeg sætter en vanvittigt lækker kuglepen plus en lille, hyggelig notesbog på højkant:
Skriv et brev.
Skriv det i hånden.
Skriv det med kærlighed og omtanke.
Skriv det til én du synes fortjener at få en hilsen, der er lidt ud over det sædvanlige.
Og når du har gjort det, så lægger du en kommentar hér - du må gerne fortælle om dit brev, men du må også lade være hvis det er for personligt.
Hvis du har lyst må du også meget gerne uploade et billede af din hilsen inde på min facebook-side. En digital hilsen med anlog indhold. Så bliver det ikke meget bedre, vel?
Jeg trækker lod om to af de lækre kuglepenne mandag 14. november
(fra Parker, og du kan se et billede her )
Én af kommentarerne her på indlægget vinder en kuglepen, og ét af de uploadede billeder på facebook vinder en kuglepen.
Jeg glæder mig rigtig meget over al den glæde I kommer til at sprede med jeres hilsner.
Og nej. Selvfølgelig behøver I ikke belønnes for det, vel.
Men det gør ikke noget at vise andre, når man værdsætter det de gør. Og jeg værdsætter at I kan gøre andre glade. Tak for det!
Og så lige alt det der med småt:
Kuglepennene er sponsorerede gaver. Jeg har selv fået én af slagsen som tak for at jeg vil skrive om produktet. Jeg synes det var en fantastisk anledning til at skabe mulighed for at gøre noget rart for endnu flere - derfor denne konkurrence.
Du behøver i virkeligheden ikke andet end at kommentere på dette indlæg for at deltage i lodtrækningen - bare lige for at slå det helt på plads. Men hvorfor skulle du lade være med at sende en hilsen til én der vil blive ufattelig glad for din kærlige tanke? Nej vel? ;-)
15 kommentarer:
Kære Trine, hvilken dejlig ide, får straks flashbacks til min ungdom, hvor breve stadig var almindelige. Husker glæden ved at sætte sig ned og skrive en kærlig hilsen og forventningen ved at gå og kigge i postkassen, om der mon skulle være brev. Vil straks gå i tænkeboks og finde ud af, hvem der skal modtage et håndskrevet brev. KH Charlotte
Jeg kan ikke tage billede af det brev jeg har (hånd)skrevet. Og sendt. Til en kvinde, som jeg i mange år har ønsket var min mor.
Det er hun ikke.
Hun kom ind i mit liv på det sværeste tidspunkt i mit liv, jeg var enlig mor med et lille barn og absolut INTET netværk.
Hun var den socialrådgiver der var med ti lat finde en rigtig god aflastningsfamilie til mig og min søn.
En familie jeg havde mere end brug for, ikke fordi vi egentlig havde problemer - jeg var bare ved at blive vanvittig af mangle på søvn. Helt seriøst!
Og jeg ønskede for min søn, at han kunne vokse op med bare en lille smule famile omkring sig, npget jeg ikke kunne give ham.
Nåh - men jeg møder som sagt Jytte, og vi begynder at ses hver 14 dag, fordi jeg trænger til et voksent menneske at tale med.
Hun blev ikke bare den vigtigste støtte i mit liv igennem næsten 15 år, men også det menneske som jeg har betroet mest (alt) om mig selv, og hun er stadig ikke rendt sin vej. Jeg er også vigtig for hende.
Og jeg fortæller ikke alt dette fordi jeg har mulighed for at vinde (har jeg det!??) - men fordi dit indlæg omkring håndskrevne breve, fik tankerne til at flyve, og jeg følte bare trangen til at dele min historie.
Fordi, det viser sig nemlig at vi ikke bare bliver de bedsteste venner, Jytte og jeg. Nej, vi bliver også 'penne'venner.
For Jytte ELSKER at skrive. (Hun er faktisk også en rigtig forfatter ☺ ) - og jeg ELSKER at få breve.
Men jeg ved jo også, at hvis man vil ha', så må man også gi'!
Så Jytte og jeg, vi skriver. Håndskrevne breve. Til hinanden.
Og det sidste jeg skrev til hende, som jeg sendte i går - er faktisk skrevet på håndlavet papir, som jeg lige har købt på min paradisferie til Amalfikysten. Papir som jeg ikke kunne stå for, da det oppe i venstre hjørne nemlig har påtrykt et gotiskagtigt snirklet Z
Jeg gav næsten 100 kr for 5 stk af dette papir, men så var det også inkl 5 kuverter ☺
Og jeg ved bare, at når Jytte modtager dette mit brev, skrevet på håndlavet papir, med mit Z oppe i venstre hjørne, så vil hun blive ligeså salig som jeg, hun vil mærke og røre forsigtigt, og hun vil hlet sikkert kunne mærke den kærlighed der ligger i både papir, brev og måske også lidt i ordene.
Jeg vil så inderligt ønske og håbe, at mange flere ville begive sig af med at sende et par ord til hinanden engang imellem - det er SÅ undervurderet!!!
