onsdag den 31. december 2008

Nyt-hår


Nytår




Rigtig godt nytår til Jer alle.
Tjek lige min feeede stue! Jeg ser slet ikke krateret i vægge og loft, men nyder - nyder - nyder at der er god plads og at sofaen endelig kan stå foran brændeovnen!
Processen har været aldeles smertefri, det tog et døgn at rive ned, rydde og, gøre rent og indrette.

Nytårs-outfittet er fundet frem, jeg endte med pencilskirt med hanefjedsmønster og silkekjorte fra White, sorte hæle og tykke, tykke strømpebukser (brr... det blir koldt i aften!)
Mit smukke hårbånd kommer også i brug i dag, wee! (Selvom det ikke kan ses på billedet som håbet...)

tirsdag den 30. december 2008

Krise!

Hjælp!
Nu har jeg knoklet rundt og væltet vægge og gjort rent i sådan ca. et døgn...
Nu trænger min sofa til at kaste sig på ryggen af mig, mine hænder trænger til ro med pinde og garn...
MEN hvor er mit garn???
Jeg har forlagt det håbefulde grønne under en briks med dårlig humor - det er på vej hjem igen til en omgang skæld ud!
Den lille kjole er ankommet med posten i dag - men pindene sidder fast i noget grønt, øv!
Jeg må indstille mig på at sidde i min sofa og lade mig underholde af drømmene om hvordan min næstennye og smukke stue skal indrettes!

mandag den 29. december 2008

En knap så almindelig dag - og dog...

Vi må vente med den stilfærdige skålen i dagens anledning!

Som det ofte er tilfældet når vi har god tid herhjemme farer en djævel i os, og pludselig er der væltet en væg!
Den umøblerbare stue er ikke længere et problem, beslutningen kom hurtigt til os, og væggen er nu allerede halvvejs revet ned.
De to herskabelige stuer er nu blevet én, dog knap så herskabelig. Støvet har lagt sig i tykke lag på gulve og vægge, men alle vores smukke møbler og dims venter med spænding i kælderen på at komme til ære og værdighed i deres næstennye og næstenindbydende omgivelser.
Jeg vil skåne jer for støvede billeder, men forsikre jer om at resultatet nok skal stå lysende klart inden længe.

Og mens I venter kan I jo lige slå et smut forbi Liselotte, der har lagt de pragtfulde ugler ud, lige til at printe og pynte med, nu hvor jeres tomme stuer savner flitterstads!

En helt almindelig dag


Idag er overset med vilje - vi har aftalt ikke at gøre videre ud af den tid som er gået, men i stedet se frem til den tid vi skal dele fremover!
Og alligevel er der mennesker omkring os, der med kærlig omtanke beriger og begaver os.
Vi gik en tur med TøseTrolden i klapvogn, Brødrene Bionicle ville hellere blive hjemme og lege med deres nye sager.
Da vi kom hjem stod der spøde overraskelser og ventede inden for døren - NaboKlanen havde usete været et smut forbi og sætte de gode sager af.
Jeg tror ikke vi helt kan lade være med at skåle bare en lille bitte smule med hinanden i aften når ungerne er puttet. Og måske skal der også tages hul på noget af det lækre knas!

Kom nu snart!


Suk!
Jeg længes efter forår med snavsede unger i bare ben....

søndag den 28. december 2008

Trick nummer 3

Trick nummer 3 handler om genrekendskab.
Denne opgave har samme vilkår som tidligere, Overblikket og Hverdagsjunkie skriver på hver sin computer, først huritgskrivnig, derefter disposition og til sidst den 'færdige' tekst.
(En tekst er vel i princippet aldrig færdig!)

Udfordringen lyder på at komme i tanke om et eventyr og så sætte det ind i en anden genre, en anden kontekst, fx. et interview eller - måske - et blogindlæg?

Det eventyr jeg vælger i aften er 'Askepot'
Hurtigskrivning:
Hvad handler Askepot i virkeligheden om? At føle sig udenfor, ikke at passe ind, at det rigtige ikke nødvendigvis er det nemmeste. Askepot er vel alle moderne kvinders drøm om at blive 'reddet' fra en barsk og urimelig virkelighed, at der - puf - plusdleig dukker en fegudmor op af den blå luft og opfylder de ønsker for os, som gør det muligt at realisere den virkelige drøm, den virkelige prinsesse som vi alle bærer rundt på inden i. Og så involverer eventyret sko, hvilket jeg finder særdeles relevant! Stedsøstrenes rolle synes jeg er interessant. Hvad driver dem? deres ønske om at tvære den uskyldige og heldige lillesøster kender vi vel også alt for godt? Hvorfor siger de ikke noget til deres mor når hun bliver totalt urimelig overfor Askepot. De ænsker egen vinding - men er de så forbundne med hinanden at de ænsker at dele prinsen imellem sig? (En smule ulækkert?) Eller er de så dumme, enfoldige at det slet ikke er gået op for dem at man ikke kan dele en mands kærlighed imellem sig? Jeg tror i virkeligheden at de slås om deres mors gunst og anerkendelse? Det ville faktisk være interssant at fortælle hustorien set ud fra den ene stedsøsters øjne? Hvorfor går de med til at klippe en tå og hugge en hæl? Er de drevet af et behov om at passe ind? Er de i virkeligheden utrygge forde de er klar over at der ikke gemmer sig en ægte prinsesse inde i dem? Lemlæstelse af fødder har historisk og kulturelt en enorm betydning i forhold til at signalere skrøbelighed og underkastelse.

