kys kys plaf plaf

Jagtsæsonen er gået ind. Åbenbart.

Dén der jagtsæson som gør det fuldt ud acceptabelt at skyde løs på alt og alle der lugter bare den mindste smule af visioner.

Mange gange finder folk deres skyts frem i én eller anden form for velmenende omsorgsraid, ala 'pas nu lige på at du ikke bygger luftkasteller', eller 'der er mange andre der har forsøgt det samme som dig, men som ikke er lykkedes, så husk nu lige at lære af deres erfaringer'.

Så står man dér med armene over hovedet, og har vild og inderlig lyst til at sprede sin glæde og invitere til leg - og i stedet bliver der skudt med skarpt.
Kys kys plaf plaf.

Det er et velkendt fænomen. 

Lige så snart der er nogen der pipper op om noget stort, noget uprøvet, noget nytænkende - så reagerer mange omkringstående med bekymring og løftede pegefingre.

Det er hverken første eller sidste gang iværksættere og/eller idémagere render ind i det etablerede samfunds normer om hvad der kan lade sig gøre.

Jeg giver bare ikke en skid for den velmenende såkaldte omsorg. 

Omsorg er ikke at skyde andres ideer ned!

Jeg tænker til gengæld der er noget helt andet på spil, og det handler om den der forbandede jantelov!

Undskyld. Lyder jeg en smule irriteret?

Jamen, det er fordi jeg ER irriteret! Jeg er irriteret over at rende ind i mennesker, som tror de kender mine begrænsninger ud fra et kort møde, eller ud fra en fordom om hvem jeg er og hvad jeg kan!

Jeg bliver irriteret på mine egne vegne. Naturligvis. 

Men min irritation handler i lige så høj grad om at vi bevæger os rundt i en virkelighed, hvor det åbenbart er tilladt at fortælle hinanden, at det er ok at drømme - så lang tid vi bare drømmer om det samme som 'alle de andre'.

Jeg er fandme ikke som nogen andre! Og jeg tillader mig altså at drømme mine drømme om dét jeg vil!

Også selvom det ikke er noget som er afprøvet eller veldokumenteret.

Og så gider jeg simpelthen ikke finde mig i, at nogen andre end mig selv bilder sig ind, at de har pligt til at fortælle mig hvad der er min begrænsning. 

Hvis jeg gerne vil have rådgivning, så skal jeg nok be om det!
Men jeg vil vildt gerne dele og lege og skabe synergieffekt!

Jeg er visionær. Ja. 

Men jeg er saftsørensjaskme også realist. 

Jeg ved udemærket godt hvilke skibe jeg sætter i søen, og hvordan jeg navigerer i de farvande jeg sejler igennem.

Der er ikke noget af dét jeg gør, som ikke er tænkt igennem. Også selvom jeg handler impulsivt.

Jeg har en plan med det jeg gør, og jeg har ikke bygget mig en større flåde end den jeg selv kan manøvrere!

Succeser skabes med anderkendelse; enhver der har haft børn mellem hænderne ved hvor sandt det er. 

Vi er ikke specielt anderledes end de børn vi giver omsorg ved at rose og anderkende, og hvis nogen nogensinde siger noget som helst andet er de fulde af løgn.

Jeg ved, at jeg ikke bliver dødeligt såret - selv når velmenende omsorg bliver leveret med haglgevær!

Jeg ved hvad jeg har, jeg ved hvad jeg står for, og jeg ved at jeg vil lykkes med mine visionære planer.

Men jeg vil vædde min skosamling på, at der findes utallige eksempler på visionære, ud-af-boksen-tænkende iværksættere og kreative sjæle, der har troet på andres fordomme, og er blevet så usikre at de har modereret deres drømme så de faldt inden for normen.

Hold nu kæft, hvor er det synd!

Det er synd for de mennesker, der har troet på jante og har troet på pegefingre og dén form for omsorg der handler om at sætte folk i bås.

Men det er fandme også synd for os allesammen, at vi render rundt i en verden som kalder sig rummelig - men som tillader jagt på skæve tanker og visioner.