søndag den 31. maj 2009

Klik... bzzzz, Klik






Jeg er forelsket i mit nye kamera.

Forbandet være de producenter, der har arrangeret lithiumbatterier således at første opladning skal være på mindst 12 timer...
Jeg ventede og ventede, overvejede sågar i stå op i nat for at tjekke om laderen stadig sad i stikket.

Det var en fryd i morges at slå øjnene op og tænke 'NU...'
Jeg opdagede for lidt siden at klokken faktisk er blevet 12, men jeg har dimset og trykket, indstillet og leget så meget at jeg har glemt tiden og alt andet omkring mig.
Gad vide om børnene egentlig har fået noget at spise i dag?
Nåh, ja. Og så er der forresten kommet et billede på af den hér....

lørdag den 30. maj 2009

Familieforøgelse


Velkommen!

Vi er så lykkelige over at få lov til at lære dig at kende.
Vi har ventet på dig med længsel og spænding, og vi har en stærk fornemmelse af at du kommer til at berige vores liv; udfordre vores kreative evner, fortælle os om vores begrænsninger, fange detaljer vi helst vil være foruden, huske når vi glemmer...


Larmende logisk...

- Jeg kan overhovedet ikke lidt salat.
- Det kan jeg bare heller ikke.
- Men jeg vil hellere spise salat end jeg vil spille fodbold...



Så sandt, så sandt...

fredag den 29. maj 2009

søndag den 24. maj 2009

Dippedut


Jamen, er de ikke bare pragtfulde?
(Du kan finde opskriften hér)
Jeg sidder her i solskin og hækler - og samler fornyede kræfter efter en pragtfuld fødselsdagsweekend med kæmpefamilien, fadølsanlæg, bålhygge og guitarjammer (men ingen Gasolin, jeg lover!).

Knægten fik sin cykel, de voksne fik talt og talt og spist og spist, og det gør ondt i mine kinder af at smile så meget...

Så er det godt bare at sidde her i fred med glade forårsfarver og en hæklenål.

fredag den 22. maj 2009

Én på lampen!


Jeg har længe ønsket mig en kæmpestor lampe over spisebordet, jeg synes de stofbeklædte jeg ser i boligblade og inspirerende butikker for tiden er helt fantastiske.
Men ak, når man ikke ejer kongens mønt må der andre metoder i brug.

Derfor:

1 styk gammel lampeskærm, fundet i genbrugsbutik og strippet for al stof.
Fatning, stofledning og pære i de rigtige dimensioner.

Jeg startede med at tegne skærmen af på mønsterpapir; jeg satte et mærke på lampen og 'trillede' den mens jeg tegnede formen af - indtil jeg var hele vejen rundt.



Papirsmønsteret lagde jeg på et stykke kraftigt møbelstof og satte nåle i. Til min lampe brugte jeg et stykke stof på ca. 80 cm.



Jeg klippede ud efter mønstret og efterlod 1 cm sømrum hele vejen rundt.
Derefter kantede jeg med en overlocker - men en zigzag vil også kunne gøre det!







Jeg spændte stoffet ud over lampeskellettet og satte nåle i. Jeg startede med bunden af lampen, og jeg sørgede hele tiden for at 'holde stoffet til', så det ikke kommer til at sidde og blafre.



Efter jeg havde nålet bunden fast vendte jeg lampen om og strammede godt til, inden jeg satte nåle rundt i toppen.



Derefter bukkede jeg sømmen i siden rundt og satte nåle hele vejen ned til bunden.



Og så var det frem med nål og knofedt. Et pillearbejde, men hele resultatet værd!










torsdag den 21. maj 2009

Måske engang


Heh - man skal passe på med at rydde op!

Jeg faldt tilfældigt over den artikel jeg skrev for to år siden i et fagligt tidsskrift. Artiklen er lavet på baggrund af mine to største opgaver fra seminariet (pædagogik og min bachelor i håndarbejde), og var virkelig skelsættende for både mig og min doublet. (Færingen...)

Jeg er meget hjemme i mit stof, og selvom det er længe siden føler jeg mig stadig fortrolig med indholdet. Men sproget? Det kender jeg ikke igen....