Disposition:
Indledning - Søster står frem
Hvad er problemet - Søster har brudt med sin familie og ønsker genforening med Askepot
Hvordan gik det så - Søster tog kontakt og fik talt ud med Askepot og Prinsen
Happy end - Søster er flyttet ind på slottet og passer børnene, deler sko med Askepot, har en date med én af lakajerne.

Reportagen:
Slottets mure skinnede blankt og det klare solskin reflekteredes i de tusinde vinduer da vores karet rullede over vindebroen.
Slotspladsen var et mylder af liv, alle stede vi så hen blev der arbejdet og grinet.
Søster stod på slottets trappe og tog hjerteligt imod os.
Hendes nervøsitet afslørede, at hun var en smule beklemt ved situationen, men der gik ikke lang tid før hendes generte smil bredte sig op til hendes øjne, og efter ganske få minutter talte hun hjemvandt og smilende med os, fortalte os med indlevelse om de mange ting vi gik forbi i de lange gange.
Hun førte os ind i en smuk stue hvor der var stillet klar med te og kage. Som hun sad der i sofaen overfor os strålede hun af glæde.
Stille fortalte hun os hvor glad hun var for at vi ville komme og høre hendes historie.
Efter de dramatiske begivenheder i forbindelse med Askepot og Prinsens bryllup havde Søster i lang tid ikke lyst til at vise sig for offentligheden. Da vi spurgte hende om hvor hun havde opholdt sig i tiden lige efter, kiggede hun længe ud af de store vinduer. Hun havde opholdt sig hos forskellige venner, fortalte hun, indtil hendes hjerte og hendes fod var lægt.
Men tiden i isolation havde afsløret nye følelser hos hende, og det var gået op for Søster hvor meget hun savnede sin lillesøster, og hvor meget ondt hun selv havde på sin samvittighed. Længslen efter familien havde tilsidst fyldt så meget at Søster tog kontakt til Askepot. De to søstre havde haft en del at tale om. Søster smilte sørgmodigt, og vi vidste at hun ikke fortalte os mere end vi behøvede vide. Men man behøver ikke en doktorgrad for at regne ud at der formentlig blev grædt og sagt 'undskyld' mere end én gang.
Men Søsters smil forvandles pludselig og blev bredt og strålende, de fandt ud af at mødes, de fik sagt de rigtige ting til hinanden, fortalte hun.
Hun havde ikke turde håbe på det, men Askepot og Prinsen havde indrettet en hel fløj i slottet til hende, og havde inviteret hende til at leve sammen med dem. Og Askepot havde givet hende sølvnøglen til det store sko-værelse og et løfte om at hun altid måtte bruge lige præcis de sko der faldt i hendes smag.
Hun var faldet rigtig godt til som børnepasser på slottet, og hun fortalte at hun i den kommende uge havde en date med én af Prinsens lakajer.
Jeg er den lykkeligste Søster i verden, smilte hun.

RIG!

Det har været ekstra svært at ønske sig gaver i år, finanskrisen har kradset voldsomt i vores julehumør.
Vores liv har i mere end et år båret præg af omtanke, nøjsomhed, tanker der tæller, gratis-fornøjelser - samt en hel del eftertanke om hvad der er de egetlige værdi i vores liv.

Penge burde ikke få lov til at definere vores liv, og på trods af at vi har lovet hinanden at vi ikke ville lade krisen få has på vores gode humør, har der været situationer hvor det har været svært at turde håbe, ønske og drømme.
Vores prioriteringer har fra starten været uhyggeligt klare:
Vi har valgt at leve dette liv for at komme nærmere hinanden, for at få overskud og glæde i vores hverdage, for at højne nærvær, omsorg og plads til kærlighed.
Vi greb muligheden og slog til på den da den bød sig til - det var ikke svært at kaste sig ud på de 70.ooo favne!
Men vi er stadig i frit fald og har ikke fået den afklaring vi har drømt om.
Det frie fald er ikke udelukkende skræmmende. Jeg er glad for vind i håret!
Men jeg begynder at frygte hastigheden vi falder med - og jeg spekulerer over om der er noget til at tage fra når vi lander... Hvis vi overhovedet lander?

