fredag den 24. oktober 2008

Skrive-blog-kering?

En blog? Men hvorfor?

Jeg er ikke sikker på jeg kan give et klart svar - men jeg kan da i det mindste forsøge at gøre et par af mine tanker til at forstå - om ikke andet, så for at jeg selv kan forstå det???

Jeg har tænkt over at blog-skrivere jo på ingen måde kan gøre sig forventninger om at deres tanker og skriblerier bliver læst. Måske er det bare ord, linjer og billeder der flyver fra skærmen ud i det store tomrum vi kalder Internettet.
Så for hvis skyld er det man skriver en blog?
Jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, at jeg da naturligvis er hamrende spændende at høre på, at min fanskare vil elske at følge med i mine hverdagstrivialiteter - og at det desuden vil være spændende for den øvrige verden at kaste et blik tilbage på, når jeg en dag modtager min Nobelspris....

Nej, vel?
Men for hvis skyld så?
Jeg er nået frem til et revolutionerende svar: Jeg gør det for min egen skyld.
Tadaaaa!
Vildt, ikk?

Men den næste tanke jeg fik var ret nærliggende: Hvorfor så ikke bare skrive en dagbog, lige som alle de andre piger jeg kender, der er 32 udenpå, men indeni stadig går med rottehaler og tegner hjerter i kladdehæfter?
Tja...
Jeg har faktisk en dagbog. Og selvom rottehalerne forlængst er skiftet ud med den noget mere voksne nød-hestehale må jeg tilstå, at hjerterne til tider alligevel sniger sig derind...
Men min dagbog - den er jo til at skrive om mit eget, rigtige hjerte, om min veninde der opfører sig som én med rottehaler selvom hun er 32, og - selvfølgelig - om min mor.....

Så min blog er til alt det andet....
Ikke så lidt, når man tænker efter!

Jeg har en hemmelig drøm som jeg har lyst til at dele med hele verden: Er I klar?
Jeg har lyst til at skrive!
(Så - nu er det ikke helt så hemmeligt mere, men sig det ikke videre, vel?)
Jeg har allerede de første par manuskripter liggende som løse filer og dokumenter rundt omkring på min pc, og jeg er stille og roligt på vej hen imod at sende det første afsted til et forlag (...og kritik!)
(Undskyld mig lige et øjeblik, men min underbevidsthed skal lige holdes på panden, mens den brækker sig af angst...)

Så jeg har aftalt med mig selv, at min blog skal være mit lærred.
Min skitsebog. Mit storyboard. Mit partitur.
Det er hér jeg vil øve mig i at skrive - og her jeg vil øve mig i at lytte til andres kommentarer på de ting jeg skriver.

Kære Læser - hvis du er hér!
Hvor er jeg glad for at du gider kigge med over skulderen - jeg håber du morer dig - om end ikke andet, så over min totale mangel på selvkritik ;-)
Har du en kommentar, så vil jeg glæde mig til at lytte!

onsdag den 22. oktober 2008

Stenhjerte - go home!


Jeg er forelsket!
Altså mere end almindeligvis hverdagsforelsket sådan generelt - jeg er nemlig forelsket i mine nye Fly støvler.
Når man som jeg ikke går rundt og kaster en masse penge i grams (come on, jeg er skolelærer...) så er sko ét af de mest angstprovokerende felter at bevæge sig ind på.
Jeg æælllsker sko...
Men jeg ejer faktisk ikke mere end 5 par!!!
Rettelse: 6 par fra og med i dag :-)
Så en eftermiddag - endelig børnefri - og penge på lommen synes måske umiddelbart som fantastisk luksuriøst. Med den ene lille hage. At det er det absolut ikke.
Der går faktisk sjældet mere en 10-15 minutter før jeg kampsveder som en mellemsvær bryder, og desperat forsøger at danne mig overblik over samtlige skobutikker i hele Horsens.
Mit scannerblik er suverænt, jeg har fået det særligt udviklet hos NASA - når jeg ved jeg har brug for en kort støvle, så ser jeg intet andet....
(Scannerblikket er en veludviklet forsvarsmekanisme, der er ganske anvendelig til at undgå hjemlige katasrofer, ala huse vi bliver nødt til at sælge på grund af diverse overforbrug og des lige!)
Normalt daler mit humør propertionalt med at mængden af krøllede prøvestrømper og teenage-ekspedienter med nervøse tics hober sig op i en lind strøm efter mig.
Men i dag...
Scannerblikket på, kontanter i lommen (for jeg er ikke dum nok til at tage mit dankort med), huen godt ned om ørerne... Og hvad sker der så?
ALT går helt helt anderledes end forventet...
Allerede den første butik jeg går ind i - og bang, jeg er ramt. Der stod de. Smukke. Perfekte. Helt fantastisk perfekte. Runde snuder, så min fod ikke kommer til at ligne noget fra US Navy, helt rigtig højde, lækker lækker kvalitet.
Og jeps - helt korrekt!
Selvfølgelig var de der kun tilbage i én størrelse... Jeg vidste det!
Mit humør var allerede igang med at varme op til en god, sund portion lava, da jeg hørte ekspedienten sige min størrelse.
Forundret tog jeg imod skoen, og endnu mere forundret måtte jeg konstatere at den var støbt til min fod.
Da den søde teenager febrilsk begyndt at mumle noget om at prisen vist ikke var korrekt, måtte jeg tøjre mit mundtøj for ikke at komme til at råbe 'HA! - jeg vidste det...'
Men da hun mumlede noget om 30 % rabat måtte jeg endelig overgive mig og ... ja, forelske mig!
I skoen, i hende, i byen, i dagen.
Kan ikke andet end æde mine gamle støvler oven på sådan en dag, vel?
Hvordan har du det, når du køber sko?