"Det materielles værdi er selvets signatur; "Her er jeg, her er et fragment af mig i form af en genstand". Livets orden materialiseres i praktiske genstande, der således både er identitetsbærende symboler, erindringsbærere og 'aktører' i skabelsen af en biografisk identitet. Tingene materialiserer således selvet; Æstetisk, sanseligt, socialt, psykologisk, politisk, kulturelt, nationalt og globalt siger de noget om 'mig' - de er markører for selvet.
De ting vi skaber og de sensomotoriske erfaringer i omgangen med ting belyser de nødvendige til- og fravalg i forhold til det materielle, som bliver en lille bid identitet, der er udtryk for individets tanker, følelser og praktiske evner. Ved at have bevidsthed om at beherske forskellige færdigheder og erfaringer åbnes døren for viljen til at lære mere, og dette giver kompetencer der retter sig mod hverdagslivet og selvet, der gennem dialog skaber bevidsthed om processen"


Some day, DPU. Some day!

mandag den 18. maj 2009

Det er absolut sidste gang...

... at jeg beder Overblikket om at købe shampo til mig!

Nu dufter mit hår af syntetisk omklædningsrum, og er garanteret hverken fedtet eller fyldt med skæl.
Til gengæld går han rundt og smiler stolt af sin suveræne indsats.
Undskyld, hvor lærer man at tale 'mandsk'?

torsdag den 14. maj 2009

Nyt om fed lykke

Og hvordan går det så med den tykke, lykkebringende mand?
Kan han i al sin magt og vælde komme ind i vores hus og sætte sig rigtig godt til rette?
Hmmm......



Note to self:

Hvis jeg en anden gang køber en brugt hoveddør uden håndtag og lås, bør jeg tjekke om der er råd til en låsesmed inden jeg sætter døren i...!

mandag den 11. maj 2009

Sparker fornuften af led


Jeg kan ikke få nok af Balstyrko...

Ane Trolle's sarte og sprøde vokal sat overfor Blæs Bukkis bas, så blir det ikke meget federe!
Jo - federe bliver det faktisk fordi deres lyrik er ekseptionel og har noget på hjerte.
Deres magiske cirkus-univers fungerer helt perfekt på dansk.
Og når der så ind imellem smutter en lille sprællevende Malk de Kojn-klæbeånd frem, ihh så blir jeg sgu så glad!
Jeg er solgt. Men ærger mig gul og grøn over at jeg ikke skal til Roskilde...




fredag den 8. maj 2009

Emami-drømme


Kære alle I søde læsere, der skriver til mig om Emami - kjolen!

JEG HAR IKKE GLEMT JER!!!

Min plan er at lave en tutorial, så I kan se hvordan jeg har syet den - det er ikke svært overhovedet!
Jeg har allerede indkøbt stof, det lækreste lilla jersey - MEN mit kamera holdt pludselig op med at samarbejde, og nu er projektet strandet på at jeg kun mit snoldede mobil-kamera med dårlig opløsning.

Kan I leve med en tutorial med halvdårlige billeder?
NB! Nu er den her, vejledningen!! God fornøjelse

Færdigt arbejde


Buksedragten har fået skulderstropper af elastik, så de er nemmere for Tøsen at håndtere - og siden jeg ikke længere har lov til at hjælpe hende, er det vel temmelig vigtigt!

Den lille kusine-kjole er endelig færdigmonteret og klar til at flytte til Århus.

Håber det vækker glæde hos de to skønneste dukker jeg kender. Jeg glæder mig nu selv til at nye projekter kan begynde at flyde på mit arbejdsbord.
Er pt i gang med et filt-eksperiment i vaskemasinen inspireret af Mettes påskeæg.
Hvis jeg er heldig kommer et måske et par pandebånd ud af dét...
Eller en kæde.. Eller noget pyntedims til at friske tasken op... Eller... Eller...

onsdag den 6. maj 2009

Bæredygtig mode






Skal du med til Kolding?


Note: Jeg læste i Politiken for et par uger siden at aviskjolen fra udstillingen bare krølles sammen i en kuffert når den skal flyttes - og når man tager den op af kufferten er den helt perfekt krøllet... Men den må ingen omstændigheder komme udenfor i regnvejr...