Men vi holder sammen, gør vi!
Ind imellem glemmer vi - især jeg - hvorfor det var vi overhovedet sprang ud i det. Jeg kommer hurtigt til at fortabe mig i bekymringer, ser hurtigt glasset som halvt tomt!
Når jeg får det sådan bliver vores liv svært, det føles indskrænkende og jeg føler mig ekstremt skyldig.
Men heldigvis er Overblikket ukuelig optimist, og han hjælper mig ofte til at få indstillet det rigtige fokus. Han minder mig om at der var en grund til at vi har truffet disse valg - at være nær hinanden, være nær vores børn, have tid og energi til at leve et rigt og kreativt liv.
Det er nok en af grundene til at jeg elsker ham så højt!

Og så er det pludselig rigtig nemt at føle sig RIG!
Jeg har en fantastisk mand, der holder mig ud selvom vi efterhånden har kendt hinanden i mere end halvdelen af vores liv!
Vi har tre fantastiske børn, den ene mere kreativ og energisk end den næste!
Vi bor i et pragtfuldt gammelt hus som vi nusser om med omtanke.
Vi har jobs vi er glade for og som giver os muligheder for at udvikle os.
Vores hverdage er fyldt med sang, tegninger, musik, larm, rod, stof, garn, søm, bøger, papir, guitarer, perler osv osv osv.
Min garderobe bugner med smukt tøj jeg elsker at tage på.
Vi spiser god, GOD mad hver eneste dag!
Vi føler os sunde, vi føler os glade.
Hver dag får jeg mindst ét kys af dem hver og får af vide at de elsker mig!

Jeg kan jo i virkeligheden ikke ønske mig mere, vel?
Og alligevel er der jo altid de dér småting der gør én glad og i godt humør.
Mine julegaver i år var ingen undtagelse, og jeg synes min familie havde været utrolig gode til at ramme lige præcis min stil, min glæde:


Kunsthåndværk fra min Bonusmor. De står nu i min vindueskarm og lyser op i aftenmørket og i mit humør. De er lavet af Mette, der også var med på smykkeworkshop i efteråret. Jeg sad og fulgte med i hendes arbejde mens jeg selv nørklede med mit, hendes idérigdom er overvældende og jeg forelskede mig straks i lysholderne med raku-bund og perlevedhæng!




Fairtrade-taske fra min Mor og Preben.
'Ecoist'-tasken er lavet af slikpapir af kvinder i Chile, Mexico og Peru. Den er helt fantastisk og jeg bliver lækkersulten hver gang jeg ser på den.
Tjek linket til deres hjemmeside, det er helt fantastiske ting de laver!



Coldplay-cd fra min musiknørd-lillebror. I love it! Den video jeg har lagt ind hér er den alternative video til 'Violet Hill' - Se den lige engang, jeg lover dig at du ikke bliver skuffet. Jeg har selv grinet mere end én gang over hvordan de får Bush og Jeltsin til at danse... (Gad vide om de prøver at fortælle os noget med den video? Hmm...)

lørdag den 27. december 2008

Hysteri


Jep!
Jeg gjorde det igen. Hysteriske anfald udløst af juleplanlægning og kaotisk samværsstress....
Denne gang gik det ud over mit Forkromede Overblik og en aftale han havde set frem til med glæde.

Spoleret julefreden. Tjek.

Tudet 'det er uretfær-hær-hær-digt'. Tjek.

Set bekymringen i mine børns øjne. Tjek.

Trukket tingene i langdrag. Tjek.

Surmulet. Tjek.

Fralagt mig ethvert ansvar. Tjek.

Krøbet i et musehul. Tjek.

Sagt 'Undskyld'. Tjek.

Dårlig samvittighed. Tjek. Tjek. Tjek. Tjek.
Kan man i forsinket julegave ønske sig et Overjeg der bremser ens besyndelige og totalt urimelige udfald? Ved du hvor man køber ét - måske er jeg heldig at man kan finde et på udsalg...?

fredag den 26. december 2008

Trick nummer 2

Trick 2 handler om at skrive disposition.
Opgaven i dag handler om at Overblikket og jeg igen har 10 minutter til at hurtigskrive om 'den dag tyngdekraften blev ophævet'.
Derefter skal vi lave en disposition til en lille historie om dén dag, som til sidst skal skrives.

