torsdag den 31. december 2009

Status

Kære 2009 - din gamle sjover!

Tak fordi du lige smuttede forbi. Det var sgu rart at hilse på dig, selvom jeg vist ikke rigtig nåede at få talt så meget med dig som jeg ville...?
Jeg må sige, at da du trådte ind af døren med det der fjollede grin troede jeg faktisk at vi skulle skåle og fjolle rundt, men du tog røven på mig, gjorde du!
Jotak - vi skålede! Er du gal, vi holdt en fest....
Men helt ærligt, kunne du ikke godt ha advaret mig, bare en lillebitte smule, om de krav du havde med i bagagen? Så havde jeg måske ikke drukket helt så meget, tænker jeg... (mnjoo.. det havde jeg vist nok alligevel)

Men ok, på den anden side - jeg havde grinet dig hånligt op i ansigtet hvis du som det første havde fortalt mig at jeg i løbet af dette år både skulle skifte job, bopæl, civilstatus og fokus.
Nej, jeg tror ikke engang jeg havde grinet hånligt - jeg tror jeg havde vredet mig på gulvet med latterkramper over hvor åndsvagt det ville ha lydt.
Og forsikret dig om at jeg bestemt havde taget de slagsmål med finansgrise og Amor som jeg skulle ta!
Men når jeg tænker efter havde du nok ikke tid til at forklare mig noget som helst, for du fløj så hæsblæsende afsted at jeg kun lige akkurat nåede at hægte mig på med det yderste af neglene.

Kære 2009 - jeg er faktisk ikke en skid ked af at sige farvel til dig! Du var et interessant bekendtskab, åh jo såmænd. Men det tempo du lagde for dagen kan jeg ikke være med på i længden.
Selvfølgelig er det vemodigt at skulle sige farvel til dig, sådan er det jo altid når noget slutter. Jeg kom faktisk til at holde meget af dig, efterhånden som vi kom tættere på hinanden - du lærte mig så meget, og jeg klamrede mig i længden også til at du var så velkendt.
Men nu skal du videre.
Og det skal jeg da vist nok forresten også...?

Men inden du smutter helt får du lige et øjebliksbillede på dét vi to havde sammen - ikke fordi jeg egentlig regner med du kan bruge det til en bønne der hvor du er på vej hen:

* 1 klædeskab proppet med alskens sager
* 1 par jeans jeg altid ender med at tage på
* 1 postadresse - stilfærdigt overrendt
* 1 mailadresse - livsbekræftende overrendt
* 1 yndlingsblog
* 1531 kommentarer fra fantastiske, inspirerende og åh-så-givende mennesker!
* 1531 målløse smil og taknemmelighed!
* 3 blogs jeg også frekventerer - hvis jeg husker det...
* 17 køkkendanse
* 2 huse jeg fik afsluttet, opryddet og taget afsked med.
* 1 bohemelejlighed jeg fik sagt g'dag til.
* 1 skilsmisse (egen)
* 14695 skilsmisser (på landsplan)
* 1 blogtræf
* 5 flasker Asti, drukket til blogtræf
* 1 elg (men sikken én!)
* 4 morgenside-bøger fyldt ud med grimme, dumme, overvældende morgentanker
* 1 møde i statsamtet
* 3 møder i banken
* 42 møder med djævlens advokat
* 2 bevillinger på overtræk
* 2 bevillinger på lån fra Banken Mor (... pis!)
* 75 kvadratmeter der er mine
* 3 rygestop
* 3000 smøger (+/-.....)
* 2 jobs
* 3 børn (+/-)
* 1 havefest med eget band
* 1 festival
* 10 koncerter (+/-)
* 1 kasserolle, 1 gryde og 1 komfur der virker halvdelen af tiden
* 31 køkkenkatastrofer
* 1 monsterlækker bogreol jeg virkelig savner!
* 1 tidligere ægtefælle - som jeg også savner.
* 8 læste romaner
* 7 færdiggjorte strikkeprojekter
* 78 ufærdige strikkeprojekter
* 9628 ideer til kreative blogindlæg
* intet kamera til at fotodokumentere kreative blogindlæg
* 0 ture i svømmehallen
* 1 forfærdentlig køretur til Nordjylland
* 5 brøl i nattemørket over at jogge på legodimser
* 2 PS2 - (???)
* 0 kroner i tøjbudget
* 3 eksempler på at jeg er elendig til at overholde budget
* 1 skiferie
* 132 facebook-opdateringer
* 1100 kopper kaffe
* 14 søvnløse nætter
* 1 indbrud
* 2 majet, majet pæne betjente i mit hjem
* en håndfuld nye, stærke venskaber
* en håndfuld gamle, vaklende venskaber
* 4 gæster der alle uafhængigt af hinanden havde mælk med som værtindegave
* 1 familie der bakker mig op i alt
* 1 verden jeg kendte
* taknemmelighedsgæld og glæde: uendelig og voksende



