tirsdag den 30. november 2010

Sneblind


Det var sjovt nok i går. Men i dag er det ikke sjovt mere.
Det store, grønne angstmonster har grebet fat i mine indvolde, og jeg kan simpelthen ikke komme ud af den dør.
Og nu går det ud over at børnene ikke kan komme i skole. Igen.
Jeg synes det er pinligt, og jeg er allerede igang med at dunke mig selv i hovedet med alle de fordomme om forældre af min slags, og alle de forventninger jeg har til mig selv som nogens mor.
Men jeg kan ikke. Det kan jeg bare ikke.
Vejene skræmmer mig mere end min bekymring for børnenes skole.

Det går jo ikke? Hvad så med i morgen? Og på torsdag?
Skal de så blive hjemme hver eneste fucking gang deres mor bliver bange for verden?

5 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Hej Trine - æv, at ha det sådan - men jeg forstår det godt; jeg får selv en snert af det når vejret er som det er. Men pas på den dårlige samvittighed ikke bider sig for fast - jeg tror ikke dine børn lider afsavn ved at være hjemme hos dig! Kram fra Lisbeth

Camille sagde ...

Æv for dælen da!

Men vend det om, og se det som at I får endnu en hyggelig dag hjemme!

I morgen er en ny dag - du må ikke bekymre dig og den nu (for så går det først galt med tankerne i hovedet).

Bliv hjemme og fortsæt hjemmeskolen. Sørg for at de får lavet det de ellers skulle lave i skolen, og så er jeg sikker på at det hele nok skal gå.

Allier dig med en der kan hjælpe jer på vej i morgen, det synes jeg plejer at hjælpe dem jeg kender med angst. Så der er nogen der kan skubbe lidt på vej.

Hav en dejlig dag! :)

Essie B. sagde ...

Det er slet ikke sjovt for dig. Det kan jeg godt se. Du bliver nødt til med din vilje at holde op med at dunke dig selv i hovedet. Hvad godt tjener det? Det duer ikke. Dernæst foreslår jeg, at du går ud og af-iser bilen, så du rent faktisk kan se den, og også se, at den stadig er en bil ;-) og ikke det snemonster, den ligner. Når du er færdig, propper du bilen med unger, og så kører du en lille tur på 5-10 minutter. Stille og roligt og uden stress og jag. Så vinder du! Jeg lover dig, at du vinder.
Kærlig hilsen Estrid

Fru Sommer sagde ...

jeg ved desværre godt, hvordan du har det; hvis jeg skulle køre mine unger i skole, var de også nød til at blive hjemme ! jeg kører nemlig heller ingen steder i mit snemonster. men står gerne 2 timer tidligere op for at følges med foto*manden på job i hans bil. køreturen tog i dag 1 1/2 time i stedet for de almindelige 15 minutter. al anden transport klarer jeg pt på gå-ben eller med kælk.

Onkel Anne sagde ...

Trine hvor er det dejligt, at du er ærlig! Der er mange af os, der kender angstens grimme ansigt og når det viser sig er det ækelt. For med det følger nemlig også den kæmpe hammer, som du banker dig selv i hovedet med, fordi angsten styrede dit liv. Men Trine kære ven, det er ikke et nederlag, det er en reaktion på nogle tanker, du har. Tanker som ikke har hold i virkeligheden, men i det nu, du tænker dem, ved du det ikke. Men jeg ved, for jeg har fulgt dig længe, at du også har kæmpet mod angsten og vundet! Og en sejr over angsten tæller for mere end 100 nederlag. Så kære Trine du har 99 gange tilbage, hvor du prøver at snuse lidt til angsten, men vælger at blive i din hule. Og det er faktisk OK!!!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...