Huritgskrivning om den dag tyngdekraften blev ophævet:
Tngdekraften blev ophævet og vi begyndte alle sammen at svæve. Hvor ville vi svæve hen? Ramte vi ikke en hel masse forhindringer. Eller hvad nu, hvis det kun var mog der ikke var påvirket af tyngdekraften, hvordan ville andre reagere på at jeg pludselig fløj væk? Der ligger mange metaforer gemt; alle byder der tynger bliver ophævet, at flyve væk, at blive væk, let som en fjer, rejse bort, gemt i skyerne, den jordiske verdens love bliver ophævet, Hvis tyngdekrafte blvr ophævet bliver man vel til en engel? En engel, der kan bevæge sig frit mellem den tyngende verden på jorden og den luftige verden i det hunsiden - måske en følgeengel, der skal sørge for at følge de mennesker på vej, som pludselig er blevet lette og luftige. Hvad nu hvis tyngdekraften kom til at virke omvendt - at de lette eksistenser pludselig blev lænket til et liv på jorden. Hvid tyngdekraften blev opjævet vbliver den vel også ophævet for dem der kan sæve.
Tyngdekraft, tyngekraft endnu et svært ord at skrive på tastaturet. Men hvad nu med den der tyngdekraft. kan den isoleres lokalt til kunj at gælde en enkelt person? Hvad med møbler, borde, andre menneskr, hvad sker der med dem?
Jeg tror ikke det er en sjov oplevelse pludselig at svæve frit. Alle muligheder åbner sig, når man ikke er bundet af noget, ikke forbundet med det jordiske mere bliver alt jo muligt, man kan svæve derhen man vil. Afsøge nogle grænser. Få ting at se, der ikke er ment for éns øjne. Regler bliver ophævet, tyngdekraften bliver ophævet. Andre regler? Tyngde - at være tynget, byrder, problemer, angst, tungsind letter og bliver reverseret. Har Gud en knap han kan trykke på og ophæve den mentale tyngdekraft for enkelte personer - og så måske sende én af sine følgeengle til at hjælpe med at komme helskindet igennem til den anden verden,. Nej, hvor sørgeligt, er det dét historien akal handle om, det bliver næsten for tungt. Kan man ophæve det tunge i sådan en historie, gøre den morsom? Behøver den være morsom?
Tyngdekraft,

Disposition:
Almindelig dag, men så pludselig...
Bekymring over de nye forhold, hvordan skal man forholde sig?
Hjælp, jeg er en engel? Angst
Nye muligheder åbner sig, følgeengel.
En hel ny verden af lethed, sorgfri, fællesskab.

Grøn


Jeg strikker hurtigt, rundt og grønt.
Den dejligste rest færisk uld lå og puttede sig i mine gemmere helt tilbage fra dengang min pragtfulde Winnie tog rigeligt med hjem til mig fra én af sine ture.
Der var ikke meget, blot 100 g.
Men nu er maskerne slået op til en hurtig, håbefuld vårgrøn bluse med flæsekant til Dukkebarnet, Skrige-skinken, TøseTrolden, Prinsesse Feodora
(- Kært barn har mange navne - hysteriske unger har endnu flere...)

torsdag den 25. december 2008

Trick nummer 1

Èn af de gode overraskelser under træet var bogen '22 tricks til at skrive godt' af Thomas Oldrup.
Bogen inderholder (surprise...!) 22 tilgængelige trick til at udvikle og forbedre sin skrivning.

Overblikket er lige så stor skrivefreak som jeg selv, og der var ikke gået mange minutter før vi var blevet enige om at de 22 tricks skulle prøves af på bloggen.
Første trick handler om at bruge hurtigskrivning som et middel til at komme igang og overvinde skriveblokeringer.

Dealen er: Overblikket og Hverdagsjunkie har 10 minutter og hver sin computer. Emnet vælges helt tilfældigt i den store ordbog, æggeuret bliver startet, og så skal der skrives uden pause og uden at redigere det mindste i teksten - ikke engang slåfejl!
Er I klar?

Lokomotiv:
Lokomotiv, hvad katten kan jeg skrive om lkokomotiv? Et lokomotiv er noget der trækker, trækker igennem. Hvad vi l det sige at trække igennem? Overblikket der trækker igennem for mig? Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, lokomotiv er fandme svært at skrive på et tastatur, et lokomotiv er jernkjærfer, noget enormt, frembrusende og kæmpestort. Lokomotiver kører stærkt og bryder gennem forhindringer, lokomotiver er sammenbidjer jernkæmper, der strider sig gennm forhindringer og ikke viger uden om problemer. Ikke undrligt at jeg umiddelbart kommer til at sammenligne Overblikket med et lokomotiv. Men faren ved lokomotiver er jo også, at de aldrig helmer, de stopper ikke for noget. Lokomotivet går altid forrest, trækker altid læsset, bruger altid energien indtil der ikke er mere tilbage. Er det rart at være et lokomotiv? Jeg tænker at lokomotiver er enspændere med skyklapper på. Når man kører i forreste række kan man ikke se hvad der foregår bag ved én, man miste fornemmelsen af hvad der sker bag ved éns ryg. Måske opstår der uforudsete problemer, eller éns bagage kan rive sig løs.
Der er altid vagabonder med på togrejser, er der ikke? Rejsende ensomme, der bruger togets plads til at fortælle om deres mere eller midre sandfærdige beretninger om livet og verden generelt. takler, der oftest ikke har oplevet halvdelen af de ting de fortæller? Ved lokomotivføreren godt eat de er med? Tillader han at de sidder med på vognen og fortæller deres skrøner, fordi de måske er harmløse? Eller har lokomotivføreren øje for at påhængseksistenser har deres berettigelse og plads, når bare de ikke skader nogen eller er til gene? Det kunne være en interessant historie; Den ensiomme rejsende med den triste skæbne, der opdager at der ikke er nogen til at lytte til hansa historier - toget er tomt, og han bliver sev nødt til at tage styring i lokomotivet for at få 'sit' tog på ret kurs igen. HA. den historie er blevet flittigt anvendt i diverse westerns - toganalogien er lige til højrebenet. Men lpokomotivet er jo også et temmelig kraftfyldt symbol, det er fremskriddet, fremdriften, modernitet og power. Ingen ønsker at stå i vejen for et lokomotiv
.

