Genbrugs-Guld og Røde Stole!

På min evige genbrugsjagt fandt jeg forleden GULD!

Den sort/gyldne pude er hård som sten, og helt perfekt som fodskammel eller sidebord. Den er lavet af ægte læder, og det diskrete orientalske mønster sætter prikken over i'et.
Det er virkelig et fund - og den passer perfekt ind i vores mix af herskabeligt farvekaos og hverdagsrod.

De røde stole er også et fund! Jeg er vild med dem, og især vild med farven. De er afskallede og vakkelvorne - men ikke mere end en omgang trælim og en skrue kan fixe.
Faktisk er de så tilpas trashede, at jeg aldrig kommer til at lave dem om - deres slitage er lige præcis det som gør at vores stue med stuk og højt til loftet føles lidt mindre formel, og lidt mere hjemlig.

Jeg fandt dem i én af mine yndlings-gennere, et sted langt ude på landet som man bliver nødt til at køre efter - og tage sig god tid.
Jeg ved godt at der er nogen der påstår man skal holde den slags guld-tricks for sig selv, men jeg tror nu nærmere på at det giver god karma at dele:

Genneren ligger i Them og er kæmpestor. De har alt og lidt mere. Men hold øjnene godt åbne, for de gode fund gemmer sig ofte bagerst på hylderne.

Når gode intentioner går i kage #2

Det ser ud til at kagen faktisk virkede!?

Det er gået hen og blevet en meget besynderlig situation, det her - og jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg skal græde - eller grine lidt af det hele?

I går aftes fik jeg en besked fra Overblikket, som skrev at ældstebarnet havde en kuvert med mit navn i tasken, sidst de var hos ham for et par uger siden. Han havde dog ikke set den siden, og ældstebarnet vidste ikke længere hvor den var.
En kuvert? Fra skolen? Med mit navn? Tør man håbe?

Mit barn er et rodehovede af rang. Han er en forvirret 13-årig, som glemmer ting og dimser og aftaler, og mest af alt både lyder som og ligner Fedtmule i al sin langlemmede klodsethed.
Han er dejlig, men hold da kæft hvor er han et glemsomt og distræt rodehovede!

Jeg strøg direkte ned og rodede hele kælderen og drengenes domicil igennem - vendte madrasser, flåede skuffer op, kiggede i bunden af skabe og mellem sofapuder.
Ingen kuvert.
Overblikket ledte hjemme hos sig selv, men med samme resultat.
Ingen kuvert.

Og derefter sendte jeg endnu en mail, hvori jeg skrev at jeg helt bestemt gik ud fra det ikke var personlige papirer de havde sendt med et barn hjem?
Og hvis det var et brev jeg skulle forholde mig til kunne de kontakte mig på mail, telefon, min adresse eller når vi sås på skolen.

Hvis det var et brev med forældre-indhold er jeg ikke så bekymret. Et brev om skole-hjem, eller en invitation til et møde eller en begivenhed.
Den slags kan man sagtens give et barn ansvaret for.
Men personlige eller fortrolige papirer, dem stikker man altså ikke i hånden på Fedtmule....

Og ganske rigtigt - her til morgen lå en mail retur, at det var min anbefaling som var sendt med Ældstebarnet hjem. Og de printer en ny, som de sender med posten.

Hurra?
Nej, vent lidt.... Hurra!!!!
Jeg har endelig fået det papir jeg har bedt om så mange gange. Bare lige pånær at jeg ikke har fået det. Og der nu ligger en original og svømmer rundt ét eller andet ukendt Fedtmule-sted. Med alle mine personlige oplysninger på...

Øv. Og hurra.
Og øv. Og hurra.

Argh!

ah!

Jeg har lige brugt en hel dag i sengen.
Fordi jeg ikke har børn, og fordi det regner og fordi jeg kan.
HA!

Made with L*VE - giveaway

For FUNCH da osse - det her bliver fedt!!

Prøv lige at forestille dig, at nogen stikker dig 300 kr i hånden til at bruge på lækkert, økologisk og totalt hygge-stribet tøj til ungerne.
Lyder ikke helt tosset, vel?

Nå men det er altså ikke noget du behøver forestille dig - men noget som du har chancen for liiiige hér!
(nåh ja, og på et par af de andre lækre blogs derude. Men fedt for dig, så har du jo flere chancer)

Funch forhandler børnetøj, lavet med tanke for børnenes bevægelsesfrihed og velbefindende (me like!), og med omtanke for økologi (me like even more!).
Bag mærket står Henriette, som selv er mor til tre, og desuden har temmelig mange ok overvejelser i forhold til hvad godt børnetøj vil sige.
Det kan du blandt andet læse mere om på Funch's blog - hér et indlæg om økologi og børnetøj.

Men for lige at vende tilbage til det rigtig sjove:
Du kan vinde et gavekort på 300 kr til Funch's webshop - du skal såmænd blot smide en kommentar til dette indlæg, så trækker vi (og med 'vi' mener jeg Fyrbøderen) en vinder på tirsdag d. 2.11

Og så lige den sædvanlige fodnote:

* Jeg synes giveaway princippet handler om lysten til at dele ud og give sin glæde videre til andre. Derfor er der INGEN betingelser for at deltage i denne giveaway - det ville i mine øjne stride imod selve essensen af en giveaway.  Dette er blot min ydmyge mening, og ikke noget jeg vil pådutte nogen som helst. Jeg håber du stadig har lyst til at være med, selvom jeg ikke stiller krav til dig ;-)

Når gode intentioner går i kage

Kære Mads & Monopolet. 

Jeg har et dilemma, som jeg håber I kan hjælpe mig med at løse. Jeg har arbejdet på en friskole, som jeg har et nært forhold til, idet mine børn også går på skolen. Jeg var glad for at arbejde på skolen, men valgte i august sidste år at sige op, fordi jeg ikke trivedes i mit liv som lærer.

Da jeg sagde op i august bad jeg min skoleleder om en anbefaling, eller i hvert fald et stykke papir med dokumentation på mit ansættelsesforhold. Hun nikkede og smilede.

Da jeg havde sidste arbejdsdag i oktober havde jeg forventet at få et stykke papir i hånden sammen med de øvrige afskedshilsner, men det skete ikke. Jeg tænkte, at der er meget at se til som skoleleder, og hun sikkert ville skrive papirerne til mig, så snart hun fik tid.

Der skete pludselig en masse i mit liv ganske kort efter jeg var stoppet på skolen; jeg blev skilt og måtte flytte og hurtigt finde mig et nyt arbejde - så jeg glemte selv alt om den anbefaling jeg havde til gode, men efter et par måneder gjorde jeg igen min leder opmærksom på at jeg manglede papirerne. 

I lang tid har jeg intet hørt, hverken på de mails jeg har sendt, eller når jeg har lagt telefonbeskeder til min tidligere leder. Jeg fangede hende på vej ud af døren den sidste dag inden skolernes sommerferie i år, og hun sagde til mig, at hun ville nå det inden hun gik på ferie. Efter sommerferien lagde jeg igen beskeder - og har stadig intet hørt. 

Jeg er virkelig begyndt at undre mig. Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg henvendte mig til min leder med mine forespørgsler, men kunne ikke komme i tanke om andet, end jeg havde spurgt pænt og i en god tone. Jeg tænkte over, om jeg skulle begynde at blive mere krævende eller pågående, og tænker i grunden at det ville ha haft en effekt hvis jeg havde gjort det.

