torsdag den 2. september 2010

DummeDukke

De sad og spiste morgenmad, Moren og Pigen, solen skinnede ind af de halvrunde vinduer, ind på det runde bord og pigens runde kinder, der bevægede sig op og ned og op og ned mens hun tyggede sin mad.
De sad begge to i deres egne tanker, så de hørte godt hvordan DummeDukken kom spankulerende og hoppede op på bordet, hvor hun satte sig midt imellem tallerknerne og skålen med sukker.

"Hvad laver I?", spurgte DummeDukke.
"Vi slapper af og nyder vores mad - og nyder at være sammen" smilede Moren.
Pigen kiggede på DummeDukke mens hun tyggede videre.
Dukken så sig nysgerrigt omkring, hun var især interesseret i sukkerskålen, men prøvede at lade som om hun var helt ligeglad.
Der var stille lidt igen, men DummeDukke kunne ikke lade være, så hun blev nødt til at spørge igen.
"Hvordan kan man nyde at være sammen, det forstår jeg altså ikke?"

Moren tog en slurk kaffe og svarede tålmodigt: "Det er når man er glade for hinanden, og synes det er dejligt at sidde ved siden af hinanden, også selvom man ikke behøver tale sammen hele tiden. Når der er nogen man er rigtig glad for og elsker højt, så er det smadder rart bare at være sammen"
Dukken så ud som om hun var tilfreds med svaret, og kiggede sig fortsat omkring.

Pigen gumlede, Moren drak kaffe, DummeDukke kiggede sig omkring og der var igen stille et øjeblik.

"Hvor er ham der manden henne?", spurgte DummeDukken så. "Hvorfor er han ikke med til at nyde at være sammen?"
Pigen kiggede på DummeDukke, men sagde ingenting. Moren kiggede på Pigen, stillede sin kop fra sig. Hun smilede til Pigen, og vendte sig så mod DummeDukke.
"Manden er her ikke mere", sagde Moren. "Han er taget afsted på sin egen rejse, så nu er det kun os der er her"
"Hmmm. Men hvorfor det?", spurgte DummeDukke. "Holdt han op med at nyde at være sammen og elske smadder højt?"
Pigens blik lå stadig på DummeDukke. Hun tyggede ikke længere.

"Manden elsker os meget, meget højt. Og vi elsker ham meget, meget højt. Men han længtes ud mod Verden, og hvis han sad her sammen med os lige nu ville han kun elske, men ikke nyde at være sammen. Forstår du hvad jeg mener?"
"Det ved jeg ikke", svarede DummeDukke, mens hun prøvede om hun kunne få en af sine fletninger ind i munden. Spidsen kunne lige akkurat nå hendes lille mund, så DummeDukke drejede og drejede og drejede sin lille nakke for at komme tættere på, men fletningen flyttede sig hele tiden, og til sidst gav hun op.

"Hvad er det I spiser?", spurgte hun så.
"Hawregwyn", svarede Pigen med munden fuld af mad. DummeDukke lænede sig ind over Pigens tallerken og kiggede ned i mælken. "Er det sne?", spurgte hun - og Pigen kiggede hovedrystede op på Moren, som trak på skuldrene mens hun smilede.
"Sne og smadder-elske og nyde. I er altså skøre", sagde DummeDukke til mælken, mens hun lænede og lænede indtil hun tilsidst fik så meget overbalance at hun svuppede lige ned i Pigens tallerken, så mælkesne og havregryn fløj til alle sider.
Pigen tørrede lidt mælk af sin hage og Moren gik ud i køkkenet. DummeDukke så sig forvirret omkring.
Pigen skyndte sig at hælde en skefuld sukker mere ud over sin tallerken, mens hun blinkede og smilede til Dukken. DummeDukke smilede tilbage til Pigen, og satte sig igen til rette på sin plads ved siden af tallerknen og sukkerskålen.
Da Moren kom tilbage havde hun en klud med i hånden, og tørrede både bord og DummeDukke.




8 kommentarer:

missfryd sagde ...

hmm... dummedukke... Jeg synes jo ikke hun er dum.

Jeg kunne godt lide denne her historie.

EN FUGL I HÅNDEN sagde ...

Elsker sekvensen omkring, at manden kun ville elske med ikke nyde at være sammen!

Og fin, fin historie...

God weekend :)

Hulemor sagde ...

Kære Trine. Jeg hørte et afrikansk citat den anden dag: "I et fyldt hjerte er der plads til meget. I et tomt hjerte er der ikke plads til noget". Jeg tror dit hjerte er smukt, rent og fyldt til randen. Knus

Cristine sagde ...

SKRIV EN BØRNEBOG!

DET ER EN SKØØØØØØØØØN HISTORIE!

JEG ELSKER DUMME DUKKE ALLEREDE!!!

Nøjjjj - er misundelig på den gode måde.
KH C

Tina sagde ...

Rigtigt godt skrevet :) sådan en lille fin historie kunne jeg godt have brugt da vores mand og far også valgte en anden sti end vores.
Så jeg bakker op om de andre: SKRIV en bog ;)

Kirsten sagde ...

Trine-pigen... Du er en tryllekunstner med ord.

Her er ingen smiley der passer til, men vid blot at jeg sidder med det blideste smil på læben, fordi du har fortalt mig om DummeDukke - som slet ikke er spor dum alligevel. Og alligevel er jeg lidt trist, for hvor ville det hele bare være nemmere hvis verden ikke havde brug for den historie...

Trine sagde ...

Tak tak tak....

Det er længe siden jeg synes jeg har skrevet noget som var 'mig'...
Men dummedukke er dels min lille foræring til en meget særlig veninde, og dels min egen sejr over at have genfundet skrivelysten igen!

Åh, hvor gad jeg også godt skrive børnebøger. Måske man skulle finde sig en god illustrator. AB - hvad siger du?

Jeg er fandme så glad for jeres kommentarer - I giver mig mod til at turde tro på det kommer til at lykkes en dag!

Synne sagde ...

Nogle gange har individer enormt travlt med at fortælle os hvor dumme de er, blot for at dække over at de måske slet ikke er så dumme eller tomme endda.
Ikke at deres følelser ikke skal tages alvorligt. Det skal de bestemt. Det er af yderste vigtighed!
Men det kan give ro hos den der lytter, at vide at der er liv i øjnene.
Der behøver ikke være gnister hele tiden, men et glimt fra tid til anden er en start.

Kan godt lide din gave. Virkelig virkelig meget.
Uden at have den fjerneste anelse, så tror jeg at hun forstår den, din gave.

Kram,
Synne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...