Mens vi venter...


... på at det lækre garn skal komme med posten én af dagene, kan jeg da lige vise det lille tørklæde jeg har strikket til min niece.

100 g karteflor, pind 6, 9 masker og 1 time - så var det klar.

Jeg kan rigtig godt lide de to knapper der ser helt slik-agtige ud på den pink baggrund.
Bolchefarver til en lille godte ;-)

tirsdag den 23. december 2008

Ubs...


Jeg kom vist til det igen...
Har lige bestilt garn og opskrift over nettet... Hovsa!
Bilder mig ind at jeg mangler et projekt til ferien (ha ha ha!)

Men helt ærligt... Er den ikke bare for skøn?

Sidste-øjebliks-ønske

Jeg ønsker mig en vandkande til at nusse om alle mine grønne planter med.
Et godt bud på en kande jeg vil nyde at tage frem er denne sølvkande (bagerst i billedet) - også selvom den formentlig er beregnet til at sætte på middagsbordet..
Uhm, hverdagsluksus for en hverdagsjunkie :-)

mandag den 22. december 2008

Jule-klip???


Min Emamikjole er endelig på vej.

Jeg har målt og studeret billeder i én lang uendelighed og i dag satte jeg endelig saksen i stoffet.
Det er altid forbundet med en mængde nervøsitet at klippe stoffet når jeg selv har konstrueret modellen, tænk hvis nu mit snit alligevel ikke passer...?
(Jeg har i løbet af årene regnet forkert mere end én gang!)

Jeg fik ikke regnet åbningens bredde godt nok ud, så lige nu er den næsten dobbelt så høj som den behøver være - men det er egentlig lækkert at der er så meget halsrør - eller linning om du vil - at gi' af.
Nu mangler jeg blot at kante kjolen og lave de ultralange bindebånd der skal trækkes gennem løbegangen.
Håber jeg får et øjeblik en af de nærmeste dage til at poste et billede af kreationen.

Som det altid er tilfældet når jeg udser mig et hjørne i huset hvor jeg kan herske for en kort stund, dukker der ubudne gæster op...
I dag var ingen undtagelse - Frk. Feodora hentede fluks sin tegnekuffert og indtog min stol og proklamerede at hun ville have lov til at arbejde i fred.
Jeg aner simpelthen ikke hvor hun har det fra?

søndag den 21. december 2008

Kom jul, kom glæde!


Så dette billede hos 'Hverken fugl eller fisk' og jeg er helt solgt....
Hvorfor er det ikke mig der får den slags ideer, spør jeg bare? Og så lige i år, hvor min trang til prikker, farver, tern, julegiraffer, akryl-engle og glimmerguilander er overvældende...
Jeg vil vædde med at næste år får jeg trang til noget helt, helt andet.
Måske noget med halmgrise og grøn/røde nuancer (om ikke andet, så for at undgå flere jule-udsmyknings-diskussioner med handymanden..)
Men det billede - det er genialt i sin enkelthed. Intet mindre!
Hvor ville jeg ønske jeg havde fundet på det selv. Og gerne i slutningen af november, ikk?

torsdag den 18. december 2008

Mail-mysterium II

Vinteren er hvid.
Sommeren er fuld af sved.
Sådan er det tit.

Det er meget koldt.

Der er ikke blade mer´.
Det er meget grimt.

Sommeren er varm.

Vinteren er meget kold.
Det er årstiden.

Haiku-digte skrevet af børn på Hornbæk Skole (hvor jeg absolut ikke kender en sjæl!).
Alf Hømme har slået til igen.
Tror Signe har ret, det er formentlig en genereret mail hvor afsenderen (måske?) bliver afsløret til sidst.

ALF HØMME...???
Hvem i alverden kalder sig dog det?

Tænk hvis de ikke er til mig, men til en anden Trine med mit efternavn...?
Der findes én anden Trine hvis efternavn staves på samme måde. Måske har hun en hemmelig beundrer, som ikke tør give sig til kende...?
God fornøjelse med dét projekt, makker!

onsdag den 17. december 2008

Mail-mysterium!

Der sker noget besynderligt i min inbox...
Jeg har to dage i træk modtaget anonyme mails og en opfordring til at gætte afsenderens navn.

Den første mail indeholdt et digt, som jeg har detektiveret mig frem til at stamme fra en digter ved navn Briand:

På vandring i vintermørke nætter.
Kulden ind til benet og sjælen frosset ned.
Så megen smerte døver, den anes næppe mere, men bliver ved og ved.
Hvad venter mig ved rejsens ende, måske i nat, måske om mange år?
Det himlen ene vide.
Men i min hånd har jeg en fakkel, den hele rejse værd.
Den brænder håb ved nattetide.