Men nu er der bare lige det ved det, at jeg dels stadig er forælder på skolen og gerne vil opretholde en ordentlig tone i god ånd og med evnen til at samarbejde. Det ville jeg føle blev sat på prøve, hvis jeg var begyndt at blive mere skinger i min retorik - vi skal jo stadig mødes om et samarbejde om børnene. Og så er der også det ved det, at det er min direkte overbevisning at man ikke løser nogle problemer overhovedet ved at blive krævende eller højttalende. Jeg vil til hver en tid mene, at det er langt mere frugtbart at tale i et ordentligt sprog og i en ordentlig og konstruktiv tone.

Jeg synes jo jeg har krav på at få et stykke papir med et stempel og en underskrift, som bekræfter mine ansættelsesforhold. Jeg bilder mig ikke længere ind, at jeg får en anbefaling i hånden, der er simpelthen gået for lang tid nu. Men jeg synes altså ikke det er et urimeligt krav jeg stiller! 

Men lige i den her situation er det gået hen og blevet et problem! For nu har jeg spurgt høfligt et utal af gang, og som svar har jeg modtaget .... intet. Jeg har virkelig været i vildrede; for når det ikke har hjulpet at være høflig og spørge gentagne gange - og jeg ikke ønsker at hidse mig op, hvordan løser man så dette problem?

Så noget måtte der ske - og for 1 måned siden - præcis på årsdagen for at jeg stoppede på skolen - bankede jeg på min tidligere leders dør (hun bor i forbindelse med skolen), og gav hende hånden, og ønskede hende tillykke med vores 1 års jubilæum. 1 år, det skal fejres - sagde jeg - nu er det 1 år siden jeg har bedt om at få en anbefaling, så vi har jubilæum. Og så gav jeg hende en svesketærte, pakket fint ind. 

Hun gloede på mig, og jeg gik derfra og tænkte at NU måtte hun da blive klar over hvor lang tid hun har holdt mig hen, og skynde sig at få flikket noget sammen. Jeg følte mig tilfreds over at have fået det sagt til hende med humor.

Men der er stadig intet sket. Og nu er der næsten gået 1 måned mere siden jeg gav hende kage. Jeg har endda mødt hende for nylig ude på skolen, og hun smilede og hilste - men nævnte ikke hverken kage eller papir med ét ord... Lige så snart det bliver den 1. igen køber jeg endnu en svesketærte og stiller ind på lærerværelset - måske endda med et lille flag i? - og lige nu tænker jeg, at hun skal ha en kage for hver eneste måned der yderligere skal gå inden jeg får mine papirer.

Men kære Monopolet - hvad mener I?

Hvordan får jeg vristet det stykke papir ud af hende? 

Og hvordan katten bevarer man sit behov for at kommunikere konstruktivt og i en god/ordentlig tone, når man bliver mødt med ingenting eller ligefrem bliver ignoreret? Måske er det mig som er for sød, i grunden?

Jeg håber meget på jeres hjælp og svar. Kærlig hilsen Trine

Teknikspade!

Er det bare mig som er en idiot - eller kan det simpelthen bare ikke lade sig gøre at få et kommentarfelt op og køre på de øvrige sider på bloggen???

Prøv at se; jeg ryger. Skal vi knalde?

Nej men, helt ærligt....
Kig lige på den reklame herunder.... hvad fanden er det også for noget pladder at fylde os med?

Han puster røg i hovedet på hende, og hun kvitterer ved at blive... liderlig?
Sidder dér og maser sine bryster frem imod ham, mens hendes fyldige og våde mund inviterer røgen velkommen.
Og blinker med sine edderkoppelange øjenvipper, mens hun læner sig forførende fremad for ligesom at være sikker på han ikke misforstår hele "ta' mig"- konceptet.
Men ok, han ligner nu heller ikke én som misforstår. Tværtimod ligner han én der har planlagt det hele grundigt fra bunden. Helt ned til hvilket cigaretmærke han skal forføre hende med.

No wonder at vi alle er vokset op med en forestilling om at det er cool at ryge.

She'll follow you anywhere

Selvfølgelig kredser mine tanker om dem. Cigaretterne.

Men ikke på den måde, som jeg havde frygtet - for det er meget, meget nemmere at holde med at ryge end jeg havde turde håbe på!
Jeg fatter faktisk ikke, at det er mig som sidder og skriver sådan? Hvor fanden kom det fra?

Jeg troede seriøst, at det skulle være en kamp og et slagsmål at kvitte røgen - på én eller anden måde er det hele den forestilling vi gør os om rygestop.
Hele retorikken omkring rygestop handler om kampen mod sin trang til at ryge. Som om man kæmper mod sig selv.
Måske i virkeligheden næsten som om man kæmper mod sin naturligt skabte og indbyggede ret/trang/vilje/lyst til at ryge?

Vores samfund er bygget op omkring en forestilling om at liv er stresset og hårdt - og vi har et stort kollektivt glansbillede af, at cigaretterne er noget som man virkelig trænger til og har fortjent, når man har det rigtig hårdt eller føler sig rigtig stresset.

Men helt ærligt - det er sgu da noget værre pladder.
Og det er lige præcis fordi jeg har opdaget at det er noget pladder, at det ikke er svært for mig at kvitte!
Finally! Jeg har ledt efter det argument i SÅ mange år...

Det er noget pladder fordi
1. Rygning fjerner ikke stress. Måske tværtimod - for hver gang jeg har følt mig presset har jeg overspringshandlet - især ved at ryge - med det resultat, at min tid er gået op i røg, og jeg har følt mig endnu mere stresset. Desuden tvivler jeg på at den gift man tilfører sin krop gør noget som helst konstruktivt for ens fysiske stressniveau.
2. Rygning får mig ikke til at slappe af. Sludder og vrøvl! Har du nogensinde røget? Så kender du også den panik man kan få, når man opdager man er ved at løbe tør for smøger. WHF? Hvordan filan har jeg kunne bilde mig ind, at jeg kun har kunne være afslappet når der har været cigaretter i min umiddelbare nærhed?
3. Rygning er mest for de über-sociale mennesker. Hvad? Så det er de mest sociale mennesker, der vælger ENTEN at isolere sig i ryger-gården, ELLER ryge i nærheden af ikke-rygere, som måske i virkeligheden hellere ville ha været fri? Det er sgu da ikke socialt, er det? Jeg ved i hvert fald, at jeg sjældent har spist morgenmad med mine egne unger - fordi jeg har valgt at stå udenfor og fryse med en smøg og en kop kaffe. Ja ja da. Herre-socialt!

Nej, nu skal jeg passe på - for jeg er ikke blevet så skide frelst, at jeg nu er fanatisk ikke-ryger på den helsefrelste måde.
Men jeg er bare så MEGA ærgerlig over at være hoppet i ryger-fælden, og så MEGA ærgerlig over at jeg rent faktisk har formået at bilde mig selv ind, at det var godt for mig???
Det troede jeg sgu!
Hey, jeg er stresset. Jeg tager en smøg. Så får jeg det bedre.
Hey, jeg keder mig. Uha, det kan en smøg gøre noget ved. (fordi det er helt vildt morsomt at ryge...? eller hvad?)
Hey, jeg er ked af det. Jeg tager en smøg, den kan trøste mig. (øhhh, hvad??)
Hey, jeg er totalt festlig. Det skal da fejres med en smøg (Udenfor. Alene. I regnvejr. Skide festligt!)