Kære 2010 - hold KÆFT, jeg glæder mig til at hilse på dig!

onsdag den 30. december 2009

Boheme


Jeg kan godt li overraskelser. Især den slags som rykker ved noget i én.

For nylig fik jeg den mest overraskende kompliment, jeg nogensinde har fået - fra en person med stor personlig indsigt og integritet. Og ærlighed.
Én af den slags komplimenter - fra et af den slags mennesker - hvor det tager tid at lade ordene sive langsomt ind. Og fylde.

"Trine, du er boheme"
- om det var mine besyndeligt sammensatte møbler i utallige nuancer af brun, eller det faktum at her ikke er blevet gjort rent i mindst en måned, vil jeg lade stå hen i det uvisse...

boheme [boˈεːm]
Oprindelse fra fransk bohême 'sigøjner', oprindelig 'beboer af La Bohême, Böhmen'
- Person, fx kunstner eller intellektuel, der lever et ubundet og ubekymret liv, frigjort fra den arbejdende befolknings normer og moral

Jeg ved nu ikke hvor boheme det er at være lavpraktisk skilsmissemor med slavejob, køkkenflop og rygestop. Det lyder i virkeligheden som noget Kaare Sand kunne spinde en lang tråd over...?

Men tanken - den kan jeg godt li!
Det føles som en kompliment - fordi jeg netop lige præcis bevæger mig rundt i spændfeltet mellem ynkelig og ubundet.

Boheme. Det smager godt!
Det smager af viltre krøller og fester. Af store armbevægelser og dybe samtaler i kæmpestore og totalt umage lænestole. Det smager af farvespræl og gigantiske abstraktionsniveauer, elendig økonomi og vanvittige vidtrækkende projekter. Det smager af... frihed til at være den man er!
Jo - indrømmet - jeg kan sgu godt li at blive kaldt boheme!
Pragtfuldt, dét er det - at få bekræftet den her udefinerbare, instinktive oplevelse af at det kan ses på mig, at det her liv-noget er mit - og jeg kan skabe det lige præcis så nærværende, frit, ubekymret og ægte som jeg ønsker det skal være!
TAK! For satan!

søndag den 27. december 2009

På den anden side af elg


Der er mange ting jeg har ønsket mig af mit liv!

Jeg ønskede mig min egen familie; sådan en kerne-én af slagsen med far, mor og børn.
Jeg ønskede mig en uddannelse som lærer.
Jeg ønskede mig en kæreste der skulle være min bedste ven.
Jeg ønskede mig sikkerhed, tryghed og spidsborger-idyl.

Jeg fik min egen familie - en rigtig kerne-én af slagsen. Med far, mor og børn. Endda ét barn mere end jeg havde forventet, da planen i sin tid blev lagt.
Jeg fik min uddannelse - og påtog mig min rolle som lærer.
Jeg fik en ven, som også var min kæreste.
Jeg fik sikkerhed, tryghed og spidsborger-idyl.


Jeg har i mange år også ønsket mig at få bekræftet myten 'elg'....

Jeg har stået foran den glasrude på øverste etage af Naturhistorisk Museum i Århus så mange gange - stirrende på det udstillede - og temmelig ludslidte - eksemplar, og forgæves forsøgt at forestille mig hvordan så besynderligt et dyr kunne rende frit omkring i verden?

Flere jeg kender, bl.a. Overblikket, har hårdnakket påstået at de da selvfølgelig har set en elg i virkeligheden - men jeg så godt hvordan deres øjne flakkede lidt, når jeg konfronterede dem med at så besynderligt et væsen umuligt kan være sandt?

Hvis myten om det mærkelige dyr virkelig skulle vise sig at være god nok - hvorfor havde jeg så måske aldrig selv set en?


I nat så jeg en elg.
Lige præcis denne nat, på denne rejse så jeg en elg.