Intet andet. Ingen afsender, ingen mailadresse der er genkendelig.
Jeg slettede mailen igår, tænkte at det var spam.
Men det blev ved at pusle i mit hovede.
Mailens overskrift var: "Hej Trine - spørg ikke om mit navn men gæt det"
Og da jeg så igen i dag fik en mail med et digt blev jeg nysgerrig!
Og nu kan jeg slet ikke slippe spekulationerne igen...

Digtet fra idag:

"En krageslås af træet
kun denne ene fugl vil lykkes
månen bærer støbesandet bort"

"månen i tiltagende
bag fiskenettene
kvinde der klæder sig af

på en nat
suger hun de fangede
makreller på pap

Digtet er af Henrik Nordbrandt
Jeg er i syv sind - det er pirrende, men samtidig angstprovokerende ikke at kende afsenderen eller hensigten.
Går ud fra det er en julespøg. Men dybsindige digte lugter jo ikke ligefrem af julespas, vel?
Ihh, hvor er det provokerende...

Afsenderen kalder sig Alf Hømme.
Ikke at det giver nogen mening overhovedet, heller ikke når jeg søger på google.
Hvis det var et anagram kunne det være Hø Flamme, Emma Føhl, Mølf Hame og temmelig mange andre mærkelige navne uden mening. Altså ingen hjælp dér.

Kender i øvrigt kun ganske få mennesker der gør sig i digte...
Må vist bare vente og se hvad der sker i morgen?

mandag den 15. december 2008

Kokkerier


Jeg vil have et kokkekursus!

- fordi det altid er kokken der er festens centrum.

- fordi mad i grunden er temmelig lækkert.

- fordi jeg selv kan bestemme hvad jeg så skulle spise.

- fordi det er temmelig pinligt at være mor, og ikke engang kunne bage en pizza.

- fordi mine fordomme om kvinder/mødre der laver mad trænger til at blive revideret.

- fordi jeg ikke nødvendigvis ender som Asta fra Ringkøbing, hvis jeg ifører mig forklæde.

- fordi det altid er i orden at drikke rødvin, når man er dén der tilbereder middagen.

- fordi jeg ikke har råd til take-away hver dag.

- fordi det vil give mig en del at smalltalke med andre om.

- fordi det er cool at kunne lave trendy mad.

- fordi mad er helt vildt kreativt.

- fordi det giver anledning til at bygge det fede køkken jeg drømmer om.

- fordi jeg bliver nødt til at få noget at spise når Handyman kommer sent hjem.

- fordi jeg er 32 og det vist er ved at være på tide...

lørdag den 13. december 2008

Juleoverraskelse!


Da jeg idag åbnede min postkasse lå der et julebrev fra min hjerteveninde - og i brevet lå den fineste gave i pink silkepapir:
Den dejligste håndlavede broche i lige præcis dé fantasifulde farver jeg aldrig selv ville turde at kaste mig ud i.

Tak for din kærlige omsorg og din sprudlende fantasi!

Feodora











At have en ægte prinsesse i huset kan være en udfordring.
Hun er opfindsom som Pippi, skør som Mandrillen, kælen som bare pokker, taler som Kim Schumacker og har energi som et helt korps pigespejdere med sukkerchok...

Søde drømme


Nu vil jeg gå i seng og drømme om at fejre nytåret i den helt fantastiske buksedragt fra Peter Jensen.

Hvad drømmer du om?

fredag den 12. december 2008

Kt Tunstall






Skotske KT Tunstall's stil er tilbagelænet glitter-rocket - både udenfor og på scenen.
Og så er hun i øvrigt en vanvittig dygtig singer- songwriter!
Hendes guitar får mig næsten til at ærge mig over at instrumenter ikke helt er accepterede accessories - endnu!


Farvelade-glæde




Yoshio Nakajima's billeder bringer mine tanker hen på forårsblomster der spirer, champagne på et tæppe i parken, småblomstrede forårskjoler og friske jordbær!
Jeg aner ikke hvor mit julehumør bliver af, men min hjerne er stillet ind på forår, farver og sprøde. nye begyndelser.


onsdag den 10. december 2008

Kjolesyning

Kjolesyning?
Hvadfornoget?
Det kender jeg ikke noget til....

Klezmer-rock



Granitgrå, hårdtpumpende og absolut velklædt klezmerrock til hverdagsbrug!
I LIKE!

(-og tak for hjælpen til Tina!)

Wrap


Jeg ville simpelthen ikke vide hvilken Diane Von Furstenberg jeg skulle vælge - hvis jeg havde råd!
Ville du?