Hvad fanden sker der? Hvordan har jeg kunne tro på alt det pladder???

Nå, men i hvert fald er jeg nu ikke-ryger på 5. dag - og jeg har det HELT VILDT GODT!!!

Abstinenserne kan jeg ikke rigtig mærke så meget til - altså af den fysiske slags. Ind imellem råber min krop til mig, at den keder sig eller trænger til noget nikotin eller bare er sulten efter 'et eller andet'. Det plejer som regel at være grund nok til at jeg har taget mig en smøg.
Men de sidste 5 dage har jeg trukket vejret dybt ned i maven og fortalt mig selv, at det er min krops måde at protestere mod at blive afgiftet. Og så har jeg taget et glas vand. Eller et stykke slik. Eller noget andet rart, for at huske mig selv på at jeg er fucking dygtig og pisse glad for ikke at falde i pladder-fælden igen.
Og så er det holdt op med at snurre i kroppen, det har højest varet et minut oder so.
(Helt ærligt, Trine. Et minut. Det kan du fandme godt holde ud!)

Næh, det er i virkeligheden de mentale abstinenser der er værst. Alle de situationer hvor jeg plejer at tænke 'smøg. nu' - dem skal jeg genopfinde.
Lige efter maden. Hvad fanden gør man, når man er mæt og godt tilpas og hele kroppen, men især hovedet siger 'rygrygrygrygryg'.
Og når man har arbejdet megahårdt med ét eller andet, og virkelig synes man fortjener en belønning.

Jeg ved ikke hvad man gør på langt sigt, og jeg aner ikke en skid om generelle forhold inden for rygeafvænning og alt det der hejs.
Men det har FANDME virket for mig at fortælle mig selv, hvor fed en beslutning det er, at jeg aldrig mere skal forgifte min krop og hovede med forestillingen om at jeg er et 'bedre' menneske af at ryge!
Alle de gaver og al det liv jeg får foræret ved ikke at ryge....
Jeg lugter ikke grimt ud af munden! Bare sådan en ting som at have lyst til at kramme sin Fyrbøder og sine børn, uden at føle sig pinlig og dreje hovedet lidt væk fra dem.
Jeg kan have læbestift på, uden det smitter af. Jeg får så meget TID af at stoppe - jeg røg jo for filan et sted mellem 10 og 20 smøger hver dag x mindst 5 minutter pr. smøg - det vil sige i hverfald et par timer oder so, som jeg får foræret til hvadsomhelst jeg har lyst til!

Det er sgu i orden, det her ikke-rygning. Jeg er sindsygt tilfreds med min beslutning, og det er måske det som gør det helt utrolig meget anderledes end en kamp.
Jeg skal ikke kæmpe for at modstå fristelsen til at tænde en smøg. Nix. Jeg har truffet en fabelagtig og virkelig vigtig beslutning - og den slags beslutninger, uanset hvad de handler om, er ikke noget man kæmper for.
Det er noget man GØR fordi man tror på det, og fordi det giver mening. Det er ikke en kamp at agere ud fra sin overbevisning.
Jeg er overbevist om at jeg ikke skal ryge igen. Indtil videre har jeg ikke røget de første 5 dage af resten af mit liv som ikke-ryger!
Og det er jeg fanderme godt tilfreds med!

Jeg skaber mig vel

... oh lykke, at Eder ikke længere behøver vansmægte i ufrugtbar kedsommelighed, thi nu er det atter ved den tid hvor DIY's kan genfindes og sprede stor glæde og fornøjelse.
Klik blot på fanen i toppen, og oplev den store glæde at finde det rette formål med Eders liv.
Skab jer vel.

Ikke ligefrem forventet

Orv. Jeg opdager flere og flere fordele ved det her med at stoppe med smøgerne....

For første gang i hundrede år har jeg i dag haft rødt på læberne. Som blev siddende. Uden jeg behøvede bekymre mig om jeg overhovedet gad besværet.
Fordi det ikke med det samme blev tværet af i et filter, eller - oh gru og endnu værre - i mundvigen eller på fingrene, fordi man som ryger hele tiden roder sig i fjæset...

Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig, at det er hundrede gange nemmere at holde sin læbestift pæn når man ikke ryger?
Men ok, nu kommer det jo til at lyde som om jeg i fremtiden får trang til at have røde læber all the time. Kommer aldrig til at ske.
Men TANKEN om hvor nemt det bliver i fremtiden. Det er sgu da en ren bonusagtig sidegevinst!
Det her rygestop bliver federe og federe? WHF?

33

Min Fyrbøder nået et nyt sted i sit liv i går.
33. Den første tredjedel. To tre-taller. Dobbelt magisk.

Jeg har så mange ord og så meget liv at fortælle og dele med ham, men intet af det når nogensinde at blive nedfældet på skrift.
Det er for stort til at jeg kan finde ordene. De bobler rundt inde i mig og plaprer ud af min mund som tåbelige floskler, som han heldigvis hører sig igennem og forstår alt det som ordene ikke formår at beskrive.
Hans hjerte og mit. Hans liv og mit. Hans magiske dag, som jeg fik lov til at være en magisk del af.
Hans første tredjedel blev fejret med magi og floskler i går.
De næste to trejdedel starter vi på i dag. Sammen.
Tillykke min dejlige Fyrbøder. Jeg elsker dig!

Hvem havde troet DET var løsningen?

Se hvad jeg har bygget. Min far ville ha været stolt!

Strikke, strikke, strikke, strikke, strikke, strikke.... overspringshandling no 1

Ordne, sortere, smide ud, pakke om, fylde på. Et arbejdsrum begynder at tage form.

Skrive, skrive, skrive. En ressourceprofil bliver til og fylder efterhånden 8 sider....

Man burde fandme holde op med at ryge noget oftere - KÆFT, man bliver effektiv af det!

Kender du Joel?

Ellers er det på tide du kommer til det! Skynd dig derind. Nu. Du vil aldrig fortryde det.
Og se så at komme i gang med alt det der leg og bygge-hygge

Made by Joel

En anden form for Længsel

Mon ikke det er ved at være på tide at pakke de sidste kasser ud?

Pis

jeg vil gi min højre nyre for en smøg

pis

selvbedrag!

Ingen rygetrang hér. Overhovedet.

Phffffftttt.....

Men opdagede til gengæld, at morgenkaffen smager bedre og er lidt mere hyggelig, når man drikker den sammen med resten af familien INDENfor, tæt på brændeovnen - og ikke alene under et halvtag, frysende.

Lyder jeg hellig?
Det er såmænd kun for at dække over, at jeg er hyper-over-gearet efter at have gnasket flere baljer sukkerfrit tyggegummi, kværnet 1/2 palle kage med klam, lyserød glasur, og har speedstrikket bare for at holde trangen på afstand.
Så god er jeg nemlig.

Kom så, de hviiii'e!

Nå, men mens jeg sidder her og hopper lidt i sofaen over aftenens fodboldprogram prøver jeg sådan set at finde på alle mulige overspringshandlinger for at dæmpe min rygetrang.
De der små hvide sataner. Røg den sidste i morges, og kunne mærke at nu er det tid.
Nu skal det være slut, skal det!