Og ja - frimærkerne er belvet ALT for dyre - men tilgengæld kan du finde gratis Go-cards alle steder, elelrs kan du skreve på en paptallerken du lige har spist kage af - som jeg gjorde engang, skrev rundt og rundt og rundt - og sendte det til min kusine- hun taler om det endnu - 25 år senere :D))
Jeg håber med denne min lille historie, kan få bare een til at forstå værdien af et lille kort, brev - eller måske bare et kort brev , eller et brevkort????
SKRIV for pokker , SKRIV ♥
Åh hvilken dejlig dejlig konkurrence... og ikke for hverken at pudse egen glorie eller noget ( eller så lige lidt alligevel!) så er jeg en meget flittig brevskirver ... hver uge sender jeg mindst to håndskrevne breve af sted til både nær og fjern. Til venner jeg ser ofte, eller tild em der går laaang tid mellem jeg ses med. Eller til en gammel moster på min husbonds side, eller til mine egne ældste døtre der ikke længere har adresse her. Og ja, vi sms'er hver enste dag med dem alle tre - og de kommer herhjem oftere end jeg havde turdet tro på ville være muligt - MEN breve dem skal man altså ha' i sin postkasse... breve der ikke er officielle, ikke er med rude og ikke er påmindelse fra tandlægen! Og så skriver jeg alle de breve fordi ... jeg rigtig godt kan lide at skrive brev! Ganske enkelt! Jeg skriver dem mest af alt for MIN skyld. Fordid et er så dejligt at skrive om alle de der småtterier, sende en sød hilsen, en lille ting, et udklip eller bare en farvelagt tegning fra en af husets yngste medlemmer. Fordi det er så dejligt at modtage breve og fordi jeg gerne vil sætte aftryk i andres liv. ogd et ved jeg at man gør ved at bruge tiden det tager at sende et brev....
Jeg synes Zgrubler skal have kuglepennen, men kaster alligevel et lod i puljen.
Jeg har de seneste to uger sendt et kort med matchende indhold til min dejlige veninde, som efter mange måneders stress sygemelding har besluttet sig for at tage sagen i sin egen hånd, skifte karriere og er nu midlertidigt flyttet til Fyn for gå i praktik.
Når man er hjemmefra og alene, er det altid dejligt at vide, at der er andre, der tænker på en, så derfor er der de forgangne uger sendt en lille pakke med søde ord og sager - og de bliver vel modtaget.
Tak for et fint og eftertænksomt indlæg. Øv, at postdanmark er så dyre...
Zgrubler - din historie rører mig dybt.
Gennem årene har jeg sendt ufatteligt mange breve - og tilbage til 14-15-års alderen skrev jeg hver dag i juleferien fra min efterskole et brev til min bedste veninde. Små breve som lyste af kærlighed og savn.
Men det brev som har gjort størst indtryk på mig, er det brev, som min mand skrev til sin far kort tid før hans død. Min svigerfar var dødsyg af kræft - han kæmpede for at overleve, så han kunne opleve vores bryllup. Dagen før vores bryllup var det fars dag. Men hvad giver man sin far, som er ved at dø? Kærlighed på skrift. Jeg læste først brevet efter min svigerfars død (14 dage efter brylluppet i parentes bemærket),og tårene trillede,da jeg læste min mands kærlighedserklæring til sin far - begge mænd som ikke almindeligvis bruger store ord til at udtrykke følelser. Men her kom alt til udtryk. Det var SÅ stærkt, og for min mand en rigtig god måde at få fortalt sin far det, der var vigtigt.
Jeg er rørt over de historier og den flittighed, som trods vores digitalisering af hverdagen findes. Og på trods af at Postdanmark næsten er lagt i graven af mange.
Og jeg har det ligesom dig Trine og alle I andre; jeg elsker at få breve. Som i postkassen leveret af Postmand Per, hvor det ligger og venter som en overraskelse, når man kommer hjem fra en lang arbejdsdag.
Jeg vil med stor entusiasme deltage i din konkurrence. Men denne gang ikke for at vinde (selvom det selvfølgelig ville være en kærkommen bonus), men mest for at få lagt pres på mig selv og komme i gang med at skrive breve.
Hmmmm, må i tænkeboks. ;-)
Hvor pudsigt. Jeg kommer lige fra posthuset. Hvor jeg har sendt et brev med lidt godt i til en skøn dame jeg lærte at kende for nylig. Hun har haft den sorg at miste en søn for 15 år siden. Men alligevel er hun så positiv og sprudlende. Man bliver altid i godt humør af at være sammen med hende.
Hun er meget kreativ og har stand på markedet i Silkeborg, hvor hun sælger sine flotte smykker og andre lækre sager
Kender osse en anden der vist lige skal have en hilsen skrevet i hånden.
Hvor ér det en god ide Trine.
Jeg sidder her og mangler motivationen til at komme igang. Har brugt stort set en hel uge på... at TÆNKE på alle de fede ideer jeg skal lave. Men så er der ikke sket mere.
Men nu fik jeg indsparket til noget der betyder mere for mig end alt det jeg kan lave til mig selv. Noget jeg kan lave for at glæde andre.
