fredag den 3. december 2010

Hjertefest

 


Jeg har skiftet tøj i dagens anledning. Det føles egentlig ikke rigtig som noget jeg normalt ville ha' valgt, men i denne måned er jeg åbenbart både blød og lyserød med hjerter over det hele.

Og nu går det løs:

VELKOMMEN indenfor på Hjerternes Fest, hvor det er mere end blot tanken der tæller.

På Hjertebloggen kan du allerede nu se, hvordan gaverne er begyndt at rulle ind! (yey)

I venstre side af bloggen kan du se de fem gavebunker, og for nemhed skyld kan jeg da lige fortælle at der er

* Bunken af sølv, til alle de juleskønne 

* Den røde bunke, til alle dem med ægte julehjerter

* Guldbunken, til de juletossede

* Den grønne bunke, til dejlige julebørn

* Gran-bunken, til de nisseløjerlige

På bloggens forside kan du se gaverne, efterhånden som de ruller ind - og i de forskellige bunker kan du se, hvad du samlet kan komme til at vinde.

Vi kan ikke modtage donationer, og dermed lodder i konkurrencen endnu. Vi venter stadig på donationssiden fra Mødrehjælpen, men indtil da kan du nyde de mange lækre gaver eller gå på opdagelse hos de forskellige gavegivere - jeg lover dig, der er en blog eller to du garanteret ikke kender i forvejen som du får lyst til at smovse lidt i.

Og så til noget af det lidt mere praktiske:

Hvis du har lyst til at give en gave til Hjertefestens giveaway skal du gøre sådan hér:

Tag et billede af den gave du gerne vil give - skriv en kort beskrivelse af gaven - skriv et link til din hjemmeside, blog eller netshop - og send så hele herligheden til

hjertemail@gmail.com

Vær opmærksom på, at når du giver en gave forpligter du dig også til at sørge for at gaven bliver sendt afsted, når vinderen er trukket!
(He, PostDanmark som sponsor til portoen??? Ikke en dårlig idé! Nogen der har lyst til at forsøge sig med at overtale dem?)

De to hjerte-fest-logoer er dine til fri disposition. Smid dem gerne alle stede du har lyst til, hjælp os med at plastre hele blogland til i hjerter og links til hjerternes fest.

SAMMEN KAN VI FLYTTE BJERGE, og sammen kan vi varme hjerter.
Er det ikke en rigtig dejlig følelse at vide, at vi rent faktisk kan gøre en forskel? Jeg håber vi kan.
Lad os hjælpes ad med at gøre dette til noget som bliver den største fælles begivenhed Blogland nogensinde har set.
Fordi vi er sammen kan vi alt!

Jeg ønsker jer alle en fabelagtig, varm og glad dag.

10 kommentarer:

Marina sagde ...

WAW. Jeg synes det klæder dig med hjertetøj...

Selv orker jeg simplethen ikke mere blogdesign lige nu men hold op hvor er du skøn!!!

Vi ligger en liste på begge vores blogs med allegavegiveres navne i aften ik?

Så fedt. Jeg er sådan en der altid udtænker løsninger på alle mulige problmer (og som derfor blander mig i alt muligt der faktisk ikke vedrører mig), men jeg har ALDRIG mødt nogen der var så hurtig til at gribe en idebold som dig!!

Synne sagde ...

Hvem skriver til Go Morgen DK?

;)

Synne sagde ...

Nevermind.

Jeg har tippet Tv2 ;).

Trine sagde ...

Marina!
Jeg elsker dig. Og jeg elsker det vi har banket på benene. SLAP AF, nu. Det fortjener du!

Synne - gisp... det ved jeg da slet ikke om jeg kan finde ud af sådan noget....

Julia Hausfrau sagde ...

I er SÅ seje! Jeg har skrevet på bloggen, og på facebook. Og som Synne syntes jeg da der skal noget tv ind over. Godt hun tippede Tv2 :)

Synne sagde ...

Trine - Joo du kan. Og ellers så hjælper vi andre dig.

Rolig rolig. Træk vejret helt dybt.
Det er jo slet ikke sikkert de synes det er noget de vil have med.

Men hvis de vil, så kan man jo fikse noget tlf. interview eller noget.
Ingen tvinger dig til et trug du ikke har lyst til at spise af. Slet ikke mig, da.

/Synne-blandemaskine, sådan en som Marina beskriver øverst ;).

Therese sagde ...

Jeg har tippet Aftenshowet! I er simpelthen fantastiske - sikke en hjertevarme, sikke et overskud. Hatten af for jer ;o)

Louise sagde ...

Det er helt fantastisk hvad I har stablet på benene - på ingen tid! Kæmpe stor respekt!
Projektet varmer virkelig mig hjerte, for da jeg var lille var min mor, søster og jeg afhængige af denne hjælp for at kunne holde jul. Det er så fantastisk hvad I, og mødrehjælpen, gør!
Jeg håber det bliver en MEGA succes - selvfølgelig gør det det!
Kærligst Louise

Julie sagde ...

Må man donere to store killinger der åbenbart er på speed i dag?????
Ej jeg ser på om jeg ikke kan finde en ting til dette fantastiske projekt!!!!

Julie sagde ...

@Synne u rock!!!