I spøg spurgte jeg Fyrbøderen tidligere på aftenen og han kunne se noget forandret ved mig, og han gloede åndsvagt på mig (den mand får det en hel del nemmere, når han lærer at tankelæse!).
Han har stadig ikke fattet det, men jeg prøver at lade som ingenting, mens jeg sidder ryge-trangs-hoppende i sofaen og holder øje med de hvide mænd i Barcelona, propper mig med popcorn (ja ja, DET skal nok blive godt....), og prøver at lade som om jeg slet ikke er spor desperat.

helt almindelig

I dag har jeg jubilæum.

I dag er det to år siden jeg begyndte at blogge. Tillykke til bloggen. Tillykke til mig.

I dag er det et år siden jeg fik foræret en skilsmisse. Tillykke til ham. Tillykke til mig.

I dag blev der skålet for noget nyt. Tillykke til os alle. Men også ret meget til mig. For meget er sket på et år!

Jeg ved ikke hvad det er med mig og denne dato, men den er gået hen og blevet magisk uden jeg vil det.

19. oktober. Faktisk bare en ganske almindelig dato. Men aldrig igen!

Mere Dior

Lidt mere Dior – fordi jeg absolut ikke kan få nok!

Et oprindeligt klip til kommercielt brug, fra dengang Mr. Dior selv stadig lavede sine designs;

Denne video er af meget nyere dato, men kjolen – suk KJOLEN, er den ægte vare! New Look, og meget meget nænsomt sat på en model og fotograferet på Dior’s trappe. Er jeg den eneste, der får lyst til at begrave kinderne i det skørt?





Dette indlæg er også en genganger fra Hverdagsjunkie.dk - men igen et som fortjener en ompostning. Det er jo Dior, for katten!

Fat det, perle!

Det startede med en søvnig morgenavis. Og en artikel om et lækkert 50'er-inspireret hjem, og en kvinde med hang til robotter og tatoveringer. Og teak. Og amerikansk dinerstil.

Og så var der der her billede - og jeg var solgt!

Ideen blev temmelig hurtigt accepteret, og Æseløret kastede sig ud i at måle stikkontakter og regne sig frem til en brugbar form.

Og nu hænger den skønneste robot ved siden af nøglebrættet og byder velkommen.

Og for at det ikke skal være løgn, så er den robot-lidenskabelige ophavskvinde oven i købet blogger - og tror du lige jeg strøg direkte derind for at finde mere inspiration og lækre billeder!

Camille blogger fra Nørrebro om indretning og samlinger, og har en finurlig evne til at spotte de gode genbrugsfund. Ah, hvem der var en robot i hendes samling.

Nøglebræt og teaktræs-love

Slut med at glemme sine nøgler, for Junkien har været igang med sandpapir og knofedt.

Alle jeres gode råd blev endevendt, og jeg blev enig om at nøglebrættet ville være fedest, hvis det blev pudset op i al sin retro-teaktræs-lækkerhed.

Så ærmerne blev smøget op:

Alle skruer blev skruet ud, og brættet blev slebet i store cirkler med meget fint sandpapir. 

Meget fint sandpapir. Jeg aner ikke en skid om de der koder og tegn, men nu får du lige et billede, og så sku den ged vist være barberet...

Maler-damen jeg konsulterede anbefalede at bruge noget professionel hejs - men hun fortalt også, at ganske almindelig linolie også kan gøre tricket. Denne lille bøtte kostede omkring 80 kr.

Olien skal gnides ind i det slebne og helt rene træ med en tør og fnuller-fri bomuldsklud. Jeg brugte et par af Tøsebarnets natbukser, som alligevel var blevet pinligt små til hende...
Når træet er 'mæt' skal det overskydende olie tørres af med en tør klud.

Maler-damen fortalte også, at sådan noget olie-hejs kan være selvantændeligt - så hun anbefalede, at man enten brændte kluden med det samme (tillykke til den indre pyroman!) eller man gjorde kluden helt gennemvåd, lagde den i en pose og smed den ud med det samme. Hun lovede mig, at der ikke er nogen renovationsmedarbejdere der kommer til skade!

Voila. Lige til at spise! Hvis ikke det var fordi det var træ. Og måske lidt ulækkert, når det smager af olie...

Forever

Nat King Cole må gerne lægge musik til min dag.
Hvem lægger musik til din dag i dag?

Copy/Paste

Nåh ja.
Og hvis du ikke lige har opdaget det, så leger jeg lidt med bloggen i disse dage.

Jeg havde egentlig først fundet et design som var sådan lidt mørkt og grunge og dunkelt - og krydret det med en masse lyserød for ligesom at bløde det lidt op.
Men det lignede mest af alt at jeg forsøgte at camouflere noget daggammel øjenmakeup med pink glimmer. Not so pretty after all.

Så nu er jeg hoppet i grøn og harlekin.
Og jeg indrømmer det gerne - jeg er vild med Julias nye look, og med det samme jeg så det, begyndte jeg at drømme om pang og mønster og noget vildsomt.

Jeg har det egentlig mega dårligt med at kopiere, sådan generelt. Inspiration henter jeg bunkevis af rundt omkring. Men det der med fuldstændig at gøre noget direkte efter - det ligger mig meget fjernt. For det første fordi jeg ikke gider være ligesom alle andre (phhffffttt. Som om!), og for det andet fordi det føles lidt som at stjæle.
Jeg vil til hver en tid hellere være en original end en billig efterligning... basta.

Men lige med dét her - der er jeg en copycat. På min egen måde. Men kun fordi det jeg så ovre hos hende den rødhårede er så fedt, at det fortjener at blive efterlevet!
Kan vi ikke bare kalde Julia for megatrend-sætter, og jeg så er den som følger trenden? Det lyder ikke helt så skidt som at have kopieret, vel?

I øvrigt, apropos kopiering...
Jeg er ved at flytte alle mine tidligere indlæg fra Hverdagsjunkie.dk herover. Måske synes du det virker lidt rodet, men jeg lover - jeg er KUN ved at rode, fordi jeg er ved at rydde op!
Og i øvrigt sidder jeg og flytter samtlige jeres kommentarer med herover. Jeg kan bare ikke lige finde ud af at datere dem korrekt, så det ligner at I alle sammen har kommenteret sådan cirka midt i oktober.

Åhh, Dior!

I 1947 skete der en mindre revolution; Chritian Dior introducerede sin første kollektion som selvstændig designer – og ‘New Look’, som stilen blev kaldt af pressen fejede verden rundt!

Christian Dior (født i 1905) havde ellers en noget alsidig karrierre bag sig, og det lå ikke umiddelbart i kortene at han skulle designe couture.
Han startede egentlig med at læse politik, men trodsede sin families ønsker for ham, og i stedet åbnede han i 1928 et galleri. Galleriet krakkede sammen med resten af verden i 1929, og på trods af et par års ihærdig kamp måtte han i 1932 lukke galleriet og finde en ny vej.
Christian Dior var på det tidspunkt så ramt på økonomien at han ikke engang havde et sted at bo, og oven i det led han af tuberkulose – men han fik hjælp af venner og familie og lærte sig selv at tegne hatte- og modeskitser, som han solgte til modehusene.
I 1937 blev han ansat hos én af de franske modeskabere som assistent, men kort tid efter blev han indkaldt til hæren hvor han måtte tjene et par år. I 1942 blev han igen ansat – men denne gang som designer, og herfra gik der kun et par år førend han åbnede sit eget ‘Maison Dior’.