Det lyder umiddelbart som en kjole syet lige til mig: det er meningen den skal være krøllet, og så må man kun være indenfor og lumre når man har den på. Perfekt!

tirsdag den 5. maj 2009

Notebook

Evelien Lohbeck har med få virkelmidler skabt et magisk univers. Nyd hvordan hun leger med med det abstrakte! Jeg elsker især at hun gør mig forvirret over hvilken virkelighed det egentlig er jeg beskuer.

mandag den 4. maj 2009

lørdag den 2. maj 2009

Med mor bag rattet


Jeg tog kørekort mens jeg var gravid for 3. gang.
Selen strammede over min (alt for tidligt) udspilede mave, og køretimerne henslæbte sig ledsaget af kvalme og mangemors-stress.

Det er den ultimative voksentest at sætte sig ind i sin egen bil med børn på bagsædet og bevare overblikket, selvom man mest har lyst til at ringe til sin far og tude fordi bakgearet ikke eksisterer, og man vistnok har kørt hele vejen fra Køge til Vordingborg og blinket til venstre...
Jeg følte mig udsat på en hel ny måde, når jeg med tilbageholdt åndedræt startede motoren og udsatte mine børn for Den Værste Fare af alle: Provins-trafik!

Det er uden for min fattevne at der allerede er gået 4 år uden skader på hverken mine børns lemmer eller psykiske velbefindende - eller bilen. (Ok, den lille skramme på skærmen tæller altså ikke! Garagen flyttede sig med vilje, på æresord!)
Faktsik har jeg nået et helt nyt niveau - ELITEBILIST!
Altså hvis jeg selv skal sige det.

Sådan som vores liv er skruet sammen tilbringer jeg mindst 1 time dagligt, med bilen fyldt op med børn og hvad de ellers kan slæbe med sig af kiks, Bionicle, juicebrikker, figenstangs-papir, legodimser, skoletasker, viskelædre, jumbobøger, barbiesko, skaterhjelme, pinde, ekstra gummistøvler, tegninger, gameboys, proppen fra en tush, fjer og andet livsvigtigt skrammel.
Jeg færdes hjemmevant bag rattet og synes faktisk det er federe at være dén som kører, fordi jeg så i det mindste også er den der har lov til at vælge musikken (HA!), og kan kommandere andre til at tørre snottede næser eller grave rundt efter en dims der er forsvundet ned under sædet.

I sidste uge skulle jeg et smut til nabo-flækken på raid i den lokale genbrugsbutik.
Der var ikke andre muligheder end en P-bås langs med kanstenen, og der var lige akurat plads til at jeg kunne liste slæden ind mellem de to andre parkerede biler.
Jeg stinker til at parallelparkere (måske derfor jeg også er så råden til at stave til parrallel? Paralel? Parallel?) - men der var ikke andet for, hvis jeg ville ind i butikken.

Jeg prøvede at komme i tanke om et trick min kørelærer lærte mig, men efter at have forsøgt hendes teknik uden det store held kom jeg bandende i tanke om, at hun lærte mig at køre i en lillebitte damebil - mens jeg nu forsøgte at mase et skrummel på størrelse med en container på plads.
Ind mellem de to andre biler kom jeg dog.
Bakgear. 10 cm tilbage. 1. gear. 25 cm frem. Bakgear. 12 cm tilbage.
Frem og tilbage, mens jeg blev mere og mere arrig og kiggede mig febrilsk omkring for at være sikker på at ingen så mig.
Jeg havde lyst til at skrige, men jeg kunne ikke bære hvis nogen skulle komme forbi og se min skodelendige møgparkering.
Lige dér, med hænderne krampagtigt om rattet og fråde om munden trak jeg i håndbremsen og bestemte mig for at være en mand. Jeg sked på om min parkering ville få en bøde eller være til gene for andre, og jeg marcherede demonstrativt derfra med armene over kors.
....Altså de 10 skridt det holdt, før jeg igen blev ramt af usikkerheden og blev nødt til at se mig omkring; Er der nogen der kigger? Jeg kunne jo godt lige prøve igen? Eller måske parkere et andet sted? Eller lade som om bilen ikke var min?

Helt ærligt, hvad er det for noget? Jeg - en elitebelist, der forlængst har bestået både køre- og voksenprøve - bliver helt perpleks og rundforvirret over at nogen måske har set mig lave en skodparkering.

Jeg bilder mig rent faktisk ind, at jeg er SÅ interessant at intetanende borger i en mikroskopisk by et sted midt i Jylland ikke har noget vigtigere at foretage sig end at observere min færden rundt på deres parkeringspladser. Og jeg er absolut overbevist om at deres dom er af altafgørende betydning for hele min eksistens...

COME ON, Trine!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...