mandag den 29. december 2008

En helt almindelig dag


Idag er overset med vilje - vi har aftalt ikke at gøre videre ud af den tid som er gået, men i stedet se frem til den tid vi skal dele fremover!
Og alligevel er der mennesker omkring os, der med kærlig omtanke beriger og begaver os.
Vi gik en tur med TøseTrolden i klapvogn, Brødrene Bionicle ville hellere blive hjemme og lege med deres nye sager.
Da vi kom hjem stod der spøde overraskelser og ventede inden for døren - NaboKlanen havde usete været et smut forbi og sætte de gode sager af.
Jeg tror ikke vi helt kan lade være med at skåle bare en lille bitte smule med hinanden i aften når ungerne er puttet. Og måske skal der også tages hul på noget af det lækre knas!

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...