Han allerførste kollektion i eget navn fra 1947 døbte han ‘Ligne Carolle’ – altså ‘Blomsterserien – men hans designs var så iøjenfaldende anderledes, at Harpers Bazar’s chefredaktør døbte den om til ‘New Look’, og siden har den ikke været kendt som andet.

Men hvorfor ‘New Look’? Hvad var det, som var så nyt? Hvorfor var det så revolutionerende, det han gjorde?

New Look stod i skærende kontrast til krigs-årenes nøjsommelighed og mangel på alt.
Under krigen blev mange kvinder tvunget til at tage arbejde, som ellers ville være varetaget af mænd; og kvindernes påklædning ændrede sig i takt med at ressourcerne svandt ind, deres tøj skulle holde til mere slitage og passe til de nye funktioner mange kvinders liv bød på. Derfor blev kvindemoden i krigsårene firskåren og knap, det var funktionalitet frem for femininitet, og uniformeringen havde sat sit præg.

New Look var alt det modsatte!
Store, omfangsrige skørter i luksuriøse materialer, lange handsker og store hatte. Overvældende og kendetegnet ved sine bløde, feminine former – runde skuldre, smal talje, brysterne og hofterne godt fremhævet.
Ingen overså New Look, men reaktionerne var meget, meget forskellige! Det var i manges øjne vildt provokerende med alt det overflod, når nu verden var i knaphed efter krigen – og både den engelske og amerikanske regering anbefalede at man afholdt sig fra den slags frådseri – men samtidig var ufattelig mange kvinder betaget af stilen og muligheden for igen at få lov til at føle sig feminine.

New Look var ikke til at overse, og reaktionerne var mange – blandt andre de engelske prinsesser Elisabeth og Margaret, som overhørte deres regerings anbefaling og tog stilen til sig med det samme.
Allerede i samme år fik Dior ‘Nieman Marcus Award’ for sit design – og kollektionen har lige siden været til stor inspiration for adskillige designere, om det så har været som inspiration eller modreaktion.
Coco Chanel var én af dem, som ikke priste New Look særlig højt, fordi hun mente at den holdt kvindeidealet fast i korsettering og et forældet syn på kvinder.

Men uanset reaktionerne blev Diors navn for alvor slået fast, og i sin blot 10 år lange karriere som modeskaber blev hans navn og design synonym med luksus og god smag, elegant pasform og interessante silhuetter, udsøgte materialer og gennemarbejdet skrædderi!
Christian Dior døde i 1957 af en blodprop – men New Look satte for alvor hans navn på stjernehimlen.

* Indlægget blev udgivet første gang i juni  - men jeg tænkte, det godt kunne fortjene at blive genlæst. Det er jo trods alt Dior vi taler om

Åhh-i-Åh-iÅhhh

Og jeg der var så ung
jeg troede jeg sku' være
den fede'ste blogger på månen
Men bloggens himmelrum
var lige trist og tom
så jeg holdt bare stilen gå'ende

Jeg endte med at bli'e

den ke-de-ligste blogger på månen

Og jeg der var så klog
jeg troede fuldt og fast
at jeg ku' gå på vandet
Men bloggens drejebog
blev skrevet i al hast
det ene ord tog det andet

Jeg endte med at bli'e
den ke-de-ligste blogger på månen

Solen drejer os tilbage
til dér hvor alting starter om igen

Nu er jeg landet her
jeg skrev hvad der sku skriv's
og jeg er stadig stående
Lige meget hvad der sker
på denne blogger-dag
blir jeg den ke-de-ligste blogger på månen

res-sou-what?

I dag har jeg skrive-dag!
Det lyder sejt, ikk?

Men når det der skal forfattes er en 'ressourceprofil' adresseret til min sagsbehandler forsvinder det sexede lidt...

Men ok, ret skal være ret. Det er faktisk helt ok at bruge krudt på at skrive alt muligt ned om mine tidligere arbejdsforhold, mine erfaringer og hvilke positive jobsituationer jeg har befundet mig i. Helt ok.
For det giver mig et virkelig godt overblik over hvem jeg har været i mit arbejdsliv - og det er ikke så få år det har drejet sig om, når først jeg begynder at tænke efter...

For mig at se handler det nemlig ikke om at stille kommunen tilfreds! Det handler i langt højere grad om, at deres hjælp og sparring kan bruges til at bringe mig videre - så jeg forhåbentlig en dag kommer ud af den forbandede kasse (stressramt, depressionsramt, match 3) jeg har siddet i de sidste 8 måneder. Og forhåbentlig ender med at blive sindsygt klog på hvad jeg gerne vil være, når jeg bliver stor.
Og faktisk er jeg gået hen og blevet lidt overrasket over nogle af mine egne svar... på den gode måde!
Hvem havde gættet, at jeg er en skide dygtig sælger? Ikke mig, i hvert fald...

Jeg håber hun er en tålmodig sjæl, min sagsbehandler. Der er 12 punkter jeg skal komme rundt om, og indtil nu har jeg skrevet 4 sider... om punkt 1.

Håb og Kaos

Ta-daa - og så kom der billeder på væggen.
Det betyder bare så meget, når der begynder at vokse liv frem - vores liv - i vores nye hjem.

Det høje engle-billede har Anette Lyskjær malet - det har en helt særlig betydning for Fyrbøderen; han synes det er fyldt med håb og med en engel der passer på os. (Åh, GUD - er han så gennemført økoromantisk?)

Det lille billede har min lillebror malet - og det har en helt særlig betydning for mig. Fordi det er en gave fra min bror, fordi det er totalt meget MIG, og jeg er så stolt af ham!

Der er noget med de to billeder - de taler godt sammen. Farverne spiller op ad hinanden, og de meget forskellige stilarter klæder hinanden godt.
Jeg elsker at de to billeder, de to verdner, de to liv, bliver forenet midt i vores hjem!
Roligt håb og pangkaos i ét dejligt stort farveladeglad sammensurium.

Der er måske stadig håb?

Er det pinligt, at man i en alder af 34 får en kompliment fra sin mor - for at have været dygtig i et køkken?

Hverdagsfesteri

Hey, vi nupper lige én mere når nu vi er igang...

Vi spiser sammen, hele familien (mine forældre + søskende + børn + det løse) hver anden uge, sådan lidt 'Æd & Skrid'-agtigt. Der kommer hurtigt til at sidde 13 rundt om bordet, og i dag er første gang i alt for lang tid jeg har mulighed for at byde indenfor og velkommen.
Det er en pragtfuld måde at ses tit, få samlet op, få spurgt til alt det vi ikke nåede at gøre færdig sidste gang vi sås - og bare være sammen.
Ungerne skal i seng til sædvanlig tid, så vi trækker den senest til klokken 8 - selvom det altid er lidt ærgerligt, når nu man hygger sig så godt. Men vi ses jo igen lige om lidt.

Den Dejligste Søster i Verden fylder år i dag, og fødselsdags-fejrings-fællesspisningen er henlagt til vores nye lokaler. Jeg elsker, at de kommer her hos os i dag - vi ønsker at fylde vores hjem og vores liv med de bedste mennesker i verden, og det er så stort og varmt, at de føler her er plads og rum til dem.

Kærlighed og mad. SÅ bliver det ikke meget større!