mandag den 20. oktober 2008

Shhh...


Shh....

Jeg læser.


Jeg stjæler mig tid i aften til at læse noget ubetinget morsomt - Camilla Stockmanns samling af klummer i Eurowoman (2002 til 2004).
Har godtnok læst den før, men det gør ikke oplevelsen ringere - jeg er stadig lige flad af grin!
Hun skriver godt og levende, og så har hun en fabelagtig evne til at male de mest sprudlende og vanvittige billeder på min nethinde.

Har lige sloget med Barbie-divaen om hendes hår.
Selvom hun KUN er tre år har hun temperement som en fuldblods teenager.
Og i dag var vi altså ikke enige om hun skulle have redt sit hår eller ej.... Jeg kan afsløre så meget, at jeg vandt... Men at jeg efterfølende har måtte lægge ører, døre og møbler(!) til et hysterisk anfald af dimensioner.
Ak og ve - jeg kan se ind i fremtiden! Hun bliver ikke sjov at være i nærheden af, når hun bliver 15...

Nogen gode råd?

søndag den 19. oktober 2008

Brombær luksus

Og hér er den så - min nye vinterhvide, brombærmønstrede luksus.
Har insisteret på at gå med den allerede i dag - selvom det er 10 grader udenfor...


Jeg overvejer meget, om det næste jeg skal kaste mig over er et tørklæde som dette:



Jeg elsker enkeltheden! Og så er jeg vild med at jeg kommer i tvivl: er det et smykke, er det et tørklæde?


Igang

Kok amok!

Blog-amok? Shop amok?

Så har jeg simpelthen lige oprettet en blog. Tadaa.
I virkeligheden er det såre simpelt - jeg er positivt overrasket over hvor nemt det er.

Efterårsferien synger på sidste vers - absolut sidste vers!
Lad mig se: 2 koncerter, 1 museumsbesøg, 1 middag hos venner, 1 30-års fødselsdag, 1 dag uden børn, 2 middage med venner herhjemme, 1 cykeltur med børnene rundt om søen, 1 biograftur og 15 cigaretter....
Meget godt klaret på 9 dage, ikk?
Men nu synes jeg også at jeg trænger til ferie!

Har dog nået at få både strikket og skrevet lidt.

Så den lækreste hue i det seneste Costume og besluttede at jeg ville prøve at lave noget lignende.
Huen var fra Alexander Wang og stilen er totalt grunge-inspireret. Følte mig helt hensat til gymnasietiden igen.




Jeg ville dog gerne have et lidt lettere udtryk, så jeg valgt at strikke huen i vinterhvide nuancer. Havde heldigvis noget dødlækkert garn liggende, lige akkurat nok: 1 tråd færisk uld, 1 tråd shetlandsuld og 1 tråd virkelig luksuriøs kashmir.


Har gået og gemt på mit kashmir-garn fordi jeg ville bruge det til noget særligt - og jeg vil mene at i nærheden af mine ører er det ikke det værste sted at bruge det.

Jeg blev færdig med min dødlækre, nye hue igår! Glæder mig vildt til det bliver lidt køligere så jeg kan få den på.
Overvejer om det vil være i orden at gå med den indendøre - jeg synes altså den er ret lækker.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...