Jeg glæder mig allerede til, at pynte kuverten.
Jeg må lige skrive en kommentar til. I rører mig dybt med jeres historier om håndskrevne breve.
Zgrubler, min hår rejste sig da jeg læste din fortælling om hvordan Jytte ganske sikkert vil modtage dit brev med det håndlavede papir. Sikke en kærlighed til det skrevne ord og en hengivenhed til håndarbejdet.
Monica, jeg fik våde øjne af, at læse om din mands brev. Hvor var det godt at han fik sagt det han skulle mens der var tid.
Midt i nyhedernes vaden rundt i vold og smerter, så giver sådan en bunke fortællinger som her mig håb om at mennesker stadig kan være gode, elskelige, og fulde af skabertrang.
TAK Trine og TAK til jer der deler. I rører mig.
Hvor er det en smuk og fantastisk god ide - dit indlæg rørte mig dybt. Jeg vil straks slukke computeren, finde papir og kuglepenne frem og skrive til en kær veninde, som går gennem en svær tid...
TAK for denne skønne tanke!
Kh, Mette
På min fødselsdag i februar fik jeg et håndskrevet kort og hvad var endnu større var, at det var fra den veninde jeg skulle spise aftensmad med, men hun havde alligevel skrevet og POSTET, med ægte frimærke til en formue, det, så det lå i min postkasse på min fødselsdag - det var det bedste brev.
Og jeg besluttede derfor, at jeg ville forsøge at sende kort til dem jeg holder af på deres fødselsdage. Har indtilvidere skrevet 3 men det er vel også meget godt?
Jeg skriver hvert år den 4 dec. brev til min bedstemor. Hun døde da jeg var 11, og jeg lærte aldrig rigtig hende at kende. Jeg fortæller i brevet om, hvad jeg og min lille familie har lavet i løbet af det sidste år. Brevet bliver ikke sendt med Postdanmark, men derimod taget med på kirkegården og læst igen.
Det er sikkert lidt fjollet men egentlig en dejlig tradition.
Kh Stine
Årh, tusinde, tusinde tak for jeres kæmpe-fine og rigtig tankevækkende kommentarer.
Jeg er VILD med at I sender så meget kærlighed afsted -og jeg som troede at ingen skriver breve mere. Måske er det i virkeligheden mig selv der skal have justeret mit perspektiv?
Tak for dejlig ide og inspiration. Jeg er ikke nær så flittig brevskriver som jeg gerne ville være. Hverdagen tog det vel. Ret ærgeligt, for jeg synes jeg skriver bedre i hånden end ved tasterne. Der sker et eller andet i processen med at forme bogstaverne, som gør sætningerne smukkere og sammenhængen klarere.
Nu vil jeg sætte mig og skrive et brev til Karen. Hun er en kær veninde som var mig til uundværlig støtte da min mor døde for mange år siden. Nu er hun blevet alene og lidt ensom, så jeg prøver at være der for hende. Det giver også nogle skønne input til mit liv at have en veninde som er henved 40 år ældre end jeg selv.
Dejligt at læse om andre, der skriver breve i hånden. Jeg troede, at jeg var en uddøende race - jeg skriver nemlig stadig masser af breve i hånden. Senest i søndags, hvor jeg sendte et postkort til min mor fra Berlin. Tilmeldingen til årets julemarked ville jeg også hellere sende med posten, for så kunne jeg lige skrive en personlig hilsen til Lis også. (Skulle have sendt et brev til dig også, Trine).
Breve, der gennem årene har sat sig spor hos mig og andre:
Et brev med dødningehoveder og meget vrede ord, sendt til min mor, da jeg fandt ud af, at hun havde løjet for mig og ikke var holdt op med at ryge, som hun ellers havde sagt til mig - jeg var 10 år.
Et brev sendt til min far, hvor jeg fortalte ham, hvor meget han betød for mig, og om han ikke godt ville huske på det, når han sommetider var så fraværende i de weekender, hvor vi var sammen - jeg var 13 år.
Brevene sendt til min penneveninde på Grønland gennem flere år. Vi mødtes senere både i Danmark og på Grønland - fra jeg var 10 år til jeg blev 24 år.
De breve, som mine sønner skriver til deres bedsteforældre. Jeg har lært begge mine drenge, at det er vigtigt at kunne skrive et kærligt brev til andre, for det spreder så megen glæde.
Et kærestebrev jeg fik af en dejlig fyr fra Sjælland engang. Jeg har gemt det et hemmeligt sted og kan stadig finde på at tage det frem og læse det.
Jeg kunne blive ved, men det sidste jeg vil fortælle er , at min yngste søn, der var 6 år i sommer, han skrev et brev i en kirke i Sverige, da vi var på ferie. Det var et brev til min mormor, som er død.
Hej Oldemor. Jeg savner dig. Kærlig hilsen Sylvester.
Sødeste Trine. Tak for at sætte tankerne i gang. Send mig din adresse. Så får du sgu et brev:)
Kh Puk
Send en kommentar