Jeg ville måske vælge denne, den hér eller måske især denne pga den fantastiske udskæring på ryggen!

tirsdag den 9. december 2008

Drømme-hår

Jeg havde en sindsyg drøm forleden:

Jeg skulle til frisøren og klippes - frisøren var en gammel dame på mindst 100 år, og hendes frisør'salon' var hendes lejlighed, der lignede noget som ikke var støvet af i mindst lige så lang tid.
Jeg sad og ventede på en vakkelvorn køkkenstol inde i hendes stue; bornholmeruret tikkede sørgmodigt, der var lysservietter alle vegne og der lugtede af gamle cerutter.
Da det endelig blev min tur fik jeg et fedtet viskestykke om skuldrene, og hun tog fat i en stor sløv metalsaks.
Der var selvfølgelig ikke noget spejl, men tilsidst var hun færdig med at klippe mig, tog viskestykket af mine skuldre og fandt et håndspejl frem.
Jeg så mig i spejlet - og hér var hvad jeg så:

Jeg var ikke bare klippet som, men blevet til Mia Farrow!


Det besynderlige er, at uanset hvor meget jeg gransker dagene op til jeg havde denne drøm kan jeg slet ikke komme i tanke om at jeg har skænket Mia Farrow én eneste tanke. Har ikke set billeder af hende, hørt om hende eller på nogen måde hørt hendes navn nævnt.

Hun dukkede simpelthen bare ud af det blå og satte sig fast - i mit hår!? (Men må indrømme at min underbevidsthed har sans for dét, hendes stil er for LÆKKER!)

mandag den 8. december 2008

Jeg, en drage!


Jeg gik forbi spejlet i morges og ud af min øjenkrog så jeg hende - bare i et glimt.
Jeg stoppede op og vendte mig mod spejlet og granskede nøje min egen refleksion. Hun var væk igen.
Jeg sukkede lettet og skulle lige til at vende mig om og fortsætte med dét jeg var igang med, da...
Var der ikke antydningen af grønt lige dér på halsen? Jeg lænede mig frem for at komme tættere på. Og i det samme så jeg hende; Dragen!

Hun stod og stirrede tilbage på mig i samme foroverbøjede positur som jeg selv indtog. Hendes hud var skællet, øjnene var gule og smalle, og mellem de blege, smalle læber sås antydningen af en spillende tunge mellem de to giftdryppende hjørnetænder.
Forskrækket trak jeg mig tilbage, mens min skællede tvilling i spejlet gjorde det samme - blot med et hånligt grin spillende om munden.

Jeg ville åbne munden for at sige noget, bare ét eller andet til at bryde øjeblikkets forbandelse. Men hendes øjne fastholdt mit blik og jeg blev tvunget til at ind i hendes glimtende, gule juveløjne. Sådan stod vi, fastlåste i øjeblikket, konturerne af badeværelset fortog sig, gulvet begyndte at skvulpe under mine fødder, jeg følte mig suget ind, svimmel...

I et sæt slap hun mig - og jeg indså med rædsel at det var mig selv jeg stod og stirrede på!
Min indre drage var borte igen, men angsten havde taget fat i mine nakkehår.
Ja ja, jeg kunne ikke se hende længere, men jeg har kendt hende længe så jeg vidste, at hun bare havde gemt sig igen.
For hun er der, Dragen.
Hun bor inde i mig, og engang imellem kommer hun frem og skaber en forfærdentlig mængde postyr og spetakel.
Altså, det er jo ikke mig, vel! Det vil jeg gerne lige have lov til at slå fast!

Jeg synes selv jeg er et forholdsvist gemytligt menneske.
Jeg holder af børn, strikketøj, chokolade og portvin. Jeg kører sjældent for stærkt (og da KUN når der ikke er nogen der ser det!). Jeg afleverer altid ting tilbage jeg har lånt, betaler mine regninger til tiden, roser min mors dekorationer og dikker alle babyer jeg møder (også de grimme...).
Kort sagt: jeg er en pæn pige/dame!
(Jeg kan ikke helt blive enig om hvilken kategori jeg tilhører; jeg er 32 og føler mig piget, men jeg er mere end én gang blevet omtalt som 'damen', fx i busser hvor forældre gerne vil forbi med deres børn: "Så kan vi måske bede Damen om at flytte sig". Men jeg er jo en pæn pige/dame, så jeg svarer selvfølgelig ikke flabet tilbage!)

Og pludselig sprækker hammen og Dragen vælter frem i al sin gru.
Sjældne gange kan hun argumentere for sin tilstedeværelse, men som oftest er hun bedøvende ligeglad. Hun behøver ikke en grund!
Hun er et koldblodigt dyr uden refleksion og følelser! Hun handler pr. instinkt og du kan være helt sikker på at hun går direkte efter dine mest vitale dele; struben, dit selvværd eller din tøjstil/indretning/frisure!

Dragen kan være en virkelig magtfuld allieret! Har jeg brug for forstærkning kan jeg regne med at hun vågner af sin dvale. Føler hun sig trængt op i en krog bliver hun frygtindgydende. Problemet er blot at hun ikke kan dresseres.
Er hun først i sin blodrus kan ingen føle sig sikre, hun angriber alt der bevæger sig, spytter om sig med eder og gift, snapper ud efter sine egne unger og ænser ikke i sin blinde vrede at hun også flår sit eget skind i laser.

