Jeg havde ellers gemt mig i krattet med en smøg og en kold øl, og troede at jeg var usynlig for nysgerrige blikke.
Men
AnnePanne fandt min hest, trak den ind til bredden og bad om en forklaring....
Trine: Hey, Junkie - vi har altså set dig. Kom lige ud, så jeg kan spørge dig om noget.
Hverdagsjunkie: Hmmm. Ok. Fyr løs!
Trine: Jeg kan altså ikke lade være med at spekulere - hvorfor skal du ikke være lærer mere?
Hverdagsjunkie: Wow, du går da lige på, hva!
Det er ikke et let spørgsmål du stiller, og der er heller ikke et enkelt svar. Men kort fortalt er det fordi jeg er træt og brugt, og føler jeg ikke har mere at gi af.
Trine: Det lyder da ikke så rart? Har du haft det sådan længe?
Hverdagsjunkie: Ja, sådan har jeg haft det al den tid jeg har været lærer. Lyder det meget slemt at sige sådan? Men især det seneste år har været virkelig hårdt, og på et tidspunkt opdagede jeg, at jeg havde mistet min glæde ved at stå op hver morgen. Og det blev jeg nødt til at tage konsekvensen af.
Trine: Hvad var det der gjorde det hårdt?
Hverdagsjunkie: Ha ha - du snyder dig selv hvis du tror du får nemme svar hér! Det var en kombination af mange forskellige ting, men især den overvælden følelse af ansvarstyngde der tog pippet fra mig. Og ensomheden.
Trine: Ensomheden?
Hverdagsjunkie: Hmm, Ja. Det er underligt at sige, for når man er lærer er man hele tiden omgivet af mennesker - men det kan føles så ulideligt ensomt når man ikke føler sig skråsikker; løser jeg konflikterne empatisk nok?, lærer jeg børnene nok?, kan de li mig?, behøver de overhovedet kunne li mig?, hvem spørger jeg til råds?, er jeg den eneste der føler det overvældende i at have ansvar for børnenes liv, lykke, læring? Al den slags.
Og selvom jeg har haft et enormt behov for at tale om al min tvivl og undren har det været vanskeligt at finde ud af at stille de rigtige spørgsmål, eller bede om den rigtige form for hjælp.
Trine: Hvad har det gjort ved dig at du har haft det sådan?
Hverdagsjunkie: I starten knoklede jeg inderligt derudaf, fordi jeg troede det var mig der var 'hende den nye', der alligevel ikke fattede en skid.
Men fordi jeg knoklede sådan troede folk omkring mig at jeg var superstærk og havde vildt styr på skidtet - og så gik de ud fra at jeg da ikke behøvede hjælp. Der var ingen der greb fat i mig og spurgte hvordan jeg havde det.
Og jeg havde ikke selvtillid nok til at stole på at jeg havde krav på hjælp og opmærksomhed. Derfor turde jeg heller ikke spørge om hjælp.
Jeg blev vildt bange for nederlag, og troede til sidst at jeg skulle kunne det hele ene kvinde.
Trine: Var der slet ikke nogen gode dage?
Hverdagsjunkie: Jo, selvfølgelg var der det. Og børnene var jo fantastiske.
Men af én eller anden grund føltes samværet med børnene som noget minimalt målt i forhold til alt det andet; elevplaner, samarbejde med forældre, årsplaner, planlægning, konflikthåndtering, fagforeningsrepræsentanter, skoleintra, kontaktbøger, lærervejledninger, research osv osv.
De gode dage druknede. Desværre...
Trine: Men hvad gør du så ved det?
Hverdagsjunkie: Tjoo. Jeg var lang tid om at træffe en beslutning, men jeg har jo valgt at sige mit job op. Om 14 dage er jeg ikke længere lærer. (gisp gisp gisp gisp). Det føles kæmpestort og vildt farligt - for det har været hele min identitet, og nu skal jeg finde mig en ny....
Trine: Undskyld, det forstår jeg ikke helt? Du ER jo lærer. Du arbejder bare ikke som én. Hvorfor skal du finde dig en ny identitet?
Hverdagsjunkie: ... - .... Hmmm. Sådan har jeg ikke tænkt på det før.....
Du har ret, jeg er jo stadig lærer, og jeg har da også lært nogle fantastiske ting undervejs, som jeg ikke ville undvære selvom det har været hårdt!
Trine: Hvad skal der ske nu?
Hverdagsjunkie: Altså udover at jeg gerne vil have lov til at gå tilbage i krattet og ligge der lidt endnu og drikke min øl færdig?
Jeg har intet arbejde, men af en eller anden mærkelig grund er jeg ikke spor bange. Jeg har en besynderlig klippefast tro på at det hele ordner sig. Underligt, ikke?
Der viser sig en vej, det er jeg sikker på! Om ikke andet må jeg sætte varer på plads i en Netto. Men jeg håber da på at komme til at arbejde med noget af alt det kreative hejs.
Og så har jeg da også enhel masse ideer til fantastisk spændende projekter jeg glæder mig til at søsætte!
Trine: Kan du løfte sløret lidt?
Hverdagsjunkie: Kun hvis du ikke siger det videre? Er det ok?
Jeg skriver for tiden... Det har jeg gjort længe, men det er endelig ved at tage form og jeg kan nu se vejen i det. Men det jeg skriver på skal meget gerne ende med at blive en bog om at være ny lærer!
Vildt, ikke? Men vær lige sød ikke at sige det videre, for jeg er så bekymret for om jeg begår hybris ved at sige det højt! Lover du mig det?
Ha! Reglerne laver vi sgu da bare selv.
Om det så er 10 ting man fortælle om sig selv, 10 spørgsmål der handler om det samme, eller bare 10 ting man fortæller sig selv...
Den Awesomme Award giver jeg videre til fabelagtige
M, der skriver så tårerne synger og fuglene triller af grin...
- hvis hun ellers kan få fingrene ud af posen med osterejser, uden at smøre hele tastaturen ind i orange snask?
Klip 3 dele efter mønsteret. Du behøver ikke tænke over ekstra sømrum; hvis bare de 3 dele er nogenlunde ens skal det nok gå det hele :-)
Kreativitet har mange facetter og i dag så en hel ny genre dagens lys.