Den spankulerede rundt på den svenske 'indlandsvägen', men fortrak skyndsomt på sine lange og knoklede ben da bilen nærmede sig. Jeg er helt sikker på at den et splitsekund så direkte på mig... og blinkede?!

Jeg har ikke flere ønsker! That's it!
Når jeg tænker efter - sådan rigtig efter - kan jeg med sikkerhed sige, at alt hvad jeg havde planlagt jeg gerne ville have ud af mit liv... har jeg opnået.
Jeg ved ikke hvad der venter mig på den anden side af elg - men jeg er sgu noget spændt på om det kan stå mål med så besynderlig en sandhed?

lørdag den 19. december 2009

Nu - og glædelig jul!

Jeg prøver at tilgive mig selv for at der er oceaner af ting jeg ikke forstår førend det øjeblik jeg befinder mig midt i dem.
Eller sagt med andre ord; jeg øver mig i at acceptere, at jeg er en forvirret tosse der render rundt og føler ALT på én gang, og hverken kan kende forskel, eller finde hoved og hale i noget som helst.

På trods af at jeg har siddet bomstille i min brune sofa de seneste par måneder, af frygt for hvad den mindste blinken med øjnene kunne føre med sig af kollosale forandringer, har jeg alligevel galoperet ud over stepperne med vind i håret.
Og lige nu bliver jeg nødt til at lokke mig selv hjem igen med havre og sukkersøde ord om tilgivelse og trøst.
Så jeg ikke løber vildt, eller bliver væk for mig selv.

Min eneste julegave i år er en uge med tid til nærvær og eftertænksomhed - og måske er jeg ligefrem heldig at få lov til at se en af de sagnomspundne elge i år?

Min eneste julegave til jer er en lille bid gåsehud:



For nogle uger siden gik jeg til koncert - igen alene i endnu et vovestykke af sololiv. Og hypersensitiv som jeg er på alle områder, blev jeg vist en lillebitte smule forelsket i Neeva's gennemtrængende talentfuldhed.
En helstøbt, langtidsholdbar synkron musikalitet, der fortjener et større og langt mere langsommeligt gennembrud end døgnfluer bliver begavet med.

Det er jul lige om lidt. Ha' lige en go en af slagsen, hva?
Det vil jeg nemlig!

torsdag den 17. december 2009

Sneblind


Stilheden har lagt sig som en tung, blændende dyne over min verden.

Jeg vågnede i går morges, ved at et helt særligt mørkt skær stilfærdigt væltede gennem morgenmørket, og allerede da jeg slog øjnene op var jeg ikke et sekund i tvivl:
Det store, altomsluttende tyste hvide har opslugt virkelighedens skarpe kanter, og efterladt mig alene i en mørk vindueskarm med glædesfryd i stemmen - men ingen at le sammen med.

Jeg stod i vinduet med savn i hjertet. Og blev nødt til at sende sms'er til dem der fylder mine tanker. Og selvom det havde den modsatte effekt på mit savn føltes det godt at vide, at de et sted i nærheden ler over fortryllende julesne.

Det er en farefuld færd at begi sig ud i al den sne - som skjuler konturer og dæmper alle lyde. Og nådesløst visker mine skridt ud bag mig, mens jeg kæmper for at holde balancen, og i det hele taget have styr på både arme og ben på én gang.

Hvor er det dog let at lade sig forblænde af sneens besværligheder. Al den bøvl og uro der følger i kølvandet. Ufarbare veje, forsinkelser, ændrede planer og ruter.
Sne i så store mængder er voldsomt overvældende, og handlingslammelsen kan føles uoverstigelig. Store farer og besværligheder hænger truende i luften, og der skal tænkes mere end én gang før man frivilligt vover at bevæge sig udenfor.

Desuden er sneen noget så forblændende!
Det skarpe knitrende lys kan skade sanser og øjne, og det er nærliggende bare at knibe øjnene tæt sammen i et forsøg på at navigere efter de tydeligste konturer af landkending. For at beskytte øjnene mod stikkende snefnug og bidende vind. Mod besværligheder, bøvl og knuste legemsdele.

Men ud skulle jeg!
Fnuggene kaldte på mig og lokkede med skrøbelig, nærværende, angstfyldt skønhed.
Og ud kom jeg endelig. I nattetystheden vandrede jeg med insisterende åbne øjne, og sugede lykkeligt-sukkende det skyggefyldte hvide lys og den tætte tavshed til mig. Det skærpede mine sanser og de umiddelbare, fantastiske øjeblikke af nu fremstod ligeså knivskarpe og tydelige som den luft der fyldte mine lunger.