Kuldegysende rystede jeg mig og gik ud af badeværelset igen.
Mine nakkehår stod stadig dirrende ud i luften, ikke på vilkår at de ville lægge sig ned igen. Men jeg har ikke set mere til hende resten af dagen. Måske var det kun en advarsel?
Godt man har en drageridder i huset!!

søndag den 7. december 2008

Ufuldendt














Ganske som mit klædeskab vil min musiksamling aldrig, aldrig blive fuldendt!
Der er gabende tomme huller, der hvor Kashmirs 'The good life' og dvd'en 'Rocket Brothers' venter på at blive sat ind.
Ligeledes mangler jeg Kaizers seneste cd 'Maskineri' og dvd'en fra den fedeste livekoncert i Vega...
Og så vil der også altid være plads til dig, Tim! Hvis Thomas Winding var min fjernsynsfar, så er og vil du altid være min gymnasie-guitarflirt!

Sorte-Mor slår til igen!

Phillip Larkin - This Be The Verse

They fuck you up, your mum and dad.
They may not mean to, but they do.
They fill you with the faults they had
And add some extra, just for you.
But they were fucked up in their turn
By fools in old-style hats and coats,
Who half the time were soppy-stern
And half at one another's throats.
Man hands on misery to man.
It deepens like a coastal shelf.
Get out as early as you can,
And don't have any kids yourself.

torsdag den 4. december 2008

Kanon!


En hel uges morgensangs-fortællinger.
Jeg vred armen om på muligheden for at indoktrinere de små uskyldige børn og har brugt al min sceneplads til at fortælle om verdens bedste og mest epokegørende musik gennem tiderne.
Børnene på vore skole må lægge ører til meget - og denne uge blev ingen undtagelse; Beatles, Led Zeppelin, Gasolin, Savage Rose, Muddy Waters og mange flere...

Jeg ønsker mig virkelig den lækre Kulturkanon udgivet af Gaffa - den fortæller om de 12 vigtigste milepæle i dansk rockhistorie.
Uhm, får lyst til at putte mig i et varmt tæppe, finde alle de gode skiver frem, sætte mine højtalere på overarbejde, og læse den fra ende til anden!

onsdag den 3. december 2008

Emami



Jeg er føler mig som et barn på 3 år, der har set verdens bedste legetøj i vinduet - og som ikke kan slæbes derfra igen før legetøjet er blevet mit, mit, MIT!

Så Emami-kjolen i går! Har aldrig hørt om den før - har du?

Fik af vide af teenageren bag disken (hvad ér det med de der blondinetøser på 13 - arbejder de ALLE sammen i tøjbutikker???!!) at kjolen er et kæmpe hit...
Jeg har nu ikke set den før, så jeg ved ikke hvor meget den hitter hér i Østjylland - men på den anden side er jeg i øjeblikket ufrivilligt medlem af Afholdsshoppe-foreningen, så....

KjolenBlusenSkørtetBukserne er faktisk bare et stort stykke stof med en bred åbning og snore forneden - kombinationsmulighederne er uendelige.

Så nu har jeg altså købt 3 meter vildt lækker og luksuriøs jersey! Selvfølgelig i sort... (bliver jeg mon aldrig modigere?) Stadig dyrt, men ikke 1/3 af butiksprisen!
Glæder mig, glæder mig, glæder mig, glæder mig, glæder mig, glæder mig!

NB! Nu er den her, vejledningen! God fornøjelse:-)

mandag den 1. december 2008

Folklore

Fed, fed, fed kjolejakke fra Matthew Williamson!
Uhyrlig godt tænkt at sætte dæmpede strømper og en lige så vild taske til!
Jeg får lyst til at sætte garderobefavoritter sammen på en ny måde; blomstret vintage (omsyet) kjoleting, bredt bælte, sorte tykke strømper, Flystøvler og kaninkraven.
Bye bye tøjkrise i morgen tidlig!

Skal placeres på en lun plads i læ udendørs!


Heh - jeg griner højt!
På Facebook er folk i min omgangskreds igang med en slags fælles liste, som gav mig inspiration til dette indlæg:

Reglen er, at du skal række ud efter den nærmeste, tilfældige bog - NU.
Slå op på side 56, find den 5. sætninge - og skriv et indlæg om det du har fundet!

Min tilfældige bog var Politikens bog om haveliv...
Men sætningen passer faktisk temmelig fremragende på min sindstilstand i dag; jeg er træt af job, fraværende kolleger, børn med motormund (mine egne), opvask, konflikter og konstant støj, støj, støj!

Så jeg ville ønske jeg var et lille forårsløg der kunne puttes ned i en lun potte god, næringsholdig muld, og få lov til at blive nusset lidt om med varme, gødning, lunt solskin - og FRED!
(I skrivende stund er der 2 børn der leger oven på mig - jeg lyver ikke!)

Hvilken bog fandt du?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...