Det er fanderme et held, at der er vildt meget mad tilbage fra i lørdags - og mon ikke også vi knapper en flaske Asti og rødvin op - det skulle jo nødig stå og blive for gammelt.

Hey, hvornår skal vi bruge den der brik?

 

Hvor mange brikker har du at flytte med?
Palærundvisninger med både jysk- og dansktalende guides. Cellofan og en lilla dug i nervøs velour (WHF? Den ryger retur - bare vent og se, gnæg gnæg!)
En svoger i boxershorts, en smælder-dejlig baby uden søvn og en stege-tshirt.
Tequila skal drikkes på ét ben, og anfægter du i øvrigt min seksualitet?
Alt kan synges på 'I en kælder sort som kul(d)', og man danser skide god røvballedans - selv uden capo. Tequila KAN godt blandet med vodka, men kun hvis man husker jägermeisteren, og desuden er det vildt nemt at sove med panden på et bord, hvis man husker at få læst lidt først.
En camembert kan løbe 68 km/timen hvis man får alle bakterierne til at løbe den samme vej, men er den så rund og har den overhovedet hjul?
Ingefærsmåkager og turboarm-chips-alarm. Chili Kong Karen, en holy quest til Fakta og ultimativ køkkendans!
Præcis hvor lang tid kan man være om at puste en luftmadras op, og er det overhovedet ok at lave snigeren (igen) når man har sagt man kommer tilbage?
'BodyMates' med stive brystvorter nok til en hel aften, 15 flasker Asti, et husorkester (Umbr - Ella, Ella, Ella, Ella, Ella....), et vestjysk håndbold-crew som havde glemt de skulle tidligt op, og skal vi forresten - please, please, please - ikke nok lege dén med dyrene?
Et meget sent (tidligt?) scoreforsøg midt i en øde by, og så blev Busta Rhrymes væk, endda for sig selv!
Helt ærligt, du tager ikke pis på mig vel, ringede du efter den taxa?

Jeg tror man skulle ha været der. Fed fest! Tak!

Kan man slå exorsist op på krak?

En ukendt kvinde har overtaget min krop og mit køkken.
Hun har herset og regeret, skoldet karkludene, vimset omkring med pangfarvede gummihandsker, hældt i skåle, puttet i kasser, bagt og stegt og trallet og svedt.
Hun er totalt umulig at være i nærheden af, for hun forlanger at det er ordentlig mad der bliver lavet til gæsterne i morgen, og den slags køber man ikke i Netto, påstår hun.
Så kagedåserne er fyldt til randen med ingefærsmåkager, der er bagt kager med egne æbler og squash - og guhælp'mig om ikke hun nu er igang med at lave pirogger med kyllingefyld?
Hele køkkenet sejler fordi hun har gang i 40 ting på én gang, og det blev så mig der fik lortejobbet med at rende i hælene på hende og rydde det hele op igen. (pis)

Jeg er så skide træt af hende, for jeg synes hellere vi skulle dimse rundt på Facebook eller noget andet overspringsagtigt. Men hun siger, at jeg ikke må ryge før jeg har hjulpet til.
Hjælp? Hvad fanden gør man?
Kender du en god exorsist du kan anbefale?

Noget om ligestilling

Jow jow - i Tyskland har de simpelthen en kvindelig dommer til at dømme i mændenes Bundesliga.
Det er egentlig ret sejt, at hun er nået helt derind i dybet af mændenes bastion - og også ret fedt, at det tyske fodboldforbund har blik for at kvinder kan være lige så dygtige boldbetvingere som mænd.

Men, øhh.. Det kan give visse problemer. Se selv her:

Hun er jo trods alt kampens dommer, udvalgt til at være den med magt på banen og den som i sidste ende har det afgørende ord. Og hvordan bevarer man respekten efter det her?
Heldigvis siger hendes efterfølgende grin det hele, og hvad kan man gøre andet i den situation end at flirte lidt og grine af det hele?

never....

Rundt og rundt og op og ned.
Sådan sker dagene lige i denne uge.

Forvirret? Mig? - never....  (hahh hah!)

Jeg brokker mig ikke - helt ærligt!
 Men det her hus, det er altså bare helt vildt stort (buu huuuu....) og det er faktisk helt vildt svært at finde sine ting, når de er pakket ind i så mange kvadratmeter.
Og mine diamantsko klemmer.

Men i weekenden skal vi holde fest, og det bliver godt, og vi har hentet alt det 80'er musik vi overhovedet kan komme i tanke om, og vi har øvet os i røvballedans, og vi er langt om længe blevet enige om at vi BÅDE køber rom og tequila.

Og i går havde jeg et vigtigt møde med en dygtig dame på kommunen, og derefter havde jeg en vigtig kaffedate som jeg har set frem til længe, og som var lige præcis så rar og ærlig og vidunderlig som jeg havde regnet med.
Og børnene kommer hjem i aften, hvis den store overlever at have drevet gæk med sin far hér til morgen (insiderinformation), og i morgen skal Fyrbøderen og jeg på besøg på ungernes skole fordi de har bygget en by vi skal se.
Og så er der alt det mad jeg ikke gider lave til festen, som jeg skal ud og købe i stedet for, og hvis jeg er heldig kommer min Fyrbøder hjem med armene over hovedet og fylder huset med sang.
Måske bliver der leveret en røvfuld brænde i indkørslen i dag, og måske kommer vores madras?
Måske er der 15 mennesker der skal overnatte i weekenden, men vi kan sove når vi bliver gamle, og desuden er der ikke rigtig noget der hænger sammen i dag - og så gør det hele jo alligevel, uanset om jeg ved det eller ej.

Beslutning!

Nu gør jeg det sgu.

Jeg sidder faktisk og temmelig meget i gang med at overføre mine tidligere indlæg fra Hverdagsjunkie og herover - jeg vil jo nødigt at de går tabt, eller at jeres gode og inspirerende kommentarer forsvinder ud i intetheden.

To - eller én?

Engang havde jeg kun én blog.
Det var dengang hvor jeg ikke var så forvirret, tror jeg. Det gik faktisk fint med at balancere blogindlæg om både Junkie-tanker, familieliv, håndarbejde, tanker om kreativitet og mine egne kreative skriverier.

Men jeg blev fandme så forvirret på et tidspunkt - og noget siger mig, at det var da jeg ikke længere havde kræfter til at holde depressionen i strakt arm ud fra mig, men hvor den rykkede helt ind under huden.
Når man er depressiv er man ikke i stand til at skille tingene ad, på samme måde som når kemien i kysen er i orden. Og hjernen har enormt svært ved at slippe ud af de negative tankespind, der ender med at køre rundt og rundt og rundt.

Det var aldrig bevidst dengang jeg delte min blog op i to - én om mig og familieliv og skriverier - og én om kreativitet og håndarbejde.
Men jeg tror at min hjerne havde brug for at systematisere og sætte ting i orden. Sådan i helt konkret form, fordi mit indre var et kaos, og den mindste smule for struktur var en kæmpe hjælp for at jeg kunne overskue alle mine forvirrede tanker.

Men nu er jeg kommet i tvivl om mine blogs.

Ok, jeg er altid i tvivl om ét eller andet - men det handler ikke så meget om tvivl som det handler om behovet for at udvikle sig og finde den form der føles rigtig. Både udenpå og indeni.
(åh ja - for jeg er nemlig på vej ud af men depression. Hvad så dér, Verden. Skal vi snart lege?)