I går fik jeg desuden lov til at møde hende, som har fået det til at sne hos ham jeg troede jeg elskede!
Hun er lige så varm og køn som en forårsdag, og deres tydelige glæde smeltede noget af min indre rimfrost.
Og gav mig troen på, at åbne øjne aldrig vil gøre mig sneblind! Aldrig!

søndag den 13. december 2009

SKAM JER!

Det er så sørgeligt at nogen bliver nødt til at gøre sig selv til tyv for at kunne overleve!
SÅ sørgeligt at jeg rent faktisk næsten hellere ville ha givet dem penge - så de kan klare julen, det næste fix eller whatever - og jeg kunne få lov til at ha mit hjem i fred...

I fredags kom jeg hjem til et smadret hjem!
ALT var endevendt - skuffer, skabe, legetøj, møbler... De havde været igennem det hele.
Hele mit liv var på få intense øjeblikke blevet hældt på gulvet, taget i øjesyn og vurderet - og vadet hen over med en ligegyldighed og mangel på medmenneskelighed som skræmmer mig langt ind i det nye år!

Jeg er ikke bange. Jeg er RASENDE!
Og virkelig, virkelig ulykkelig over, at der går mennesker omkring hér i min by, som blev nødt til at tage så drastisk et skridt for at kunne klare sig!
Hvis det var for at få råd til stof... - hvorfor har de så stjålet halvdelen af min julepynt - og overboens fint indpakkede julegaver?
Hvad forventer de at kunne få for min slidte bærbare, der ikke indeholder andet end 5000 billeder af børn de ikke kender - og en masse skriveri, som de nok alligevel aldrig sætter sig ned og læser...?
Hvilken værdi har gamle, slidte smykker for dem?

Det er et usynligt overgreb de har gjort sig skyldige i - for alle steder i mit hjem har de sat deres aftryk. I hvert fald i min bevisthed.
Deres hænder har rørt ved mit liv - deres handling har påvirket mig.
Jeg kan ikke forestille mig hvor grumt det kan føles at gå rundt med den bevidsthed - at man har gjort et menneske man ikke kender fortræd...?
Jeg tror bare ikke de føler anger - hvis de besad den evne havde de aldrig brækket det vindue op! Og jeg bilder mig heller ikke ind at de går rundt og skammer sig.

Men hvor ville jeg dog ønske at de forstod, hvor stort et aftryk de sætter på de mennesker som de stjæler fra - hvor stort et tomrum det efterlader at finde forladte pladser dér hvor éns liv plejer at befinde sig....

Ting er heldigvis bare ting!
Min bærbare kan erstattes. Jeg kan købe nye smykker. Mine skriverier kan jeg skrive igen. Min fars skriverier kan aldrig genetableres - men jeg bærer det med mig i hjertet, på samme måde som jeg altid vil have 5000 billeder af mine børn på min indre nethinde!
Men jeg er vemodig over at de er så forhærdede, at det virker så hjerteløst.
Der er jo ingen mening i at stjæle en håndfuld dumme dimser fra en enlig mor, der i bund og grund ikke ejer noget af værdi....?
Jeg ville ønske de kunne forstå at jeg gerne ville ha hjulpet dem i stedet...? De måtte sgu gerne få både julepynt og penge til gaver. Eller en kop kaffe. Og et knus og måske lidt forståelse.
Men forståelse kan jeg ikke gi dem nu!

Jeg ville sgu ønske de kunne skamme sig!

onsdag den 9. december 2009

Syndigt skørt!


Jeg kunne være fristet til kun at fortælle om alle mine succes'er!
Jeg kunne være fristet til at fremstille mig selv i et fluffy rosenrødt, krea-fantastisk skær som emmer af totalt tilbagelænet styr på lortet.

Jeg kunne være fristet til at aldrig, aldrig nogensinde at fortælle om den nederdel jeg har bakset med hele eftermiddagen!
Jeg var nemlig overmåde fristet af tanken om at vimse rundt i en lille lækkersag indspireret af Cloé - når man nu skal til julefrokost på sin nye arbejdsplads, og såhn...

Jeg er fristet til at sige at projektet vist ikke helt lykkedes for mig.

