torsdag den 27. maj 2010

Poncho med kærlighed og hulmønster



Denne lille poncho-ting er en god, nem og enkel udfordring, selv for den mest sprøde nybegynder.
Jeg har strikket den i str. 4-5 år, men den kan altså sagtens bruge af moderen, fx på en kølig forårsdag – og hér taler jeg af erfaring! :-)
For at kune strikke ponchoen skal du kunne:Strikke ret
Strike vrang
Strikke  2 masker sammen
Slå om
NB! – Du kan evt strikke den forenklede udgave, se længere nede i opskriften!
Garn:Til denne opskrift skal du bruge garn, der passer til pind 2 1/2 – 3 1/2.
Jeg har selv strikket i uld fra Hjertegarn, men find selv det garn du har lyst til at bruge – bare det passer med pindestørelsen.
Ord som er gode at kende:Glatstrikning: Når du strikker skiftevis en pind ret og en pind vrang; ret på forsiden og vrang på bagsiden.Retstrikning: Når alle pinde og masker strikkes ret; på den måde får du riller når du strikker.
Opskrift:Inden du går i gang med at strikke vil jeg lige nævne, at på ALLE pinde skal du tage den 1. maske løst af, det vil sige blot flytte den over på den anden pind – og på ALLE pinde skal du strikke den sidste maske ret. På den måde får du lavet kanterne pæne og ens, og det færdige resultat bliver endnu mere lækkert!
Slå 72 masker op på pind nr. 3
Strik 4 pinde ret.
Strik nu hulmønsteret på denne måde (og husk dét med første maske løst af – den er IKKE talt med i beskrivelsen nedenunder!)
A) * Strik 3 masker ret – slå om pinden – 2 ret strikkes sammen – strik 5 masker ret *
Gentag det som står mellem * hele pinden ud.
B) Strik vrang hele vejen tilbage. Dér hvor du har slået om pinden kommer der et hul, når du strikker den vrang.
C) Strik 4 pinde glat.
D) * Strik 6 masker ret – slå om pinden – 2 ret strikkes sammen – strik 5 masker ret*
Gentag det som står mellem * hele pinden ud.
E) Strik vrang hele vejen tilbage. Dér hvor du har slået om pinden kommer der et hul, når du strikker den vrang.
F) Strik 4 pinde glat.
Stik derudaf mens du gentager fra A – F, indtil du har et strikket stykke som måler 85 cm.
Luk af, og hæft alle ender.
Ponchoen syes sammen som vist på billedet nedenunder:
Du kan med fordel presse den under et fugtigt viskestykke, eller give den en tur på uldvask i maskinen (hvis garnet kan tåle det?), så strikken ligesom ‘sætter’ sig og bliver glat og ensartet :-)



Forenklet udgave:
Hvis du nu tænker, at det der hulmønster-hejs er alt for avanceret til dig, eller du ikke bryder dig om ‘looket’ kan du snildt strikke ponchoen uden!
Du kan evt. strikke retstrik hele vejen igennem og få en poncho, som er glat og fin og ensartet.
Men du kan også strikke den letteste udgave, som er retstrik über alles, og hvor jeg næsten vil garantere en succesoplevelse, uanset om du så aldrig nogensinde har holdt et par strikkepinde i hånden før!
For begge versioner gælder det, at du skal strikke opskriften som ovenover, men bare springe dét med mønsteret over!
Jeg håber du får glæde af opskriften!
Og behøver jeg sige, at jeg vil blive utrolig glad for at få lov til at se dit færdige resultat?

5 kommentarer:

Ingerlise sagde ...

Sød lille ting du har lavet!
Din beskrivelse er virkelig værd at tage ved lære af, f.eks. ord der er gode at kende…… jamen altså! Dine ord vil jeg huske på, næste gang der skal skrives en opskrift.

Johanne sagde ...

Gud hvor er den flot. Maaske skulle jeg forsoege mig med strikkeriet igen!
Og sikken en laekker model den sidder paa.

Anna sagde ...

Jeg har givet en award videre til dig :) Kig forbi min blog og se nærmere… Der er HELT op til dig selv om du har lyst til at lege med! :)

PS. Sååååå fint mønster på ponchoen!

Tina sagde ...

Hejsa :) du har fået en award af mig :) den ligger på min blog!

Mette sagde ...

Uhh en sød poncho, måske det skulle være et sommerferie projekt:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...