Men, for lige at vende tilbage - jeg er kommet i tvivl om hvorvidt jeg skal beholde Hverdagsjunkie.dk - selvom jeg er rigtig glad for den.

For jeg føler lidt at jeg splitter mig selv op, ved at dele mine blogs op på den måde. Jeg er jo det hele; både Junkie-tanker, håndarbejde, børnemylder, Fyrbøderkærlighed, tanker om kreative mennesker, tanker om liv, om leg, og verden, om kærlighed. Det hele er lige hér - inde i mig.
Og det hænger sammen, synes jeg.
Det er fx. svært at forholde sig til 'Det Kreative Menneske' og så udelukkende poste det på Hverdagsjunkie.dk - for herinde på Klip&Hug bugner det også med kreativitet. Og kan man skille den ene form for kreativitet fra den anden?
Og så videre og så videre...

Så jeg overvejer lige lidt, hvad der skal ske med mine blogs. Måske burde jeg slå dem sammen igen? Måske? Hvis ikke det i virkeligheden er mere forvirrende for dig, kæreste læser?
Jeg ved det ikke helt endnu. Men jeg overvejer.

Vandre-Ugle #2

Og prøv lige engang at se hvad Brilleting har lavet!
Øhj, jeg er VILD med den!

Vandre-Ugle #I

Tjek lige engang, hvad Anja har lavet sammen med sine piger!

Den er bare så FIN!
Og så er den oven i købet helt færdig og sat i ramme - jeg føler mig en lille smule overhalet indenom.

Har du også leget med uglefjer?

Loven om tiltrækning!

Jeg har sagt noget højt!

Noget stort og vildt og fantastisk og overvældende.
Jeg har sagt det før, men har først for alvor ment det denne gang.
Og nu er det sagt.
Så er der bare tilbage at tro på det og VÆRE det!

Jeg er ikke helt klar til at fortælle om det endnu, selvom det er larmende logisk. Jeg er lidt for ydmyg omkring det, tør ikke helt bryde magien, har lige brug for at mærke det selv en stund endnu.
Men om lidt - så nøjes jeg ikke med at sige det højt. Så råber jeg det fra byens tage, og så skal I bare se løjer og grønlangkål!

U-huuu

Bor mig ind

Med åbne øjne

Jeg tager i besiddelse og bor mig ind. (Et sindsygt godt udtryk, jeg har arvet fra Maria)

Det handler blandt andet om at prøve at sove i så mange forskellige rum som muligt. Lige nu er det vinterstuen der er min favorit til middagslur og store tanker.
Fordi himlen er høj herude. Fordi rummet er lyst og rart og blødt.
Og fordi jeg ligger i en arve-sofa, som har mange fortællinger i polsteret; den har hørt meget guitar-larm, der er blevet drukket mange øl og endnu flere kopper kaffe i den. Der er blevet leget og larmet, studeret og filosoferet, hygget og sunget i den her sofa!
Og så er det den sofa min far sov til middag i.

Klip en strimmel og knæk en nål

Pis'oss!

Så knækkede min hæklenål. Sådan noget bambus-skidt....

Who killed Bambi?

Patricia Waller, tysk hæklemester og fabulerende tekstil-kunstner.

Jeg er vild med hendes værker, men tror de vil være svære at have hængende på sin egen væg derhjemme i stuen?

Hvad er det mest sindsyge du nogensinde har hæklet?

Wishful thinking

Jeg er ikke meget for det - det er jeg altså ikke...
Men jeg bliver nok nødt til at indrømme, at jeg er dødhamrende materialistisk og elsker lækre ting og sager.
Jeg kan nærmest ikke få nok af lækre ting og sager. Selvom jeg sjældent har råd, og mine ønsker sjældent er billige.

Jeg er heller ikke meget for at indrømme jeg har en ønskeliste. Sådan én virker jo totalt krævende og påduttende. Men det har jeg altså.
Jeg synes det hjælper lidt på min dårlige samvittighed over at være mig-mig-mig at ønskelisten også er Fyrbøderens. Og drengenes. Og husets.
Og den er lige her ovre til højre i menuen. (Bare lige så du kan finde den, mor)

Sådan en er god at have, når man skal holde housewarming i næste weekend!

Desuden elsker jeg

... at shoppe amok med Fyrbøderen. Bare fordi vi kan. Og fordi vi er HELT vildt gode til det.

... at smadre et gammelt skab, og sætte noget hvidt og lækkert op i stedet.

... Fifi. Oh, Fifi! Dig bliver jeg nødt til at vende tilbage til.

... at min fabel-tastisk lillebror ringer en lørdag aften, bare lige for at høre hvordan jeg har det.

... at planlægge fest til næste weekend. Det bliver SÅ fedt, og det er ALLE de sjove der kommer :-)

... at danse fjollet køkkendans i vores køkken til lousy 80'er-musik og drikke irish coffee

... at blogge. (Wel, off course)

... at gå på bare tæer på lækre trægulve. (By the way - det er IKKE mine fødder. Så pæne tæer har jeg nemlig ikke)

... at købe (endnu) en åndsvag lampe, som vi ikke aner hvor skal hænge, men som bare blev nødt til at komme med hjem, fordi den ligner en stor, puflet sky af tyl.

... at falde for det smukkeste spisebord, som er alt alt alt for dyrt, men også alt alt alt for lækkert, og blive skrevet op på outlet-venteliste og leve i håbet om at de ringer. Helst i morgen.

... lørdag!

I'm in love

Tempur.
Total helseagtigt og total fodformet-frelst!

Og desuden får jeg langt, lyst hår og store bryster. Og Fyrbøderen får sexet sort hår, og serverer morgenmad på den knasende hvide seng med designerrigtigt service og udsigt til det græske øhav. Det lover reklamen jo!

At det så føles som at lægge sig direkte ned i ét stort, varmt knus er en helt anden sag.
Men reklamen lover os at vi bliver unge, og smukke og sunde af at sove på en Tempur-madras. Og den slags skal man ikke kimse af, vel?

Farvel unger, goddag weekend!

... og nu tager jeg sgu på date med min Fyrbøder.
Vi skal købe seng - VORES seng - så vi fremover ikke behøver sove på gulvet på en 7 cm tynd skummadras.

Men for høvlan, hvor er det svært at vælge!

Det kreative menneske

Jeps.
Intet mindre.

Det Kreative Menneske

Jeg famler mig vej rundt i kreativitetens kringelkroge, for kreativitet er livsnerve og sprudlende skabertrang.
Jeg lever og ånder for at være kreativ, skabende.
På alle måde, og i alle afskygninger. Mine hænder gør kreative ting, og min hjerne spekulerer og funderer over hvad kreativitet overhovedet betyder.

På Hverdagsjunkie - min dejlige, kreative blog, hvor jeg babler og fjoller rundt og fortæller om mode og designere og håndarbejde og kreativitet og hæklerier og laver DIY's - bliver min egen kreativitet til ord og tanker.
Jeg reklamerer måske ikke nok for den? I hvert fald kan du altid finde et link til den herude til højre.
--->

Kreativitet findes i så mange afskygninger og så mange udtryksformer.
For mig at se, handler kreativitet ikke om det materiale man arbejder med, og det så er stof, garn, ler, glas, ord, træ eller maling:

Kreativitet handler om det som sker med os, inde i os, omkring os - den måde hvorpå vores skabertrang sætter spor hos os selv og i den verden vi befinder os.