Jeg er faktisk fristet til at sige... pardon... at det mest af alt ligner en nederdel, hvorpå der er monteret... - ja - lad os bare kalde det hvad det ligner... en kæmpestor fisse, lige midt foran... med skamlæber og hele pivtøjet!


Om jeg er fristet til at ta' den på. Nogensinde.
Ja, hvad tror du selv, hva?
Fristet til at vise et billede? - NO WAY!

tirsdag den 8. december 2009

Skabertvang vs. skabertrang


Skabertrang kommer indefra.
Eller gør den?


Hvor kommer den egentlig fra - den der drift der påbyder os at gøre noget med vores hænder, skabe (os), sætte spor i verden?
Hvorfra kommer lidenskaben, visionerne, idemylderet?
Visse teorier går på at det er noget man kan systematisere; hvis bare du er konsekvent nok og laver skarpe aftaler med dig selv kan du arbejde dig ud af selv den mest stendøde periode.
Andre teorier handler om Musens Kraft - inspirationen, der hvivler ind over dig og fylder dig med alt hvad du behøver af trang til at skabe.
Jeg kender begge sider indgående - dog er jeg hverken på fornavn med Musen eller de heldøde perioder!
Men i dag var jeg kreativ på komando - det er man jo, når man pludselig er nogens håndarbejdslærer.
Og hey, så blev der da også pyntet lidt op til finurlig-jul - hér i min noget fesne pseudofortolkning af det I andre kalder December.

fredag den 4. december 2009

Fredagsøl


I mit nyeste hyggeligste yndlingshjørne sidder jeg nu med favorit-øl og nyder stilheden af BørneBanden, der sover rævesøvn med fniserier og go'nathilsner til både Pippi og Puttebamsen.
Her er lige plads til mig og min bærbare i krogen - ikke langt fra kaffen og hylden med 'hygge'.
Et lillebitte hjørne i et lillebitte køkken, hvor jeg kan holde mig selv en lillebitte smule med selskab og blive opdateret på verden udenfor.
Lytte til en lillebitte smule musik, chatte en lillebitte smule med gode mennesker, blogge bare en lillebitte smule og vistnok også arbejde en lillebitte smule af tiden....

Her er rigtig rart at være, og når jeg ser mig omkring ser jeg mig.
Det går langsomt op for mig, at jeg er flyttet hjemmefra for første gang i mit liv - og jeg er go til det!





God weekend til dig derude i dit lillebitte yndlingshjørne :-)

Jeg fik det lært!


Min symaskine stod og sang
en ensom, svag vemodig sang
om det vi spandt engang
da lyset sprang
og tid var lang.

Jeg aede den hvide krop
og lovede at sige stop
til flere krea-flop
og dukke op
med glædes-hop.

Den smilede og spandt så kært
og alt det hejs som før var svært
blev pluds'lig nært
og knap så sært.

Jeg fik det lært.





(Ok - et meget, meget lille økonomi-sikrende, bukse-etablerende, drenge-forbandende projekt..... Men alligevel...!)

torsdag den 3. december 2009

Systemoptimering

Shit!
Er det jul?




Er der nogen der ved hvordan man kan uploade dét program til mit styresystem? Selvom jeg kan være lidt bekymret for om jeg har ram nok, ville det helt sikkert have stor betydning for brugervenligheden!



Jeg tænker; bare et lillebitte program om småkagebagning, måske en udvidet serviceaftale om virusbeskyttelse - og så den store pakke med kvalitetstids-ordningen.


Anyone?





HELDIGVIS er julen planlagt! Ellers ville jeg da først gå i panik...
20. december hopper vi alle 5 i børnecontaineren og drager nordpå mod en uges træning af juleglæden, motoriske færdigheder og venskab vol. 2.

SkrigeSkinken kommer på ski for 3. gang i sit liv, og i år smider hun selen.
GuitarHero har været ude og investere i sit eget snowboard og (yeiks!) støvler i str. 42. Æseløret fabler allerede om de hop han skal prøve.

Og jeg glæder mig til sne! Sne er fantastisk - især hvis man kan få lov at køre stærkt! Jeg glæder mig til at sludre og hygge, øve os i vores nye liv, og vise vores unger at VI bestemmer hvordan stilen for vores nye liv skal være.
Må hellere huske at få pakket noget rødvin, så de voksne kan skåle på det fabelagtige venskab der ligger under træet, lige klar til at blive pakket op!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...