Derfor har jeg gang i et eksperiment jeg har rigtig meget lyst til at prale med;
Jeg har nemlig spurgt adskillige og meget forskellige mennesker om deres forhold til kreativitet. Alle har fået stillet præcis de samme spørgsmål, og deres svar er lige så forskellige som de selv er.
Og meget, meget inspirerende!

Jeg har også lyst til at prale med, at den fabelagtige og kreative ord- og tankesprudler Lykke Rix fortæller om sit forhold til kreativitet.
Lykke ved om nogen noget om kreativitet!
Hun sværmer også om begrebet på samme måde som jeg selv gør, og hendes tanker og overvejelser er dybt rørende og helt utrolig tankevækkende. Præcis som Lykke selv.
Hold øje med hendes blog, hvis du gerne vil udfordres på din kreativitet. Og klik et smut forbi Hverdagsjunkie, hvis du har lyst til at kende hendes smukke og inspirerende og voldsomt kreative tanker!

Når jeg ikke skaber, så mister jeg mig selv

I min jagt på at forstå og forfølge kreativitetens sjæl er jeg vildt glad for at kunne præsentere Lykke Rix; sprudlende, smilende, speedtalende, smukke, sjældne og suverænt inspirerende!

Lykke kredser om kreativitet, og tager sin egen kreativitet meget alvorlig. Jeg har været spændt på at læse hendes svar, og igen-igen bliver jeg overvældet af tanker og skabertrang, når Lykke fortæller:

Hvad lægger du i ordet 'kreativitet'?

For mig er kreativitet en kraft indeni os alle, som vi skal lytte til. Og når vi lytter resulterer det i skabertrang. Sætter vi så rent faktisk handling bag så vi udtrykker os selv kreativt, så kommer vi tættere på os selv og vores kerne. Hvad det vil sige at udtrykke sig kreativt et meget individuelt og kan være utrolig mange forskellige handlinger eller tilgange, og det glemmer folk ofte, fordi der også omkring kreativitet er opstået nogle forventninger og rammer, som kan være svære at give slip på.

Hvad betyder det at være kreativ for dig?

For mig er kreativitet at skrive, ikke bare det skriveri jeg laver i mit arbejde, men det jeg skriver derudover. Og så er det selvfølgelig iværksætteri. At stte noget i værk er én de mest kreative processer, jeg kan udsætte mig selv for. Men jeg kan også mærke skabertrangen, når jeg kaster mig ud i en ny madopskrift, når jeg beslutter mig for at indrette anderledes i vores hjem, når jeg skal reparere noget eller hvis jeg en sjælden gang i mellem beslutter mig for at kaste mig ud i et håndarbejde. Men den kreativitet jeg holder mest af, er uden tvivl legen med ord.

Hvornår får du dine bedste ideer?

Under bruseren. Eller, i hvert fald når jeg er i gang med noget andet og lader min hjerne få frit spillerum uden overvågning. Til det skal dog tilføjes at anden fase af idéudviklingen er lige så strømlinet og fokuseret som første fase er fri og med frit spillerum. For hvis idéen skal leve, så må jeg handle på den, skrive den ned, kommunikere den ud, committe mig til at følge op og føre ud i livet. Så folder idéen sig nemlig rigtig ud. Nogle gange er det nødvendigt at springe første fase over, og være kreativ på kommando og det kommer der også noget smukt ud af.

Hvad gør du, når en rigtig god idé opstår?

Tager den alvorligt, lytter og skriver den ned. Handler på den og på den måde tager jeg mig selv og min kreativitet alvorlig, og sender dermed et signal til min kreativitet om, at jeg lytter. Det resulterer ofte i flere idéer.

Hvad sker der inde i dig, når du fordyber dig og skaber noget med dine hænder?

Jeg oplever en ro og en direkte kontakt til det som virkelig er mig. Alt udenoms støj forsvinder. Det er en lykke-følelse eller flow om du vil. Dog ikke kun når jeg skaber noget med mine hænder, men også med mit hoved og i samspil med andre. Som eksempelvis opstart at nye projekter.

Det at skabe - hvad giver det dig som menneske?

Når jeg ikke skaber, så mister jeg selv. Når jeg ikke lytter til skabertrangen og tager mig selv alvorligt nok til at handle på den, så begynder jeg at tage min indre hammer frem og slå mig selv i hovedet. Jeg bliver destruktiv overfor mig selv. Hver gang jeg skaber lærer jeg mig selv lidt bedre at kende. Og så føles det som om jeg giver noget tilbage til den verden og de omgivelser, som giver mig så meget.

Fortæl om noget du har skabt, som du er allermest stolt af

Når vi taler om kreativitet og skabertrang, så vil jeg nævne min e-bog. Jeg er langt fra ekspert på emnet kreativitet, men i min egen proces med at tage min skabertrang alvorlig gjorde jeg mig mange overvejelser om rammerne, formen og processen. Og før jeg vidste af det havde jeg skrevet (al for) mange sider om emnet, blot ved at lytte indad. Det er så meget mig at jeg selv kan blive helt overrasket, når jeg læser det.

Hvis du fik 1 million kr til at skabe noget stort, hvad skulle det så være?

Jeg er selvstændig mentorcoach og iværksætter og lige nu hiver min skabertrang i mig for at skabe noget, som er større end min egen lille solo-virksomhed. At starte større projekter, ansætte mennesker, så vi er flere om at gå vejen til målet. At se et produkt og et resultat, som vi har været sammen om at skabe. Så fik jeg en million, så rykkede jeg hurtigere på nogle af de idéer, som jeg heldigvis allerede rykker på nu.

Er det kreative en del af dit hverdagsliv? - Hvordan?

Ja, så absolut. Iværksætteriet og de nye projekter opfylder mit behov for at udtrykke min skabertrang. Men også ved udviklingen af nye produkter og services i min solo-selvstændige virksomhed oplever jeg kreativiteten komme i spil. Jeg skal sørge for mere plads i hverdagen til at skrive, og det er jeg også i gang med at strukturere mig ud af. For ude på den anden side af strukturen findes en kreativ frihed, som jeg elsker.

Kender du nogen - lad os bare kalde dem forbilleder - som du beundrer for deres kreativitet?

Jeg beundrer Julia Lahmes for hendes produktivitet og fordi hun tager sin kreativitet alvorlig på så mange niveauer. Jeg bukker mig i støvet for, at hun altid finder noget klogt at skrive eller sige. Hun venter i hvert fald ikke på at kreativiteten skal komme til hende. Så beundrer jeg iværksættere som folkefærd for at risikere det hele, fordi det langt fra er pengene, der driver dem men det at skabe noget.

Du er sikkert ikke i tvivl om, at jeg er vild med Lykkes måde at tænke kreativitet på!

Hvis du også er blevet hooked vil jeg klart anbefale Lykkes stolthed - hendes ebog om kreativitet og skabertrang. Den er vidunderligt skrevet, lettilgængelig og udfordrende. Lige som vi kan li' det!

Du kan få fingrene i Lykkes (helt og aldeles GRATIS) ebog ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev (du kan altid afmelde dig igen bagefter, men det tror jeg nu ikke du finder grund til!) - du kan tilmelde dig på hendes blog.